Vær altid beredt

Man kan altid forbedre sit beredskab.:-)
Desuden mangler en præposition i selveste overskriften.

Alligevel er de svenske atomkraftværker ikke forbedret på den måske farligste naturkatastrofe i Skandinavien, viser rapport.

Overfortolkning.

At påstå de ikke er beredt på det er vist noget af en manipulation, det er kun på papiret de ikke er forberedt fordi man har opfundet et nyt udtryk siden de blev opført, da alle kraftværkerne vil kunne fungerer uden ekstern strømforsyning og ventilationssystemet skal være konstrueret sådan at det ikke kan blokeres af noget udefrakommende.

Re: Overfortolkning.

Man kan så altid spørge om de også er dimensioneret til at modstå begge fejl på en gang, både strømafbrydelse og afspæring af ventilationssystemet... Ofte projekterer man kun så et system kan modstå en fejl af gangen og evt. om man stadig kan klare sig hvis nødsystemet svigter...

Der kan også ligge i forudsætningen at særligt uddannet folk kan komme frem til værket på under en time, det er ikke sikkert at det vil være muligt under en isstorm hvor der pludselig er behov for mandskabet eller særligt udstyr der er i nærhedden... I japan kunne de ikke få udstyr frem til reaktorerne, selv om det var på kraftværkets område, pga. murbrokker og biler der var ført med af vandet...

Re: Overfortolkning.

Læs artikle igen:

At påstå de ikke er beredt på det er vist noget af en manipulation[, det er kun på papiret de ikke er forberedt fordi man har opfundet et nyt udtryk siden de blev opført

da alle kraftværkerne vil kunne fungerer uden ekstern strømforsyning og ventilationssystemet skal være konstrueret sådan at det ikke kan blokeres af noget udefrakommende.

Re: Overfortolkning.

At påstå de ikke er beredt på det er vist noget af en manipulation, det er kun på papiret de ikke er forberedt fordi man har opfundet et nyt udtryk siden de blev opført, da alle kraftværkerne vil kunne fungerer uden ekstern strømforsyning og ventilationssystemet skal være konstrueret sådan at det ikke kan blokeres af noget udefrakommende.

Re: Overfortolkning.

Læs artikle igen:





At påstå de ikke er beredt på det er vist noget af en manipulation[, det er kun på papiret de ikke er forberedt fordi man har opfundet et nyt udtryk siden de blev opført



Artiklen siger:

Men ifølge en rapport fra de svenske nukleare myndigheder, Strålsäkerhetsmyndigheten, SSM, tager ingen af de svenske atomkraftværker højde for isstorme i deres sikkerhedsanalyser - heller ikke selv om der er krav om det.





da alle kraftværkerne vil kunne fungerer uden ekstern strømforsyning og ventilationssystemet skal være konstrueret sådan at det ikke kan blokeres af noget udefrakommende.



Artiklen siger:

»En isstorm kan forventes at ødelægge den eksterne strømforsyning til kraftværket og blokere for ventilationssystemer,« skriver SSM i rapporten

Re: Overfortolkning.

Da man aldrig konstruerer en reaktor uden flere nødforsyninger i tilfælde af man mister ekstern strømforsyning, samt at det er standart man konstruerer ventilationssystem som afgangen er afskærmet fra vind og vejr og ikke kan stoppes

Saliggørende tro

----"Artiklen siger:
»En isstorm kan forventes at ødelægge den eksterne strømforsyning til kraftværket og blokere for ventilationssystemer,« skriver SSM i rapporten"-----

Citat Hjul:------"Jeg behøver ikke læse artiklen igen, da den er overfortolket som jeg jo skriver. Basal viden om hvordan et akraftværk er opbygget afslører dette,"--------

Troen på atomkraftværkers ufejlbarhed har allerede en religiøs dimension, hvis man kan få sig selv til at påstå at Strålsäkerhetsmyndigheten, SSM, mangler basal viden.

Re: Overfortolkning.

TIlsyneladende var det lige præcist de to forhold “man" ikke havde sikret sig i Japan. Har Japan en så lemfældig sikkerhedskultur generelt i forhold til Sverige, at du på forhånd med sikkerhed vil afvise at det MÅSKE kan være tilfældet i Sverige, når det viste sig med 100% sikkerhed at være tilfældet i Japan?

Re: Saliggørende tro

Troen på atomkraftværkers ufejlbarhed har allerede en religiøs dimension, hvis man kan få sig selv til at påstå at Strålsäkerhetsmyndigheten, SSM, mangler basal viden.

Hurra for os

Hos os er det kun strømforsyning på vindstille dage fra Norge og Sverrige der falder sammen.Vi er vel nok heldige

Re: Hurra for os

Hos os er det kun strømforsyning på vindstille dage fra Norge og Sverrige der falder sammen.Vi er vel nok heldige

Re: Hurra for os

I det mindste kan de fleste vindmøller og solceller starte op igen efter sådan et isslag og ellers kan kraftvarmen køre nogle dage ekstra til de kommer i gang :) Lidt surt at skulle forlade hus og hjem fordi et kraftværk, der lige ligger 19 km væk, ikke havde kontrolleret om de nu kunne holde til et issalg :)

Re: Overfortolkning.

TIlsyneladende var det lige præcist de to forhold “man" ikke havde sikret sig i Japan. Har Japan en så lemfældig sikkerhedskultur generelt i forhold til Sverige, at du på forhånd med sikkerhed vil afvise at det MÅSKE kan være tilfældet i Sverige, når det viste sig med 100% sikkerhed at være tilfældet i Japan?

Øhh nej og der var heller ingen isstorm i Japan!

Da man aldrig konstruerer en reaktor uden flere nødforsyninger i tilfælde af man mister ekstern strømforsyning, samt at det er standart man konstruerer ventilationssystem som afgangen er afskærmet fra vind og vejr og ikke kan stoppes

Der Bock wird zum Gärtner

Citat artikel:----"Derfor ser SSM med alvor på kraftværkernes løse holdning til naturfænomenet."--------

Vattenfall som 100% svensk statsforetagende er kendt for sin rabiate omgang med indsigelser fra myndigheder. Hvis gevinsten er truet kender man ingen pardon og venner.

I forbindelse med opførelsen af kulkraftværket Hamburg Moorburg slæbte man forbundsrepublikken Tyskland i en amerikansk voldgiftsret, fordi man ikke ville acceptere forbundslandet, Freie und Hansestadt Hamborgs, Forbundsrepublikkens og EUs miljølovgivning.

