Intelligente systemer er bedre end bøder
Hvis trafiksikkerheden skal op, hjælper det ikke at skrue bødepriserne op, sådan som politiet netop har gjort her fra 1. januar. Midlet hedder i stedet intelligente transportsystemer, mener ekspert i trafiksikkerhed.
Systemer, hvor biler kommunikerer med andre biler i trafikken er ikke særligt udbredte, mens afstandssensorer som i denne Audi A6 er mere udbredte.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Der går i gennemsnit 13 år, før en fartsynder får en bøde for at køre for stærkt. Derfor hjælper det ikke at regulere bødepriserne, hvis man vil øge trafiksikkerheden her og nu, mener civilingeniør og adjunkt på Aalborg Universitet Niels Agerholm.
»Hvis man skal øge sikkerheden på vejene, skal man have fat i folks adfærd inde i bilerne,« siger han.
Og det skal være ved hjælp af intelligente transportsystemer som for eksempel selehuskere eller sensorer, der sørger for, at man holder afstand til bilen foran.
Her fra den 1. januar er mange bødetakster steget voldsomt, fordi de ikke har været reguleret siden 2000 eller tidligere. For eksempel er bøden steget fra 500 til 1.500 kroner for at tale i mobiltelefon eller glemme selen og fra 1.000 til 2.000 kroner for at køre over for rødt lys.
Bilerne skal tale sammen
Noget, der virkelig vil batte for sikkerheden, er ifølge Niels Agerholm ‘bil til bil-kommunikation’, hvor bilerne kommunikerer med hinanden om afstande, fart og lignende.
»Der ligger meget store perspektiver i det, fordi 93 procent af alle ulykker sker på grund af menneskelige fejl. Men systemet bliver først rigtigt effektivt, når det er installeret i alle biler,« siger han og peger på, at det kan være svært at bedømme, hvor ansvaret for eventuelle fejl og ulykker ligger, hvis systemet kun er installeret i nogle biler.
Indtil videre er det kun få bilproducenter som BMW, der arbejder med systemet, hvor bilerne så kun taler sammen med biler af samme fabrikat, og Niels Agerholm mener, der går mange år, før systemet bliver udbredt.
»Bilproducenterne laver ikke noget uden, at kunderne vil købe det. Derfor skal der lovgivning til på området, før der sker noget,« siger han og nævner et forsøg, han stod for på Aalborg Universitet, hvor en række unge bilister blev belønnet med lavere forsikringspræmier, hvis de overholdt fartgrænserne.
»Det er umuligt at få alle forsikringsselskaberne med, hvis ikke det er lovpligtigt,« siger han.
Politi kan ikke stå på hvert hjørne
Umiddelbart kan Niels Agerholm ikke pege på et decideret foregangsland, når det gælder intelligente trafiksystemer. Men i flere asiatiske lande har de systemer til opsamling af data på vejen, som mere handler om styring af trængsel frem for decideret trafiksikkerhed.
I Sverige er der færre trafikdræbte end i Danmark, og det skyldes dels en anden kultur, dels at der har været megen fokus på en såkaldt ‘nul-vision’ om at opnå nul dræbte i trafikken, siger Niels Agerholm.
Øget trafiksikkerhed kræver altså øget politisk fokus og intelligent elektronik frem for højere bøder, mener adjunkten.
»Politiet skal jo prioritere i opgaverne og kan ikke stå på hvert gadehjørne,« siger han.
Foreløbigt har de høje bødetakster ikke skræmt bilisterne på Fyn, som mandag var udsat for kontrol. Men Preben Ingemannsen fra Færdselspolitiet på Fyn tror, det bliver bedre.
»Jeg vil da tro, det hjælper på den længere bane, og at det får en gavnlig effekt«, siger han til DR Fyn.
