/energi

Open source får byens vindueskarme til at bugne med grøntsager

Flere end 20.000 mennesker verden over er i fuld gang med at udvikle teknologier til at dyrke fleste muligt grøntsager og krydderier i vindueskarme. Udviklingen sker gennem 183 grupper på nettet, og danske bysmarte er nu hoppet med på vognen.

Af Thomas Djursing, søndag 15. jan 2012 kl. 09:00

Hvis du går inde i byen og pludselig opdager overskårne colaflasker med jordbærplanter, salat og frisk basilikum hænge i vinduerne, er der blot tale om en ny trend.

Konceptet vokser nemlig frem i storbyer verden over takket være en amerikansk kunstner, Britta Riley, der savnede naturen efter fire år i en etværelses lejlighed i Brooklyn, New York.

I et forsøg på at dyrke flest muligt planter i vindueskarmen udviklede hun et princip, hvor planter bliver dyrket i overskårne sodavandsflasker og konstant får næring og vand af en pumpe, der cirkulerer vand gennem rødderne.

Hendes styrke var dog ikke grønne fingre, men i egenskab af at være netudvikler skabte hun – i samarbejde med partneren Rebecca Bray – netsiden windowfarm.org, som nu har udviklet sig til et online community med mere end 20.000 medlemmer, hvoraf nogle af de seneste er danskere.

Britta Riley udviklede den første Windowfarm i 2009 og sendte straks en manual ud på netsiden. Indkøbslisten til materialer lyder mest som en af Egons planer i Olsenbanden: En rulle gaffertape, en fiskeline, en håndfuld lerkugler, et bøjeligt plasticrør osv. Men foruden en tilgængelig manual inviterede hun alle til at videreudvikle designet gennem en proces, som hun selv kalder R&D-I-Y ('Forsk&Udvikl-Det-Selv').

I begyndelsen var der stort set ingen aktivitet på windowfarm.org, men så væltede det pludselig ind med forslag.

»I tre til fire måneder skete der ikke meget. Men folk havde travlt med at købe dele og skabe deres egen Windowfarm, så pludselig var der hektisk strøm af indlæg,« siger Britta Riley til New York Times.

Fik 1,2 mio. kr. mere end planlagt
Gennem crowdfundingsiden kickstarter.com lykkedes det også Britta Riley at fundraise penge til at bygge en startpakke til skolelever og andre interesserede, der vil hurtigt i gang med Windowfarming.

Egentlig var målet 290.000 kroner, men Britta Riley fik hele 1,5 millioner ind gennem Kickstarter, og startpakker kan nu købes på windowfarm.org. En lille pakke koster 689 kroner, mens en stor pakke koster 2.030 kroner.

Se Windowfarmings profil på kickstarter.com her.

Nysgerrig dansker: »Det handler om at hacke ting«
I dag har 183 grupper organiseret sig på siden windowfarming.org, og den første danske gruppe gik i luften for en måned siden.

Allerede nu kan interesserede få ideer til, hvor materialer til en Windowfarm kan købes i danske butikker, og hvor man får de bedste og billigste pumper. I øjeblikket er planen at oprette en Skype-samtale mellem alle medlemmer og en erfaren Windowfarmer fra udlandet. Senere er planen at mødes på Islands Brygge for at udveksle erfaringer.

En af de interesserede danskere er 30-årige Thorbjørn Kühl, der til daglig arbejder som handicapmedhjælper og bor på Østerbro. Han faldt over projektet på kickstarter.com, som han besøger en gang om ugen for at blive inspireret til nye projekter.

»Hele ideen om open source interesserer mig, og så handler det for mig om at hacke ting; at prøve at gøre ting bedre end ved traditionelle metoder. Med Windowfarming ville det for eksempel være vildt, hvis jeg kunne få jordbær to gange om ugen,« siger Thorbjørn Kühl.

Læs mere hos den danske gruppe her.

Læs også: Crowdfunding skaffer dansker penge til udvikling af briller mod depression

Simple versioner giver frisk salat hver uge
De mange grupper har ofte forskellig fokus for udvikling fra pumper til planter, men i Finland, hvor Windowfarming er blevet et stort hit, er der mange diskussioner om den bedste brug af lys, og her går mange diskussioner på at bruge LED med færrest omkostninger.

Selv de mest simple versioner af Windowfarming kan producere 25 planter og en salat om ugen midt om vinteren i et dårligt belyst vindue på fire gange seks meter i en newyorker-lejlighed, skriver Britta Riley på windowfarms.org.

Ifølge Britta Riley er den overordnede idé med Windowfarm at give byboere et forhold til naturen og samtidig vise, at der findes enkle løsninger på store problemer; for eksempel den medfølgende CO2-udledning og forurening ved transport af grøntsager ind til byerne.



15. jan 2012 kl 09:53

Glenn Møller-Holst

Dybvandskultur / Hydroponics / Tank farm

Vækstprocessen hedder:

Dybvandskultur:
http://da.wikipedia.org/wiki/D...ltur

Engelsk:
Hydroponics / Tank farming:
http://en.wikipedia.org/wiki/H...nics


15. jan 2012 kl 10:14

Glenn Møller-Holst

Re: Dybvandskultur / Hydroponics / Tank farm

Mere video - f.eks. med danske undertekster:

Britta Riley: A garden in my apartment:
Britta Riley: En have i min lejlighed:
http://www.ted.com/talks/britt...html

-

Britta Riley: A garden in my apartment - YouTube:
http://www.youtube.com/watch?v...YifY


15. jan 2012 kl 12:21

avatar

Peder Wirstad

Naragtighed i 3. potens

Glenn Møller-Holst:

Vækstprocessen hedder:

Dybvandskultur:
http://da.wikipedia.org/wiki/D...ltur

Når folk her, der er professionelle uddannede og aktører i landbrug og kernekraft prøver at vejlede dig, nægter du at stole på os.