Sjovt nok var koncernchefen, svenske Lars Göran Josefsson, samtidig kansler Angela Merkels personlige rådgiver i klimaspørgsmål (Klimaschutzbeauftragten der Bundesregierung).

Re: Overfortolkning.

At fæstne sig ved den præsice eksterne årsag til nedbruddet er den type af begrænset forestillingevne, som NETOP får fejl til at eksalere.

Re: Der Bock wird zum Gärtner

Citat artikel:----"Derfor ser SSM med alvor på kraftværkernes løse holdning til naturfænomenet."--------

Vattenfall som 100% svensk statsforetagende er kendt for sin rabiate omgang med indsigelser fra myndigheder. Hvis gevinsten er truet kender man ingen pardon og venner.

I forbindelse med opførelsen af kulkraftværket Hamburg Moorburg slæbte man forbundsrepublikken Tyskland i en amerikansk voldgiftsret, fordi man ikke ville acceptere forbundslandet, Freie und Hansestadt Hamborgs, Forbundsrepublikkens og EUs miljølovgivning.

Sjovt nok var koncernchefen, svenske Lars Göran Josefsson, samtidig kansler Angela Merkels personlige rådgiver i klimaspørgsmål (Klimaschutzbeauftragten der Bundesregierung).

Re: Der Bock wird zum Gärtner

Citat:----"Kan det være at din dagsorden er en anden end den der bliver diskuteret her? "-------

Nej!
Når europæiske el koncerner i fællesskab danner et hav af datterselskaber, kan man ikke mere tale om nationale firmaer. Vattenfall er vel kun kommet ind i hele det østtyske marked, fordi monopoltilsynet ikke accepterede at E.On og Co yderligere overtog de gamle DDR værker. Derrfor har man vel byttet mod andele i Sverige.

Mit indtryk er, at multinationale el- koncerner med tiden kan tillade sig at ignorere nationale myndigheder, som er ansvarlig for reaktorsikkerhed. Hvad vil en lille tysk sikkerhedsexpert opnå mod Vattenfalls chef, hvis svenske Lars Gören Josefsson sidder på skødet af kansler Angela Merkel. Er det anderledes i Sverige??

Efterfølgende beskrivelse er kendetegnende for et management som er vokset fra sit daglige ansvar.

Citat fra Wikipedia:----"A-kraftværk Ringhals: 70,4 % Vattenfall, 29,6% E.ON Kärnekraft Sverige AB.

Am 8. Juli 2009 meldete die schwedische Atomaufsichtsbehörde SSM, dass im ersten Halbjahr bereits 60 Zwischenfälle in dem Kraftwerk gemeldet wurden. Zwei seien in der höchsten von drei Gefahrenkategorien eingestuft worden. Sicherheitsmängel, die von der Behörde seit 2005 beanstandet wurden, seien von dem Betreiber bis diesem Zeitpunkt nicht behoben worden. Die Behörde äußerte grundsätzliche Bedenken an dem notwendigen Sicherheitsbewusstsein in Teilen des Konzerns. SSM stellt das Kraftwerk unter verschärfte Aufsicht. Vattenfall muss besondere Auflagen erfüllen, unter anderem besteht eine regelmäßig Berichtspflicht. Der Reaktorblock 1, der zu diesem Zeitpunkt gewartet wurde, darf vorerst nicht wieder angefahren werden.[2][3]

Am 19. September 2011 meldeten Medien, daß im August 2011 Rahmen von Sanierungsarbeiten von Reaktor 2 nach dem letzten Brand (Frühjahr 2011) Reste von Arbeitsmaterial in den Rohrleitungen des Notkühlsystems gefunden wurden. Arbeiter hatte diese dort in den 80er Jahren bei Schweißarbeiten zurückgelassen. Dem Kraftwerksbetreiber war dieser Mangel über 20 Jahre lang nicht aufgefallen. Aufgrund dessen wurden alle 4 Reaktoren des Kraftwerks mit sofortiger Wirkung stillgelegt. Auch in Reaktor 4 fand man daraufhin bei der Inspektion einen Dichtungsring innerhalb des Notkühlsystems. Die Stilllegung gilt, bis der Betreiber die Mängel abgestellt hat und erklären kann, wie es zu diesem langjährigen Sicherheitsrisiko kommen konnte.[4] Am 13. November 2011 meldeten Medien, dass bei Servicearbeiten im Frühjahr in Reaktor 2 ein Staubsauger vergessen wurde. Ein Kurzschluss in diesem verursachte beim Testanlauf des Reaktors einen Brand. Die Reinigungsarbeiten werden voraussichtlich im Dezember 2011 abgeschlossen sein."--------

Vi ved for lidt...!

Grunden til, at vi sidder og gætter på sikkerheden bag nødgeneratorerne og på konsekvenserne af tilstoppede ventilationsåbninger ... er vel, at artiklen ikke forklarer, hvordan en "isstorm" skulle kunne kvæle 3-4 diesel-drevne nødstrømsgeneratorer, og hvorfor man ikke kan leve med tilstoppede ventilationskanaler.
F.eks. gætter jeg på, at indsugning og udstødning fra dieselmotorerne er udformet, så de ikke fyldes med fygesne og is.
På grund af den manglende viden, kan videbegærlige folk som os kun gætte og formode "dit og dat". Og bruge vores logik.
Generelt er det dog min erfaring, at de professionelle har tænkt mere grundigt over alt muligt, end vi andre kan fantasere os til. - Og det er da betryggende!

Re: Vi ved for lidt...!

at artiklen ikke forklarer, hvordan en "isstorm" skulle kunne kvæle 3-4 diesel-drevne nødstrømsgeneratorer, og hvorfor man ikke kan leve med tilstoppede ventilationskanaler.

Vi ved mere

Det er da udmærket, at stresstesten har fundet nogle svage punkter i sikkerhedssystemerne på nogle steder, de skal naturligvis rettes.
Der er vel to eller flere uafhængige dieselmotorer, der kan levere strøm til nødsystemerne, de kan vel også sætte ud begge, så der er behov for at det eksterne system fungerer.

Isslag kan forårsage alvorlige ulykker, strømafbrud etc. Isslag på vindmøller er livsfarlige, her burde der også sættes ind med forebyggende foranstaltninger - hvad det så end måtte indebære.

Under alle omstændigheder må man med mellemrum teste sikkerhedssystemerne på a-værkerne - og se efter at er vågne i kontrolrummet, ingen skal bruge tiden på Facebook eller andet unødvendigt pjat.

