Danmark er ikke så ringe endda til at hente forskningsmidler fra EU's forskningsprogrammer. Opgjort i forhold til befolkningstallet er vi i top-3 - i forhold til bruttonationalproduktet ligger vi noget lavere, omkring en niendeplads. Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) mener dog, vi kan gøre det endnu bedre. Han har erklæret, at Danmark skal indtage førstepladsen, når det gælder EU-forskningsmidler pr. indbygger.

Ingrid Stage, der er formand for Dansk Magisterforening, kritiserer Morten Østergaard for at satse på EU-forskningsmidler og derved glemme de områder, som ikke indgår i EU's forskningsprogrammer. Han skal dog ikke høre et ondt ord om sin ambition herfra.

Vi vil heller ikke tillægge ministeren den skjulte dagsorden, at jo flere penge Danmark kan hente fra EU's forskningsprogrammer, desto færre kan regeringen nøjes med at finde på Finansloven for at holde dansk forskning på et fornuftigt og acceptabelt niveau.

Kan Danmark hente flere forskningspenge fra EU, vil det kun være til gavn for forskere, virksomheder og hele vores samfund. Og heldigvis har ministeren det næste halve år en særlig mulighed for at øge de, i europæisk sammenhæng, mindre danske virksomheders chance for at komme i betragtning.

For i EU-Kommissionens oplæg til Horizon 2020, navnet på det kommende rammeprogram, er det intentionen, at det skal være langt lettere at kunne søge, og at små og mellemstore virksomheder tilgodeses.

Programmet, som dækker perioden 2014-2020, skal forhandles færdigt under det danske EU-formandskab. Uddannelsesministeren kan dermed sørge for, at EU's skåltaler, der ofte ender med pæne ord uden resultat, denne gang bliver til virkelighed.

Man skal her hæfte sig ved ideen om at nedskære tiden, der går fra ansøgning til projektgodkendelse, med en tredjedel til 200 dage - og måske især tanken om, at det skal være muligt at give støtte til et godt projekt med kun én deltager. Dette er i stærk kontrast til situationen i dag, hvor store internationale konsortier oftest løber med broderparten af pengene.

Det kan diskuteres, om ambitionerne i bekæmpelse af bureaukratiske regler er omfattende nok. Men hvis de bliver gennemført, er de solidt et skridt i den rigtige retning. Derfor vil Morten Østergaards eventuelle succes med at få kommissionens oplæg om forenklede regler til at glide ned hos de øvrige medlemslande ikke kun blive en fjer i hatten for ministeren i rollen som stærk forhandler, men også blive et konkret resultat, der fremover kan forbedre de små danske virksomheders odds i kampen om de ellers uopnåelige forskningsmilliarder.

Det er glædeligt, hvis Danmark i fremtiden kan blive EU's forskningsduks. Til gengæld skal man ikke falde i svime over forskningsbudgettets størrelse på 80 milliarder euro over syv år, der skal ses i forhold til unionlandenes BNP i 2010 på 12.300 milliarder euro.

Måske derfor forventer kommissionen, at programmet kun vil medvirke til at øge dette med en halv procent. Dermed er det tydeliggjort, at Horizon 2020 på ingen måde kommer til at sikre Europas økonomi på længere sigt. Den diskussion kunne man godt ønske kom i fokus straks efter vores overtagelse af formandsskabet.