Når der imidlertid dukker op et ord som Open source, der er inn i urbane miljøer - og i en artikel, der synes at være i oposition til "de dumme bønder" - så er du fyr og flamme og reklamerer straks for denne nye "verdens frelse". - Der selvfølgeligt er i fuldstændig oposition til os professionelle lantedyrkeres måde at gøre det på.
- Fra din henvisning i dansk WP:
"Fordele ved dybvandskultur

De Globale klimaproblemer kan stoppes med dybvandskultur
Dybvandskulturer, i flydende drivhuse, kan stoppe oversvømmelsernes værste konsekvenser.
Bæredygtighed fordi de lukkede systemer hindrer udledning af næringsstoffer til omgivelserne.
Intet tab ved udvaskning af næringsstoffer da de lukkede systemer medfører, at der kun bruges præcis den nødvendige næring.
Det lukkede system hindrer næringsstofferne i at komme i kontakt med det omgivende miljø og forurene.
Intet vandspild
Mindre vand er påkrævet ved dybvandskultur end ved traditionelt jordbrug, fordi vandet ikke kan sive væk fra det lukkede system.
Det er muligt at genbruge vandet ved at tilsætte specielle enzymer, der nedbryder løst rodmateriale i vandet og omsætter materialet til nye næringsstoffer til planternes rødder. Næringsopløsningen kan efter endt dyrkning tilsættes mere vand og bruges til lukkede gro-systemer i jord.
Mobilitet, planter i beholdere er nemme at flytte, en fordel ved insektangreb.
Den højere ydelse". Den konstante adgang til ilt og næring i passende mængder stimulerer planter til vækst. Derfor yder dybvandskultur-planter generelt mere end konventionel jorddyrkning, med mindre der er tale om ekspert-jorddyrkere med meget "grønne fingre".

Dette er jo galimatias!!
Dette er avanceret drivhuskultur med masser af kunstigt lys og energi til pumper, tilsætning af ren mineralnæring, der aldrig bliver tilbageført, da bakterier i kompost ville ødelægge næringsvæsken osv.
- Har du overhopvedet tænkt på, hvor mange km2, der skulle lægges under glas, og hvor meget energi, der skulle bruges, hvis dette skulle kunne føde godt 9 milliarder mennesker? - Hvor Herre bevares!!

Det er typiskt, at alle disse udsagn er helt uden dokumentation og alligevel får lov til at stå i WP uden anmærkninger.
- Hvis jeg havde skrevet en lignende artikel uden dokumentation om pesticiders og GMO's store potentiale mht. at vi kunne dække vores madbehov med et minimum energiforbrug, så var den blevet slettet øjeblikkelig. - For ikke at sige, hvis REO havde gjort det samme mht. kernekraft.

Nogle gange kunne man virkeligt ønske, at I "alternative" blev sat ud på en stor ø, hvor I skulle klare jer selv uden tilførsel udefra.
- Hvorfor flytter I ikke til Cuba, der er det næsten sådan?

Peder Wirstad


15. jan 2012 kl 18:08

avatar

Thomas Djursing

Ro på !

Jeg kender ikke Glenn Møller-Holst eller jeres tidligere diskussioner her på debatten. Men i dette tilfælde smider manden altså bare en række links under artiklen, som hjælper folk til at finde mere info om emnet. At der så kan være unøjagtigheder i wikipedia ved vi alle. Men princippet i hydroponics er jo meget godt beskrevet. Og så er det dejligt, at Glenn Møller-Holst linker til Britta Rileys mange videoer. Tak for det. Og skulle vi så ikke lige finde den konstruktive kammertone Peder Wirstad.


15. jan 2012 kl 19:18

avatar

Ruben Hansen

Spændende projekt

Vakte min interesse, så jeg må se lidt på om jeg kan dyrke noget på den måde. Tror dog ikke at mit vindue bliver fyldt med gamle Colaflasker på snor, det bliver nok mere noget med en altankasse med rockwool og Lecakugler.
Begge de links til Wiki's som Glenn har, nævner helt klart energiforbruget som disadvantage, så ingen grund til fare i flint over det.


15. jan 2012 kl 19:33

Erik Christensen

Gro på !

Ja det hele giver ikke så meget mening miljømæssigt hvis der skal bruges kunstigt lys og strøm til pumpe osv., men tak til Glenn for altid gode links, jo mere støv der bliver hvirvlet op des større chance for at finde guldkorn

..men har man en sydvendt vindue eller bedre - en altan - er her et forslag til et billigt strømløst system enhver kan lave og som virker fortrindeligt

Spand + underskål til overløb, hvilken størrelse man har plads til, f.eks 10-20 ltr.

Hul bores i side f.eks. ø8mm 5-10cm fra bund

Fyldes med perlite, ikke helt op da perlite let flyder over ved vanding

Flydende gødning tilsættes ph justret vand (læs hvad planten foretrækker), husk altid tempereret vand så rødderne ikke går i chock

Blanding tilføres til rigelig overløb fra hul ca. hver 3 dag

Jo man spilder både vand og gødning ved ikke at recirkulere men undgår derved at næringssalte hober sig op og staller planterne og man har mere kontrol over ph værdien

Det smarte ved dette simple system er at vandspejlet forbliver lavt med perlite, planternes rødder får kun lige væde nok til at holde livet og tvinges til at søge mod det vand de kan sniffe i bunden af spanden, derved skabes hurtigt en stor rodmasse som jo er fundamentet for vækst og gode og livskraftige planter, gå ikke i panik hvis planterne sætter et par blade og tilsyneladende går i stå, de koncentrerer sig bare om at skabe rodmasse, man bygger jo heller ikke en skyskraber før man ved hvad fundamentet kan bære

..en iltsten i bunden af spanden fødet fra en akvarie luft pumpe kan gøre underværker til at forsyne rødderne med ekstra ilt men er ikke strengt nødvendig

Man _kan_ starte direkte fra frø men da der er langt til bunden og frø kræver høj fugtighed i begyndelsen er det mere sikkert at forspire frøene i et mini drivhus, som medie kan man bruge rockwoll cubes, oasis eller eventuelt et ditto mini system som ovenstående lavet af et engangs plastic krus fyldt med perlite


15. jan 2012 kl 19:46

Søren Fosberg

Re: Gro på !