Thomasstål

I nov. 2005 knækkede ved snefald og isslag i området Münster i Nordtyskland 82 højspændingsmaster. De kunne ikke holde til det de var dimensioneret til.

RWE indrømmede at 44.000 elmaster var ældre end 65 år. De kunne ikke engang holde mere til 40% af den belastning.de var dimensioneret til.

Masterne var fremstillet af Thomasstål, hvor kvælstof og brint fra gennemblæsningen med alderen fører til sprødhed i materialet. Mens RWE i mellemtiden har investeret over 550 mio Euro i udskiftning, var der intet at høre fra E.ON som har den samme slags master, delvis fra førtidskrigen.

Hvor gammel er de svenske elmaster og hvilken stål er anvendt? Er det det myndigheder har i baghovedet?

Re: Thomasstål

Jeg forstår ikke problemet. Selv hvis de svenske højspændingsmaster skulle bryde sammen, vil det vel ikke få konsekvenser for a-værkerne? De kan ikke komme af med strømmen, men det vil vel ikke få andre konsekvenser end en kontrolleret nedlukning? Værket har jo netop sine egne generatorer, så de vil ikke mangle strøm til pumper m.v.

Re: Thomasstål

Citat:------"Jeg forstår ikke problemet. Selv hvis de svenske højspændingsmaster skulle bryde sammen, vil det vel ikke få konsekvenser for a-værkerne? De kan ikke komme af med strømmen, men det vil vel ikke få andre konsekvenser end en kontrolleret nedlukning? Værket har jo netop sine egne generatorer, så de vil ikke mangle strøm til pumper m.v."---------

Det er det artiklen handler om. Se billedet.

Strømafbrud

Et kraftværk skal tåle et ydre totalt strømafbrud, og kunne genstartes af egen kraft.
De svenske og finske værker er i overensstemmelse med IEC 45-1 dimensionerde for overgang til husturbinedrift dvs. forsyning af den egne bloks forbrug ca 10 % af nominel last.

På KKværker sker det ved det vi kalder "dumpning", som betyder, at næsten hele dampmængden går direkte til kondensatoren. Hverken reaktor eller kølesystem behøver omstilling.

De system jeg har designet for denne styring og sikkerhed er dimensionert min. for 1000 funktioner og 1000 test f.eks. 10 lynnedslag om året i 100 år.
De testes en gang om måneden.

Hvis eller når disse sikkerheder ikke indgriber, går en reaktor i skram med en egen nedkøling, og kan ikke genstartes umiddelbart. En dampkeddel blæser sine sikkerhedsventiler.

Dengang jeg arbejede med vindmøller, lykkedes vi ikke engang dimensionerer for 100 mm is på alle flader.
Jeg har selv set 2 m isbelægning på en stor del af fyret Norra Fällbådan, og ved ikke hvad dagens havvindmøller er dimensionert for?

At et stationært kraftværk på land kan dimensioners for is, er jeg ikke i tvivl om. Som andre også skriver findes gasturbiner overalt både på boreplatforme og i helikoptere.

Det var i gamle dage med karburatorer, man fik motorstop pga. isdannelse.

Mvh Tyge

Starte ved egen kraft...?

Tyge skriver: Et kraftværk skal tåle et ydre totalt strømafbrud, og kunne genstartes af egen kraft.
Til det første: JA, - men det sidste: ???
Det kan danske kulkraftværker (mig bekendt) ikke.
Om kernekraftværker kan ... - det kan jeg kun gætte på.
I princippet kunne operatørerne jo starte en eller to nød-diesel-generatorer, så styrings-funktionerne og kølepumperne kan køre, til el-produktionen tager over.
Måske kan en "klog mand" (m/k) besvare det - her?
Jeg erindrer, at Asnæsværket kunne genstartes vha den dieseldrevne generator på Kyndbyværket (vist 8 MW?).
Og gamle biler blev startet med håndsving!

Re: Starte ved egen kraft...?

Citat:-----"Og gamle biler blev startet med håndsving!"--------

Det indtryk kunne man heller ikke blive helt fri for i Fukushima.

Egen kraft

Den egne kraften kan naturligvis også forsvinde. Oljetanke kan både brænde op og skylles væk, og så hjæper ikke engang luftkølede diesler.

Det er måske kun mine fordomme, som får mig at tro, at det kun var sjusk, at ingen af E-on's 12 kraftværk på Sjælland ikke kunne starte efter et kortvarigt strømafbrud fra Sverge.
Det er måske en underforstået mulighed for at opnå den højeste virkningsgrad?

De Kkraftværker, jeg kender til, har efter husturbinedrift også nødforsying sammensat af batteri- og oljeenergi. Tidligere med diesler, men senere med oljedrevne gasturbiner inde på kraftværksområdet.

Mvh Tyge

Re: Egen kraft

@Tyge,

De Kkraftværker, jeg kender til, har efter husturbinedrift også nødforsying sammensat af batteri- og oljeenergi. Tidligere med diesler, men senere med oljedrevne gasturbiner inde på kraftværksområdet.

Re: Egen kraft

Og gamle biler blev startet med håndsving!

Re: Egen kraft

I stedet for at lege verbal Ole opfinder med morsomme fortællinger af ældre teknik, burde man her diskutere hvad - den europæiske "trestest" for a-kraftværker- omfatter.

Xenon-forgiftning...?

Per og andre: Kort forklaring: Under reaktordriften dannes der hele tiden gassen Xenon i brændselsstavene, men den passificeres løbende af den kraftige neutronflux.
Men efter et reaktorstop er neutronfluxen næsten nul - og Xenonindholdet vokser pga. henfald af en jod-isotop.
Og da xenon absorberer neutroner, kan/må reaktoren ikke genstartes den første time pga. denne såkaldte "xenonforgiftning". Med xenon henfalder ret hurtigt, så efter ca 1½ døgn kan reaktoren startes igen.
Så efter reaktorstop (Scram), skal man hurtigt beslutte, om man vil skynde sig at komme igang - eller miste 1½ døgns el-produktion!
Om stress-test: ..... senere.

Re: Egen kraft

@Peter Huber,

I stedet for at lege verbal Ole opfinder med morsomme fortællinger af ældre teknik, burde man her diskutere hvad - den europæiske "trestest" for a-kraftværker- omfatter.

Hvad er problemet?

Nu ved jeg godt at a-kraft pr definition altid er dimensioneret for ALT og der ikke er nogen problemer, før det altså går galt og så er problemet at det er gamle værker der har over 30-40 år på bagen... Men derfor kan man jo uden problemer levetidsforlænge de øvrige værker til 60 år, da de jo er dinemsioneret til at klare alt...

