/rumfart

Messenger har kredset om Merkur i polær bane siden 18. marts 2011 (rød stiplet linje). Her ses planetens magnetosfære og plasma ioner fra Solvinden. De kraftigste områder i ionerne er markeret med lyseblåt. (Grafik: Science/AAAS)

Messenger har kredset om Merkur i polær bane siden 18. marts 2011 (rød stiplet linje). Her ses planetens magnetosfære og plasma ioner fra Solvinden. De kraftigste områder i ionerne er markeret med lyseblåt. (Grafik: Science/AAAS)

Merkurs magnetfelt kvæles af solvinden

Merkurs magnetfelt burde være lige så kraftigt som Jordens, men den kraftige solvind som solsystemets inderste planet udsætte for, er med til at svække dynamoeffekten fra planetens roterende kerne.

Af Thomas A. E. Andersen, tirsdag 10. jan 2012 kl. 16:51

Jorden og Merkur er de eneste klippefyldte planter i solsystemet, der har et globalt magnetfelt, men i årevis har det undret forskerne, hvorfor Mekurs’ magnetfelt er så meget svagere end Jordens. Nu har man fundet forklaringen.

Roterende smeltede jernkerner i planeter skaber et magnetfelt. Merkur har for sin størrelse en ekstremt jernrig kerne, der relativt er dobbelt så stor som dem for Jorden, Venus og Mars. Af samme årsag burde solsystemets inderste planet, Merkur, have et magnetfelt, der er 30 gange kraftigere end det, som Nasas Messenger-rumsonde har målt.

Forskere under ledelse af fysikeren Daniel Heyner fra Technische Universität Braunschweig, Tyskland, har skabt 3D-computersimuleringer af Merkurs indre og solvinden. Solvinden er den strøm af energirige partikler, der konstant strømmer ud fra Solen.

Modellen viser, at en roterende smeltet kerne i Merkur normalt ville forstærke magnetfeltet op til et niveau som Jordens. Det viste sig dog, at solvinden forhindrede dette i at ske.

Undersøgelserne viser, at solvinden afbøjer ladede partikler i Merkurs magnetosfære. Det magnetiske felt i magnetosfæren strækker sig helt ind til Merkurs kerne. Hermed er solvinden med til at begrænse styrken af feltet, der skabes i plantens indre og dermed bremser dynamoeffekten.

Daniel Heyner forklarer til space.com:

»Den magnetiske kobling mellem magnetosfæren og dynamoen i planetens indre, giver en svækket dynamo, der kan forklare det mystiske svage magnetfelt ved Merkur.«

Forskerne planlægger at afprøve, hvor nøjagtigt deres model er ved at sammenligne den med data, indsamlet fra Messenger og ESA's kommende BepiColombo-rumsonde, der skal sendes op i 2014 for at undersøge Merkur.

De nye resultater er præsenteret i det seneste nummer af tidsskriftet Science.



11. jan 2012 kl 20:55

avatar

Henning Sørensen

Venus

Er der nogen der har en forklaring på hvorfor Venus intet magnetfelt har? Den er næsten lige så stor som jorden. Desuden er lufttrykket ca. 100 gange større, på trods af solvinden, der får skylden for at have skrællet det meste af Mars's atmosfære af, da den ikke kan afbøje de elektrisk ladede solvind, fordi den heller ikke har noget magnetfelt.


11. jan 2012 kl 21:11

avatar

Niels Terp

Et CO2-problem der vil noget

Lufttrykket må skyldes, at Venus' atmosfære består af næsten ren CO2. Da CO2 er tungt i forhold til "almindelig" luft, er det også sværere for solvinden at skrælle det af - magnetfelt eller ej.

Venus er, som jeg ser det, et skoleeksempel på en planet hvor drivhuseffekten er løbet løbsk. En overfladetemperatur der kan smelte tin, og en regnbyge på en kold dag består af kogende svovlsyre. Intet under at div. sovjettiske sonder kun har overlevet i ganske få minutter.

Det manglende magnetfelt tyder på at Venus - i modsætning til Jorden - ikke har en flydende metalkerne. Men om Mars ved man faktisk, at den tidligere har haft et magnetfelt som Jordens - men p.g.a. Mars' mindre størrelse er den metalliske kerne størknet lang tid før det vil ske her på Jorden. Og hvem ved - måske også Venus har haft et magnetfelt tidligere.


11. jan 2012 kl 21:50

Stig Larsen

Re: Venus

Venus roterer meget langsomt. Venusdagen er 243 jorddage, og venusåret er 224 jorddage.
http://dawn.ucla.edu/personnel...mag/


17. jan 2012 kl 12:42

Stig Johansen

Glemte man ikke hastigheden?

Når der i artiklen står:


Roterende smeltede jernkerner i planeter skaber et magnetfelt. Merkur har for sin størrelse en ekstremt jernrig kerne, der relativt er dobbelt så stor som dem for Jorden, Venus og Mars. Af samme årsag burde solsystemets inderste planet, Merkur, have et magnetfelt, der er 30 gange kraftigere end det, som Nasas Messenger-rumsonde har målt.

Må det vel alt andet lige gælde for samme hastigheder.

Merkur roterer åbenbart meget langsomt i forhold til jorden, så umiddelbart synes jeg det virker logisk at magnetfeltet er svagere.

http://www.universetoday.com/1...ury/


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.