Olieforurenet vand ledes igenem akvarier med fisk og muslinger. På den måde vil forskerne fra Biologisk Institut ved Universitetet i Oslo, undersøge, hvorledes olieudslip i havet påvirker havmiljøet på længere sigt.
Olieudslip kan skade fiske-dna
Hvad betyder det for fiskene, når olie opløses i vand? Det forsøger norske forskere fra Biologisk Institut ved Universitetet i Oslo at finde ud af ved at lade fisk og muslinger i leve i olieforurenet vand. Langtidseffekterne kan være skader på dna eller andre bestandele af cellerne.
Læs også
-
110 kubikmeter olie opsamlet efter grundstødning ved Oslofjorden
Læs mere om
Dokumentation
Når først et olieudslip er forsvundet fra havets overflade og strandene renset op, betragter de fleste problemet som værende løst. Men det er det ikke, fortæller Tor Fredrik Holth, der er post.doc i Integrativ biologi på
Biologisk institut, Universitetet i Oslo:
»Olie, der opløses i vand, bliver ikke nødvendigvis mindre giftig. Vi må erkende, at olie kan have en skadesvirkning på miljøet over længere tid, end vi tidligere har antaget. Fisk dør ikke umiddelbart, men de får mere subtile skaber, som for eksempel skaber på dna og andre bestanddele i cellerne,« siger han. Skaderne på lang sigt fører til alvorlige effekter som for eksempel kræft og forstyrrelse af reproduktionen.
I projektet Toxprof forsøger forskerne at efterligne et havmiljø, hvor der har været et olieudslip. Fisk og muslinger lever i vand forurenet med nedbrydningsstofferne fra olie af forskillige typer, for eksempel Ekofisk, Arabian Light og almindelig bunkerolie. På den måde kan forskerne karakterisere og validere de biologiske metoder og på den måde benytte de rigtige biomarkører, hvis der skulle ske et større olieudslip.
Erfaringer fra tidligere store olieudslip er i dag nemlig ret begrænset. Det mest kendte er Exxon Valdez, som sank ud for Alaska, og Prestige, som sank ud for den nordvestspanske kyst ved Galicien.