Men, hvis vi antager at problemet er at der er opfundet et nyt ord, så bør det jo ikke være noget problem for værkerne at stresteste deres værk... Det kræver ikke nogen test eller den store ingeniørviden at udskifte det ene ord med det andet. Samtidig kan man lige læse rapporten igennem og se om der skulle være en teoretisk forskel på en istorm og et isslag. Hvis det så viser sig at der er en teoretisk forskel og en ændring af værkets sikkerhed er nødvendig, så havde de bekymret jo ret...

Derefter kommer undskyldningerne, er vind, sol, kul, vand m.m. sikret mod de samme problemer? Jeg er ked af det, for der er en lille forskel. Hvis en vindmølle bryder sammen under kraftig snefald eller en isstorm, der også lægger vores højspændingsnet ned, så er problemet ikke større end at den ikke virker og måske er farlig for mennesker i nærheden. Man skal ikke evakuerer alle i en radius af 20 km midt i isstormen... Jeg mener heller ikke der er ret mange evakueringszoner ved kul og sol... Hvis man endelig vil gøre noget i forbindelse med vindmøller, så er det at fraråde unødvendig færdsel inden for x meter i frostvejr. Men igen, så snakker vi her om enkeltstående uheld, ikke større katastrofer... Vandkraft har vi ikke så meget af i Danmark, men jeg håber da at dem der har værkerne, søger for at disse er sikret mod de former for naturkatestrofer der kan forekomme og at deres dæmninger jævnligt stresstestes...

Hvad er problemet?

Michael skriver:
"Nu ved jeg godt at a-kraft pr definition altid er dimensioneret for ALT

- Det er måske Michaels problem.
- A-kraft og anden energiforsyning er langtfra dimensionert for alt. Eks:

- For omgivningens temperatur t C, Kk generelt: 0<t<40 C
- For vibration a m/s^2 i stationære dele: a< 1 m/s^2

Der opstår en konflikt hvis en energikilde skal kræves meget sikrere end andre.
Og vandkraftens dæmninger har kun enkelt sikkerhed!

Mvh Tyge

Re: Hvad er problemet?

@Michael,

Nu ved jeg godt at a-kraft pr definition altid er dimensioneret for ALT og der ikke er nogen problemer, før det altså går galt og så er problemet at det er gamle værker der har over 30-40 år på bagen... Men derfor kan man jo uden problemer levetidsforlænge de øvrige værker til 60 år, da de jo er dinemsioneret til at klare alt...

Re: Hvad er problemet?

Ingen a-værk får en forlænget driftslicens uden en omfattende forudgående gennemgang af hele værket, hvor alt bliver endevendt.

Begræns modsætningerne!

Søren skriver til Per:
" Hvorfor skriver du ikke en bog så alle bekymrede kunne få gavn af din dybe indsigt?"
- Per har skrevet mere end de fleste amatører om KK, se hans hjemmeside:
http://www.akraft.dk/
Den kan Søren studere, og maske blive lidt klogere af.

Per skriver for kategoriskt:
"Ingen a-værk får en forlænget driftslicens uden en omfattende forudgående gennemgang af hele værket, hvor alt bliver endevendt."
- Jeg ville begrænse mig til:
- Ingen a-værk får en forlænget driftslicens uden en omfattende forudgående gennemgang af hele værket, hvor 100117 forfold bliver endevendt.

Både Per og Søren kan undersøge, hvor mange nye og gamle punkter man finder. Jeg har kun set ryggen af dokumentationen.

Mvh Tyge

Re: Hvad er problemet?

Jeg er helt enig i at det er grotesks at man kan accepterer at et vandkraftværk dræber 2000 og går 25000 hjemløse, uden at det får betydning for sikkerheden efterfølgende. Men fordi man accepterer den risiko ved vandkraft, betyder det ikke at man bare kan slække på sikkerheden på atomkraft og så sig: "De andre dræbte flere end os". Hvis der er en sikkerhedsrisiko, må man forholde sig til den.

Der kan være situationer hvor man vælger ikke at forbedre sikkerheden, fordi udgiften (penge, besværet, eller for samfundet) er for høje til at det er acceptabelt. I de situationer går man på kompromis med sikkerheden. Det kan f.eks. være at man undlader at afspærre en motorvej i frostvejr, hvis der er bygget vindmøller tæt på den og det kan være at man undlader at evakuerer et plejehjem i forbindelse med en brand på en fyrværkeri fabrik. Det betyder bare ikke at man i enhver situation accepterer at grupper ikke evakueres eller at trafik altid accepteres. Jeg håber at der er kvalificeret folk der har vurderet risikoen ved vandkraftværkerne efter uheldet der dræbte 2000 og forholdt sig til hvilke tiltag der evt. kunne forhindre en gentagelse.

Denne artikel handler om en formodet sikkerhedsrisiko på nogle atomkraftværker og derfor mener jeg det er totalt irrelevant i den sammenhæng at påpege at vindmøller er lige så farlige eller at vandkraft dræber flere. Uanset hvor livsfarligt det er at færdes i nærheden af vindmøller i frostvejr, så forbedre det ikke sikkerheden på atomkraftværket.

Der er stillet spørgsmål ved om a-kraftværkerne er sikret mod en isstorm, der både lukker for den eksterne strømforsyning og forhindre effektiv ventilation. Hvis dette er et problem på værkerne, må de forholde sig til det. Dem der har ansvaret for vandkraft må selv vurderer om alle deres værker skal stresstestes og hvilken form for sikkerhed der skal være i forbindelse med disse værker og den myndighed der har ansvaret for vindmøller må stille de krav der gør at vindmøllerne lever op til et acceptabelt sikkerhedsniveau.

Europas kraftværker...?

