Der var sol over Ringkøbing, lærke-kvidder og stor begejstring hos Vestas-medarbejderne for den nye 3 MW model med 112 meter vingefang – i daglig tale V112. Det var en junidag sidste år, og Ingeniøren besøgte en af prototyperne, der var stillet op på en flad mark lidt uden for byen.

Vestas lancerede møllen året før som sin ’folkevognsmodel’, som udelukkende benytter sig af komponenter, som er gennemtestet på Vestas' eget testcenter – og som i udstrakt grad baserer sig på kundernes ønske om lavest mulig ’cost of energy’.

Men til trods for den gennemtestede teknologi har det sidenhen vist sig at være uventet dyrt at få omsat prototypen til en velsmurt industriel produktion af møllen: I sidste uge måtte Vestas nedskrive regnskabsresultatet til et rundt 0 for 2011 – hovedsagelig på grund af problemer med netop 'produktionsmodningen' af V112.

Til gengæld er salget af møllen gået aldeles strygende: I november 2011 rundede salget 1.000 MW eller 333 vindmøller – godt et år efter at møllen blev sat til salg i august 2010.

Omkring 70 møller er til dato stillet op rundt omkring på kloden, og Vestas er – ifølge selskabets pressechef – godt i gang med at installere endnu flere, blandt andet i Australien.

Om kap med lærken
Men tilbage til marken, hvor lærken sang om kap med den sagte susen fra de tre 54,65 meter lange vinger på møllen, som med sit 94 meter høje tårn er en ordentlig basse at kigge op på.

Samtidig med, at vi får seler, hjelm og sikkerhedssko på og en instruktion i, hvordan man hægter sig fast oppe i møllehatten standses vingerne, og herefter begynder den fem minutter lange, knirkende tur op i arbejdsliften.

Netop de relativt lange og smalle vinger i forhold til møllens generator-størrelse er én af de ’nye’ ting ved V112-møllen. Hele 9.852 kvadratmeter areal stryger vingerne hen over – svarende til ti pænt store parcelhusgrunde – og ved at øge det bestrøgede areal får man relativt mere strøm ud af en mølle med samme effekt.

At sætte det bestrøgne areal op er en tendens, som man også finder hos flere andre mølleproducenter. Med de lange vinger producerer vindmøllen strøm ved lavere vindhastigheder og kommer tidligere op på sin nominelle produktion, end hvis vingefanget var bare 90 meter – som på den ’gamle’ 3 MW vindmølle.

Når det kan lade sig gøre at sætte længere vinger på, uden at øge vægten og dermed belastningen på hele konstruktion, skyldes det bedre vingedesign, nye materialer og bedre produktionsmetoder, der har reduceret vægten af vingerne markant.

Tilbage til gammelt design
Vel ankommet til toppen af møllen kan man se, at Vestas er vendt tilbage til et design med en aksel og et hovedleje, der bærer navet.

I modellen med 90 meter vingefang er vingerne sat fast direkte på gearkassen. Et princip, som Vestas ellers lancerede med brask og bram i 2003.

Selve gearkassen er et planetgear med fire trin, hvoraf de to er parallelle og hjælpes ad med at dele lasten, mens de to sidste trin øger omdrejningshastigheden. Geartypen er ifølge Vestas udvalgt efter masser af test på Vestas testcenter i Aarhus som det bedst kørende koncept.

Gearkassen er i øvrigt det eneste, som vi får lov til at fotografere oppe i møllehatten, og det foregår med ført hånd af Vestas' pressemedarbejder.

Går over til permanente magneter
Det nyeste i den ellers gennemprøvede V112-model er generatoren, der anvender permanente magneter i rotoren i stedet for spoler. Et design med permanente magneter er lidt mere effektiv, især ved dellast, og generatoren skulle være nemmere at vedligeholde.

Samtidig har den nye generator gjort det nødvendigt for Vestas at skifte konverter-design, således at man nu sender hele strømproduktionen gennem en konverter, der kan imødekomme de efterhånden skrappe krav fra netselskaberne om, at vindmøllen skal kunne køre videre som et kraftværk trods kortvarige spændingsfald.

Tidligere kørte Vestas med en slæberings-generator, hvor kun en del af produktionen blev omformet. Det var en fordel, da effektelektronik var dyr.

Køler på taget
Fra den ret kompakte maskinkabine er der adgang til toppen af nacellen. Her kan man nyde den skønneste udsigt over Ringkøbing Fjord i et 'postkort-vejr', man skal lede længe efter.

Heroppe er der også fri udsigt til det særlige køleanlæg, som hæver sig som en bøjle over det bageste af møllehatten og giver møllen et meget karakteristisk udseende. Ifølge Vestas-medarbejderne et design, som er genoplivet fra hedengangne NEG Micon, som Vestas fusionerede med tilbage i 2003.

Fidusen er, at man bruger vinden til køling i stedet for en blæser inde i hatten. Det giver en langt bedre køleevne og derfor vil vindmøller også kunne køre i varme egne, hvor behovet for køling af maskineriet er enormt. De første møller af V112-typen er da også solgt til Australien.

Fagfolk følger koncept tæt
Selv om det altså viste sig, at produktionsmodningen af V112 var mere kompliceret og dyrere end antaget, følger fagfolk alligevel konceptet nøje.

Konsulent Lars Falbe-Hansen fra det britiske konsulenthus GL Garrad Hassan kalder V112'eren interessant på grund af det valgte udviklingsforløb, hvor Vestas som nævnt tester alle komponenter og delkomponenter under selve designforløbet for at kunne minimere børnesygdommene på de første møller ude hos kunderne:

»Det er ikke før gjort i samme omfang,« siger han.

Han tilføjer, at han som rådgiver for købere plejer at sige, at man skal se noget, der svarer til 100 'mølleår' uden alvorlige fejl, før man vil kalde en teknologi for ’proven’:

»Hvis Vestas lykkes med det her, så skal vi måske til at revurdere denne praksis, fordi møllerne så meget hurtigere kan overstå børnesygdommene,« siger Lars Falbe-Hansen.

Lars Falbe-Hansen regner med, at V112’eren i løbet af 2012 vil nå de 100 mølleår, der kan vise, om Vestas lykkes med sit nye designkoncept.