/energi

Milliardhandel forgylder elselskaber – kunderne skal malkes i årevis

Ingeniørens afdækning af salget af ti regionale elnet til staten viser, at elselskaberne står til en usædvanligt høj fortjeneste. Eksperter og forbrugere er oprørte.

Af Magnus Bredsdorff, fredag 06. jan 2012 kl. 06:02

De danske elselskaber står til at gøre en usædvanligt god forretning, når de senere på året sælger ti regionale elnet til statens transmissionsselskab Energinet.dk. Samtidig kan Ingeniøren i dag afsløre, at elkunderne - ligesom i dag - fortsat vil blive malket for milliarder af kroner.

Ingeniøren har sammen med kilder i branchen sammenlignet prisen for nettene med tilsvarende handler med tyske selskaber. Den danske stat kommer til at betale næsten 2,5 gange så meget for hver kilometer elledning som i Tyskland. Regnet ud på antallet af slutkunder, der får strøm gennem ledningerne, er den danske pris seks gange højere end den tyske.

Køberne fra Holland og Belgien overtog dog hele selskaber med medarbejdere og økonomiske forpligtelser, hvor handlen herhjemme udelukkende omfatter nettene. Alligevel vækker tallene forargelse.

»Hvis tallene er retvisende, så er Energinet.dk's betaling i Danmark jo helt ude af proportioner,« siger Anders Larsen, ekstern lektor på RUC. Han var i 20 år forskningsleder for energi og miljø på AKF.

Ti gange årsomsætningen
Ingeniørens afdækning af selskaberne viser, at salgsprisen på 5,7 milliarder kroner udgør ti gange årsomsætningen i de ti selskaber.

Den afslører også, at selskaberne har opretholdt en uhørt høj fortjeneste på at drive de regionale elnet. I 2010 tjente elselskaberne gennemsnitligt 41 øre for hver krone, som de solgte strøm for i de regionale selskaber.

Prisen på at sende strøm gennem nettene vil være lige så høj i årene fremover. Salgsprisen fastsættes ud fra de indtægter, som danskerne i al fremtid skulle have betalt til de regionale selskaber for at benytte deres net.

Anders Larsen vurderer, at de enorme overskud på de regionale elnet lægger yderligere vægt bag Ingeniørens tidligere undersøgelser af, at elselskaberne har for frit spil til at opkræve store summer i deres monopolforretning.

Han peger på, at de regionale elnet blev oprettet og betalt af forbrugerejede selskaber før liberaliseringen af elmarkedet.

»Når forbrugerne nu kommer til at betale for dem igen, fordi Energinet.dk skal afskrive på købssummen, så virker det absurd,« siger han.

Forbrugerrådet: Bedre opsyn
Også Forbrugerrådet kræver ændringer i opsynet med elselskaberne på baggrund af den nye handel.

»De skyhøje forrentninger må få en ende, og det bør ske ved at få dem ned på et normalt niveau. Det sker ikke ved at tvinge Energinet.dk til at købe de regionale elnet til, hvad der ligner en heftig overpris,« siger chefkonsulent Martin Salamon.

»Ingeniørens tal underbygger, at der er brug for en uvildig og gennemsigtig vurdering af prisen for de regionale net,« tilføjer han.

Ingeniørens afdækning får også de energiforbrugende virksomheder op på tæerne.

»Det er svært at finde andre brancher, det er så attraktivt at drive forretning i. Det viser, hvor fordelagtige elselskabernes rammer er,« siger formanden for Foreningen for Slutbrugere af Energi, indkøbschef Steen Vohlander fra jernstøberiet Dania.

»Det er helt uforståeligt, hvorfor erhvervslivet skal beskattes for de penge. Vi har ingen steder at hente dem ud over hos vores kunder. De høje elpriser er medvirkende til, at virksomheder, som er konkurrenceudsatte fra udlandet, må flytte eller lukke,« tilføjer han.

Direktør Lars Aagaard fra elselskabernes organisation, Dansk Energi, afviser, at selskaberne har taget sig godt betalt for de regionale net. Han henviser til, at EU kræver, at selskaberne skal udskille eller sælge nettene, og at staten ifølge dansk lov skal købe på ekspropriationslignende vilkår.