Enig med Tyge: Begræns modsætningerne! Vi skulle jo gerne ende med at vælge veje og metoder, der fungerer!
Med hensyn til at overdrive "politisk korrekthed", er der et horribelt eksempel i Ingeniørens ugeavis i dag (3.2.12).
På en hel side (ja faktisk to) beskrives "Europas kraftværker synger på sidste vers".
Overskriften er som sædvanlig vildt overdrevet, men så skrives der 5 spalter om, at Europa nu skal vælge mellem at bygge/levetidsforlænge fossile kraftværker (kul og gas) eller vedvarende energi.
Det er næsten som om kernekraft ikke længere er et ord i journalisternes ordbog! - Så vidt jeg kunne se, figurerer den kun på et kurveblad, der nedlukker både kul, vedvarende energi og kernekraft. Altså et skrækscenarie, der er så urealistisk, som noget kan være.
Læseren kan så selv vælge, hvordan det kæmpemæssige energi-gab skal udfyldes. - Nogle vil i stedet spare det væk!
REO (og mange andre!) vil fylde det halvt med moderne kernekraft,
Sol- og vind-branchen med VE (= varierende energi),
og kulbranchen med effektive kulkraftvarmeværker med eller uden CCS.
Gas fra Sibirien er nok det mest sandsynlige.
- Det skal nok gå altsammen. (;-)

Der er altid håb.

Citat---------"Denne artikel handler om en formodet sikkerhedsrisiko på nogle atomkraftværker og derfor mener jeg det er totalt irrelevant i den sammenhæng at påpege at vindmøller er lige så farlige eller at vandkraft dræber flere."--------

og irrelevant med hensyn til, hvad der forstås ved den højt besungne stresstest.

Mange mennesker var skuffet, da de opdagede at "stresstest" kun var et bundt papirer med mange spørgsmål som blev sendt til a-kraftværkerne. Da a-kraftværkers sikkerhed er udviklet ved "Learning by doing" har man naturligvis interesse i at tage ved lære af Fukushima. Og her var manglende tilgang til ekstern el et stort problem.

Hvis Vattenfall mener at kunne ignorere dette problem, så viser de bare, en manglende interesse i at drive deres a-kraftværker med fremsynet ansvarsbevidsthed.

Det er jo ikke helt tilfældig at Vattenfalls a-.kraftværk Krümmel ud af 27 år i 8.3 år ikke har produceret el. Brunsbüttel har ligget stille i 13,9 år ud af 33 år.Det er de dårligste resultater de nedlagte tyske reaktorer kan fremvise.

Re: Europas kraftværker...?

Tak Holger for enigheden og for oversigten over fremtidsmuligheder

Enig med Tyge: Begræns modsætningerne! Vi skulle jo gerne ende med at vælge veje og metoder, der fungerer!

Læseren kan så selv vælge, hvordan det kæmpemæssige energi-gab skal udfyldes. - Nogle vil i stedet spare det væk!
REO (og mange andre!) vil fylde det halvt med moderne kernekraft,
Sol- og vind-branchen med VE (= varierende energi),
og kulbranchen med effektive kulkraftvarmeværker med eller uden CCS.
Gas fra Sibirien er nok det mest sandsynlige.
- Det skal nok gå altsammen.

Håbet er ude!

@ Peter Huber 03. feb 2012 kl 14:22 Der er altid håb.

Med mit perspektiv på VATTENFALL og deres ejer den svenske stat er håbet ude:

- 1) Modarbejde mod fjernvarme i Sverige helt tilbage fra ~1930
- 2) skift af varmevekslere i Ringhals for ~10^9 Kr i stedet for kompletering for ~10^6 Kr.
- 3) Forsøg til tyveri af mine sikkerhedspatenter til Forsmark KK.
- 4) Statens begrænsning af nye svenske KKvæker til at ligge oven i de gamle.----- (Det var dog inden Fokushima!)

Det skræmmer også mig at se bevist mangel på egenforsyning i de enkelte blogge og glemt eller forsømt test af denne ved genstarter.

Nye ejere kan forhåbentlig kun lede til bedre løsninger, hilser Tyge

Re: Hvad er problemet?

@Søren Fosberg,

Ih dog, det kommer helt bag på mig. Men nu er jeg rolig. Når det kommer fra en autoritet som dig føler jeg mig tryg. Hvorfor skriver du ikke en bog så alle bekymrede kunne få gavn af din dybe indsigt?

Det er jo ikke helt tilfældig at Vattenfalls a-kraftværk Krümmel ud af 27 år i 8.3 år ikke har produceret el. Brunsbüttel har ligget stille i 13,9 år ud af 33 år.Det er de dårligste resultater de nedlagte tyske reaktorer kan fremvise.

Re: Hvad er problemet?

@Michael,

Der er stillet spørgsmål ved om a-kraftværkerne er sikret mod en isstorm, der både lukker for den eksterne strømforsyning og forhindre effektiv ventilation.

Letsindighed

@ Per som skriver:
"Selv om Tyge kom til at udnævne dig som ekspert i tyske atomkraftværker et eller andet sted".

Jeg håber ikke jeg har udnævnt nogen debattør til noget!
Derimod har Peter selv skrevet, at han har arbejdet med tysk fjernvame, og af hans henvisninger kan du se, at han kender til mange tyske værker: [RWE]
Det er noget helt andet!

Både Peters og dine påstande om tysk kernekraft kan være sande.
Ingenting behøver kaldes "ovenstående smørenoget værre nonsens".
Hvis du har andre talværdier på disse to kraftværkers stilstandstider, kan du jo skrive om disse tider med relevante henvisninger.

Mvh Tyge

Sandhed og udvikling

Tak for kommentaren Per, som skriver:

"@Tyge,
tak for blomterne til min hjemmeside, der er beregnet som hjælpemateriale til undervisningssektoren"
- Netop derfor er det væsentligt, at undgå egne eller lokale fejl, fordomme og betegnelser, som kan begrænse kommende generationers kreativitet; jeg er ikke god til dette.

Per skriver:
"Hvis man i Sverige bygger er nyt a-værk som erstatning for et gammelt, så er det vel ganske naturligt at bygge den på en eksisterende plads?"

Det tror svenske politikkere også, men de ved heller ikke tilstrækkeligt.
Nu finacierer svensk industri et yderligere KKværk lige på den anden side af grænsen i Finland mest vel pga. usikker svensk politik.
Hvis du kan finde TVO 4's miljøkonsekvensbeskrivning (på svensk) kan du se, hvordan man 2008 valgte at bygge ud. Jeg har den kun på 216 s. papir.

I Danmark er Kyndby og Asnæs gode eksempler på datidens fornuftige udbygning.
Gunnar Littmark har i en henvisning til indiske planer en for mig ny måde at bygge to KK-blogge sammen på.

Det gælder om ikke at låse sig i gamle spor, og samtidig om at holde sig til sandheden, hilser Tyge

KKW Brunsbüttel. Gå til kilden!

