Kulkredsløb?

Det ser ud til, at biochar kan bruges som jordforbedringsmiddel og tilføre jorden en stabil kulstofpulje, der næsten ikke omsættes. Samtidig har biochar gode adsorptionsegenskaber, og det betyder, at det er i stand til at fastholde næringsstofferne i jorden, så de er tilgængelig for planterne.

Kunstigt humus? Egenskaber som humus, ler og silt.
Hvilke andre egenskaber, eller rettere indholdsstoffer skal iblandes? Normalt trækul omsættes af bl.a. svampe, så kulstofdelen frigøres. Så hvilke jordforbedrene egenskaber er der lige til forskel fra halmaske eller f.eks. flis, kompost o.lign.

Re: Kulkredsløb?

Normalt trækul omsættes af bl.a. svampe, så kulstofdelen frigøres.

Er det almindeligt?

Re: Kulkredsløb?

Kunstigt humus? Egenskaber som humus, ler og silt.

Hvilke andre egenskaber, eller rettere indholdsstoffer skal iblandes? Normalt trækul omsættes af bl.a. svampe, så kulstofdelen frigøres. Så hvilke jordforbedrene egenskaber er der lige til forskel fra halmaske eller f.eks. flis, kompost o.lign.

I Austalien brugte de indfødte trækul til at gøre ellers gold og ufragtbar jord, til yderst frugtbar jord. Biokul bliver sjovt nok af samme årsag kaldt for supergødning.

Caharlatanteri og "snake-oil!!

Det er almindeligt kendt, at når en sag bliver så "hot" som GW, da søger alle grupper med ønske om offentlige midler mod det som insekter rundt en gadelampe.
Der er således mange eventyrere, der har fået betalt kostbare ekspeditioner ved at påstå, at det afdækker viden med betydning for IPCC osv.

Om dette projekt provokerer mig ekstra, fordi det er det område, jeg ved mest om, eller det virkeligt er specielt meningsløst, ved jeg ikke, men her må jeg reagere.

Jeg driver en jordindustri, er biolog med speciale i jordbundsbiologi og har derfor et lille laboratorium, hvor jeg kan analysere for de mest grundlæggende ting som organisk indhold, vandlagringsevne, porøsitet, kornfordeling osv.

Jeg har desuden en meget stor erfaring med præhistorisk oplagrede humusstoffer i jord, fordi jeg har planeret flere hundrede hektar af dyrket jord og gravet humus og torv fra lige efter istiden - herunder fundet mange pladser med trækul dannet både som bålpladser ved tidligere små søer, der er tilgroet og ved afbrænding og dyrkning af skov for flere tusind år siden.

- Så lang tid, man graver et eneste tons stenkul op, vil det af klimagashensyn være totalt meningsløst at opvarme organisk masse for at få trækul, som man så begraver.

- Trækul, der er fremkommet ved åben afbrænding - sådan som stammer i Australien og Amazonas har brugt - er så fyldt med PAH, at det er uigennemtrængeligt for planterødder.
Et lag af trækul fra et større bål vil derfor virke som en sten, der gør det umuligt for planterne at udnytte jordbunden under. - Når det er spredt, vil trækulstykkerne virke som sten eller mineralpartikler af samme størrelse.

- Der følger altid aske med trækul, og dette vil naturligvis virke som gødning - og på stærkt udvasket jord i troperne vil det være den eneste mulighed for, at få noget til at gro. (derfor er svedjebrug eneste mulighed for at dyrke disse områder uden tilførsel af handelsgødning.

- Trækul kontroleret opvarmet til høje varmegrader er det samme som aktivt kul og porøse pimpsten. Det kan derfor lagre vand og næringsstoffer i porerne - som er en hovedparameter for jord bonitet - men man kan samtidigt risikere at det "stjæler" næring, som det - i modsætning til kompost og pimpsten som kan nedbrydes - ikke senere kan afgive.

Der findes tusindvis af forførte personer i verden, som har dannet en eller anden form for organisation, som de mener kan frelse verden - ofte med metoder, som de mener er bevist fordi, de er brugt af "naturfolk" i tusinder af år. - Således også denne:
http://www.biochar.org/joomla/...id=7

Med venlig hilsen til læserne men med hovedrysten til aktørerne - hvis de læser dette

Peder Wirstad

Re: Caharlatanteri og "snake-oil!!

- Så lang tid, man graver et eneste tons stenkul op, vil det af klimagashensyn være totalt meningsløst at opvarme organisk masse for at få trækul, som man så begraver.

Molboarbejde har jeg vist engang kaldt det.