Ja det hele giver ikke så meget mening miljømæssigt hvis der skal bruges kunstigt lys og strøm til pumpe osv.,

Man kan jo - rent teoretisk - bruge solenergi. Bæredygtighed er ikke ensbetydende med at der ikke må bruges energi.


15. jan 2012 kl 19:48

Erik Christensen

Re: Spændende projekt

Vakte min interesse, så jeg må se lidt på om jeg kan dyrke noget på den måde. Tror dog ikke at mit vindue bliver fyldt med gamle Colaflasker på snor, det bliver nok mere noget med en altankasse med rockwool og Lecakugler.
Begge de links til Wiki's som Glenn har, nævner helt klart energiforbruget som disadvantage, så ingen grund til fare i flint over det.

Måske var en AquaFarm noget for dig..

http://www.hydroponics.eu/hydr...html

...kræver kun en akvarie luft pumpe og den bruger ikke meget strøm, du kan sikkert lure billedet og selv lave det efter, luft pumpen trykker tydeligvis vandet op pga. forskel i diameter luft/vand stigerør, altså det yderste rør (der hvor luftslangen er tilsluttet lige under tyllen) når til bunden og det innerste rør må sidde lidt højere (røret der slutter i en vandings glorie foroven)


15. jan 2012 kl 19:51

Erik Christensen

Re: Gro på !

Ja det hele giver ikke så meget mening miljømæssigt hvis der skal bruges kunstigt lys og strøm til pumpe osv.,

Man kan jo - rent teoretisk - bruge solenergi. Bæredygtighed er ikke ensbetydende med at der ikke må bruges energi.

Hvis du læser resten af min tekst var solenergi faktisk underforstået (hint: sydvendt vindue eller altan)


15. jan 2012 kl 19:56

Søren Fosberg

Re: Gro på !

Hvis du læser resten af min tekst var solenergi faktisk underforstået (hint: sydvendt vindue eller altan)

Ih tak. Og solceller til strøm til pumpen forstås.


15. jan 2012 kl 20:11

Erik Christensen

Re: Gro på !

Hvis du læser resten af min tekst var solenergi faktisk underforstået (hint: sydvendt vindue eller altan)

Ih tak. Og solceller til strøm til pumpen forstås.

Søren altså din skjælm ;-) - som skrevet står er pumpen er ikke nødvendig, men klart kan man drive en 5 wat pumpe med solceller eller kanske en himmelbjergmølle - dang! findes ikke en gang på google, jeg ville så gerne have vist dig sådan en dimmer, men måske har du en propelhat du kan modificere ;-)


15. jan 2012 kl 20:34

avatar

Peder Wirstad

Ro på selv Thomas Djursing!

Det er vanskeligt at tage dit angreb på mig som andet end en bomerangeffekt af den kritik, jeg i højere og højere grad finder det rimeligt at rette mod dansk journalistik - især når det gælder resurs- og miljøspørgsmål - og igen specielt dansk landbrug, der næsten hver eneste dag står for skud, selv om det i internationalt målestok er mere miljøvenligt og resurseffektivt end næsten alle andre landes.
- Både jeg og andre professionelle indenfor landbrug - Per A Hansen, Finn Okkels f.eks. - er gang på gang blevet latterliggjort, beskyldt for at lyve og for at være korrupte (skjult betalte lobbyister for landbruget) osv., uden at jeg nogensinde har oplevet, at journalisten har grebet ind.

Som kultur- og fritidsbeskæftigelse er dette initiativ fremragende.
Lidt kunstigt lys, en luftpumpe, ventilator mm. er ikke mere resurskrævende end en PC, et akvarie, et terrarie eller et bur med hamstere osv.
At folk øger sin livskvalitet ved at bruge tid på dette og se, at ting er levende, kan ikke glæde mig mere.
- Den største fordel er faktisk, at det vil gøre folk i stand til at se, hvor taknemmelig man bør være over for den hær af bønder og landbrugsforskere, der klarer at holde trit med både en voksende befolkningsmængde og hver enkelts voksende forbrug - og samtidigt reducere påvirkningen af "naturen" rundt.

Når det dog bliver fremstillet, som om det er et mere resurs- og miljøvenligt alternativ til "traditionel" dyrkning - så har fremmedgjortheden nået et skræmmende niveau.

Kære Thomas Djrusing:
Prøv at se denne BBC-produktion - og gerne de 3 andre.
Den er lavet af BBC's dygtigste landbrugsjournalist, Jimmy Docherty, der er en højt uddannet landbrugsakademiker og selv har en økologisk farm med omkring 400 grise plus plus.
http://www.youtube.com/watch?v...ideo

I denne udsendelse fra Amerika - plus 3 andre fra andre verdensdele - belyser han, hvordan moderne stordrift, GMOer, højteknologi og høj uddannelse - og en udnyttelse af alle egnede principper på netop det sted - er nødvendigt for at kunne føde jordens 7 milliarder og doble avlingen i løbet af de næste 30-40 år.
- Han gør altså ikke sin fascination af økologien til et moralskt spørgsmål, men derimod et spørgsmål om hans personlige trivsel - som han tager sig lov til på samme måde, som vi alle tager os lov til at bruge 95% af vores tid og næsten lige så meget af vores resursforbrug, til noget andet end det "nødvendige".

Så dette er en "ommer" (som jeg her har lært er inn i DK for tiden) Thomas Djursing. - I danske journalister må - som Jimmy Docherty - vende jer til at glæde jer over at kunne høste ny viden fra dem, I gennem jeres arbejde kommer i kontakt med - også selv om I i udgangspunktet var skeptiske til os.

