Danske IC4-håndværkere brugte 20.000 timer på ét IC4-tog
Reportage DSB's IC4-fabrik i Randers er centrum for DSB's forsøg på at redde de 14 ældste og dårligste IC4-tog i flåden. Stort set alt bliver skilt ad i de historiske haller, hvor der har været produceret tog siden 1861.
Multimedia
Galleri:
Kom indenfor i DSB's IC4-værksted
Tema
Læs også
-
DSB ville selv klare IC4-ombygning – første tog blev ti måneder forsinket
-
IC4-ingeniøren efter 12 års tumult: Nu skal arbejdet gøres færdigt
Læs mere om
Togcomputer, motor og bogier får lov at være i fred.
Men herudover bliver stort set resten splittet ad på de 14 IC4-NT++-togsæt, der skal moderniseres på DSB’s nyligt lejede værkstedsfaciliteter i Randers.
»Hver enkelt møtrik bliver vurderet, hvert eneste kabel bliver undersøgt. Vi skal sørge for, at de vitale dele i toget nu bliver bragt op til en kvalitet, som betyder, at toget kan holde – og være driftsikkert - i mange år. Det her arbejde lægger det fundament, der skal sikre, at IC4-togene på længre sigt kan få den samme driftspålidelighed som IC3-togene,« siger værkstedschef Finn Sandager Christensen.
Undersiden af vognkassen bliver åbnet, så kabler og stik kan udskiftes og rør-gennemføringer kan blive tætnet og der skal sågar påmonteres solide alu-skinner på undersiden af toget. De skal forstærke den forreste og bagerste vogn i togsættet.
På IC4-togets tag bliver det meste fjernet – det gælder aircondition-anlægget, som skal vandtætnes. Herefter flytter og beskytter håndværkerne de mange ledninger og kabler, som løber på 'loftet' af IC4-toget, for at undgå at de slides op. Disse kabler er nemlig aldrig blevet forankret i en kabelbakke og har derfor skuret frem og tilbage uden ordentlig beskyttelse. Nu sørger DSB-håndværkerne så for, at kablerne bliver fæstnet korrekt i kabelbakker.
Inde i kabinen er sæder og paneler taget ud. Også her skal der foretages gennemgribende beskyttelse af kablerne. Alu-panelerne ved passagerernes stikkontakter mellem hvert sæde mangler en jordforbindelse, og det skal de danske håndværkere nu sørge for at etablere. Herudover skal elskabene i togsættet afmonteres og sendes til Italien, hvor leverandøren skal modernisere dem.
Fra 20.000 til 8000 timer
Alt i alt brugte DSB’s håndværkere 20.000 timer på at nedbryde og genopbygge DSB’s første IC4-tog, MG5604. Dette tal skal dog bringes ned på 8000 timer, når håndværkerne har lært IC4-togets mange finurligheder bedre at kende og der bliver etableret et bedre og mere systematisk flow i arbejdsprocessen og leverancen af reservedele.
Arbejdet foregår i jernbanehistoriske omgivelser i Randers. Her er der blevet bygget tog siden 1861, hvor fabrikken blev etableret under navnet Hvide Mølle af den britiske virksomhed Peto, Brassey and Betts. Virksomheden blev etableret i tilknytning til udbygning af jernbanenettet til den nordlige del af Jylland, hvortil Hvide Mølle producerede passagerer- og godsvogne. Siden skiftede togfabrikken navn til Scandia, ABB Scandia, Adtranz og hedder i dag Bombardier. Der bliver dog ikke længere produceret, men kun renoveret og repareret.
Den værkstedshal, hvor IC4-togene i dag bliver moderniseret blev blandt andet brugt til at færdigmontere DSB’s 4. generations S-tog fra Siemens frem til 2004.
I et hjørne af værkstedshallen har den italienske togproducent AnsaldoBreda indrettet sig i et spartansk kontor. Her holder en lille gruppe italienere til, hvoraf mange efterhånden har boet i Århus i årevis.
Italienerne supporterer DSB-håndværkerne og kontrollerer at arbejdet udføres nøjagtig efter dokumentationen for opgaven. Det specielle ved Randers-værkstedet er, at her arbejder DSB som underleverandør for AnsaldoBreda – altså den omvendte verden i forhold til, at AnsaldoBreda jo normalt bliver betragtet som leverandør til DSB.
Men AnsaldoBreda producerede de 14 NT++-togsæt som nogle af de første, og på et tidspunkt, hvor italienerne slet ikke havde fod på IC4-produktionen. Resultatet var et tog med elendig samlekvalitet og masser af fejl.
Da DSB og AnsaldoBreda i 2009 indgik det store forlig, forpligtede AnsaldoBreda sig til at modernisere disse 14 gamle togsæt, som DSB havde sagt ja til at modtage, selv om de på ingen måde levede op til specifikationerne i kontrakten.
AnsaldoBreda og DSB blev imidlertid enige om, at det mest effektive ville være, hvis AnsaldoBreda hyrede DSB til at foretage moderniseringen. På den måde slap man for at transportere togene tilbage til Italien, og DSB fik mulighed for at opnå værdifuld indsigt i IC4-togets teknik.
»Det er selvfølgelig en speciel situation, at AnsaldoBreda-folkene her i Randers skal kontrollere kvaliteten af vores arbejde. Men i det daglige har vi et rigtig godt og venskabeligt samarbejde med Ansaldo-folkene. Dermed ikke være sagt, at der ikke kan være diskussioner i det daglige. Det kan der sagtens være. AnsaldoBreda er en meget topstyret virksomhed, så ordrer fra 'toppen' kan nogen gange være en frustrerende blokering for, at vi finder de mest effektive løsninger sammen,« siger Finn Sandager Christensen.