Jeg kan kun se en berettigelse for biochar hvis det virkelig er så effektivt et jordforbedringsmiddel som fortalerne påstår. Så måske... efter en seriøs risikovurdering.
Det kan jo ikke fjernes igen.

Useriøs forskning?

Der mangler oplysninger om hvilke drivhusgasser, som bindes - og hvad forstår Århusforskerne ved "næringsstoffer"?
Er der tale om en kation- eller anionbinding - eller måske begge dele?
Man må formode at en eventuel svag binding af visse drivhusgasser er et ret kortvarigt fænomen, da mikrobielle processer sørger for at biokul nedbrydes til CO2 og H2O.
At den omtalte gasformige N-forbindelse ikke kan bruges af planterne er måske en biting, det illustrerer blot med al ønskelig tydelighed, at Nigel Calder havde ret, da han i filmen om" Dommedagens udsættelse nævnte, at for at få del i forskningsmidlerne i dag skal projektet relaters til klimaændringer på en eller anden måde. Her er et af efterhånden mange eksempler herpå.
Lad os se et energiregnskab for produktion af biokul til 1 ha landbrugsjord, så vil det fremgå endda lysende klart, at dette projekt er helt ude i hampen.
Hensigten er sikkert, at man vil opfinde en metode på at få byernes affald ud på landbrugsarealerne med al den indhold af tunbgmetaller (som planterne ikke skalæ bruge) - en masse organiske stoffer som tensider, kønshormoner etc. etc. Det pakkes så ind i en uklar snak om "gødning" og "frugtbarhed" - i realiteten uden noget substans. Man kan sagtens avle store afgrøder uden jord.
Men bysamfundene kommer så af med deres giftige affald, der ellers ville ledes ud i vandmiljøet som det plejer.


Mvh. Per A. Hansen

Terra Preta

"------- Trækul, der er fremkommet ved åben afbrænding - sådan som stammer i Australien og Amazonas har brugt - er så fyldt med PAH, at det er uigennemtrængeligt for planterødder."--------

Der er forskel på forbrændingsrester der opstår ved åben afbrænding og biokul, som opstår under pyrolyse (C pyr). Terra Preta i Amazonasområdet er yderst frugtbar, kunstig fremstillet jord, som findes i lag op til to meter.

At forske i den gamle Amazonas befolknings højt udviklede jordbrugsteknologi er absolut berettiget.

Pesticidrester?

Hvis biokul også kunne holde på pesticidrester, ville det være interessant.

Re: Terra Preta

Der er forskel på forbrændingsrester der opstår ved åben afbrænding og biokul, som opstår under pyrolyse (C pyr).

Det lyder rimeligt. Kan du evt. henvise til nogle data?
Jeg tænker specielt på hvilke stoffer man kan vaske ud af de to typer kul.

Hvis biokul også kunne holde på pesticidrester, ville det være interessant.

Det kan aktivt kul jo, så man kunne måske designe biochar til det. Så vil man nu nok samtidig forsinke nedbrydningen.

Re: Useriøs forskning?

Man må formode at en eventuel svag binding af visse drivhusgasser er et ret kortvarigt fænomen, da mikrobielle processer sørger for at biokul nedbrydes til CO2 og H2O.


Mvh. Per A. Hansen

Hej og hvad er det for nogle processer der omdanner rent kul til CO2 og H2O?

Re: Caharlatanteri og "snake-oil!!

efter en seriøs risikovurdering.
Det kan jo ikke fjernes igen.

Det var også det jeg er nervøs for, især når det er landbruget der engang i fremtiden sikkert beskyldes for uansvarlighed.

Re: Caharlatanteri og "snake-oil!!

Det er almindeligt kendt, at når en sag bliver så "hot" som GW, da søger alle grupper med ønske om offentlige midler mod det som insekter rundt en gadelampe.

Jeg arbejder med biochar, men ikke ud fra en GW betragtning, da det er alt for populistisk.

Om dette projekt provokerer mig ekstra, fordi det er det område, jeg ved mest om, eller det virkeligt er specielt meningsløst, ved jeg ikke, men her må jeg reagere.

Jeg driver en jordindustri, er biolog med speciale i jordbundsbiologi og har derfor et lille laboratorium, hvor jeg kan analysere for de mest grundlæggende ting som organisk indhold, vandlagringsevne, porøsitet, kornfordeling osv.

Jeg har desuden en meget stor erfaring med præhistorisk oplagrede humusstoffer i jord, fordi jeg har planeret flere hundrede hektar af dyrket jord og gravet humus og torv fra lige efter istiden - herunder fundet mange pladser med trækul dannet både som bålpladser ved tidligere små søer, der er tilgroet og ved afbrænding og dyrkning af skov for flere tusind år siden.