Citat Tysk Wikipedia:
--------"Das Kernkraftwerk Brunsbüttel (KKB) ist ein stillgelegtes Kernkraftwerk in Brunsbüttel, Kreis Dithmarschen, Schleswig-Holstein. Es stammt vom Hersteller Kraftwerk Union und wird von der Kernkraftwerk Brunsbüttel GmbH & Co. OHG betrieben. Gesellschafter sind Vattenfall Europe Nuclear Energy GmbH (66,7 %) und E.ON Kernkraft (33,3 %).

Das Kraftwerk gilt als eines der störanfälligsten in Deutschland.[1] Es ist seit Juli 2007 heruntergefahren. Ende Mai 2011 beschlossen die Umweltminister der Länder und des Bundes, das Kernkraftwerk Brunsbüttel dauerhaft stillzulegen

(Oversættelse: Kraftværket gælder som et af de mindst driftsusikre i Tyskland. Det er siden juli 2007 taget fra nettet. I slutningen af mai 2011 besluttede miljøministrene fra forbundslandene og fra forbundet at tage kernekraftværket Brunsbüttel varigt ud af drift)."----------

Citat dansk Wikipedia
------"Det begyndte drift i 1976 og har en effekt på 806 MW. Som følge af udfasningen af atomkraft i Tyskland, blev det lukket ned i 2009"-----.

KKW Brunsbüttel. Gå til kilden!

Der står i oversættelsen: et af de mindst driftsusikre
Der skal stå et af de mest driftsuswikre

Sorry

KKW Brunsbüttel. Gå til kilden!

Der står i oversættelsen: et af de mindst driftsusikre
Der skal stå : et af de mest driftsusikre

Re: Hvad er problemet?

Det er let at finde det, jeg skrev. F.eks. i USA er det NRC, der gennemgår de værker, der ønsker at forlænge deres driftslicens, uden NRCs godkendelse skal de naturligvis stoppe når licensen udløber

Re: Hvad er problemet?

Søren Fosberg

Glem det - Per tror at han er Guds gave til alle ...

På landbrugsområdet generelt og specielt om pesticider kører han på samme måde - han skader virkeligt landbruget ud over alle grænser her på Ing.dk!

Re: Hvad er problemet?

@Søren:

Det er pinagtigt og bidrager til at man ikke kan holde ud at høre om akraft. Du kender mine holdninger til akraft og jeg mener at teknologien fortjener bedre end at blive repræsenteret af opblæste amatører.

Re: Hvad er problemet?

Problemet er vel at A-kraften har manglet seriøse promotere. Managementet i de diverse store elkoncerner - som set ud fra kraftværksparken kan betragtes som blandet landhandel- har altid sat sig usensibel hen over deres elkunders ønsker.

Det kommer særlig til udtryk i deres permanente desinteresse i hurtigst mulig at forbedre opdagede mangler i konstruktionerne.

I stedet for synlig og demonstrativ at beskytte brugt brændsel ved a-kraftværkerne mod terroristiske angreb, har man ladt ikke uvildige professorer og andet godtfolk fortælle befolkningen, at materialet ikke umiddelbar kan anvendes til nuklearvåben, selv om man sammen med traditionel sprængstoff kan skabe nok så meget terror.

Nu efter mange hovedløse debatter i TV skal lagrene forsynes med beskyttelsesmure af stålbeton. 10 m høj, 1m bred.

Hos Vattenfall i Sverige er det heller ikke anderledes. I 2004 havde a-kraftværket "Isar - 2" problemer med AEG nødstrømsforsyning. AEG Industriel Engineering tilbød alle sine kunder service og gennemførte den på mange værker i Europa. Fra Vattenfall kom ingen ordre. I 2006 gik det galt med Forsmark.

At lade a-kraften markedsføre af grådige købmænd har drejet halsen om på konceptet. I dag er løbet kørt.

En teknik som i egne rækker har så mange ignoranter med kun økonomiske interesser, behøver ingen fjender, dem har man selv.

Egentlig synd. Særlig for romantikerne

Re: Hvad er problemet?

At lade a-kraften markedsføre af grådige købmænd har drejet halsen om på konceptet. I dag er løbet kørt.

En teknik som i egne rækker har så mange ignoranter med kun økonomiske interesser, behøver ingen fjender, dem har man selv.

Egentlig synd. Særlig for romantikerne

Re: Hvad er problemet?

Citat Jens Arne Hansen:--------"Det synes at være atomkraftmodstandernes nye figenblad:
Egentlig er vi for atomkraft men de der har haft med det at gøre eller gik ind for det tidligere gjorde det simpelthen så dårligt at anvendelse af atomkraft nu er umuliggjort :-)"----------

De gjorde det simpelthen ikke kun dårlig, de gør det fortsat.dårlig Bedring absolut ikke at til se!

Re: Hvad er problemet?

Den fortjener måske også bedre end at blive modarbejdet af opblæste amatører :-)

Re: Hvad er problemet?

Se, det er netop sådan en kommentar man kan forvente fra akraft-folket. Det illustrerer tilfulde hvad der er galt med denne gruppe af forbitrede, humørforladte og nedladende idealister som fra begyndelsen har troet den med kapitalkræfternes hjælp bare kan bulldoze den offentlige mening til side. En fatal fejl. Kapitalkræfterne er ikke et hak interesseret i en underskudsgivende og risikabel teknologi som akraft og uden folkets opbakning og offervilje er akraft dødfødt.

Så find venligst en anden tone tak.

Hvad er udfordringen?

Tak Jens Arne Hansen for 2 balanserede indlæg 04. feb 2012 kl 23:25 og 05. feb 2012 kl 07:18

I det sidste (svenske) nr. 3 2012 af Illustreret Videnskab skriver man:
"TORIUM GER SÄKER ENERGI"
skrevet for amatører og antagelig uden dybere kundskaber om denne teknik, beskrives en ny teknik.
Det bedømmer jeg ud af procesdiagrammet.

Men min bedømning er også, at denne klode behøver nye energikilder i fremtiden.
De kilder kan nogen steder udmærket udnytte naturen i form af sol, vind og vand, mens man andre steder udnytter den viden Einstein og Bohr berigede menneskeheden med.

Vi behøver vel ikke blive uvenner eller uforskammede i denne debat af den grund, men i stedet glæde os over al den beskæfigelse dette giver?

Denne splitring bidrager også en gammel politikers bevingede ord:

"Udviklingen går frem og tilbage med stormskridt"

Vær venlige at ophøre med alle former for personangreb, hilser Tyge

Atomkraftmodstander

Att: Jens Arne Hansen
Citat: -------"atomkraftmodstandernes nye figenblad"---------

Det er egentlig en sjov debat deroppe i Danmark. Man har selv ikke noget a-kraftværk man kan samle daglige erfaringer med. De færreste har været inde i et a-kraftværk. Landet har ingen kompetent ingeniørstab til selv at designe og lede byggeriet af et a-kraftværk.

Landet har derimod religiøsmotiverede teoretikere, som ser noget mesiansk i a-kraften.

De gode mennesker er dog så langt væk i deres idealiserede drømmeverden, at de glemmer at det hele foregår i denne jammerdal med normale mennesker. Mennesker med alle deres svagheder, hvor der skal helt andre holdninger til for at det kan gå godt. Alle som ikke deler drømmen er automatisk a-kraftmodstandere.

I dette simpel sammenstrikkede verdensbillede er der ikke plads til folk, som egentlig er positiv overfor teorien, men meget kritisk hvordan teorien omsættes i praksis.

Må jeg præsentere mig som atomkraftkritiker ud fra kritikken af måden anlægs- og byggearbejderne bliver gennemført på. En udvikling som skader samfundet!!

Re: Hvad er problemet?

Jeg holdt jo bare et spejl op foran dig Søren :-)

Re: Atomkraftmodstander

Peter Huber:
Hvordan ser et atomkraftværk så ud hvis du skulle kunne acceptere det?

Jeg synes du skyder helt ved siden af når du går efter den håndfuld danskere der forsøger at nuancere debatten om atomkraft her.

For hvis man gerne vil interessere sig for det emne er vel det en god ide at kigge efter dem der gør noget rigtigt og intelligent?
Her synes franskmændene i modsætning til tyskerne at have fundet ud af at leve med atomkraften så hvis man ikke har noget principielt mod atomkraft så det interessante vel hvad franskmændene gør rigtigt som tyskerne ikke kunne finde ud af?
Har tyskerne måske haft en svaghed for at lade sig styre af rabiate minoriteter op gennem historien, noget i retning af at man blander sig ikke i politik og når først det går op for dem at den er gal så er det for sent?
En voldsom begivenhed i Australien for nogle år siden tydede ihvertfald på at man ikke løber om hjørner med franske myndigheder på samme måde.

Og hvis man leder efter intelligente forbilleder for energipolitik er det måske ikke lige Danmark man skal kigge efter. Gode intentioner fra EU om gennemskuelighed og fri konkurrence på elmarkedet er i Danmark endt i nationalisering og monopolisering af markedet samt intensiv politisk indblanding. Vores elforsyning der indtil da blev regnet for europas bedste er i dag en parodi med elforbrugerne som de store tabere!

Så jeg gentager lige mit spørgsmål til dig:
Hvad er det franskmændene kan som tyskerne tilsyneladende ikke kan?

Re: Atomkraftmodstander

Hvad er det dog du skriver Jens Arne Hansen

Jeg synes du skyder helt ved siden af når du går efter den håndfuld danskere der forsøger at nuancere debatten om atomkraft her.

Har tyskerne måske haft en svaghed for at lade sig styre af rabiate minoriteter op gennem historien, noget i retning af at man blander sig ikke i politik og når først det går op for dem at den er gal så er det for sent?

Hvad er det franskmændene kan som tyskerne tilsyneladende ikke kan?

Re: Atomkraftmodstander

Att.: Jens Arne Hansen

Spørgsmål:-----"Så jeg gentager lige mit spørgsmål til dig:
Hvad er det franskmændene kan som tyskerne tilsyneladende ikke kan?"-------

Det er meget vanskeligt at sige. Nogle tyske stammer løb med Karl den Store og andre kæmpede imod ham. Det samme gentog sig med Napoleon.
Hvilke tysk folkestamme mener Du? Betegnelsen "tyskerne" er for udifferenceret.
I det katolske Bayern er man overvejende for a-kraft og i det lutheranske Nordtyskland overvejende imod.

"Franskmændene og tyskerne" har i fællesskab markedsført den nye 1200 MW trykvandsreaktor (verdens største) der bygges for tiden i Finnland og som så mange sætter deres lid til.

Projektet i Olkiluoto er tilbudt til fast pris (3 Mrd. Euro). Forbundsland Bayerns bank har via Siemens givet finnerne en kredit af 1.95 Mrd Euro til en forrentning af 2,6%.
Konsortiet er i mellemtiden i fællesskab gået til angreb mod deres kunde, som de vil tappe for flere penge. Intern har de også haft krig, så Siemens har måttet betale flere hundrede millione Euro

Projektet koster indtil nu omkr 6 Mrd Euro. Såvidt man følger Spiegel er franskmændene ansvarlig for sikkerheds- og reguleringsudstyret, som finnerne mener at være håbløs utilstrækkelig.

Det vil være naiv at tro, at de fransk-tyske købmænd har kalkuleret forkert. Det er et nyt princip ved "nøglefærdige" storanlæg ikke at nævne den rigtige pris. Hen ad vejen bliver kunden banket mør til at betale mere.

På byggepladsen bliver arbejderne banket ned i løn, Slaveløn af 2,- til 2,5 Euro pr. time for polske arbejdere er normalt ikke særlig motiverende.

Byggepladser der bliver drevet på den måde er simpelthen et kulturbrud.


.

Et psykologisk gæt

Spørgsmål:-----"Så jeg gentager lige mit spørgsmål til dig:
Hvad er det franskmændene kan som tyskerne tilsyneladende ikke kan?"-------

Franskmændene har i princippet ikke kunnet forsvare sig overfor tyskerne i tre krige.

1870/71
1914/18
1940/45

Den slags oplevelse har naturlige eftervirkninger. Charles de Gaule har med Force de Frappe etableret Frankrig i runden af nuklearmagterne. Fransk nuklear forsvar har dermed givet den franske befolkning sikkerhed og samtidig en national fornemmelse af at være vigtig.(Stormagt).

Da Force de Frappe's atombombemål i den kolde krigs tid lå i Tyskland, kunne det heller ikke udløse negative følelser. Under den vinkel kan a-kraftværker ikke føles som noget negativt af franskmænd.

Re: Et psykologisk gæt

Nu var det ikke så meget historien som vi jo kender jeg var ude efter men blot: Hvad er det franskmændene kan med atomkraft som tyskerne ikke kan?
For det fungerer da i Frankrig?

Og Olkiluoto er måske ikke det bedste eksempel, men måske blot et eksempel på at fransk / tysk samarbejde i praksis er vanskeligt?

I Danmark har vi jo i Esbjerg en franskbygget kraftværkskedel, det gav vist megen ballade undervejs men mon ikke den til sidst er kommet til at fungere alligevel?

Når du griber til historien er det vel rigtigt at Tysklands problem i nyere tid har været at det enten var ledet af svage regeringer eller stærke mænd, så måske er det ikke så tosset med en stærk dame i stedet:-)

Re: Et psykologisk gæt

Hvad er det franskmændene kan med atomkraft som tyskerne ikke kan?

Re: Et psykologisk gæt

Ingenting. For 70 år siden var København verdens centrum for atomfysik. I dag er vi rigtig gode til at lave vindmøller - en indretning som enhver opvakt tolvårig kan konstruere. Vi har, som det eneste skandinaviske land, Island inklusive, ikke engang en reaktor til forskningsbrug.

Tyskland er på vej i samme retning. Der er tale om ansvarsforflygtigelse; antallet af nationer der har den intellektuelle, infrastrukturelle og økonomiske kapacitet til at designe en atomreaktor er ikke særligt stort. Tyskland er een af disse nationer og har et overordnet, moralsk ansvar for at bidrage til at løse verdens energiproblemer, et ansvar de nu vælger at fralægge sig.

Fy!

Re: Et psykologisk gæt

Ingenting.

Re: Et psykologisk gæt

vindmøller - en indretning som enhver opvakt tolvårig kan konstruere.

Re: Atomkraftmodstander

@per stig:

Hvad er det dog du skriver Jens Arne Hansen

Hvad H' bilder du dig ind - bruge N-kortet

Pt. Jeg er selv for KK

Re: Atomkraftmodstander

Jens Arne

Alleførst var det et ubehøveligt indlæg du sendte til peter - det var hvad jeg skrev og det behøver ikke at bringe debatten videre ud over, at man godt kan skrive pænt til hinanden, selvom man har forskellige opfattelser


De "faglige" spørgsmål er da meget nemme!

Hvad tyskerne gør eller ikke gør med deres KK-værker er deres beslutning; ej noget vi i Danmark skal hidse os op over. At vi har fået noget billig energi gennem nogle år skal vi bare være glade for!


Næste - hvad er mulighederne for KK-værker i Danmark - hvor mange skal vi have og hvor skal de placeres. Jeg kan ikke se, at det vil være politisk eller befolkningsmæssigt muligt at placere sådanne værker i Danmark - man skal jo lige bruge en dullepasser med radius på 20-30 km for at fortølle befolkningen, at hvis der er nogen der taget tinhatten på, kan de arealer end ikke bruges til bebyggelse, industri eller landbrug.

Hvis du har forslag på placering og produktionspriser ser jeg gerne dette og gerne debattere ud fra dette, men det da jeg endnu ikke har set noget herom må jeg nøjes med CO2-fri el og naturgas!


Sidst - Peter har fortalt dig lidt om forskellen mellem tyskerne og franskmændene. Men hvis du vil frem i skoene i denen debat - hvad kan danskerne bidrage med til at bevare KK-værker i Tyskland og endnu mere vigtigt, hvordan kan vi dansker selv etablere KK-værker?

Re: Atomkraftmodstander

Eftersom tråden har med atomkraft at gøre var det G-kortet jeg brugte, kan du ikke se forskel:-)

Re: Atomkraftmodstander

Jens Arne

Alleførst var det et ubehøveligt indlæg du sendte til peter - det var hvad jeg skrev og det behøver ikke at bringe debatten videre ud over, at man godt kan skrive pænt til hinanden, selvom man har forskellige opfattelser

Pt. Jeg er selv for KK

Re: Atomkraftmodstander

Skal man gætte på at du dermed mener Die Grünen

Farlige naturfænomen

Denne tråd skulle handle om svensk Kkraft og naturfenomen.
I stedet kom den til at handle om tyske turbiner og fjernvarme.

Tak til Peter Huber for initieret information, som ikke modsiges af mine erfaringer fra leverandører og kraftværker i Tyskland og op imod 10 andre lande gennem mere end 50 år.
I mit arbejde har firmaer, egerforhold og ikke mindst
personer også haft afgørende betydning.

For at komme tilbage til trådens emne:

Et svensk Kkraftværk er ligesom det meste andet dimensionert for begrænset stress.

Et konkret eksempel:
Dørhåndtag, som kan tabe styrken langt under 100 C, er livsfarlige også i almindelige huse ved brand.
Så vidt jeg ved, er mange dele også i et Kkværk også dimensioneret for kun omgivningstemperaturer op til 40 C.

Mvh Tyge

Re: Farlige naturfænomen

Den mes kompetente person til at udtale sig om et et anlæg må vel ud fra traditionen være konstruktøren.
Han ved bedst, hvor der i konstruktionen er indgået kompromisser, som ikke var så heldige. Derfor undrer det mig at man nærmest har erklæret Forsmarkkonstruktøren Høglund til hysteriker eller inkompetent, fordi han ytrede, at forsmark-uheldet skrabte tæt forbi en kernesmelte.

Fanden gemmer sig jo i detailerne, som kritikerne ikke er inde i.

Konstruktøren

For et anlæg er det ikke nok med een konstruktør.

Du kan læse om Lars-Olof Höglund på:
http://sv.wikipedia.org/wiki/L...lund
Det ser mest ud til at han har været chef for lidt af hvert, og det er ikke alle chefer, der ved, hvad der foregår.
Jeg kender ham ikke, og jeg tror ikke han var indblandet i Forsmarks mislykkede forsøg til tyveri af mine sikkerhedspatenter.

Også for sikkerhedssystemer er mange indstanser indblandede:

Mit eksempel:
A. Bestiller ....... Forsmark
B. Leverandør .... SIEMENS
C. Opfinder ...... tyveri fra mig (ABB Stal)
D. Konstruktør .. SIEMENS
E. Indkøber ...... ---
F. Verksted ...... ---
G. Montage ..... Forsmark
H. Test ........... mislykkedes
I. Drifttagning .. ---
J. Drift med prøvning ---
K. Service ---

Svikter et led kan man regne med fejl og ingen af de indblandede har vel været særlig tilfredse med deres indsatser med Forsmark.
De, der sladrede til mig, var oprigtigt forbandede.

Peter Huber skriver:
"Fanden gemmer sig jo i detailerne, som kritikerne ikke er inde i."

- Du har helt ret, hvis du med kritikerne mener KK-modstander, og det gør det vanskeligt at debattere i særdeleshed KK-sikkerhed.

Mvh Tyge