World Cyber Games i Sydkorea er en af verdens største turneringer inden for såkaldt E-sport. Her dyster omtrent 500 gamere fra 60 nationer i spil som Counter-Strike, Tekken 6, FIFA 11 og Star Craft 2. (Foto: Steffen Moestrup)
19-årige Jon lever af computerspil
Mange unge lever tilsyneladende for at spille computer. Jon fra Aalborg lever også af det og er et eksempel på den stigende internationalisering i den såkaldte E-sport.
Jon Andersen ved sidste års World Cyber Games i Sydkorea. (Foto: Steffen Moestrup)
Læs også
Læs mere om
Tre koreanske teenagere småfniser lidt, men samler så mod og nærmer sig den vinterblege dansker, der er ved at sætte sit computerudstyr op. Danskeren er 19-årige Jon Andersen, der egentlig foretrækker at blive kaldt BabyKnight. Det er hans navn i E-sportens verden.
Jon er professionel gamer. Han lever af at spille computerspillet Star Craft 2, og de tre koreanske teenagere lister hen til ham for at få en autograf. Jon kan nemlig være en af morgendagens stjerner i E-sport.
»Det er ret underligt at skulle skrive autografer. Det skal man godt nok lige vænne sig til,« siger Jon Andersen, der normalt kan færdes helt anonymt hjemme i Aalborg, hvor han bor med sin mor.
Lige nu befinder vi os til gengæld ved World Cyber Games i Sydkorea, en af verdens største turneringer inden for E-sport. Her dyster omtrent 500 gamere fra 60 nationer i spil som Counter-Strike, Tekken 6, FIFA 11 og altså Star Craft 2. Åbningsceremonien er et virvar af techno, dansepiger og de deltagende spillere, der marcherer ind på scenen med en fane i hånden.
World Cyber Games ynder at kalde sig for computerspillernes olympiske lege, og der er da også en række fællestræk, der går igen: Nationernes dyst mod hinanden. Symboler som medaljer og flag. Edsaflæggelse om fair play og ønsket om at bruge computerspillet som et rendezvous på tværs af kulturer.
Der er stadig mere end et godt stykke vej, før World Cyber Games når op på siden af de olympiske lege med hensyn til omfang og rækkevidde, men der er ingen tvivl om, at der er noget i gære i E-sporten. De seneste år har de professionelle computerspillere oplevet en internationalisering, hvor pengestærke bagmænd og sponsorer har oprettet globaliserede klubhold, der for alvor bringer karrieremuligheder i spil.
Når Jon forsvarer de rød-hvide farver i Korea, er han udsendt gennem den nationale forening E-sport Danmark, som er sponsoreret af Dansk Metal, men til daglig spiller Jon for det ukrainske hold Navi, der er blandt verdens stærkeste E-sport-klubhold.
»Da jeg fik kontrakten med Navi, besluttede jeg at sætte gymnasiet på standby. Min mor syntes, det var lidt skørt til at begynde med, men nu hvor jeg er begyndt at tjene penge og komme ud på rejser, kan hun godt se, at det giver god mening at dyrke E-sport,« siger Jon.
Strukturen i E-sporten minder altså om sportens verden med nationale landshold og globaliserede klubhold med spillere fra nær og fjern, der dyster i ligaer og turneringer verden over, men i modsætning til den strømlinede struktur inden for eksempelvis fodbold, er E-sport også kendetegnet ved at fremstå meget fragmenteret, hvilket gør, at det kan være vanskeligt at følge med i sporten, medmindre man selv er professionel gamer.
At E-sporten endnu ikke har fået et decideret folkeligt gennembrud hænger sammen med denne struktur, men skyldes nok også, at det kan være vanskeligt at følge med i selve sporten. Et spil som Star Craft 2 er et yderst kompliceret strategispil, når det spilles på højeste niveau, hvor grundprincippet om at skabe balance mellem at høste ressourcer, udvikle enheder og angribe og forsvare baser bliver forfinet i hobetal, når alverdens strategiske overvejelser og parametre bringes i spil.