Peter - jeg har gennem længere tid haft lyst til at besøge dig en dag i Norge og har generelt fulgt dine indlæg og fundet dem meget relevante for mit eget arbejde. Jeg er ikke i tvivl om, at du har en rigtig god baggrund.

- Trækul, der er fremkommet ved åben afbrænding - sådan som stammer i Australien og Amazonas har brugt - er så fyldt med PAH, at det er uigennemtrængeligt for planterødder.

- men der eksisterer flere papers med analyse af PAH efter skovbrande mv. og de er ikke ligeså "firkantede", som din afvisning med tilhørende eksempler.

Nu hører jeg tilfældigvis til dem, som heller ikke mener, at pyrolyse er den rigtige vej frem - fordi den efterlader store PAH mængder i kullet og fordi den ikke aktiverer kullet godt nok.

Min egen proces er en lavtemperatur proces med damp og her produceres et produkt/en gødning, som er indbundet i en aktiveret trækulsmatrix med meget stor indre areal, der holder på gødningsstoffer og også vand. I denne proces er der betydeligt mindre PAH.

Jeg mener, at processen er meget mere lig amazon indianernes proces, som ikke var en tilfældig pyrolyseproces, men var en proces, som blev startet, når indianerne kunne se, at der snart ville komme regn.

Der udestår meget arbejde og AU projektet er helt sikkert et vigtigt skridt på vejen til at afdække den "rigtige" biochar, som har de rigtige gødningsvirkninger og som ikke efterlader jorden som en "sten".

Interessant, at du også har observeret kulstof fra trækulsproduktione, som er mere end 1000 år gammelt. Der lader til at være noget sandhed i "kulstofdeponeringen" - hvilket jeg dog selv vil kalde en bieffekt i forholdt til termokemisk gødningsproduktion ud fra fast staldaffald - en produktion, som staldnært vil begrænse smitte fra NewCastle Disease, fugleinfluenza, Campelybachter, BSE and you name it, fordi gødningen kan produceres staldnært - bl.a. fra min anlægstype.

Re: Terra Preta

Att.: Claus Madsen

-----"Det lyder rimeligt. Kan du evt. henvise til nogle data?"---------

Nej, jeg er kun faldet over emnet, fordi det handler om jordfaste oldtidsminder, som de lokale farmer i dag nedbryder, for at gøde egne marker. Oldtidsminderne er marker, der ikke blev dyrket siden indianerne blev udryddet af sygdomme som spanierne kom med. Når jord fra svedjebrug allerede efter nogle år igen er blottet for næringsstoffer, så er det dog interessant, at Terra Preta har kunnet bevare sin gødningsevne i over 500 år uden at blive udvasket.

Re: Useriøs forskning?

@Niels,

Hej og hvad er det for nogle processer der omdanner rent kul til CO2 og H2O?

Som jeg læser det, så skulle biokul jo binde en masse forskellige stoffer - herunder pesticider o.m.a., der bl.a. indeholder brint
Mikrobiologiske processer omdanner C+H til CO2 og H2O.
Jeg bemærker, at ingen har villet ud med, hvor mange tons biokul, der skal anvedes pr. ha - heller ingen vil gerne ud med et regnskab.
Der er sikkert biokul nok til at holde liv i en del forskere, men ikke nok til det praktiske landbrug, hvor man må forvente at prisen for behandlingen med biokul er langt højere, end den pris man får for afgrøderne.

At biokul kan fange lidt N2O i en kort årrække er nok rigtigt, men nogen effekt vil det ikke have på drivhusgasserne - ud over at de bakterier, der omsætter N2O får mindre at lave.

Mvh. Per A. Hansen

Re: Terra Preta

Når man hovmodig belægger noget med "Charlataneri" og betegner en eftervist frodig muldjord som "snake oil", så har man vist blokeret sig selv.

Terra Preta er en kunstig muldjord, som er efterladt af en højkultur, som har haft de samme problemer, som vi har i dag. Forøget næringsproduktion til et overbefolket område.

Primært gælder det om at rekonstruere produktionsforløbet af muldjorden og undersøge alle positive og negative udvirkninger. Her kan man da kun være glad for, at EU støtter forskningen

Går man ud fra, at alle organiske affaldsstoffer i et indianerhusbrug, inkl ekskrementer uden urin, hvergang blev tildækket med et lille lag trækulspulver, for at undgå smitte i troperne, så er det måske forklaringen på de mange potteskår som også findes i Terra Preta.

At sammenligne det med " at pløje kul ned" er naturligvis ved siden af.

Måske når forskerne også til den erkendelse, at vore VVS systemer og vores kanalisation og renovation bør ændres. Der er sikkert ingen grænser for innovation på feltet.

NB.: Sålænge halvfærdig Terra Preta ikke skal smøres i hårene, kan man ikke seriøst tale om "snake oil".

Re: Useriøs forskning?

@Niels,

Jeg bemærker, at ingen har villet ud med, hvor mange tons biokul, der skal anvedes pr. ha - heller ingen vil gerne ud med et regnskab.
Der er sikkert biokul nok til at holde liv i en del forskere, men ikke nok til det praktiske landbrug, hvor man må forvente at prisen for behandlingen med biokul er langt højere, end den pris man får for afgrøderne.

@Per
Generelt er det gennem årene min opfattelse, at du har en god og relevant viden indenfor bl.a. landbruget. Jeg er dog uforstående overfor dine ovenfor angivne bemærkninger, da vi ikke har nok viden på vores breddegrader om gødningsvirkning og jordforbedrende egenskaber af biochar - endsige hvilken biochar "der er den rigtige".

Terra Preta virker i Brasilien - men virker det på vore breddegrader og i hvilken produktionsform samt i hvilke mængder er det optimalt. Det er spørgsmål vi ikke kan svare entydigt på.

Det er vel meget seriøst at få løst disse spørgsmål? Først derefter kan vi opstille en egentlig økonomi.

Re: Useriøs forskning?

Terra Preta virker i Brasilien - men virker det på vore breddegrader og i hvilken produktionsform samt i hvilke mængder er det optimalt. Det er spørgsmål vi ikke kan svare entydigt på.

Når de virker i Amazonas er det pga. den jordtype hele dette delta består af, og især denne flodarm et særligt folk har befolket. Det er ikke sammenlignelig med de mineraljorde vi har i DK, selv sandjordene. Her er det agregater af ler, silt, humus der betyder noget for Cation Exchange Capacity (CEC). Dette er mål for hvor meget nærringsstof der kan bindes altså Base Saturation (BS).
Selv i Brazilien går de videnskabligt frem, men for at læse det fordres et kendskab til portuguesisk. Mht. jordene i troperne, så indeholder de Al-Fe agregater, der reagerer anderledes end morænejord, det bør være studieobjektet. Indtil da må jeg opfordre til at se BBC1: "Fake Britain", for dette lyder mere som noget "dyrt" trækul.

Re: Useriøs forskning?

Indtil da må jeg opfordre til at se BBC1: "Fake Britain", for dette lyder mere som noget "dyrt" trækul.

Kan vi glemme GW og koncentrere os om gødningsvirkningen? Det gør jeg, som før nævnt i min udvikling af anlæg.

Der er 2 væsentlige landbrugsøkonomiske forhold, som måske kan løses af biochar. Den ene er den forhåbentlig bedre jordkvalitet, hvor det aktiverede trækul holder på vand og gødningsstoffer. Den anden er en lavtemperatur termokemisk omdannelse af fast husdyrgødning til en ny og bedre og patogenfri gødningstype med citratopløselig fosfor, der altså ikke er dødbrændt. Denne produktionsform er altså et alternativ til kompost/biogas og det er meget væsentligt at få afklaret de jordbrugsmæssige forhold ved denne gødning.

Der er så en mulig GW effekt, som også Peter Wirstad har nævnt, at han har set til i de tempererede egne og jordtyper. Det kan vise sig at være en bonus - men det er ikke det sagen handler om på den korte bane.

Re: Useriøs -->seriøs forskning!

Hej Niels,

Generelt er det gennem årene min opfattelse, at du har en god og relevant viden indenfor bl.a. landbruget. Jeg er dog uforstående overfor dine ovenfor angivne bemærkninger, da vi ikke har nok viden på vores breddegrader om gødningsvirkning og jordforbedrende egenskaber af biochar - endsige hvilken biochar "der er den rigtige".

- jeg har efterlst nogle oplysninger, mener man at der er næringsstoffer i materialet - og hvilke?
Jordens indhold af organiske stoffer (humus) har man brugt enorme ressourcer på at klarlægge gennem tiderne, det er da også et væsentligt emne, men faktisk har jeg da set hvedeudbytter på ren sandjord, der var højere end de, man kunne avle frem på Lolland. Det krævede blot gødning og et godt vandingsanlæg.

Der er gennem årene udført mange forsøg med strukturforbedrende stoffer i landbruget, der er stoffer, der skulle forhidre sandflugt - etc. etc. Nogle virkede - andre ikke, men fælles var at de var for dyre. Lad os høre om det kemiske indhold og evt. mængden af plantetilgængeligt stof.

Jeg er sikker på at landbrugets forsøgsvirksomhed gerne vil afprøve stoffet i forsøg, så mange af spørgsmålene besvares af uafhængige videnskabelige kilder. Og så får man samtidigt svarene på de ovenstående spørgsmål.

Mvh. Per A. Hansen

Re: Useriøs -->seriøs forskning!

- jeg har efterlst nogle oplysninger, mener man at der er næringsstoffer i materialet - og hvilke?

Hej Per
Vi taler om alkali (kalium), fosfor i planteoptagbar stand og måske op til 40% af oprindeligt kvælstof fra husdyrgødningen indbundet i en meget åben trækulsmatrix, som nærmest har karakter af aktivt kul.

Fremstillingen af gødningen baseres i mit tilfælde på basis af fast husdyrgødning, som råmateriale og er et alternativ til kompost/biogasanlæg. For at blive endeligt accepteret kræves den type projekter som denne artikel omhandler.

Slam vil også kunne være et interessant medium - forudsat tungmetalindholdet ligger under grænseværdierne eller måske lavere pga. opkoncentreringen. Her vil den alternative slamudspredning kunne erstattes med et produkt uden miljøfremmede stoffer

Re: Useriøs -->seriøs forskning!

Slam vil også kunne være et interessant medium - forudsat tungmetalindholdet ligger under grænseværdierne eller måske lavere pga. opkoncentreringen. Her vil den alternative slamudspredning kunne erstattes med et produkt uden miljøfremmede stoffer

Samkompostering af slam, papirkalk, halmaske mm. bruges allerede. Der er analyser for indholdsstoffer, herunder for N, P, K, Ca og mikronærringsstoffer.
Vil det ikke være muligt at undersøge "biochar" herfor? Herunder også hvorledes frigivelsen i forskellig jord foregår. Andre egenskaber som binding af nærringsstoffer, findes der analysemetoder til at bestemme.

Re: Useriøs -->seriøs forskning!

Vil det ikke være muligt at undersøge "biochar" herfor? Herunder også hvorledes frigivelsen i forskellig jord foregår.

Det er præcist det, som er væsentligt at få undersøgt. Andre steder i verden fungerer frigivelsen godt, men det er ikke sikkert, at disse resultater kan overføres ukritiisk til DK.

Re: Useriøs -->seriøs forskning!

Hej Nils Peter,

Vi taler om alkali (kalium), fosfor i planteoptagbar stand og måske op til 40% af oprindeligt kvælstof fra husdyrgødningen..
Fremstillingen af gødningen baseres i mit tilfælde på basis af fast husdyrgødning, som råmateriale og er et alternativ til kompost/biogasanlæg....

Slam vil også kunne være et interessant medium - forudsat tungmetalindholdet ligger under grænseværdierne eller måske lavere pga. opkoncentreringen. Her vil den alternative slamudspredning kunne erstattes med et produkt uden miljøfremmede stoffer

- tak for svaret. jeg går ud fra at plantetilgængeligheden er bestemt ved en kemisk analyse svarende tilden, der anvendes på jordprøver?
Det næste bliver så at afprøve hvor hårdt C er bundet - d.v.s. finde en slags halveringsværdi for omdannelse af C til CO2.
Slams indhold af tungmetaller er ikke så afgørende, de optages nemlig vanskeligt af planter. Langt mere kritisk er indholdet af en lang række miljøfremmede stoffer, stoffer med østroeneffekt, tensider o.m.a.
En del af disse stoffer undersøges ikke altid, når kommunerne gerne vil have slammet afsat til landmænd. Det er et problem.

Mvh. Per A. Hansen

Re: Useriøs -->seriøs forskning!

Slams indhold af tungmetaller er ikke så afgørende, de optages nemlig vanskeligt af planter. Langt mere kritisk er indholdet af en lang række miljøfremmede stoffer, stoffer med østroeneffekt, tensider o.m.a.
En del af disse stoffer undersøges ikke altid, når kommunerne gerne vil have slammet afsat til landmænd. Det er et problem.

Mvh. Per A. Hansen

- og det er præcist det en lavtemperatur termokemisk omdannelse sikrer - altså at der ikke kommer miljøfremmede stoffet "i omløb". Derfor er det rigtig interessant at få området undersøgt nærmere i det i artiklen omtalte projekt.

Re: Caharlatanteri og "snake-oil!!

Hej Peter med den effekt, at CO2, som ellers var frigivet ved forrådnelse eller afbrænding, bliver bundet i jorden?

Det er jo, som jeg ser det, hele forskellen på at grave stenkul op og på at bruge biochar.

vh Søren