Hej Anders,
Her i debatten nævnes a-kraftværker i størrelsesordenen 2 GW. Vestas reklamerer netop nu med møller på 3 MW. Selv hvis vi indkalkulerer at møllerne vil stå stille noget af tiden, kan jeg ikke få det til at der kræves 10-20.000 møller for at opnå samme produktion som et a-kraftværk.
- jeg bruger ikke tal på fremtidens anlæg, men anvender tal for den nuværende teknologi.
En landbaseret vindmølle har en kapacitetsfaktor på 20-25%. Du bruger tal for vindmøller i havet, de har lidt bedre tal.
Kapacitetsfaktoren for a-værker er som for kulværker - omkring 90% - incl. stop for brændselsskift. Det gælder stort set globalt - lidt mindre tal de seneste år p.g.a. Japan.
Jeg er enig i din opremsning af muligheder, de slår dog slet ikke til, det er i småtingsafdelingen. Der er pt. langt flere kulanlæg end a-kraftanlæg, det er dem, der kan erstattes af atomenergien, men som især miljøsektoren arbejder aktivt for ikke skal erstattes af a-energi, de vil hellere have forsat stigende CO2-udslip.
Du spørger hvorfor man ikke udvinder uran fra havet i dag? Svaret er enkelt, teknikken er på plads, men uranprisen er så lav, at det ikke er økonomi i havudvinding. Det vil koste mellem 5-10 gange mere pr. kg uran og vil ca. fordoble prisen pr. kWh
Der oprettes desuden mange nye uranlejer i disse år, uran i fosfat er interessant, desuden bruges der løs af skrottede bombesprænghoveder. (næsten halvdelen af USA a-værker kører på materiale herfra).
At København kommune klagede over Barsebäck siger ikke noget som helst seriøst. Mon ikke det drejede sig omde meget omtalte revner i reaktoren?
Det var dog ikke revner, men om fejl i stålet, der også findes i alle kedler. Forskellen er den, at reaktors stål er 20-30 cm tyk, for kedler i kulværker kun 2-4 cm, som endda udsættes for større tryk og temperaturer?
Vi er vist inde i småtingsafdelingen. Intet er 100% sikkert - slet ikke VE. Du er da velkommen til at benytte samme argumenter overfor vindmøller og de meget omtalte bølgeanlæg, som mange har talt om i 30 år, men i
ngen rigtig har set i funktion. Ingen af disse såkaldte VE anlæg kan levere grundlast, men de kan yde et stigende supplement.
Hvis man lagde samme synspunkter til grund, ville VE være dødsdømt på forhånd.
Dit eksempel fra ENRON skal jeg ikke kommentere ud over, at man ikke bare ringer rundt og bestiller en lukning for et a-værk til brændselsskift. Her er NRC (i USA) involveret, man benytter langtidsplanlægning. Det er faktisk langt lettere at bruge den skitserede metode på kul- og gasfyrede anlæg.
Jeg tror ikke din historie holder vand. Priserne på strøm skal godkendes - dem kan forsyningsselskaberne ikke selv fastansætte.
Mvh. Per A. Hansen
22