- Altså når det første, man læser i Glenns link er:
"De Globale klimaproblemer kan stoppes med dybvandskultur".
Da skyder du budbringeren og ikke synderen ved at anklage mig.
- Desuden har jeg vanskeligt for at se, hvordan jeg konkret bryder debatreglerne, så mon ikke du burde prøve at ro dig ned og derefter læse det igen?

Mvh Peder Wirstad

PS:
Se på det andet indslag (om GMO-ris) i udsendelsen, og forestil dig, hvordan en hær af højt uddannede akademikere kunne have udnyttet dansk landbrugs førende position i verden til at udvikle den plante- og produktionsteknologi, der nu foregår andre steder, fordi en medieskabt frygt for GMOer og "kemikalielandbruget" har stoppet det. - Det er i virkeligheden en katastrofe for dansk velfærd i fremtiden.


15. jan 2012 kl 21:10

Bent Løschenkohl

Planteproduktion i Danmark

- kan ikke lade sig gøre i de 4 vintermåneder uden tilskudslys.
Og i sommerhalvåret er der for meget solindstråling.
Hydroponic er udmærket til plantedyrkning, men det er ikke noget for amatører, hvorfor ikke bare bruge potter med spagnum?

som hobby er det fint, og det kan da også give resultater, det kræver en stor indsats - men bare klem på!


15. jan 2012 kl 21:24

avatar

Thomas Djursing

Re: Ro på selv Thomas Djursing!

En kvinde har fået en anderledes ide til at dyrke grøntsager i vinduerne. Og så er der tusindevis af andre, som syntes det er sjovt at videreudvikle konceptet. Vi har af gøre med en gruppe kreative mennesker, der samarbejder over hele kloden for at udvikle metoder til at gro planter i vindueskarmene. Hver dag opstår der nye ideer og et koncept bliver bedre og bedre. Hvordan man kan se det negative i det her, er mig en gåde.
Ikke een eneste i hverken artikel eller indlæg har indtil videre påstået, at det her er den store forkromede løsning på alle verdens problemer eller skal være erstatningen for landbruget. Der er heller ingen, der har angrebet dig, landbruget eller GMO i artikel eller debat.
Så skub nu spøgelserne til side og se det positive i, at en masse mennesker skaber udvikling sammen på helt nye måder. Måske de en dag får en ide, hverken du eller jeg havde tænkt på, mens de kigger på grøntsagerne i deres vindue.


15. jan 2012 kl 21:41

avatar

Peder Wirstad

Re: Ro på selv Thomas Djursing!


En kvinde har fået en anderledes ide til at dyrke grøntsager i vinduerne. Og så er der tusindevis af andre, som syntes det er sjovt at videreudvikle konceptet. Vi har af gøre med en gruppe kreative mennesker, der samarbejder over hele kloden for at udvikle metoder til at gro planter i vindueskarmene. Hver dag opstår der nye ideer og et koncept bliver bedre og bedre. Hvordan man kan se det negative i det her, er mig en gåde.

Helt enig! - Og derfor skriver jeg da også, at intet kan glædemig mere end at flest muligt vil bruge denne måde til at opleve liv på en måde, der ikke kræver flere resurser end at surfe på nettet.


Ikke een eneste i hverken artikel eller indlæg har indtil videre påstået, at det her er den store forkromede løsning på alle verdens problemer eller skal være erstatningen for landbruget

Det er jo løgn!
Når Glenn vælger at poste links uden at selv at angive sin mening, da må man tage linkens pålydende for det, der er påstået:
"De Globale klimaproblemer kan stoppes med dybvandskultur".

- Det må nødvendigvis betyde, at det globale landbrug - der iflg. ovennævnte BBC-udsendelse er den største producent af klimagasser - må erstattes af dette.

Desværre forundrer din påståelighed mig ikke Thomas Djursing.
Danske journalister har gennem så mange år nu været en slags kæledækker for en speciel dansk intellektuel toneangivende venstrefløj, der har kunnet undlade at "få skidt på fingrene" fordi de ikke beskæftiger sig stort med praktisk produktion.
- Derfor har I som gruppe udviklet en arrogance overfor os aktører, der gør, at jeg aldrig har hørt en dansk journalsit sige:
"Undskyld, her lærte jeg noget af dig".

- Men ting ændrer sig jo med tiden - så? :-)

Mvh Peder Wirstad


15. jan 2012 kl 22:18

Jens Arne Hansen

Thomas Djursing?

Hvis ikke dette sted skal ende som en ren legestue for livsangste og verdensfjerne drømmere så var det måske en ide at man ikke straks uddeler reprimander når folk der har en faglig baggrund for at udtale sig vover at gøre det!

Jeg må indrømme at jeg nødig vil undvære PWs velovervejede og originale indlæg her som jeg ofte oplever som et lyspunkt i en strøm af uvedkommende vås hvadenten det nu er teknikskræk eller politisk propaganda som nogen har for vane at lufte nærmest uafbrudt!


15. jan 2012 kl 22:45

avatar

Ruben Hansen

Re: Ro på selv Thomas Djursing!

Når Glenn vælger at poste links uden at selv at angive sin mening, da må man tage linkens pålydende for det, der er påstået:
"De Globale klimaproblemer kan stoppes med dybvandskultur".

Vil du dermed sige at man ikke kan poste et link til relevant information, uden at man selv har taget stilling til indholdet?
Det må jeg sige at jeg ikke er enig i.


15. jan 2012 kl 23:03

avatar

Peder Wirstad

Re: Ro på selv Thomas Djursing!

Ruben:

Når Glenn vælger at poste links uden at selv at angive sin mening, da må man tage linkens pålydende for det, der er påstået:
"De Globale klimaproblemer kan stoppes med dybvandskultur".

Vil du dermed sige at man ikke kan poste et link til relevant information, uden at man selv har taget stilling til indholdet?
Det må jeg sige at jeg ikke er enig i.

