Esbjerg kæmper med ingeniørmangel: 100 ledige job
Bannere på gaden og hårdtarbejdende HR-konsulenter kæmper for at tiltrække ingeniører til de 100 ledige stillinger i Esbjerg, hvor ingeniørmangel er et stort problem. I den vestjyske by er væksten i fuld gang.
Branchen er støvsuget for ingeniører her i Esbjerg, siger Kristian Ravn, direktør, ABB.
Læs også
Læs mere om
Det kan godt være, at det handler mest om krisen i resten af landet, men i Esbjerg vidner 100 ledige ingeniørstillinger om, at væksten for alvor har taget fart, og at ingeniørmangel er et helt konkret problem, de lokaler virksomheder står over for.
Det skriver Pernille Kragh Rühe, marketingschef i Esbjerg Erhvervsudvikling, gerne under på:
»Vi rekrutterer rigtig mange ingeniører i Esbjerg for øjeblikket, og det går så hurtigt, at vi hele tiden er bagud. I øjeblikket har vi nok omkring 100 ledige ingeniørstillinger, så vi mangler rigtig mange,« siger hun.
Tilbage i 2007 var ingeniørmanglen særdeles slem, og dengang gik Esbjerg Erhvervsudvikling sammen med 17 virksomheder om at etablere en tilflytterkampagne for at tiltrækkearbejdskraft. Siden kom krisen, og i 2009 og 2010 var væksten mere afdæmpet.
Den har endnu ikke nået 2007-niveauet, men væksten har taget mærkbart fat i løbet af 2011, forklarer Pernille Kragh Rühe:
»Vi har da mærket krisen, men vækstpausen er slut i Esbjerg,« lyder det med eftertryk.
Voldsomt vækst i Vestjylland
Det er årsagen til, at Esbjerg lige nu har hårdt brug for i hvert fald 100 ingeniører, som skal supplere de cirka 500, der allerede arbejder i byen – i sig selv en voldsom vækst på det vestjyske
ingeniørarbejdsmarked.
De nye ingeniørarbejdspladser ligger især i byens energisektor, som for tiden beskæftiger 9.000 personer.
Og selv om der er 60 forskellige videregående uddannelsestilbud i Esbjerg på University College Syddanmark, Erhvervsakademiet, Musikkonservatoriet samt på de to universiteter, der har filialer i byen, SDU og AAU, så bliver der slet ikke lokalt uddannet det antal ingeniører, virksomhederne har brug for, understreger Pernille Kragh Rühe.
Derfor skal der trækkes ingeniører til vestkysten fra andre dele af landet, hvis væksten skal holdes i live:
»Virksomhederne er afhængige af, at der kommer nye medarbejdere, for at kunne opretholde væksten, for at kunne starte på nye markeder og for at kunne leve op til den stigende efterspørgsel,« siger Pernille Kragh Rühe.
Hver ny medarbejder afføder behov for den næste
Hos Semco Maritime oplever de for øjeblikket en enorm vækst, som betyder, at de har akut brug for nye medarbejdere, forklarer Anett Egsgaard, HR-konsulent i den 1.500 mand store virksomhed.
»Hver gang vi får landet en ingeniør med et speciale, skal vi bruge én mere af hans slags, og allerede i dag henter vi medarbejdere fra Fyn og Aarhus. Mange giver dog udtryk for, at Esbjerg virker langt væk, når jeg møder dem, f.eks. på jobmesser på DTU,« siger Anett Egsgaard.
Hun bliver også mødt af den fordom, at byen ikke har så meget at byde på, og at der nok lugter af fisk, men sådan er det ikke mere. Fiskeriauktionen er lukket, og de esbjergensiske fiskere lander deres fangst i Hvide Sande. Det er kun lugten af fordom, der hænger ved, mener hun.
I øjeblikket har Semco Maritime 10-15 ledige ingeniørstillinger og fem-syv såkaldte ’support-stillinger’, og det er bare dem, der er slået op på hjemmesiden:
»Der findes mange andre stillinger i organisationen, som vi først finder, når der kommer en god uopfordret ansøgning. Netop fordi vi vækster så meget, er der opgaver, vi ikke har identificeret. Så vi mangler flere end de jobopslag, vi har,« siger Anett Egsgaard.
Jobannoncer på store bannere
Semco Maritime arbejder blandt andet med opgradering af borerigge og leverer produkter og teknologier til olie- og gassektoren. De har derfor brug for mange forskellige typer ingeniører, f.eks. maskin- og bygningsingeniører, men først og fremmest el-ingeniører:
Hos ABB er direktør Kristian Ravn også på intensiv jagt efter nye ingeniørmedarbejdere:
»I Esbjerg har vi ubetinget ingeniørmangel. Kører du en tur på gaden i Esbjerg, vil du se store bannere hængende på gavlen – blandt andet her hos os med en opfordring til at søge job,« siger Kristian Ravn.
Han har - ligesom kollegerne hos Semco Maritime - et godt øje til elektroingeniører, men det er svært at skaffe de rigtige folk:
»Helt grundlæggende er det svært at finde den type, vi søger, nemlig ingeniører med elektrobaggrund, der har lidt forstand på olie og gas eller andre branche med højt sikkerhedsniveau. Der er et stort pres efter ingeniører i Esbjerg. Det er lige før, de kan vælge og vrage mellem jobbene,« siger Kristian Ravn.
»Branchen er støvsuget«
Hen over efteråret har ABB haft en del stillinger slået op, men de har ikke kastet mange ansøgninger fra danske ingeniører af sig, fortæller Kristian Ravn, som har en formodning om, at geografien spiller ind:
»Jeg tror dels, det skyldes, at mange har et forkert billede af Esbjerg som et sted, hvor der lugter af fisk, og som ligger uden for lands lov og ret,« siger Kristian Ravn.
Inden for de seneste par måneder er der blevet ansat fem ingeniører, og de er alle sammen hentet udenbys fra: to i Kolding, to i Odense og en fra Vestfyn:
»Det viser noget om, hvor langt man skal ud. Branchen er støvsuget her i Esbjerg,« siger Kristian Ravn.
I 2004 flyttede den nye statslige Sikkerhedsstyrelsen til Esbjerg. Styrelsen har 117 primært akademiske medarbejdere, hvoraf de 30 er ingeniører. Også her kniber det med at få ingeniører, fortæller HR-konsulent Karen Dahl Nielsen:
»Vi har mange opgaver inden for elområdet og ville gerne ansætte den traditionelle stærkstrømsingeniør, som der ikke findes mange af længere, så vores udfordring er at få dem på en anden måde,« siger Karen Dahl Nielsen.
Derfor har Sikkerhedsstyrelsen blandt andet skabt et mentorforløb for fire nyuddannede ingeniører, som prøver forskellige fagområder og opgavetyper af og har tilknyttet både en faglig mentor og en HR-mentor. Efter det første år kan de så vælge, hvilken vej de har lyst til at gå:
»Vi er jo oppe imod en mange andre virksomheder, der vil have de samme personer, så vi er nødt til at gøre noget ekstra og tænke alternativt,« siger Karen Dahl Nielsen.
