For det første er værnepligten ved Beredskabsstyrelsen 6 mdr (og ikke som den almindelige værnepligt 4 mdr). I denne periode får alle værnepligtige kat. C kørekort så alle værnepligtige kan fremføre (i hvert fald et minimum) af Beredskabsstyrelsens indsatskøretøjer. Man kunne gøre kat. C kørekortet som en del af visse værnepligtiges uddannelse i hæren, (og måske samtidigt fjerne kat. C kørekortet fra Kommunikationsspecialist-uddannelsen i værnepligten, som mere kan bruge et kat. A kørekort til ordenans kørsel).
Det med C kørekort i beredskabet var jeg ikke klar over - Men så blev jeg så meget klogere.
Men det løser ikke problemet med at værnepligtige skulle køre bæltekøretøjer. Det synes jeg stadig vil være uansvarligt (Hvis vi ikke snakker undtagelses ligende tilstande), efter "blot" 2 dages omskoling og tilvending - Hvis de ikke har fået den passende omskoling først, som tager 2 uger for det grundlæggende, under normalte omstændigheder i forsvaret.
Der er væsentlige forskelle på at køre et bæltekøretøj, og så køre en lastbil. At tage et c kørekort for at køre et bæltekøretøj, er kun pga. af vægtgrænsen på B, og andre civile regler - Teknisk er der lige så meget forskel på at køre lastbil og bæltekøretøj, som der er på MC og bil.
Det passer forøvrigt ikke at værnepligtige bare skal være "sandsækkefyldere", da de alle i 48-timers beredskabet har haft mulighed for at tage en fuld funktionsuddannelse indsats/redning samt miljøuddannelse og enten chauffør eller kommunikationsspecialisering med CBRN (fuldt på niveau med enhver civil fuldtidsbrandmand). Under vores opmærksomhedsuddannelse i Beredskabsstyrelsen jokede en underviser fra politiet sågar med at Beredskabsstyrelsen, i krisesituationer, kunne tage det mere avancerede, mens hærværnepligtige jo passende kunne stilles op på en række med en branddasker hver og ellers bare få en retning at gå i.
Jeg ved ikke meget om, hvordan uddannelse fungere i Beredskabet, så de værnepligtige jeg primæret snakker om er HBUere - som jeg selvfølgelig skulle have klarlagt - Men når det er sagt, er det rigtigt at de burde have en grunduddannelse i det der hedder brænd og redning (Som desværre er blevet sparet væk på nogle af holdene i Skive ved jeg). Og derfor kan assistere resten af beredskabet i en langt række gøremål. - Beredskabsværnpligtige må forventes at have et højere niveau inden for dette, da de ikke har pjattet rundt med gevær og krigsmaling, og jeg vil da håbe at de tager sig af det sværreste/mest teknisk krævende.
Hvorvidt hjemmeværnet ikke vil være i stand til at overtage mere specialiserede opgaver vil jeg gerne stille spørgsmålstegn ved. Det er rigtigt at det vil kræve en mængde uddannelse, men hvis man kunne rekruttere hjemmeværnsfolk med civile uddannelser og kompetancer der matcher det som hjemmeværnet skal bruge til f.eks. ingeniøropgaver, ville det kræve mindre uddannelse. Men det er da klart at de mest specialiserede opgaver som minerydning bedre kunne varetages af fastansat personel (men det eksisterer jo også på højere officerstrin i hjemmeværnet). Brug eventuelt brandvæsnernes erfaring med deltidspersonal til teknisk krævende opgaver.
Brændvæsnet vil uden tvivl kunne overtage mange, om ikke alle, af de mere teknisk specialiseret ting som en panser/mekaniseret -ingeniør ville skulle lave.
Jeg tror også man ville kunne finde civile som vil have uddannelses mæssig baggrund(arbejde der ville gøre det betydeligt lettere for dem at vedligeholde en acceptabelt erfaring og rutine i arbejdet med sprængstof og bomber - Men dette ville begrænse sig til meget få mennesker - Og vil ikke komme i nærheden af de 250 mand, som udgør halvdelen af de 2 ingeniør kompagnier. Problemet i at have for få folk med sprængteknisk indsigt (f.eks.) vil være at de ikke ville kunne støtte resten af hæren særligt meget.
Og nu synes jeg ikke vi skal komme alt for meget ind på uddannelses vs. erfaring i forsvaret - Men når det komme til at ryde en mine/IED, kræver det ikke særligt meget uddannelse, i forhold til hvor meget erfaring det kræver. Rent praktisk er der mange i konstabelgruppen og sergentgruppen der er langt bedre til at sweepe, fjerne og opstille forhindring, end officeren er det, netop pga. de har erfaringen med arbejdet, hvor officeren sidst gjorde det for mange år siden på officersskolen, og nu kun sætter streger på et kort. (Som også er vigtigt!)
Min pointe er, at bare fordi en hjemmeværnsmand får et "Q" for sprængning, skal det stadig holdes ved lige - Noget der tager flere feltdage og flere ugers sprængningslejr/øvelser om året - bare for at vedligeholde et acceptabelt niveau. Hvis man kan finde 100+ hjemmeværnsmænd der er villige, og har tiden til det, er det helt fint. Men jeg tvivler desværre.
Som det er nu, kan hjemmeværnet stille med 2 delinger om året, i 2 - 3 måneder af gangen, som kan "aflaste" kampenhederne i Afghanistan. Disse delinger må kun stå vagt, og det er fordi man har vurderet at deres kompentencer er på samme niveau som færdiguddannet HBUere (Som også kun (næsten) er uddannet i kamp fra stilling)
Altså har vi et hjemmeværn der, som det er nu, kan understøtte uddannelsen af 60 mænd om året, til almen vagtopgave - så vil jeg gerne se dem understøtte resten af speciel opgaverne i forsvaret, så de kan løses på samme niveau, og stadig holde folkene kamptekniske ved lige.
Men min vurdering går ud fra, at vi stadig skal have folk med kampteknisk uddannelse, der kan understøtte hæren ved at løse div. specielopgaver i tilfælde af krigsligende tilstande i DK, eller nabolande (Altså yde en passende modstand mod en ydre fjende). - Hvis man vurdere at det ikke er nødvendigt mere, så kan vi klare os med at folk inden for beredskabet får og vedligeholder en basisindsigt inden for sprængteknisk uddannelse og/eller minerydning (Til evt. humanitær indsættelse) - Og at Bomberyderne bliver tilknyttet f.eks. politiet i stedet for hæren. - Hvis det sidste er tilfældet, kan man som sådan nedlægge hele hæren, og håbe på at vi ikke bliver røvrendt af vores nabolande.
24