Nej! det vil jeg selvfølgeligt ikke sige - hvilket jeg jo heller ikke gør.
Hvis man skriver sit budskab og dokumenterer det med en link, så står man inde for den del af linket, der understøtter ens budskab - sådan som det gøres i videnskabelige publikationer.

Glenn har mange gange fra flere debattører blevet bebrejdet for bare at "kaste" en lang række af links ind i en debat, det kan tage dage at læse.
- Hvis han da ikke engang vil stå ansvarlig for deres budskab, da bliver debatten jo fuldstændig meningsløs.

- I et frit samfund "kan" man jo det meste. - Da kan jeg også kommentere det uden at blive angrebet for det.

Mvh Peder Wirstad


16. jan 2012 kl 00:21

Povl E. Petersen

En ny trend

Det virkeligt interessante er ikke den herover gående diskution, men det faktum, at flere og flere mennersker kloden over begynder at interessere sig for at dyrke i det mindste noget af deres egen mad, som en modreaktion på industrimaden - som nok er mest udbredt i USA.

Der er også en hastigt stigende interesse for selvforsyning - i større eller mindre grad, lige som der er en stigende interesse for at leve et bæredygtigt liv, hvor man ligger jorden mindst muligt til last.

Bonderøvs udsendelsernes store popularitet er et andet tegn på denne stærke trend, der vokser dag for dag.

Flere og flere ønsker - selv om de måske ikke har mulighed for det, at leve et enklere liv, sige farvel til overforbrugssamfundet, gældssamfundet osv.

Forsætter denne trend med at vokse i styrke - og det tyder alt på - får den snart indflydelse på dels mange virksomheder, og dels vores samfund som helhed, politik osv.

Dermed kan vi allerede nu i horisonten skimte et farvel til forbrugersamfundets køb-og-smid-væk mentalitet, og dermed til dybtgående forandre i vareforsyningen, hvilke produkter der efterspørges (mere kvalitet), og hvilke jobs der vil være i fremtiden.

Og derfor er den trend særdeles interessant - også for ingeniører.



16. jan 2012 kl 01:01

Jens Arne Hansen

Re: En ny trend

Og derfor er den trend særdeles interessant - også for ingeniører.

Helt sikkert, men jeg tror at udgangspunktet for en masse af disse tanker er at fremtiden vil omfatte rigtig mange bysamfund med i størrelsesordenen 50 millioner indbyggere.
Der er sikkert rigtig mange interessante bud på hvordan disse enorme bysamfund forsynes med alle fornødenheder og ovenstående kunne være et lidt alternativt bud på dette, men det er måske ikke så interessant for os her i landet som har en velfungerende forsyningsstruktur, blot i meget mindre skala?


16. jan 2012 kl 01:58

Lars Tørnes Hansen

Re: Planteproduktion i Danmark

@Bent Løschenkohl

- kan ikke lade sig gøre i de 4 vintermåneder uden tilskudslys.
Og i sommerhalvåret er der for meget solindstråling.
Hydroponic er udmærket til plantedyrkning, men det er ikke noget for amatører, hvorfor ikke bare bruge potter med spagnum?

som hobby er det fint, og det kan da også give resultater, det kræver en stor indsats - men bare klem på!

Det med lys og de 4 vintermåneder er sikkert helt korrekt. Jeg ved ikke så meget om det emne.

Nu blev jeg nysgerrig da du skrev:

Hydroponic er udmærket til plantedyrkning, men det er ikke noget for amatører ...

Hvorfor ikke?
Det kræver avanceret styring? Avanceret styring synes jeg netop er spændende - det skal i den forbindelse lige siges at jeg er IKT diplomingeniør i Teknisk IKT og embedded systems, og at mit bachelor projekt var et embeddd system (et medikoteknisk apparat)

Man burde kunne lave et grønt system med en minimal solcelle der lader på et lille batteri + har en vandtank oppe under loftet (man skal selv fylde vand på. Med passende mellemrum kan man åbne en lille magnet ventil for vandtilførsel, og evt også det samme for en anden beholder med næringsstoffer. Magnet ventilerne styres af en mikrocontroller, der via Bluetooth 3.0 kan styres og overvåges fra en passende App på en smartphone.


16. jan 2012 kl 06:53

avatar

Tine Andersen

Det er godt nok nogen store vinduer

>>Selv de mest simple versioner af Windowfarming kan producere 25 planter og en salat om ugen i midten af vinteren i et dårligt belyst vindue på fire gange seks meter i en New Yorker-lejlighed, >>

Der skal til... Det er mere end det samlede glasareal i mit lille hus.
---
Idéen er da morsom, og folk med grønne fingre kan nok få noget udaf det + de undgår problemer med skadedyr (dræbersnegle!!).

Mvh
Tine- der ikke skal have ting hængende i vinduerne, det vil bare være kattelegetøj.


16. jan 2012 kl 08:32

avatar

Peter Freiman

Da en god ide

Ved ikke hvorfor der altid skal være ide-killers der råber op...

Jeg har haft frisk basilikum, mynte og rosmarin, høstet 50 chilier og har også kunnet bruge chilibladene, som kan spises. Hvidløgene har jeg ikke høstet endnu.
Derudover et figentræ (ingen figner; men også disse blade kan spises), En blåbærbusk og 2 citrontræer i udvikling.
Disse er dog groet i hhv en altankasse og potter. Gødning fra kompost/"gylle" jeg laver i en lille vinballon og et akvariesystem med en karusse og cyanobakterier. Pumpesystemet til akvariet kører på 1,75 watt; men pumper kun når vandstanden når et vist niveau, Lyset hhv solen og en 11 watts lampe. Det sidste mest for min egen skyld.
På sigt vil det nok blive spirulina jeg dyrker i akvariet.
Endelig har jeg dyrket en del spirer i hjemmelavede spireglas.
Svampe har jeg også i tankerne.

Det er både sjovt og anvendeligt og giver et friskere indemiljø.

Vil helt sikkert checke den danske gruppe ud! :0)


16. jan 2012 kl 12:57

Bent Løschenkohl

Gør det simpelt

Lars:
Jeg forstår ikke, at simpel dyrkning skal gøres så teknisk avanceret, at det faktisk kræver en ingeniøruddannelse.

Men ellers vil jeg anbefale at starte med en Hornumblanding, 2 promille koncentration af gødningsstoffer, og så koble en Arduino på, så ledningsevne og pH kan måles. Alt efter indstråling optager planter mere eller mindre vand i forhold til gødning, så man er nødt til at måle ledningsevnen. pH kan holdes på 5,5-6,0, hvis det er lavere tilsættes kvælstofgødning i form af nitrat og hvis det er højere i form af ammonium.

Pumpen kan styres af Arduino'en efter en vis sum indstråling og plantestørrelse, og hvis teknikken ikke optager al pladsen kan man da dyrke lidt salat, men her må jeg anbefale dig at kigge lidt i den professionelle litteratur, for hvis salat har let afgang til kvælstofgødning optager det meget, og får et usundt højt niveau af nitrat.

Jeg er bange for, at mange vil skifte gødningsopløsningen en gang imellem, og så har vi et forureningsproblem, hvis denne dyrkning griber om sig.
Tilskudslys er efter min mening spild af energi, du ved ikke hvor meget og hvilke bølgelængder der skal bruges.

Så snup et par urtepotter med spagnum og glæd dig over, at ranglede grønsager også smager godt...


16. jan 2012 kl 14:34

Lars Tørnes Hansen

Re: Gør det simpelt

Lars:
Jeg forstår ikke, at simpel dyrkning skal gøres så teknisk avanceret, at det faktisk kræver en ingeniøruddannelse.

Det du skriver her passer ikke rigtig med at du senere skriver at du vil bruge en Arduino.
Det er da også alt for teknisk avanceret at bruge en Arduino for de fleste jeg kender, som ikke er ingeniør.


Men ellers vil jeg anbefale at starte med en Hornumblanding, 2 promille koncentration af gødningsstoffer, og så koble en Arduino på, så ledningsevne og pH kan måles. Alt efter indstråling optager planter mere eller mindre vand i forhold til gødning, så man er nødt til at måle ledningsevnen. pH kan holdes på 5,5-6,0, hvis det er lavere tilsættes kvælstofgødning i form af nitrat og hvis det er højere i form af ammonium.

Pumpen kan styres af Arduino'en efter en vis sum indstråling og plantestørrelse, og hvis teknikken ikke optager al pladsen kan man da dyrke lidt salat, men her må jeg anbefale dig at kigge lidt i den professionelle litteratur, for hvis salat har let afgang til kvælstofgødning optager det meget, og får et usundt højt niveau af nitrat.

Jeg er bange for, at mange vil skifte gødningsopløsningen en gang imellem, og så har vi et forureningsproblem, hvis denne dyrkning griber om sig.
Tilskudslys er efter min mening spild af energi, du ved ikke hvor meget og hvilke bølgelængder der skal bruges.

Så snup et par urtepotter med spagnum og glæd dig over, at ranglede grønsager også smager godt...

Jeg kan godt lide at lave automation, så jeg laver den slags - bare fordi jeg kan - jeg siger i øvrigt heller ikke at andre absolut skal gøre det samme.

Den fordel jeg får ud af at være mere avanceret end de fleste er at det kan passe sig selv det meste af tiden, og at jeg kan minimere ressource forbrug/overdosering af f.eks gødning.

At jeg vil gøre det sådan at det skal passe sig selv gør at jeg bliver nødt til at sætte mig ind i planten jeg vil dyrke, optimale biotop. Så får jeg lært noget indenfor dyrkning af planter.

Jeg kunne f.eks. godt tænke mig at forsøge mig med energi-alger - og i stor skala skal den slags netop helst køre mest automatisk, da løn til mange personer her i landet er alt for dyrt.
For mig gør det ikke så meget at energialger virker bedst længere sydpå.


16. jan 2012 kl 16:58

Erik Christensen

Re: Gro på !

Flydende gødning tilsættes ph justret vand (læs hvad planten foretrækker), husk altid tempereret vand så rødderne ikke går i chock

..og en lettere løsning hvis man gerne vil prøve et vandbaseret system men ikke gider rode med at blande flydende gødning - ibland perliten nogle selvregulerende Osmocote gødningspiller, så burde det ikke kunne gå helt galt

Substral Osmocote proff gødning til frugt og bær - Langtidsvirkende (4 mdr.) NPK 11-5-16
http://www.trifoliumfro.dk/sho...1913

Substral Osmocote proff gødning til stedsegrønt - Langtidsvirkende (6 mdr.) NPK 11-4-14
http://www.trifoliumfro.dk/sho...1912

Substral Osmocote proff Rosengødning - Langtidsvirkende (6 mdr.) NPK 15-4-12
http://www.trifoliumfro.dk/sho...1911


16. jan 2012 kl 17:31

avatar

Ruben Hansen

Re: Gør det simpelt

Bare et link et sted med masser af info om dyrkning uden jord

http://www.simplyhydro.com/wha....htm


16. jan 2012 kl 17:55

Bent Løschenkohl

Osmocote

Osmocote er netop ikke selvregulerende, du er bundet af langtidseffekten.
Brugt i vand vil langtidseffektendog ikke være så lang, det er beregnet til at blive opløst langsomt i jord.


16. jan 2012 kl 18:22

Erik Christensen

Re: Osmocote

Osmocote er netop ikke selvregulerende, du er bundet af langtidseffekten.
Brugt i vand vil langtidseffektendog ikke være så lang, det er beregnet til at blive opløst langsomt i jord.

Ok, så det frigiver bare over tid og man kan stadig overgødske?, ja så var det et dårligt råd, godt du fangede det, jeg har heller ikke prøvet det selv, kun læst at man kan bruge det, og der står heller ikke at det virker

"in place of mixing the solution above, you can also spread some slow-release fertilizer such as Osmocote® around the plant"

http://hydroponics101.com/sw63....php


17. jan 2012 kl 18:55

Glenn Møller-Holst

Re: Ro på !

Jeg kender ikke Glenn Møller-Holst eller jeres tidligere diskussioner her på debatten. Men i dette tilfælde smider manden altså bare en række links under artiklen, som hjælper folk til at finde mere info om emnet. At der så kan være unøjagtigheder i wikipedia ved vi alle. Men princippet i hydroponics er jo meget godt beskrevet. Og så er det dejligt, at Glenn Møller-Holst linker til Britta Rileys mange videoer. Tak for det. Og skulle vi så ikke lige finde den konstruktive kammertone Peder Wirstad.

Tak Thomas

I understående indlæg har du formentlig årsagen til nogle af kernekraft-fortalernes sure miner - sådan er deres argumentation, når deres argumenter slipper op, så anvendes der underlødigt (bl.a. gå efter personen) spin.

PS: Jeg har såvidt jeg husker ikke ytret mig negativt overfor dansk landbrug - jeg synes landbruget er yderst effektive. Sammenkædningen er et typisk spin-angreb fra en nogle af kernekraft-fortalerne.

Her er nogle typiske spin-angreb:

Nooooooooooooo: [<- spin overskrift ]
http://ing.dk/artikel/125350#p...0828
Citat: "...Suk. Prøv lige at google lidt på dem Glenn. Det er altså ny bundrekord :(..."

Svar på det tynde spin:
http://ing.dk/artikel/125350#p...0850
http://ing.dk/artikel/125350#p...0859

Artiklen er udgivet i et anerkendt tidsskrift:
http://ing.dk/artikel/125350#p...0824

-

Nytteløs damage-control:
Angst og bæven:
http://ing.dk/artikel/125314#p...1860
Svar:
http://ing.dk/artikel/125314#p...1876

-

Farlige køer:
http://ing.dk/artikel/119192#p...6666
Citat: "...
Hva Glenn, kan du ikke stoppe med at citere ekstrabladet?
..."

Re: Farlige køer:
http://ing.dk/artikel/119192#p...6684
Citat: "...
Ikke nok med, at du fokuserer på noget helt andet, end det jeg citerede, men du skulle også få det til at se ud som om, det var mig som fokuserede på det
...
Du fik virkelig afsporet diskussionen - nu handler den [igen] om dit utroværdige spin!
..."

http://ing.dk/artikel/119192#p...6693
Citat: "...
Hej...

Og så en ting mere - Ekstra Bladet angiver deres kilde til at være Ritzau.
..."


18. jan 2012 kl 21:47

avatar

Lars Kristensen

Det skal afprøves

ikke bare i en vindueskarm, men i min udestue/drivhus og mine uderum rundt om mit hus.

Jeg havde ellers tænkt at ville lave mini-terrasser i forskellige højder, hvor jeg kunne have jordbær og andre planter stående i gammeldags lerdrænrør, men dette flaskehalsprojekt skal da også afprøves.

Hvad angår gødning, så behøver du ikke fare til købmanden eller hvem du nu ellers køber gødning hos. Tis en tår og kog det, så har du en fortrinlig gødning til planter uden smittekim og derfor ikke sundhedsfarligt. Det skal dog lige fortyndes 1/10.

Flaskehalsene skal selvfølgelig også sættes op uden for huset og der hvor det kan tænkes at have en fornuftig måde at fungere på.

Fantastisk godt fundet på. Simpel og enkel løsning. Der er i forvejen et hav af plastflasker og andre plastbeholdere der også kan bruges, som der bare bliver smidt i affaldsspand eller -container fordi der ingen pant er på flaskerne og beholderne.


21. jan 2012 kl 14:14

Glenn Møller-Holst

Re: Planteproduktion i Danmark


...
Man burde kunne lave et grønt system med en minimal solcelle der lader på et lille batteri + har en vandtank oppe under loftet (man skal selv fylde vand på. Med passende mellemrum kan man åbne en lille magnet ventil for vandtilførsel, og evt også det samme for en anden beholder med næringsstoffer. Magnet ventilerne styres af en mikrocontroller, der via Bluetooth 3.0 kan styres og overvåges fra en passende App på en smartphone.

Hej Lars

Ham her får planten til at twitter:

Mar 25, 2009, Thirsty plants can Twitter for water with new device:
http://www.reuters.com/article...0326
Citat: "...
Due to word of mouth, Hartman's plant, 'Pothos,' has more than 2,300 subscribers on Twitter (twitter.com/pothos).
...
"The spirit of Botanicalls is not creating a robotic plant. The spirit of Botanicalls is really re-engaging people with nature and getting them to pay attention."
..."

-

Leaf Sensor, Revolutionizing irrigation.
Innovative irrigation controller, triggered by a unique leaf thickness sensor that assesses leaf turgor:
http://www.youtube.com/watch?v...fQiE

-

Bedre metode - men dyr:

New Leaf Sensor Alerts When Plants Are Thirsty:
http://www.youtube.com/watch?v...PPco

Complete Precision Irrigation Control Package:
http://www.biocontrols.com/lea...html

Leaf Sensor & Irrigation Software:
http://www.biocontrols.com/sec...d=30
Citat: "...
Sensoren alene er noget dyr:
Leaf Sensor (SG-1000)
AH-300
$289.99
..."


