Danmark tager EU's kaptajnshat på i det næste halve år, og der bliver nok at se til. En af de højest prioriterede opgaver bliver at sparke gang i de energieffektiviseringer, som de fleste ser fordelene i, men som ikke rigtig bliver til noget. Som det ser ud i dag, vil EU kun nå ni procent af 2020-målet, fordi det ikke er bindende krav.

»Der har gennem mange år været en stor modstand i en række lande mod at effektivisere på energiforbruget. Det har blandt andet været de store europæiske energiselskaber, der har strittet imod,« siger Britta Thomsen (S), der er mangeårigt medlem af Europa-Parlamentet og medlem af parlamentets Industri, Forskning og Energi-udvalg.

Over de kommende seks måneder kommer hun til at spille en central rolle i ændringen af denne udvikling. Som parlamentets socialdemokratiske forhandlingsleder skal hun forhandle et direktiv på plads, der for første gang vil indføre forpligtende mål for energieffektiviseringer i EU. Det skal ske, inden det nye danske formandskab udløber til sommer.

»Jeg tror absolut på, at det er realistisk,« siger Britta Thomsen.

Direktivet skal dels indløse 2020-målene, dels realisere det massive potentiale for energieffektiviseringer. Den samlede energiefterspørgsel skulle meget gerne falde med 16-20 procent frem til 2030 og 32-41 procent frem mod 2050 sammenlignet med niveauet i 2005-2006. Allerede frem til 2020 kan EU reducere sit energiforbrug med 368 Mtoe (millioner ton olieækvivalent) til 1.475 Mtoe.

Men selv om potentialet er indlysende, bliver det ikke en let sag at få direktivet vedtaget.

EU består af cirka 500 millioner indbyggere i 27 meget forskellige lande, der vil noget forskelligt og har hver deres forudsætninger. Historisk har parlamentet haft et lille flertal for at få bindende mål for energieffektiviseringer, men kravet er hidtil blevet blokeret af Ministerrådet. Det har flere årsager.

Flere lande kæmper imod med den primære begrundelse, at energieffektiviseringer er for dyre, og at man ikke ønsker at belaste energipriserne yderligere for forbrugerne. Slet ikke i krisetider. Samtidig kæmper en række lande med det, man kalder 'fuel poverty'. Det er blandt andre Ungarn, hvor 10 procent af den fattigste del af befolkningen bruger helt op til 50 procent af deres indkomst på at betale for energi til opvarmning. Men også vestlige lande kender til fænomenet. I Storbritannien kategoriseres knap fem millioner mennesker som værende familier, der bruger over 10 procent af indkomsten på at opvarme hjemmet - blandt andet på grund af ringe energieffektivitet.

Blandt modstanderne af bindende krav er Sverige, der har satset på forsyningssiden ved at været stort set selvforsynende med rene energikilder. Derfor har svenskerne ikke haft samme fokus på energibesparelser. Det samme gælder Frankrig, der har produceret masser af el ved atomkraft og eksporteret overskydende el i store mængder. En anden situation ser man i Finland, hvor tung industri som papir og metaller har et enormt energibehov, og hvor man bruger el i opvarmningen stort set overalt.

Finnerne bruger cirka fire gange så meget energi i deres industri som danskerne, og det er de absolut ikke ene om, viser tal fra Eurostat/Dansk Energi. Langt de fleste lande bruger mere end dobbelt så meget energi på at producere værdier for en million euro som Danmark. Værst er det i Bulgarien, hvor det kræver 27-28 TJ at producere værdier for en million euro, mens tallet er 3,5 TJ for Danmark.

Faktum er, at selv et par hak i livremmen gør en stor forskel, når det handler om energieffektivitet. Bedre udnyttelse af ressourcerne vil drastisk reducere importen af fossile brændsler - primært gas fra Rusland - som i dag udgør 50 procent af EU's energiforbrug. Selv små reduktioner vil derfor være til gavn for de enkelte landes økonomi på grund af de forventede stigende energipriser og ikke mindst øget efterspørgsel på det globale marked. Samtidig vil effektiviseringer være godt for forsyningssikkerheden og selvfølgelig klimaet, som dog i denne sammenhæng ikke spiller den store rolle.

»Hvis vi kan spare 20 procent af importen af fossile brændsler, vil det have enorm betydning, og derfor vil fokus ligge på forsyningssikkerhed og økonomi. At energieffektiviseringer samtidig vil være godt for klimaet er en gevinst, men det er ikke et argument, der fylder noget særligt i forhandlingerne,« fortæller Britta Thomsen.

På grund af potentialet har energieffektiviseringer stor bevågenhed i EU-Kommissionen, der i sin energikøreplan 'Energy Roadmap 2050' kaldte energieffektiviseringer for 'en prioritet'. Kommissionen fremlagde i juni et direktivforslag, som altså nu skal gøres til lov under det danske formandskab (se boks).

Midlet til succes bliver at vise det gode danske eksempel i det næste halve år. Flere danske energi- og industriselskaber har foretaget investeringer i effektiviseringer, der inden for tre til fem år bliver ren bundlinje i form af konkrete besparelser.

Danmarks bruttoenergiforbrug har været stort set konstant i perioden 1972-2006. Samtidig er BNP steget med ca. 80 procent i samme periode, og det er internationalt set ret enestående. Kun Schweiz og Japan kan fremvise lignende resultater, viser en opgørelse fra Energistyrelsen.

»Metoder som at knytte forpligtelsen til de enkelte virksomheder i industrien frem for til statsbudgettet vækker interesse i de her år, hvor der er pres på de offentlige økonomier,« siger Ulrich Bang.

Og selv om det bliver svært at få vedtaget bindende forpligtelser, er der flere faktorer, som peger i den rigtige retning, mener han.

Italien, Frankrig, Storbritannien og Flandern har allerede energispareforpligtelser. Samtidig er Polen, Østrig og Tjekkiet ved at implementere samme modeller. Det er cirka halvdelen af EU, som har sådan en model, hvilket klart trækker i en positiv retning, hvad angår vedtagelse af direktivet.

»Hvis det lykkes at få overbevist Tyskland om det positive ved den danske model, så ser det rigtig godt ud. Men selv om vi kommer igennem med direktivet, vil det tage et par år, før effektviseringerne for alvor begynder at tage fat,« siger Ulrich Bang.

Britta Thomsen er enig. Det er nu, der skal handles, og en aftale med bindende forpligtigelser skal landes inden sommer.

»Danmark er ikke verdensmestre i ret meget, men i forhold til energieffektiviseringer er vi. Det skal og bør vi udnytte til at sætte gang i den her udvikling,« siger Britta Thomsen.