Landbrugets pesticidforsvar: Milde vintre giver mere ukrudt
Interview En klimatisk mild periode har gjort, at landbrugets forbrug af pesticider er steget med tyve procent de seneste fire år. Sådan lyder en del af landbrugets forklaring på, hvorfor det ikke er lykkedes dem at følge med det offentlige, som næsten har halveret deres pesticidforbrug i samme periode.
Læs også
-
Rigsrevisionen: Hvert fjerde mindre vandværk sjofler pesticidtest
-
Statsrevisorer: Miljøministeriet har svigtet kontrollen med pesticider
-
Rød regering i kovending: Vil ikke gribe ind over for Roundup
Læs mere om
Landbruget har ikke som planlagt med pesticidplanen 2004-2009 reduceret deres pesticidforbrug, der i stedet er steget med tyve procent de seneste fire år. Målsætningen i planen var, at behandlingshyppigheden skulle ned på 1,7, men i 2010 var den i stedet steget til 2,8. Og det står i kontrast til pesticidforbruget på offentlige arealer, der er faldet med 44 procent siden 2006.
Søren Korsholm, der er plante- og energipolitisk chef i Landbrug og Fødevarer, har tidligere forklaret, at årsagen til, at man ikke nåede målsætningen, er, at man ikke er kommet ligeså langt med nye teknologier, som man troede, man ville, og fordi der har været nogle milde vintre, der har givet mere ukrudt og flere skadevoldere.
Men de seneste to vintre har jo været kolde. Hvorfor er forbruget så alligevel stadig steget?
»Det er milde vintre set hen over det seneste årti. Vi har jo rent faktisk haft nogle hårde vintre de sidste par år, men udviklingen skal ses på basis af det klima, der har været de seneste ti år.«
Men hvorfor er der et stigende pesticidforbrug de seneste år, hvor vi har haft kolde vintre?
»De kolde vintre i sig selv kan ikke forklare det. Vi har fået et stigende ukrudtstryk, fordi vi set over en lang årrække har fået nogle længere vækstsæsoner og et mildere klima, og det som man ikke ønsker, altså ukrudtet på markerne, har fået bedre vækstbetingelser. Det har skabt en situation, hvor vi har et stigende ukrudttryk.«
Også selvom der så efterfølgende kommer to kolde vintre?
»Ja, for man får jo en opformering af en biologisk masse. Hvis man tager sådan noget som kvikgræs, der er en græs, der har nogle meget kraftige rodudløbere, så kan den stadigvæk trives rigtig godt, selvom der er nogle enkelte kolde vintre med lidt barskere forhold, for med det mere livsrum, den har fået, har den opbygget en effekt, der gør, at den hurtigt betyder noget for produktionen.«
Søren Korsholm forklarer, at en enkelt kold vinter kan have betydning for insektbekæmpelse, hvor man også kan se, at forbruget af insekticider er faldet i den kolde vinter fra 2009 til 2010.
Så en klimamæssig mild periode er forklaringen på, at man har set et stigende forbrug over årene?
»Ja, men man skal også huske, at de tal, man har til at afgøre forbruget af pesticider, egentlig er de årlige salgstal, hvis man skal være lidt pernitten.«
Det allerstørste pesticid, du har på markedet, er Roundup eller glyphosat. Og i 2009 kom der en situation, hvor der globalt var nogle forhold, hvor der var eksplosivt stigende kornpriser. Det førte til en mangelsituation på netop det pesticid, og det betød, at priserne på Roundup i 2009 var ekstremt høje. Efterfølgende faldet priserne i 2010, og der har landbruget så købt tilbage til lager af det pesticid. Det er derfor, at tallene er så høje for 2010 i forhold til året før.«
Han mener, at man skal huske, at pesticidindkøb både afspejler et behov, men også er et udtryk for landmændenes købmandsskab, hvor de prøver at købe de ting, de skal bruge i deres produktion, når det er billigst, og prøver at lade være med at købe det, når det er dyrt.
Men pesticidforbruget i det offentlige er jo faldet med 44 procent over de seneste fire år, hvorimod der er en stigning i landbruget på 20 procent i samme periode. Hvordan kan det være, at det offentlige kan formå at få forbruget ned, når landbruget ikke kan?
»Det er vigtigt at holde fast i, at forbruget i det offentlige og forbruget i landbruget grundlæggende ikke kan sammenlignes. I det offentlige er forbruget af pesticider historisk gået til naturpleje, hvis man ville af med nogle invassive arter, og til at holde områder som parker rene for ukrudt og lignende formål. Der har man nogle mekaniske alternativer, man har mulighed for at bruge gas og brænde ukrudtet af når det kommer op.
I landbruget dyrker man nogle afgrøder, og skadevolderne, som man skal håndtere, er nogle, der enten vokser på selve planten eller lige ved siden af. Der kan vi altså ikke bare brænde marken af for at slippe af med ukrudtet. Det er to væsentligt forskellige udfordringer, man skal håndtere i en offentlig forvaltning og i drift på en landejendom.«
Så det offentlige kan altså få forbruget ned, fordi de har nogle alternativer, som ikke involverer pesticider, som man ikke kan bruge i landbruget?
»Præcis. Og så fordi, en landmand skal have en afgrøde, et produkt, der skal være salgbart. I det offentlige kan man vælge nogle forskellige alternativer, og nogle steder vælger man at leve med, at der er noget ukrudt.«
Du har også tidligere pointeret, at det danske forbrug af pesticider er blandt de laveste i verden. Men det er jo stigende, 20 procent over de seneste fire år, så er det ikke bare et spørgsmål om tid, før man når op og bruge det, de andre bruger?
»Hvis man nu for eksempel kigger på vinterhvede, og sammenligner med steder, hvor man producerer det under de samme forhold, med det samme udbytte og samme klimatiske og dyrkningsmæssige forhold, områder i England, Nordfrankrig og Tyskland, så taler vi om forbrugstal, der er faktor to til fire højere end, hvad der er i Danmark. Så jeg mener, at der i Danmark er tale om stigninger fra et meget lavt niveau, og jeg kan ikke se, at vi, uanset at der kom rigtig høje stigninger, vil komme i nærheden af de forbrugstal, der er andre steder.«
Han tilføjer, at et internationalt forskningsprojekt har peget på, at den primære forklaring på forskellene mellem lande med ellers ens forhold for produktionen er, at vi i Danmark har et uafhængigt rådgivningssystem, hvor de rådgivere, landmændene benytter sig af, ikke har firmainteresser i pesticider, men derimod er interesserede i at optimere det økonomiske udbytte. Og her er pesticid en omkostning, hvorfor man har fokus på ikke at bruge mere end nødvendigt, fordi det potentielt set kan fjerne hele overskuddet ved produktionen.
Men nu er der jo ikke bare tale om et konstant forbrug for landbruget, men derimod et stigende forbrug på 20 procent hen over de seneste fire år og en stigning på 40 procent fra 2009 til 2010. Hvad skal man gøre for at forbruget ikke skal stige yderligere?
»Det starter med, at vi fælles anerkender, at det, der er vigtigt at have fokus på, er miljøbelastning og ikke forbruget af pesticider. Det er aldeles uinteressant i forhold til miljøet, om forbruget ligger og stiger med plus minus 20 procent. Det, der er interessant, er, hvilke typer af midler man bruger. Og hvis man ved et mere smart afgiftssystem kan flytte forbruget fra stoffer, som der er en stor risiko ved, til stoffer, hvor der er en mindre risiko, så kan det være med til at skabe en positiv udvikling.«
Søren Korsholm understreger, at der er en masse forbehold for sådan et afgiftsystem, hvor en risiko er, at man får indrettet afgiftssystemet på en måde, så den eneste effekt det har er, at man holde op med at producere visse afgrøder i Danmark og i stedet importerer det fra et sted, som bruger væsentligt flere pesticider.
»Vi kan notorisk år efter år kan se, at der er pesticidrester i det, vi importerer, i modsætning til de danske fødevarer. Så der er ikke nogen hurtige og nemme løsninger. Vi skal holde fast i proportionerne, og vi har et meget forsvarligt pesticidforbrug i Danmark. Det, vi skal undgå, er, at vi dybest set får gjort det umuligt at have nogle produktioner i Danmark, hvor miljøet og sundheden ikke får det bedre.«