21. jan 2012 kl 14:21

Glenn Møller-Holst

Re: Planteproduktion i Danmark

Anden omtale:

Tiny Leaf Sensor measures water level in plants and crops:
http://www.youtube.com/watch?v...t30c


21. jan 2012 kl 14:36

Glenn Møller-Holst

ODC Organically Derived Colloidals

Har nogen erfaring med ODC?:

ODC Organically Derived Colloidals
Nature's natural Plant Growth Promoter & Enhancer
New!from Aeroponics International:
http://www.biocontrols.com/odc...html

Fundet via:

Apr 22, 2010, New Leaf Sensor Alerts When Plants Are Thirsty:
http://www.prlog.org/10642677...2677
Citat: "...
Measuring the water deficit stress in a plant did not begin as an idea for earthly plants. The technology was first developed by aerospace engineers and the doctoral research work of Hans-Dieter Seelig of the University of Colorado at Boulder's BioServe Space Technologies Center.
...
"Where the ODC was placed in the solution, the plants grew taller than those that were controls with just water," says Jim Linden, professor emeritus of the Chemical and Biological Engineering Department at Colorado State University (CSU). "The product is being tested on all kinds of commodity crops, corn, soybeans, tomatoes, peppers, around the world. Farmers are very interested in it to increase their yield."
...
The leaf sensor works the same way on aeroponic crops as it does on traditionally grown crops in soil.
..."


26. jan 2012 kl 20:04

Glenn Møller-Holst

Hydroponics

Den første pdf-fil gælder mest bredt om hydroponics. Efterfølgende gælder mest om autopot-systemet:

Hydroponics Made Easy - 2. udgave til gratis download i pdf:
http://www.autopot.com.au/defa...0871
Citat: "...
[fra første pdf]
Simply enough, hydroponic, sometimes referred to as hydroculture, is the process of growing plants without soil.
...
From the outset, we bring to your attention that this book, while it will talk about the full range of hydroponic, is written under the direction of Jim Fah, the inventor of the Autopot System
...
High yield. We have found that the yield per plant is some two to three times that of conventionally grown plants
...
Freedom From Pollution.
...
Better Flavour.
...
Water Efficiency.
...
Once you remove the need for good quality topsoil as a prerequisite for plant growth, you open up an enormous range of possibilities.
..."

Fra pdf nr 2 - specielt for auto-pot systemet:
"...
Briefly, it is a fully automatic, unpowered watering and feeding system capable of supplying the needs of a huge range of plants.
...
Another side problem with conventional hydroponic is that all systems recirculate nutrient which very often accounts for the nutrient becoming corrupted and spreads disease problems through the entire system. To alleviate this problem it is standard practise to constantly monitor and balance the pH and CF level of nutrient which requires a significant investment in both equipment and time,
...
A wide range of different plants in an Autopot System will each take on water at totally different times and cycles, rather than being tied to an automated cycle. This is achieved without the use of electricity, pumps or expensive plumbing, yet the system operates fully automatically as dictated by the plants themselves.
...
["Hagen ved autopot:"]
a valve for each individual container and this is the very crux of the system’s versatility. It has several patents filed as many of the world’s main growing countries and the exact details of its operation are ones that we do not freely reveal.
...
Many systems in the market
..."


Practical Hydroponics & Greenhouses magazine:
http://hydroponics.com.au/


28. jan 2012 kl 09:44

Glenn Møller-Holst

Re: Hydroponics

Efter at have læst kapitlerne (én gang), er mange af pdf-fil kapitlerne bredt interessant for hydroponics!

-

Muligvis kan pdf-filerne også læses på en e-bogslæser via konvertering til f.eks. EPUB via programmet Calibre:
http://da.wikipedia.org/wiki/C...e%29


28. jan 2012 kl 12:32

Glenn Møller-Holst

Re: Dybvandskultur / Hydroponics / Tank farm

Vækstprocessen hedder:

Dybvandskultur:
http://da.wikipedia.org/wiki/D...ltur

Engelsk:
Hydroponics / Tank farming:
http://en.wikipedia.org/wiki/H...nics

På dansk hedder processen faktisk:

Hydrokultur eller vandkultur:
http://da.wikipedia.org/wiki/H...k%29

Se evt. også her for beslægtede emner:
http://da.wikipedia.org/wiki/V...ltur


30. jan 2012 kl 11:31

Glenn Møller-Holst

Aquaponics

Her lidt information om et nært beslægtet emne:

Aquaponics = Aquaculture + Hydroponics

-

Lidt om Aquaponics:

Jan 29, 2012, Gammarus: Nature’s Waste Disposal Unit:
http://www.ecofilms.com.au/201...nit/

Jul 1, 2011, Aquaponics: When Growbeds Get Old – Sh*t Happens:
http://www.ecofilms.com.au/201...ens/
Citat: "...
Every year was another milestone for Murray Hallam who builds some of the best Grow Beds in Australia from durable 300mm deep fiberglass
...
Many people felt that aquaponics system once running correctly were bullet proof and no maintenance was needed. But this is not true as Murray was the first to admit.
...
“How can it be run dry when it is submersed in the fish tank????” he shouted with colourful adjectives.
..."


http://www.backyardaquaponics....html
Kan frit downloade første tidsskrift som pdf:
http://byapmagazine.com/firsti...html

IBC of Aquaponics:
http://www.backyardaquaponics....html
189 sider kan frit downloades:
http://www.backyardaquaponics.....pdf

Forum:
http://www.backyardaquaponics.....php


29. apr 2012 kl 07:59

john jørgensen

Re: Thomas Djursing?

Jeg må indrømme at jeg nødig vil undvære PWs velovervejede og originale indlæg her som jeg ofte oplever som et lyspunkt

Enig!
Desværre glemmer PW at følge op på sine indlæg, så man ikke får dokumentation. Fremmer ikke seriøsiteten.

En anden interessant vandkultur er muslinger.
Efter sigende er der et større pilotprojekt igang i de danske farvande.

Har nogen info om dette?


29. apr 2012 kl 08:22

Bent Løschenkohl

Muslinger

Musholm havdambrug eksperimenterer med at rense vandet omkring burene.

http://musholm.com/node/78


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk