/energi

Kaos i tysk elnet: 48 tyske havmøller tvunget på dieseldrift

Kaos i Tysklands udbygning af elnettet betyder, at der ikke er et kabel klar til en ny havmøllepark, som bliver færdig sidst på året. Derfor skal de 48 møllers mekanik 'motioneres' ved hjælp af dieselmotorer i op til et år.

Af Sanne Wittrup, tirsdag 03. jan 2012 kl. 07:14

Når Tysklands tredje egentlige havmøllepark, Nordsee Ost, står færdig i løbet af året, må operatøren RWE bruge sort dieselolie i stedet for grøn vindenergi for at 'motionere' mekanikken i de 48 store REpower-vindmøller.

For selvom parken har været undervejs siden 2004, så bliver kablet ud til havmølleparken ikke klar samtidig med vindmøllerne – sandsynligvis først et år senere.

Derfor kan møllerne ikke sættes i almindelig drift, men skal holdes i gang af dieselmotorer af hensyn til gearkasse, lejer og anden mekanik. Det skriver tyske Spiegel i det seneste nummer.

Ifølge bladet har to topchefer fra energiselskabet RWE kort før jul skrevet et bekymret brev til miljøminister Norbert Röttgen, idet de tvivler på, om tidsplanerne for tilslutning af offshore vindmølleparker generelt holder.

Problematisk udvikling
De to direktører kalder situationen ’voldsomt problematisk’ og peger på, at manglende nettilslutning af parkerne bringer selskabet i en ekstremt vanskelig situation.

Ikke mindst fordi Tyskland har sagt farvel til a-kraft og dermed skabt meget svære tider for kernekraftværksindustri, som må sige farvel til 20.000 job.

De to direktører begrunder deres brev med erfaringer fra et område nordvest for Helgoland, Helwin, som er udlagt til at rumme flere havmølleparker.

Har været i gang i flere år
Både RWE og selskaber som E.on og Blackstone har i flere år været i gang med planlægningen af konkrete parker i området, og de har af den ansvarlige forbundsmyndighed fået besked om, at kablerne nok skulle være færdige, når mølleparkerne begyndte at snurre.

Også netoperatøren – hollandske Tennet, som for to år siden købte E.ons netaktiviteter – gav grønt lys for projekterne.

Så alt var tilsyneladende i den skønneste orden – lige indtil november sidste år, hvor Tennet meddelte RWE, at man på grund af utilstrækkelig finansiering og vanskeligheder med at fremskaffe det nødvendige udstyr måtte skrotte den hidtidige tidsplan.

Møllepark uden strøm et år
Det betyder i praksis, at nettilslutningen vil blive forsinket med op til et år, og ifølge RWE fik man beskeden alt for sent til, at byggeriet af havmølleparken kan stoppes.

Over for Spiegel uddyber Tennet udmeldingen med, at man har undervurderet besværlighederne med at arbejde til havs og på op til 30 meters dybde.

Også Siemens, som skal bygge fire transformerplatforme til områderne, er forsinket. Primært fordi godkendelse af platformene har været mere kompliceret og tidsrøvende end forventet.

Tyske mølleplaner vakler
Forsinkelserne får ifølge Spiegel energiselskaberne til at tøve med at investere i flere offshore vindmølleparker og de skaber generel usikkerhed om den tyske regerings ambitiøse plan for vindkraft.

Sidste forår annoncerede regeringen således, at man regner med at have installeret 7.600 MW vindkraft i 2020 og 26.000 MW i 2030, og heraf skal en stor del placeres til havs.

Interessen for de tyske havområder er stor. Ifølge Spiegel er der indgivet 86 ansøgninger om at få lov at bygge havvindmølleparker i Nordsøen, hvoraf de 24 er imødekommet.

Til dato er dog kun omkring 100 MW havvind i sving på tysk territorium – men altså mange projekter undervejs. Hvilke fremgår af denne oversigt fra den tyske energistyrelses hjemmeside.



03. jan 2012 kl 08:01

Thomas Gade

Grøn olie

"må operatøren RWE bruge sort dieselolie"
Arh, man kan jo også bruge grøn diesel (raps-olie mv.) for at holde lejerne driftsklare. Lidt dyrere, og selvom det er symbolsk er det trods alt bedre end en sort plet på miljøregnskabet.

Mon ikke der er tale om at dieselmotoren kun skal bruges til at spændingssætte generatoren så vinden kan dreje vingerne.

Vanskelighederne kan måske gøre Cobra-kablet mellem Holland og Danmark mere forberedt for at koble tyske havparker på sig sådan som det er hensigten : http://www.energinet.dk/DA/ANL...aspx


03. jan 2012 kl 08:41

David Christensen

Sam-hjælp

Kunne man ikke bare lade den ene halvdel af møllerne generere strøm til den anden halvdel?


03. jan 2012 kl 09:19

Thomas Balsløv

Oh, the irony...!

Fossile brændstoffer der skal holde gang i vindmøller...
Det må være årets vittighed :o)


03. jan 2012 kl 09:57

Christian Islev-Andresen

Idling burde kunne gøre det...

Mht. at holde de mekaniske dele kørende kunne man måske lade møllerne idle i vinden ved at pitche vingerne lidt ind i vinden ?
Selvfølgelig skal der strøm til styringerne, dette kunne nok løses med mindre generatorer.


03. jan 2012 kl 10:02

Søren Hermansen

Ren bedrag -- undskyld politik

Det var dog den mest groteske, absurte og forvrøvlede udmelding om, at man er nød til at brænde diesel af for at holde møllerne i gang!
Jeg er godt nok ikke expert i vindmøller, men den omgang gelematias, må da begrundes i politik og et forsøg på at få skabt motivation, der hvor man sidder på pengekassen, så det nødvendige kabel kan komme i havet i en fart!


03. jan 2012 kl 10:14

Rasmus Hjul

Re: Oh, the irony...!

Fossile brændstoffer der skal holde gang i vindmøller...

Det må være årets vittighed :o)

Sådan har det nu hele tiden været.


03. jan 2012 kl 11:27

Michael Hartvig

...

Hvorfor lader de ikke bare møllerne snurre i vinden, og lader dem koge noget havvand e.lign. som belastning. Batterier eller mindre generatorer kunne vel leverer energi til selve styringen?


03. jan 2012 kl 12:25

Peter Huber

Ein Witz

Når man kigger ind på hjemmesiden af Bundesnetzagentur, så søger de ingen ingeniører, men jurister.
Og RWE ønsker primært bedre økonomiske forhold.

Man kan vel ikke sætte politikere mere under press end ved at lade dieseldrevne vindmøller producerer lidt "PR vind".


03. jan 2012 kl 13:11

Frithiof Andreas Jensen

Re: ...

Fordi det er indviklet: Converteren, der tilpasser møllens variable spænding og frekvens til nettet's faste ditto, skal have en netværksreference. Effekten reguleres ved at justere fasevinklen mellem møllen og nettet, frekvens og spænding defineres af nettet.

For at møllerne kan snurre rundt skal man både etablere et lokalt elnet og en belastning som man kan dumpe varierende MW ned i uden at fase/spænding varierer så meget at converteren bliver forvirret. Det er ikke trivielt.

Det er nemmere blot at lade møllerne "idle" med spænding på styresystemet, så sparer man også levetid indtil man kan tænde dem for alvor.


03. jan 2012 kl 13:53

Erik Bruus

Større generatorer!!!

Der må større generatorer til, helst nogle på flere MW. Så kan møllen blive motioneret ved fuld last, dog som ventilator. Så kan den blæse ind på land, (det giver dog blæsevejr), men så kan de andre møller tappe vinden og lave strøm igen. Dieselos på havet, ren strøm på land. Det må da være en Vind, Vind, situation. ;-). Beklager jeg kunne ikke lade være. mvh, Erik.


03. jan 2012 kl 17:26

Hans Henrik Hansen

Re: Ein Witz


Man kan vel ikke sætte politikere mere under press end ved at lade dieseldrevne vindmøller producerer lidt "PR vind"

- var der ikke også en motordreven vejrmölle (eller to?) opstillet ved Bella Centeret under COP15? Tyskerne kunne måske få et par staldtips fra arrangørerne?? :)


03. jan 2012 kl 17:58

Søren Lund

7.600 MW i 2020 ???

Sidste forår annoncerede regeringen således, at man regner med at have installeret 7.600 MW vindkraft i 2020 og 26.000 MW i 2030, og heraf skal en stor del placeres til havs.

Hallo! Tyskland har allerede med udgangen af 2010 installeret 27.200 MW vindkraft.

Mon ikke der er tale om en journalistisk vildfarelse, med mindre det er planen at der skal pilles næsten 20.000 MW ned inden 2020, for at få ovenstående tal til at passe ?

Der er nok snarere tale om deres faktiske planer om opstilling af havvindmøller, og ingen tvivl om at "en stor del" af disse, vil blive placeret til havs! ;-)


03. jan 2012 kl 18:33

Allan Olesen

Der var forklaringen!

Jeg har i mange år hævdet, at det er begyndt at blæse mere, efter vi har fået så mange møller opstillet. Nu har vi forklaringen.


03. jan 2012 kl 19:46

Niels Danielsen

Re: Ren bedrag -- undskyld politik

Det er velkendt at vindmøller ikke har godt af at stå uden strøm i længere tid af forskellige årsager.
Det største problem er hvis møllen er forsynet med en ’fail safe’ parkerings bremse, hvilket på nogle møller betyder at bremsen bliver lagt når der ikke længere er strøm på styringen, eller hydrauliktryk.
Det at bremsen er aktiveret i længere tid giver stilstands mærker i gearet og hoved lejerne.
For at kunne løsne bremsen skal styringen og hydraulik systemet aktiveres.

Alt afhængigt af designet af gear olie systemet kan det også være nødvendigt at køre med gear olie konditionerings systemet i korte perioder.

Offshore møller er indvendigt malet eller galvaniseret iht. Offshore specifikationer, men det vil være godt for de elektriske dele hvis der var lidt varme på for at forhindre kondensering.
Selv om skabe er IP6X kan der komme kondens hvis der ikke bliver afsat effekt over en længere periode. Selv om print er lakeret så har effekt elektronik, kobber skinner etc. ikke godt af længere perioder med kondens.

Det er også bedst for møllen hvis den peger op i vinden, hvilket betyder at krøjesystemet skal være aktiv.

Regn med et forbrug på 1kW til styring, og et auxiliary peak forbrug når møllen ikke producere strøm på 100kW når krøjning, hydraulik, og varme er aktiv.


04. jan 2012 kl 17:01

Jørgen Sørensen

Re: Ein Witz

Når man kigger ind på hjemmesiden af Bundesnetzagentur, så søger de ingen ingeniører, men jurister.


Det er vel heller ikke forkert, det er Bundesnetzargenturs opgave at skaffe retslige rammebetingelser for udbygning af nettet, mens det er netselskabernes opgave at bygge kabelanlæggene.


04. jan 2012 kl 17:18

Jan Heisterberg

Indviklet ?

Fordi det er indviklet: Converteren, der tilpasser møllens variable spænding og frekvens til nettet's faste ditto, skal have en netværksreference. Effekten reguleres ved at justere fasevinklen mellem møllen og nettet, frekvens og spænding defineres af nettet. .

Det lyder utroværdigt !

Hvor svært kan det være at skaffe en "netværksreference" ?
Det kan vel klares med en felttelefon, eller måske noget mere moderne ?

Muligvis er det bedst at blive af med den genererede effekt (i modsætning til ideling), men hvad mon mindste-effekten skal være ?
Det er jo ikke højteknologi at lave en varmeveksler (dypkoger).


Der cirkulerer mange ammestuehistorier i stærkstrømskredse om "hvor svært det er". Det ville pynte hvis de istedet (for år tilbage) havde koncentreret sig om at opfinde løsninger - istedt med at argumentere for centralisering og STORE kraftværker.
Fortæl hvordan - istedt for hvorfor ikke .....

Når 6 kW husstandsmølle kan kobles til nettet med en lille box, så kan en stor vindmølle nok også klares med en stor box.


04. jan 2012 kl 20:41

Niels Danielsen

Re: Indviklet ?


Det lyder utroværdigt !
Hvor svært kan det være at skaffe en "netværksreference" ?

Jeg ved ikke helt hvad status er på den pågældende Tyske offshore park.
Men der er sandsynligvis elektrisk og kommunikations net mellem møllerne og en offshore sub-station.
De diesel genset der er nævnt i artiklen er sandsynligvis på denne substation.

Møllerne er ikke lavet til at black starte, de kræver en effekt på 20 – 300 kW i en periode på 5 min (hvis den er varm) til nogle timer (hvis den er kold) for at starte.
Den effekt skal komme et sted fra. (F.eks. diesel generator)

Hvis man elles kan få startet alle systemerne i møllen op, så tror jeg faktisk at det vil være muligt at black-starte vha. software ændringer hvis den har full-scale converter.
Hvis der kun er én generator der skal generere effekt på et isoleret net så er netværksreferencen ligegyldigt, Grid-PLL’en skal bare låses til 314 rad/s.
Grid side converteren skal bare genere nominel spænding.

Maskin side converteren styres således at DC link spændinger er korrekt ved at regulerer lasten af generatoren.

Og reguleringen af pitchen skal holde omdrejnings tallet af rotoren inden for en passende tip speed ratio.
Problemet er hvis vinden pludselig er for lav til forbruget, eller forbruget overstiger nominel generator effekt, så kollapser det hele.

Hvis flere mølle convertere skal arbejde sammen om at generere på et net med kraftigt varierende forbrug, og ingen enerti så kræver det hurtige realtids regulerings sløjfer der synkronisere konverterne sammen.

NB Jeg er ikke en ekspert i frekvens omformere, det er 15 år siden jeg har arbejdet lidt med det.


04. jan 2012 kl 21:52

Benny Olsen

Re: 7.600 MW i 2020 ???

Hallo! Tyskland har allerede med udgangen af 2010 installeret 27.200 MW vindkraft.

Nemlig, men det er vindkraft, ikke havmølle vindkraft, artiklens forfatter er ikke ene om at blande vindkraft og havmølle vindkraft sammen.

Link til vindkraften ved udgangen af 2010, se map side 4.
http://www.ewea.org/fileadmin/....pdf

Link til tabel for havmølle vindkraft projekter, ultimo Nov.2011.
http://www.ewea.org/fileadmin/....jpg


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk