Stjerneskudssværmen Bootiderne er traditionen tro årets første større mulighed for at se mange stjerneskud på himlen. Bootiderne, eller på engelsk Quadrantid, viser sig på himlen mellem den 1. og 5. januar. I år vil de toppe i morgenen onsdag den 4. omkring kl. 08.20.

Mellem kl. 04.00 og 08.20 er der chance for, at himlen vil blive oplyst af stjerneskud i hobetal, når sværmen kulminerer.

Stjerneskuddene kommer ikke regelmæssigt fordelt, men kan komme i klumper efterfulgt af længere pauser. På dette tidspunkt er Månen netop gået ned i nordvest, hvilket betyder gode muligheder for at se de mange stjerneskud, hvis det er skyfrit.

Vejrudsigten fra DMI spår dog ikke stjernekiggerne de bedste chancer, men der skulle komme opklaring vestfra i løbet af natten til onsdag.

Skyldes kometen 2003-EH1
Bootiderne skyldes, at Jorden i sin bane om Solen passerer igennem efterladt støv fra en komet. Det betyder, at vi oplever særligt mange stjerneskud. Partiklerne rammer Jordens atmosfære med ca. 40 km i sekundet og får luften til at gløde. De brænder op i omkring 80 kilometers højde. Nye undersøgelser fra 2003 af Nasa-forskeren Peter Jenniskken viser, at Bootidernes ophavskomet formentlig er et stykke af kometen 2003-EH1, som brækkede af for omkring 500 år siden.

Stjerneskuddene fra Bootiderne udstråler fra et område i stjernebilledet Bjørnevogteren (Bootes) ud for Karlsvognens stang. Fra omkring midnat vil udstrålingspunktet være kommet så højt op på himlen i nordøstlig retning, at det er muligt at se skud fra Bootiderne, men indtil kl. 04 vil Månens lys kunne genere.

I løbet af natten vil udstrålingspunktet komme stadigt højere op på himlen, hvorfor flere stjerneskud kan ses. Selvom maksimum for stjerneskud anslås til at være 120 i timen under ideelle betingelser, kan dette variere mellem 60 og 200 afhængigt af, hvor meget støv der rammer jordens atmosfære.

Til forskel fra andre stjerneskudssværme, så som Perseiderne og Geminiderne, der kan vare i flere dage, så er der kun mulighed for at se Bootiderne i nogle få timer.