Enig: Mediernes politiske mobning skraber bunden
Af Overingeniør Petersen,
torsdag 12. jan 2012 kl. 17:37
På rejser i fremmede lande skal man som bekendt drikke det lokale øl og læse de lokale aviser. Rejser man i Danmark, kan jeg godt nok anbefale nogle af de lokale øl, men her i vores lille sprogområde er de fleste udlændinge da heldigvis forhindret i at læse vores aviser.
For mens det er min klare fornemmelse, at mediernes udlandsstof, erhvervsjournalistik og det naturvidenskabelige stof generelt er blevet bedre i de senere år, så må dansk politisk journalistik siges at skrabe bunden og have nået et hidtil uset lavpunkt.
Selv om ’tabloidkrigen raser’ gælder dette ikke kun den desperat hendøende såkaldte gule presse. Også seriøse aviser som Berlingske, Jyllandsposten og Politiken finder det rimeligt at bruge alt for megen spalteplads på det rene småting og ligegyldigheder.
Tilsvarende spilder DR’s og TV 2’s overflod af kanaler seernes tid med masser fnidderfnadder, løse rygter og ulideligt uinteressante personsager ved siden af deres seriøse udsendelser. Hos TV 2 News er der oven i købet tale om en ren tilståelsessag.
Efter al sandsynlighed ved ingen af jer f.eks. en snus om, hvad Mette Gjerskov har i sinde at fordrive tiden med politisk, efter at hun er blevet landets fødevareminister. Men I ved alt om, at hun er en stålsat cigaretryger og for nylig blev tvunget af folkestemningen (og med skam at melde også af ’forargede’ folketingspolitikere) til selv at punge ud med ca. 35.000 kr. til en rygekabine i sit kontor.
Altså bare endnu en bagatel eller ikke-sag, der blev blæst helt ud af proportioner. Selv om samme emne i øvrigt af en eller anden mærkelig grund ikke blev til en skandale, da lille Lars fra Græsted i sin tid fik sin egen rygekabine i Statsministeriet.
Den tidligere regerings ministre gik ellers ikke ram forbi, hvis der var mindste anledning for medierne til at rejse en 'skandaløs' personsag. Lad mig blot minde om balladen om Morten Messersmiths ’nazistiske’ sangøvelser i Tivoli og Henriette Kjærs pinlige privatøkonomi.
Jeg husker for resten ikke, at oppositionen dengang var lige så aktiv i den personlige mudderkastning, som vores nye opposition er blevet det. Mens Lars Løkke holder lav profil og formentlig hygger sig med at læse meningsmålinger, er intet tilsyneladende for småt til at forarge venstres unge løver (mk).
Lige som det er tilfældet for min flittige blogger-kollega Poul-Henning Kamp, var det skriverierne om landets nye, uøvede udenrigsministers mangelfulde sprogfærdighed og slet bundne slipseknude, der for alvor fik mit pis i kog. Selv om ikke mange her i Gl.Holte kan finde på at stemme på ham, så er det voldsomt irriterende, at den veritable mobning af Villy Søvndal på det nærmeste har forhindret mig i at finde ud af, hvad manden egentlig vil med udenrigspolitikken, hvis han da vil noget.
Vi ved også alt om, at både en minister og en borgmester har været så torskedumme at rode sig ind i sager om påstået sexchikane ved julefrokoster - i stedet for (som cheferne her i firmaet) fornuftigvis at gå hjem i tide og lade personalet selv klare de uundgåelige årlige forlystelser i kopirummet. Men skal den slags sager absolut i aviserne og på kanalerne i ugevis?
Politiske ’kommentarer’ fylder typisk nok efterhånden mere end de politiske reportager i dagens medier, gerne baseret på en strøm af konkurrerende meningsmålinger, der påstår at vise forskydninger i partiernes aktuelle tilslutning ned på tiendedele. Tror journalisterne da virkeligt, at sådanne målinger ændrer en tøddel ved de faktiske politiske magtforhold her i landet, så længe resultatet af sidste valg stadig er gældende for mandatfordelingen i folketinget?
Selv de mere eftertænksomme politiske journalister viderebringer i hvert fald gerne deres udødelige tanker om, hvorfor tilslutningen til et parti i denne uge er målt til at flytte sig en procent eller to. Ingen kan bruge den slags hø og hakkelse til noget, og det samme gælder udpenslingen af de alt for personlige skandalesager.
Altså, kære massemedier, skru venligst ned for al dette personfnidder og alle disse andre ligegyldigheder. Brug dog for pokker jeres spalteplads og sendetid til at fortælle os mere om de ting, der reelt betyder noget for landets politiske udvikling og danskernes hverdag.
Rrrrr!
Petersen, overingeniør