Skal vi virkelig vente 10 år på GPS-baserede kørselsafgifter?
I forbindelse med debatten om betalingsringen omkring København har flere ledende politikere og forskere oplyst, at GPS-baserede kørselsafgifter for personbiler ligger 10-20 år fremme i tiden. Så vi er nødt til i mange år endnu at anvende andre teknologier. Men er det rigtigt?
Af Svend Tøfting,
fredag 06. jan 2012 kl. 20:49
Det virker på mig meget mærkeligt, at både politikere og forskere vurderer, at vi skal vente 10 år på GPS-baserede kørselsafgifter for personbiler al den stund regeringen har vedtaget, at det skal være implementeret for lastbiler fra 2015.
Der skal nemlig i 2015 installeres en GPS-box i lastbilerne, og de informationer om kørslen, der lagres gennem denne box, skal anvendes til beregning og gennemførelse af betaling.
Hertil kommer, at der fra oktober 2012 gælder fælles europæiske regler for opkrævning af kørselsafgifter, EETS-direktivet (European Electronic Toll Service), som sikrer, at lastbiler kun skal have én box og kun behøver at lave én aftale med en betalingsudbyder for at kunne betale samtlige kørselsafgifter i Europa. Det betyder, at de systemer, der skal kunne opkræve afgifter for lastbiler, skal overholde de europæiske standarder. Udenlandske lastbiler skal med deres ”nationale” udstyr kunne betale for kørsel i Danmark, og danske lastbiler skal omvendt kunne betale i udlandet. Og reglerne træder i øvrigt tilsvarende i kraft for personbiler i 2015.
Jeg mener derfor ikke, staten skal udvikle et særligt dansk system. Statens opgave må i stedet være at:
1. Fastsætte en takststruktur
2. Opstille nødvendige suppleringer til EETS direktivets krav til udstyr i bilen og det bagved liggende betalingssystem.
3. Etablere en organisation, der kan:
a. Certificere udstyr og betalingssystem efter de opstillede krav
b. Modtage betaling fra certificerede bokse
4. Etablere et kontrolorgan mod snyd
Leverandørerne af certificeret udstyr kan så konkurrere om at levere til vognmændene på markedsvilkår. En konkurrenceparameter kunne bl.a. være at levere supplerende services til flådestyring, såsom kørebog, køre-/hviletidstidsstyring, logistiksystemer, eco-drive-systemer, m.v.
Udstyret til lastbilerne vil også kunne anvendes til personbiler, derfor vil indfasningen af GPS-baserede kørselsafgifter ud fra et teknologisk synspunkt kunne starte fra 2016 – om politikerne så inden da kan blive enige om en takststruktur og hvad pengene i øvrigt skal bruges til, er en ganske anden sag!
En implementeringsfase på 3 år synes fornuftig. Den efterspurgte teknologi findes i dag, men der er en række andre forhold, som også skal håndteres, bl.a. skal der opbygges et passende kontrolsystem, kørslen skal kobles til et digitalt vejnet, datasikkerheden skal på plads, m.v.
I ITSPlatformsprojektet i Nordjylland har vi installeret den nyudviklede Innbox hos de første testbilister, og antallet vil før sommerferien være oppe på 500 testbilister. Denne box, som grundlæggende består af en GPS-modtager og en mobiltelefon, er forberedt for håndtering af kørselsafgifter, og den testes gennem projektet bl.a. på automatisk parkeringsbetaling. Så teknikken er lige om hjørnet.
Sandheden med de 10 år er vel i virkeligheden, at både politikere og forskere er så usikre på, hvorledes en GPS-baseret løsning skal gennemføres, at de af bekvemmelighedsgrunde siger 10 år. Som jeg ser det, vil det tage 3-4 år at indføre kørselsafgifter fra den dag, politikerne vælger at adressere de nødvendige ressourcer.
Og vi er nu i den situation, at et GPS-baseret betalingssystem skal fungere for lastbiler fra 2015 – så lad os parallelt med det se på, hvorledes løsningen kan udvides til også at omfatte personbiler - hvis politikerne ønsker en sådan løsning.
Så mit svar er nej med hensyn til de 10 år!
23