»De fleste, som har handlet virksomheder, ved, at det ikke er nogen fest,« siger han.



06. jan 2012 kl 07:27

Jens Christensen

Al infrastruktur på statens hænder

uanset om det er veje, kobber, el-net, post, skinner,...
Længere er den ikke.

At danske statsborgere først betaler overpris for at benytte noget, Staten har oprettet og drevet - og solgt i ideologisk forblændelse - og bagefter skal betale overpris for at købe det tilbage, er intet mindre end en skandale. Og ingen ansvarlige bliver draget til reelt ansvar, ganske som vi plejer...

Hvis nogen kan nævne et eksempel på privatisering, der har opfyldt de gyldne profetier om mere effektiv drift, hører jeg meget gerne om det.


06. jan 2012 kl 09:07

Ole Andersen

Ekstra penge til fibernet

Det er jo ike første gang vi som forbrugere af el skal til at købe noget for anden gang.
Nu får selskaberne ekstra penge til at etablere deres fibernet, som der ikke er så forfærdelig mange der ønsker at bruge.
Det er så vidt jeg kan se, kun disse monopolselskaber der har råd til at investere så store beløb, der giver så små indtægter de første mange år.


06. jan 2012 kl 09:24

Uffe Merrild

Re: Al infrastruktur på statens hænder


Hvis nogen kan nævne et eksempel på privatisering, der har opfyldt de gyldne profetier om mere effektiv drift, hører jeg meget gerne om det.

Jeg hører gerne om tilfælde af privatisering hvor det ikke er statsmonopoler der bliver lavet til private monopoler.

Det er idiotisk at gå fra asken til ilden, om monopolet er statens eller den private virksomhed er et godt eksempel herpå.

Man kan nævne ting som fjernvarmeforsyning (EON) eller privatisering af elkabler der er også er monopolgivende.

Fejlen i denne sag ligger udelukkende hos politikerne, der burde drages til ansvar. En passende fratagelse af værdier, pension og lidt efterfølgende fængsel er tilstrækkeligt til at dække det tab forbrugerne har lidt på deres anledning.

Helst så jeg at magten var decentral sådan at enkeltpersoner ikke skulle tage beslutninger der var så store, men i stedet kan vi jo nøjes med at lave en struktur hvor aflønningen matcher performance i stedet for det her cirkus hvor politikerne ikke holdes ansvarlig for deres vælgerleflen der ikke gavner samfundet.


06. jan 2012 kl 09:37

Anders Christensen

Re: Al infrastruktur på statens hænder

WRONG!

Det er ikke helt korrekt at "stats-monopoler" automatisk er det bedste.

1) Post - der findes en række alternative pakkepost løsninger der faktisk er langt at foretrække frem for den løsning Post Danmark tilbyde (som i øvrigt er "privatiseret" som et duonationalt selskab (Danmark / Sverige)).

2) Privatiseringen og konstruktionen af TDC (som var sammenslutningen af en række lokale telefonselskaber) betød at markedet kunne gives frit, hvilket har medført stærk konkurrence på telepriser (til forbrugernes fordel)

3) DSB - her er en række mindre ruter privatiseret, og fungerer bedre og billigere end tidligere.

Når det gælder offentlige selskaber vs private, så har offentlige selskaber (med significant samfundsbetydning) det "problem" at der altid er en "rig onkel" der kan rage kastanjerne ud af ilden. Et privat selskab risikerer døden.

Problemet med el-markedet er, at den liberalisering der burde være sket ikke kan slå igennem pga afgiftsstrukturen, der gør at nye aktører IKKE kan tilbyde significante prisalternativer i forhold til det normale udbud.

Men - når alt det er sagt - så synes jeg det egentlig er en god idé at infrastruktur samles i nationale ejede selskaber, da det er vitalt for samfundet at det fungerer. Det drejer sig om veje, baner og el. Kobbernettet (tele) burde også have været nationaliseret og evt. kørt sammen med el-nettet.


