Miljøstyrelsen: Nogle sprøjtegifte bliver 'rigtig, rigtig dyre'
Danske landmænd kan se frem til meget store afgifter på de mest miljøbelastende sprøjtegifte. Afgiftsstigningerne vil være så høje, at det vil få landmændene til at bruge mindre, lyder det fra Miljøstyrelsen, efter at ny undersøgelse har vist, at kun hver anden landmand vil ændre adfærd ved en tredobling af afgiften.
Læs også
-
Pesticidafgift får kun hver anden landmand til at mindske forbruget
Læs mere om
Regeringens nye afgiftsstruktur for pesticider, som miljøminister Ida Auken bebudede i starten af november, vil betyde så store afgiftsstigninger, at den vil få landmændene til at mindske deres forbrug af pesticider, lyder det fra Miljøstyrelsen.
Udmeldingen kommer, efter at et nyt forskningsprojekt under pesticidforskningsprogrammet har vist, at det kun er knapt halvdelen af landmændene, der med sikkerhed vil ændre deres adfærd omkring brug af pesticider ved en kraftig afgiftsstigning, der tredobler afgiften på svampebekæmpelsesmidler og ukrudtsmidler til 100 procent af midlernes værdi.
Dermed falder en del af landmændene ikke i tråd med det, som man normalt regner med, når man designer afgifter, hvor man rent teoretisk antager, at landmænd er stærkt økonomisk motiverede.
Tidligere har beregninger vist, at hvis man skal nå den politiske målsætning om at nedbringe forbruget af pesticider i landbruget til en behandlingshyppighed (det antal gange landbrugsarealet i gennemsnit bliver behandlet i løbet af en vækstsæson red.) på 1,7 alene med en afgift, så skulle afgiften ligge på 460 procent af pesticidernes værdi for insekticiders vedkommende.
Men nu forsikrer Miljøstyrelsen om, at disse forbehold er taget med i udformningen af en ny afgiftsstruktur, og at afgiftsstigningerne bliver så store, at landmændene vil bruge mindre af pesticiderne.
»Det indgår i det baggrundsmateriale, vi har kigget på for at kunne tilrettelægge afgiften, at der skal væsentlige stigninger til for at få effekt. Og den viden om, at der skal rigtig meget til for at få folk til at ændre adfærd, er også det, der gør, at nogle af midlerne bliver rigtig, rigtig dyre, hvor afgiften for andre af midlerne ikke bliver ændret så meget,« siger Lea Frimann Hansen, der er kontorchef i Miljøstyrelsens kontor for pesticider og genteknologi.
Hun understreger, at man på alle måder har taget højde for de ting i forhold til, hvad man kan gøre.
Så selv de mindst belastende pesticider vil også være udsat for så høj en afgiftsstigning, at forbruget vil blive reduceret?
»Det vil i hvert fald være udsat for en afgift, som gør, at det vil være attraktivt at lade være med at bruge dem så tit. Det er det, der er målet. Afgiften er tilrettelagt sådan, at det skal være attraktivt både at bruge mindre og samtidig nedsætte belastningen af miljøet,« siger Lea Frimann Hansen, der endnu ikke kan ikke sige noget nærmere omkring præcise tal og mål, fordi det ikke er meldt officielt ud fra regeringen.
Ny afgift er ikke nok
Men selvom man forventer en stor ændring i forbruget af pesticider med den nye afgift, så er man samtidig klar over, at der også skal andre virkemidler til, hvis man skal nå den politiske målsætning om en behandlingshyppighed på 1,7.
»Det er klart, at afgiften hverken skal eller kan stå alene, og ministeren har også meldt ud, at der også skal laves en ny pesticidstrategi fra den nye regerings side,« siger Lea Frimann Hansen.
Skal tvinges til at bruge mindre belastende pesticider
Ud over at sænke forbruget af pesticider generelt i landbruget, er målet med den nye differentierede afgiftsstruktur også, at landmændene skal vælge at bruge nogle mindre belastende pesticider.
Derfor bygger den nye afgiftsmodel på de egenskaber, pesticider har, sådan at den inddrager de oplysninger, man har i forbindelse med godkendelsen af pesticider.
Afgiften er opdelt i fire parametre, hvor det ene drejer sig om sundhed i forhold til håndtering af pesticider. En anden del går på, hvordan pesticiderne nedbrydes, om der er risiko for nedsivning til grundvandet, og om der er en risiko for, at de kan ophobes i dyr og planter i miljøet. Så er der en del, der går på belastningen i forhold til miljøet i øvrigt, hvor giftigt pesticidet er for dafnier, fisk og fugle og regnorme. Den fjerde og sidste del af afgiften er en basisafgift.
