Jorden og Merkur er de eneste klippefyldte planter i solsystemet, der har et globalt magnetfelt, men i årevis har det undret forskerne, hvorfor Mekurs’ magnetfelt er så meget svagere end Jordens. Nu har man fundet forklaringen.

Roterende smeltede jernkerner i planeter skaber et magnetfelt. Merkur har for sin størrelse en ekstremt jernrig kerne, der relativt er dobbelt så stor som dem for Jorden, Venus og Mars. Af samme årsag burde solsystemets inderste planet, Merkur, have et magnetfelt, der er 30 gange kraftigere end det, som Nasas Messenger-rumsonde har målt.

Forskere under ledelse af fysikeren Daniel Heyner fra Technische Universität Braunschweig, Tyskland, har skabt 3D-computersimuleringer af Merkurs indre og solvinden. Solvinden er den strøm af energirige partikler, der konstant strømmer ud fra Solen.

Modellen viser, at en roterende smeltet kerne i Merkur normalt ville forstærke magnetfeltet op til et niveau som Jordens. Det viste sig dog, at solvinden forhindrede dette i at ske.

Undersøgelserne viser, at solvinden afbøjer ladede partikler i Merkurs magnetosfære. Det magnetiske felt i magnetosfæren strækker sig helt ind til Merkurs kerne. Hermed er solvinden med til at begrænse styrken af feltet, der skabes i plantens indre og dermed bremser dynamoeffekten.

Daniel Heyner forklarer til space.com:

»Den magnetiske kobling mellem magnetosfæren og dynamoen i planetens indre, giver en svækket dynamo, der kan forklare det mystiske svage magnetfelt ved Merkur.«

Forskerne planlægger at afprøve, hvor nøjagtigt deres model er ved at sammenligne den med data, indsamlet fra Messenger og ESA's kommende BepiColombo-rumsonde, der skal sendes op i 2014 for at undersøge Merkur.

De nye resultater er præsenteret i det seneste nummer af tidsskriftet Science.