06. jan 2012 kl 09:52

avatar

Torben Mogensen

Sælg dyrt og køb billigt

Det er almindelig købmandslærdom. Men staten plejer at sælge deres virksomheder billigt og betale alt for meget, når den køber ind (både af ydelser og virksomheder).

De lave salgspriser skyldes ofte, at det på forhånd er bestemt, at statsvirksomhederne SKAL privatiseres, og det ved køberne godt. Hvis man i stedet bestemte, at man ville sælge dem, hvis man kunne få en god pris for dem, ville situationen nok være anderledes. Høje indkøbspriser af virksomheder skyldes tilsvarende ofte, at man på forhånd har bestemt, at man VIL overtage disse virksomheder.

Høj pris på ydelser skyldes ofte komplicerede udbudsregler eller at staten laver monopolaftaler med visse leverandører, hvilket reelt sætter konkurrencen ud af spil.


06. jan 2012 kl 10:17

Svend Ferdinandsen

Re: Sælg dyrt og køb billigt

Problemet er vel, at selskaberne har fået lov til at tage alt for meget for deres ydelse. Det har gjort det til en god forretning, som derfor koster rigtig meget.
Det burde aldrig have været en god forretning, og i så fald kunne Elnet have overtaget det gratis. I visse tilfælde skulle selskaberne måske endda betale for overtagelsen, hvis der var et vedligeholdelses efterslæb.
Sådan skete det da kommunen overtog vores ellers private vej, vi betalte for det.
Det giver mindelser om tiden efter Sovjets fald, hvor statsselskaberne blev næsten givet væk, for nu skulle det saftsusemig være privat, markedsvilkår og jeg skal komme efter dig.


06. jan 2012 kl 10:21

Jens Christensen

Re: Al infrastruktur på statens hænder

@Anders: Min pointe gik på at bevare kontrollen med de fundamentale dele af infrastrukturen - kobber, skinner, veje, elnet o.s.v..

Jeg er glad for afviklingen af det ineffektive og overprisede KTAS, Teledanmark og hvad selskabet ellers har heddet, men ikke at TDC skal bestemme over vores (!) kobber.

Statslige selskaber er ikke nødvendigvis effektive, men vi - statsborgerne, repræsenteret ved vores politikere - skal bevare kontrollen over de grundlæggende funktioner i samfundet.


06. jan 2012 kl 10:22

Paal Becsei Christiansen

de sjove bogholdere i staten

Det hele med elforsyningen startede med at forbrugerne har købt og betalt det hele EL-net - i starten for kontanter senere via deres elregninger - og ALT var KØBT og BETALT, og tilmed det hele var afskrevet igennem mange år (30 - 50 år) til 0 kr. D.v.s bogføringsmessigt det hele elnet var 0 kr værd.
Alt er blevet KONFISKERET fra forbrugerne (rene Stalinisme ) og lagt in i netselskaber og nu kommer kaninen op af hatten - og kapitaliseret ! Alle de 0 danke kroner har fået mange milliarder kroner i værdi - på papiret - og alle de milliarder skal nu over til statens lommer - og hvad er meningen med galskabet? Det kan vi nok se mere til senere. Mange mange sjove muligheder - f.eks - man kan børsnotere selskabet og sælge aktierne til investorer for at fylde op i det evig sulten statslomme? Det skete jo ved TDC. - Vi ser - og det skal nok blive sjovt - men vi kommer ikke til at dø af grin af det.




06. jan 2012 kl 10:26

Allan Jensen

Re: Al infrastruktur på statens hænder

Tja - det er jo også den vej det går.

De regionale transmissionsselskaber er i dag eget af distributionsselskaberne, der igen er eget af forbrugerne (dig og mig). En undtagelse er Dong Energy, der i stor grad er ejet af staten, men de har allerede solgt 132 kV nettet til Energinet.dk (der er er eget af staten).

Nu er det så på tale at de forbrugerejede selskaber sælger en del af deres ejendom til staten (energinet.dk). Det er altså de forbrugerejede selskaber der får en indtægt, og i dette tilfælde fra staten.

Om 5,7 mia kr. er for meget kan jo diskuteres. Normalt vil prissætning af virksomheder være baseret på scrapværdi og/eller forventning om fremtidigt afkast. Da forrentningen af egenkapitalen i selskaberne er belagt med et loft fastsat af myndighederne er der ikke mange penge i at drive et regionalt transmissionsnet i dag, hvilket vel er årsagen til at de forbrugerejede distributionsselskaber er villige til at frasælge denne del af forretningen.


06. jan 2012 kl 10:36

Jørgen Ramskov

Re: Ekstra penge til fibernet

De forventer så vidt jeg ved heller ikke at fibernettet kommer til at give overskud de første mange år - det er en langsigtet investering.

Jeg er personligt meget glad for at have fiberbaseret forbindelse, men hvis man kun bruger sin internetforbindelse til at læse ing.dk osv. så er det selvfølgeligt overkill med sådan en linie. Jeg bruger den til gengæld til bla. remote backup, hvilke inkluderer +200GB billeder - det har jeg ikke lyst til at gøre med 1Mbit i upload...


06. jan 2012 kl 10:51

Jens Christensen

Re: Al infrastruktur på statens hænder

Nu er det så på tale at de forbrugerejede selskaber sælger en del af deres ejendom til staten (energinet.dk). Det er altså de forbrugerejede selskaber der får en indtægt, og i dette tilfælde fra staten.

...og du regner med at mærke noget til denne indtægt?


06. jan 2012 kl 11:22

Hans Eriksen

Privatisering

Her har vi endnu et eksempel på hvordan neoliberalistiske ”privatisering” foregår. Man stjæler et andelsselskab, som vel nok må betegnes som det mest private man kan tænke sig, det laver tyvene om til et aktieselskab, som de på forskellig vis får ind under staten, for at legalisere tyveriet, og fylde tyvenes lommer. Derefter forærer staten selskabet til nogle spekulanter, som handler selskabet op i pris, hvorefter det igen sælges til staten. I løbet af nogle år foræres selskabet igen til spekulanter. Under hele processen bliver de oprindelige ejere flået. For at snyde vælgerne bliver ord som rationalisering og reformer brugt flittigt. TDC er også et eksempel på "privatisering".


06. jan 2012 kl 11:34

Erik Christensen

Se bastian

"Jeg er den lille Malkeko, jeg kan tænke jeg kan tro,
om alt om så du spurgte,
om jeg føler mig til nar, får du det samme svar,
jeg siger alligevel muh til hele lortet."


06. jan 2012 kl 12:06

Ulrik Caspersen

Infrastruktur på statens hænder

Grundlæggende set mener jeg at al infrastruktur burde være på statens hænder, da man herved undgår at et selskab har monopol og derved forlanger overpriser.

Når det så er sagt, så er der også ulemper ved at staten ejer infrastruktur. Tag bare vores jernbanenet som eksempel, her har der i snart mange år været behov for vedligeholdelse og forbedringer, men grundet manglende penge, er der ikke gjort ved noget for sagen. For vores "´kære" politikere foretrækker at bruge penge på ting som kan ses, og det gerne snarest muligt. Og det er jo nemmere at se om f.eks. et togsæt er nyt eller renoveret, end om en banestrækning er ordentligt vedligeholdt.

Men tilbage til elnettet, her har SEAS-NVE på Lolland overtaget stoe dele af de tidligere kommunale elnet, og de er nu i færd med at fornye disse. En anden ting som her er værd at bemærke, er at når man alligevel er ved at lægge kabler i jorden til erstatning for luftledninger, så har man valgt samtidig at lægge fiberkabler i jorden. Og i Maribo har samme selskab overtaget den tidligere kommunale fællesantenne, som trængte til en større hovedrenovering; her valgte ligeledes at erstatte de gamble coax-kabler med nye fiberledninger helt ind til den enkelte husstand.


06. jan 2012 kl 12:08

avatar

Henrik Rosnørn

Så meget om udliciteringer

Det viser at udliciteringer ikke nødvendigvis er en fordel for kunderne eller konkurrence-skabende.
Indrømmet offentlige virksomheder uden konkurrence bliver - ialt fald efter et par årtier - oftest ret ineffektive.

