(Tegning: Lars Refn)
Kan uvidenhed fremme demokratiet?
En informeret offentlighed er afgørende for et velfungerende demokrati, siges det. Men nu mener en gruppe forskere, at også ignorance har sin plads: Uvidenhed er det, der sikrer flertallet mod, at ekstreme synspunkter overtager styringen.
Læs også
-
Forsker om elektroniske valg: Rasende dyre og fulde af problemer
-
Uddannelse gør dig venstreorienteret - ægteskab gør dig højreorienteret
Læs mere om
Som det er tilfældet med så mange af menneskets aktiviteter, kan dets handlinger bedst beskrives videnskabeligt ved hjælp af meget simple mekanismer, der ikke har noget at gøre med den frie vilje, klogskab eller andre højt besungne dyder.
Psykologer har længe vist os, at ubevidste drifter er afgørende for individets valg og fravalg, og adfærdsbiologer har vist os, at vores interesser stort set kun styres af, hvad andre synes er interessant. Det er derfor næppe opsigtsvækkende at høre en gruppe fysikere sige, at også tv-seeres politiske valg bedst beskrives ved en flok kvæg, ved en fiskestime eller ved en fugleflok. Deres meninger bevæges som funktion af to kendetegn: efterabning og en smule støj.
Mere interessant er det, at forskerne nu også udfordrer en gængs antagelse om demokratiets funktion, nærmere betegnet antagelsen om, at flertallet er modtageligt over for manipulationer, og at demokratiet derfor har brug for velinformerede borgere for at kunne virke ordentligt. Det omvendte er tilfældet, siger Iain Couzin fra Princeton University og hans kolleger i deres artikel i fagbladet Science den 15. december: Et vitalt element i den demokratiske beslutningsproces er, at der kun er få, der ved, hvad der tales om.
Ja, det er rigtigt, og man behøver heller ikke at forstå det, for at det virker. Godt nok har forskerne kun undersøgt små fisk af arten Notemigonus crysoleucas (også kaldet den gyldne shiner), men forskellen er måske kun en teknikalitet. Ligesom stemmekvæget i et moderne demokrati er fisk med lav interesse i et specifikt udfald afgørende for, at hele fiskestimen kan opnå en flertalskonsensus om at svømme i samme retning. Dermed udgør de en vigtig modvægt mod magtfulde minoriteter, der ellers ville dominere hele populationen.
Den gyldne shiner har en forkærlighed for farven gul. Den signalerer mad, og når fiskene ser noget gult i vandet, har de derfor tendens til at svømme i den retning. Ikke altid, men ofte. Forskerne konditionerede derfor først en gruppe af gyldne shinere til altid at finde mad i retning af noget blåt i stedet, indtil fiskene havde lært, at den blå farve var god til at blive mæt af. Derefter konditionerede de en anden gruppe af fisk til altid at finde mad i det gule hjørne. Det understøttede deres naturlige drifter og gjorde dem mere målrettede end den blå gruppe.
På den måde fik forskerne skabt tre grupper af fisk med forskellige grader af 'holdninger': Den første gruppe var overbevist om, at den blå farve var lig med mad, den anden gruppe var stensikker på, at den gule farve var lig med mad, og den sidste, naturlige og 'ikke-konditionerede' gruppe havde ikke nogen voldsom overbevisning om noget som helst, andet end at den gule farve nok var mere tillokkende.
I den sidste del af eksperimentet blandede forskerne så grupperne med hinanden i et kar med vand og med blå og gule fødekilder. Blandedes de to konditionerede grupper med hinanden, viste det sig, at en minoritet af fem gult-konditionerede fisk var stærke nok til at kunne lede stimen i retning af gul, selvom der var seks blåt-elskende fisk til stede.
Tilsatte forskerne derefter 5-10 stk. af ikke-konditionerede - altså 'uinformerede' - gyldne shinere, vandt den blå gruppe, og hele stimen søgte mod den blå farve. Ignoranterne understøttede med andre ord flertallet, selvom det ikke lå i deres natur, og effekten blev mere robust, jo flere uinformerede fisk der kom til.
Forskerne kunne dermed konkludere, at uinformerede deltagere primært fungerer som støtte for flertallet, og hvis de ikke var til stede, ville et magtfuldt mindretal kunne dominere den samlede gruppe, blot fordi mindretallet er mere stærkt i troen.
»Det er en menneskelig konstruktion at tro, at det altid er bedre at være velinformeret. Men evolutionært set kan det sagtens være en fordel bare at følge med flertallet, og nogle gange kan det være afgørende for overlevelsen,« siger Iain Couzin i en kommentar til offentliggørelsen.
Også matematiske modeller viste sig at understøtte konklusionen. Ved at simulere de sociale beslutningsprocesser med kun to mulige udfald blandt tre grupper med forskellige præferencer og varierende grader af overbevisning kunne forskerne genskabe de samme resultater som i eksperimentet med fiskene.
Effekten havde selvfølgelig også sine grænser. Hvis antallet af uvidende individer bliver for høj, vil den samlede gruppe stoppe med at agere kohærent, simpelthen fordi der ikke er nok informerede individer, der kan lede hele gruppen.
Det mest interessante ved konklusionen må være den omstændighed, at ignorance formår at understøtte et flertal, selvom flertallet kan være meget lille. Vores (og fiskenes) tendens til at efterligne naboen i tilfælde af tvivl om egne præferencer er i stand til at skaffe et lille numerisk flertal en stor konsensus-sejr.
Det giver også evolutionært god mening. For den enkelte kan det være svært byrdefuldt at skulle have en holdning til alle de daglige politiske problemstillinger, som kræver stillingtagen. Holder man sig uvidende om dem og i stedet blot følger naboens eksempel, kan man bruge tiden til noget mere fornuftigt og i det store billede alligevel gå hen og være mere gavnlig for en flertalskonsensus, end hvis man ville sætte sig ind i sagerne og insistere på sine egne analyser.
Der er andre interessante teoretiske perspektiver at tænke over. Tidligere har netværksanalytikeren Mark Newman fra University of Michigan, USA, vist, at neutrale genetiske mutationer kan bidrage positivt til en population, der leder efter større fitness i et kompliceret landskab af muligheder. De selektivt neutrale mutationer gør, at populationen kan sprede sig ud over et større område og eventuelt komme tættere på en bedre løsning for hele populationen (større fitness), end hvis man holdt sig til de snævre anbefalinger fra en lille gruppe af konservative individer.
Man kunne således forvente, at 'ignorance' ligesom genetisk neutralitet ikke blot støtter op om flertallets holdninger, sådan som det er blevet vist i artiklen her, men også bidrager positivt til at opdage helt nye muligheder, f.eks. nye fødekilder, som man endnu ikke kendte eksistensen af.
Under alle omstændigheder antyder Couzin og kollegers undersøgelse, at ignorance og blind efterabning kan give god evolutionær mening i sociale arter som fisk. Om det så også gælder for den langt mere komplicerede art Homo sapiens er stadig uklart.
Noget tyder på, at det gør. Det er for eksempel ofte blevet nævnt, at den israelske valglov er en af de mest demokratiske valglove, der findes, fordi dens proportionale repræsentation af små partier i parlamentet giver stemme til mange minoriteter. Men det er også velkendt, at selvsamme hensyntagen til minoriteter har skabt en stat, hvor ekstremistiske grupperinger alt for ofte forhindrer politiske kompromiser, selvom et flertal ville gå ind for dem.
Desuden er det sådan, at alle israelere har stærke meninger om alting. Som Israels tidligere premierminister Golda Meir sagde engang: »I Israel bor der tre millioner premierministre.« Uvidenhed er altså en mangelvare i israelsk politik, som gør, at konsensus omkring et flertal stort set er umulig at opnå.
Men på trods af dette eksempel er det problematisk at drage alt for vidtløftige konklusioner om menneskers beslutningsprocesser på baggrund af den gyldne shiner. Vi mennesker har som regel flere end kun to muligheder at vælge imellem, hvilket ifølge evolutionsteoretikeren Carl T. Bergstrom fra University of Washington, USA, giver mulighed for en lang række taktiske manøvrer og strategiske alliancer, som slet ikke er til stede i de minimalt begavede fisk.
Vi er trods alt også lidt for sofistikerede til bare at tro på alt, hvad vi hører fra naboen eller ser på tv. Så måske er det bedst at ignorere forskningsresultatet og fortsætte med at postulere, at en velinformeret offentlighed er vigtig for demokratiet.
Det menneskelige samfund er i øvrigt så komplekst, at man slet ikke kan undgå at være uvidende om størstedelen af det. Man kan højst være ekspert på et lille hjørne og håbe på, at andre har tillid til ens anbefaling. Den lettere provokerende pointe om, at uvidenhed kan fremme demokratiet, ville så let kunne omformuleres til, at man skal huske at lytte til eksperterne.