Ikke desto mindre er stemningen intens, fanskaren stor og tilskuernes indlevelse let at spore under finalen i Star Craft 2 ved World Cyber Games. Her dyster nationalhelten Jung Jong Hyun mod kinesiske Lei Wang. Begge spillere er placeret inde i lydisolerede montrer, men mon ikke de alligevel kan fornemme brølene fra de tusindvis af tilskuere, der går amok, hver gang et angreb sættes ind eller en bestemt enhed bliver udviklet.
Ved siden af scenen er det koreanske kommentatorpar nærmest et studie i hysteri. Den mandlige kommentator gestikulerer ivrigt og foretrækker mestendels at stå op, mens hans kvindelige sidekick er ved at flække af grin.
Ikke overraskende er det koreanske Jung Jong Hyun, der løber med sejren. Korea har længe været den altdominerende E-sport-nation, hvilket hænger sammen med den iver og arbejdsomhed, spillerne lægger for dagen. Typisk bor flere spillere i samme hus, hvor de har ansat personale til at lave mad og gøre rent, så de kan bruge al deres tid på at træne.
Det er således ikke usædvanligt for de koreanske spillere at træne 14-16 timer i døgnet, mens de vestlige spillere typisk træner noget mindre. I de seneste år har flere vestlige spillere dog bosat sig i Korea for at træne med de bedste og måske på sigt udfordre de dominerende koreanere. Også danske Jon regner med at rykke fra Aalborg inden så længe:
»Jeg regner helt klart med at bosætte mig i Korea i den nærmeste fremtid. I Europa kan jeg ikke træne mod de bedste spillere, hvilket er nødvendigt, hvis jeg skal hæve mit niveau. Selvfølgelig kræver det også talent at blive god til E-sport, men det vigtigste er nok, at man er villig til at investere masser af tid i det,« fortæller Jon Andersen.
Det kan lyde aparte, men gevinsten er til at få øje på. De koreanske spillere behandles som filmstjerner, og de bedste af dem kan let tjene over én million kroner om året i præmiepenge alene. De mange penge skyldes, at store firmaer som Samsung, Asus og grafikkortproducenten Nvidia har fået øjnene op for marketingpotentialet i E-sporten og derfor investerer store summer i turneringerne.
Hvorvidt E-sport så er underholdning, sport eller slet og ret nørderi, er der delte meninger om. Og sandheden er sikkert, at det er en blanding af det hele. Når man observerer en E-sport-udøver kan man sagtens finde ligheder med sportens verden.
E-sporten har både dommere, sponsorer og fans, og den professionelle gamer træner meget og skal forfine evner som hastighed, præcision, timing og evne til at tænke strategisk frem i tid. Han varmer fingrene op, vrider dem frem og tilbage, fokuserer blikket på skærmen og virker dybt koncentreret, når først kampen går i gang.
Udstyret er hans nærmeste ven. Støvet pustes af musen, inden spillet startes, for selv det mindste fnug kan gøre skade, når først præcision og hastighed er essentielt. Jon 'BabyKnight' Andersen foretrækker da også at spille online-turneringer hjemme i lejligheden i Aalborg, hvor han er helt tryg ved det tekniske setup, herunder skærmens format og pladsen på bordet.
Til trods for lighederne med sportens verden er det dog tvivlsomt, om E-sport nogensinde bliver noget, man dyrker i bredere kredse på linje med fodbold eller cykelløb. Dertil er der for mange hindringer i skrivende stund.
Men igen afhænger det af øjnene, der ser. Spørger man i Asien, er E-sport fremtidens underholdning for masserne, og når World Cyber Games slår dørene op næste år i Kunshan, Kina, bliver det sandsynligvis med det største setup til dato.
