/rumfart

Militærsatellit reddet efter motorsvigt på grund af klud i brændstofrør

Et års hårdt arbejde og over 500 hjælpemotoraffyringer har reddet en 5,6 milliarder kroner dyr amerikansk militær kommunikationssatellit, som i 2010 strandede i en for lav bane. En glemt klud i et brændstofrør havde gjort hovedmotoren ukampdygtig.

Klik for at se billedet i stort

Efter over et års arbejde er den strandede AEHF-1-satellit på plads i sin endelige bane. (Foto: Lockheed Martin/USAF)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Thomas A. E. Andersen, søndag 08. jan 2012 kl. 09:00

En ultrasikker amerikansk kommunikationssatellit fra militæret, der blev opsendt i august 2010 og kort efter strandede i en for lav bane pga. motorsvigt, er blevet bragt op i sin endelige bane. Det amerikanske forsvar er nu ved at gøre den klar til at blive taget i brug.

Det amerikanske forsvar sendte 14. august 2010 satellitten AEHF-1 (Advanced Extremely High Frequency-1) op med en Atlas-5-raket fra Cape Canaveral. Efter at været kommet ind i sin elliptiske overførelsesbane skulle dens hovedmotorer i løbet af tre affyringer have været benyttet til at ændret banen, hvorefter den medbragte elektriske motor (Hall Current Thruster) skulle havde kørt i ugevis for at optimere banen.

Overførelsesbanen havde en hældning på 22,1 grader og en afstand til Jorden på mellem 225 og 50.000 kilometer. Den endelige bane skulle have været geostationær i 36.000 kilometers højde med en hældning på 4,8 grader over ækvator, og med satellitten placeret på 90 grader vest.

Forsvaret kom dog aldrig langt med disse planer, da hovedmotoren ved den første affyring lukkede ned af uforklarlige grunde. Et nyt forsøg nogle dage senere mislykkedes også.

En længere undersøgelse af data og dokumentation afslørede herefter, at et fremmedlegeme i form af en klud efterladt inde i satellitten under fremstillingen betød, at brændstofrøret til hovedmotoren var tilstoppet og aldrig ville kunne bruges.

Læs også: Spritny militær-satellit ramt af motorstop

Teknikerne i det amerikanske militær og hos Lockheed Martin, som har bygget satellitten, udviklede en redningsplan. I første omgang blev rakettens fem små hydrazinmotorer benyttet til at hæve satellitbanens laveste punkt til 2.000 kilometer, så den kom langt ud over atmosfærens påvirkning, der trak satellitten ned.

Efterfølgende blev den elektriske motor via over 500 affyringer benyttet til at skubbe satellitten op i den endelige geostationære bane. Her ankom AEHF-1-satellitten 24. oktober 2011.

I slutningen af oktober blev satellittens antenner foldet ud, og man begyndte fire måneders afprøvning af alle dens systemer. Disse afprøvninger vil være afsluttet i marts, hvorefter den overdrages til forsvarets 14. luftvåbenenhed, som skal stå for driften. Til trods for den langvarige redningsmission har satellitten stadig de planlagte 14 års levetid tilbage.

AEHF-1 er den første af en ny type militære kommunikationssatellitter, bygget af Lockheed Martin. De skal afløse de aldrende Milstar-satellitter og sikre militærkommunikation, der ikke kan aflyttes eller jammes. En af de nye satellitter har kapacitet svarende til fem af de gamle satellitter og en hurtigere forbindelse.

Med AEHF-1 på plads har det amerikanske forsvar givet godkendelse til, at den næste satellit i serien, AEHF-2, må sendes til Florida til opsendelse. Den er planlagt til opsendelse med en Atlas-5-raket fra Cape Canaveral-rumcentret 27. april i år – og brændstofrørene er kigget efter for glemte klude.



08. jan 2012 kl 10:12

avatar

Karl Kaas Laursen

Ekstrem redundans

Det er bare vildt imponerende, at de kan kommissionere den satellit uden brug af hovedmotoren. Det er jo et udtryk for en helt utrolig redundans i designet. Hvis styremotorerne kan give delta-v nok til at hæve perigæum til 2000km og stadig have brændstof nok til korrektioner i 14 år, så har man da vist overvejet dette scenarie for længe siden. Samme gælder for ion-motoren...


08. jan 2012 kl 10:43

Jens C. Hansen

Fyringer?

Jeg tænker bare; der må da rulle minimum ét hoved for den bommert.

Glemsomme personer er altså ikke særlig smart i produktionen af fartøjer/moduler der skal ud i rummet, hvor reparationsmulighederne er ekstremt begrænsede eller ikke-eksisterende.

Vedkommende må da også græmme sig over at være skyld i sådan en fadæse, og gad vide om firmaet skulle betale kompensation for en så langvarig forsinkelse?


08. jan 2012 kl 15:20

David Christensen

Re: Fyringer?

Det er en mærkelig automat-reaktion at tænke, at vedkommende der har glemt kluden skal fyres. Hvad vil dét hjælpe? Han er nok nu dén person på planeten, der er mest opmærksom på, at man skal huske hvor man har forlagt sin klud :)


10. jan 2012 kl 10:09

Filip Larsen

Geostationær med 4,8 graders hældning?

Artiklen får vist i tredje afsnit rodet satellilttens midlertidige geosynkrone parkeringsbane med 4,8 graders hældning sammen med den endelige geostationære bane hvor banehældningen, nærmest per definition, altid er nul.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.