Men udliciteringer skal overvejes meget nøje og holdes nøje øje med ellers bliver de dyrere. For ordningerne skal administreres og kontrolleres, ligesom betingelserne altid skal overvejes MEGET nøje. I entreprenørbranchen er det fx. en kendt sag at entreprenørerne tjener pengene på ekstraarbejderne, når der er huller i licitationsmaterialet

DSB udliciteringsmodellen derimod synes at fungere rigtigt godt...


Nu er de nævnte forhandlinger noget der startede og foregik under den tidligere regering som jo også betalte overpriser til privathospitaler.

Er det endnu en af Venstres "Hvad-der-er-godt-for-industrien-er-godt-for-borgerne" ideologi-sager??

Mvh Henrik


06. jan 2012 kl 13:47

avatar

Morten Fordsmand

Re: Al infrastruktur på statens hænder

WRONG!
1) Post - der findes en række alternative pakkepost løsninger der faktisk er langt at foretrække frem for den løsning Post Danmark tilbyde (som i øvrigt er "privatiseret" som et duonationalt selskab (Danmark / Sverige)).

2) Privatiseringen og konstruktionen af TDC (som var sammenslutningen af en række lokale telefonselskaber) betød at markedet kunne gives frit, hvilket har medført stærk konkurrence på telepriser (til forbrugernes fordel)

3) DSB - her er en række mindre ruter privatiseret, og fungerer bedre og billigere end tidligere.

Men - når alt det er sagt - så synes jeg det egentlig er en god idé at infrastruktur samles i nationale ejede selskaber, da det er vitalt for samfundet at det fungerer. Det drejer sig om veje, baner og el. Kobbernettet (tele) burde også have været nationaliseret og evt. kørt sammen med el-nettet.

Problemet er jo netop at de gode eksempler du her nævner ikke er bundet til forsyningspligt og infrastruktur.

ad)
1) det er blevet væsentligt dyrere og besværligere for normale borgere at sende og modtage post

2) Det er vel de fleste kendt at den gode prisudvikling kun har fundet sted hvor TDC ikke har haft forsyningsmonopol eller har gjort hvad de kunne for at holde andre aktører ude,

3) Her har man jo netop beholdt infrastrukturen hos Bane Danmark


06. jan 2012 kl 13:50

Thomas Pedersen

Re: Infrastruktur på statens hænder

Tror du private selskaber står i kø for at investere milliarder i skinnenettet for at give højere komfort og lavere rejsetid? Jeg tror det ikke, og sporene fra England siger det samme.

De der har en interesse i at skinnenettet er velfungerende er brugerne, som har en stor fællesmængde med skatteborgerne, men en meget lille fællesmængde med eventuelle investorer. Derfor er det en god idé, at staten ejer infrastruktur, som andre ikke ikke har en privatøkonomisk interesse i at vedligeholde.


06. jan 2012 kl 14:16

Leif kjærsgaard Andersen

Re: Så meget om udliciteringer

@ Henrik Rosnørn 06. jan 2012 kl 12:08

Som forbruger og privat bygherre ved ombygning af boligen har jeg så bitterligt erfaret at situationen er lige sådan. Jeg er blevet tørret noget så grundigt med ekstraregninger for påståede ekstraarbejder fordi entreprenøren foreslog at ændre konstruktionen, da det ville være billigere.


06. jan 2012 kl 15:41

Ulrik Caspersen

Re: Infrastruktur på statens hænder

Jeg er umidelbart tilbøjelig til at tro på et privat selskaber der ejer f.eks. et skinnenet vil være interesseret i at vedligeholde det ordentligt, men det afhænger self. af den givne situation.

Hvis selskabet selv skal drive såvel selve banen (skinner, signaler mm.) og trafikken (altså køre togene), så har selskabet vel en interesse i at skinner, materiel osv. er ordenligt vedligeholdt for at undgå driftsforstyrrelser (eller minimere antallet af disse).

Et andet scenarie hvor et privat selskab ville have en interesse i at vedligeholde et stykke infrastruktur kunne være hvis selskabet ikke selv var brugere af denne. I så fald kunne det vel tænkes, at bruger(ne) forlanger en vis pålidelighed/stabilitet/vedligeholdelses-standard og har mulighed for at forlange kompensation ved driftsforstyrrelser.

Som tidligere nævnt er jeg som udgangspunkt tilhænger af statsejet infrastruktur, omend det ikke altid er lige godt. For nu at blive ved skinnenettet, så har vedligeholdelsen haltet siden 1980'erne fordi at politikerne var mere interesseret i DSB's prestigeprojekter (IC3/ER4/ 4. generations S-tog) end skinnernes tilstand, på trods af at DSB ellers advarede om at der snart skulle gøres noget.
At BaneDanmark (eller hvad de kalder sig i dag) ikke har været dygtige nok til, efter deres oprettelse self., at skaffe og formidle de nødvendiger midler (penge) til at vedligeholde skinner og signaler efter at det blev deres ansvar, er så en anden side af sagen.

Et andet eksempel på statens ejerskab ikke altid er lige godt, er bane-strækningen København - Roskilde. Her har der siden starten af 1990'erne været behov for en kapacitets-udvidelse, men istedet for at iværksætte arbejdet med denne udvidelse, har man fået lavet 2 (eller er det 3) rapporter som alle pegede på samme løsning (den nye bane via Køge til RIngsted), inden man endelig fik taget sig sammen til at give de fornøde midler til at for arbejdet gjort.

Et fornuftigt kompromis som har været anvendt herhjemme, kan ikke lige huske i hvilken forbindelse, er at et statsejet selskab (eks. DSB) istedet for skulle vente på bevillinger via finansloven, fik lov til at låne de fornødne midler på det åbne markeder via statsgaranterede lån. Denne model mener jeg også har været anvendt i udlandet. Denne model har flere fordele, bl.a. at det er hurtigere og nemme at skaffe pengene, at kun brugerne (og ikke hele samfundet) kommer til at hænge på regningen (som bliver fordelt ud på en mangeårig periode).


06. jan 2012 kl 16:03

Gert Jacobsen

Selskabsformer

En spændende diskution om ejerforhold til vitale "infrastrukturer" Jeg er formand for et lokalt vandværk
Bruger ejet.
Tilknyttet matriklerne
Styret af en bestyrelse.
Uden politisk indblanding.
Vi leverer noget billiger vand en det kommunale værk. Som er et "by vandværk". Vi ligger i det åbne land.
Her er ikke nogen der kan sælge vandværket, Eller den reservekapital vi har.
Kommunen har tilsynet, så det sikres at kavliteten af vandet er i orden. Jeg føler det er en god ordning der med tilpasning må kunne bruges i andre sammenhæng.


07. jan 2012 kl 07:35

Jakob Rasmussen

Re: Selskabsformer

Gert

Den selskabskonstruktion svarer ganske godt til de privatejede A.m.b.a´er i fjernvarmesektoren.
Problemet er at enkelte værker er blevet så store eller har fået en selskabsform (f.eks. kommunalt ejede), der gør at de lige pludselig mener at de skal have forrentet en fiktiv indskudskapital.
Et af de første værker der fik den ide var det delvist kommunalt ejede Energigruppen Jylland (nu Energi Midt), men andre som Verdo (Randers) og KE (København) følger trop.
Der er ikke andre værdier i selskaberne end dem forbrugerne har skabt, men alligevel mener nogen at pga. et hul i lovgivningen fra før 1981, så kan man begynde at bruge forbrugernes penge til noget andet.
Og så forøvrigt bare hæve varmeprisen, hvis man skal bruge penge !

Efter min mening er det at tage forbrugernes penge 2 gange - og den slags benævnes som tyveri i anden lovgivning.
Beløbene der er tale om er på landsplan måske nok mindre, men for den enkelte forbruger langt større end de beløb der har været nævnt i denne artikel.
Det skal siges, at Magnus Bredsdorffs, som jo er journalist på Ingeniøren, udmærket godt er klar over denne problematik i varmesektoren. Men det er mit indtryk at han desværre ikke har haft tid og mulighed for at dykke ned i sagen.
http://www.energitilsynet.dk/f....pdf


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk