To naboer i Ribe, en radiator- og konvektorfabrik med 5,5 tønder land ledigt tag og et vandrehjem, vil gerne slå sig sammen om et 10.000 kvm stort solenergianlæg.

Men de kan ikke få økonomi i anlægget, fordi den såkaldte nettomålerordning for solceller kun gælder for små anlæg op til 6 kW.

Denne og andre barrierer vil virksomhederne gerne have lempet, så de kan samarbejde om et kollektivt el-system i form af et solcelleanlæg.

Adm. dir. Michael Boel Olesen, Ribe Jernindustri A/S, og direktør Jens Philipsen, Danhostel Ribe, opsøgte på ny energiudvalget 15. december for at forklare, at salg af elektricitet over matrikelskellet fra maskinfabrikken til vandrehjemmet ville spare udbygning af distributionsnet og derved optimere energisystemet.

Virksomheder skal med
Virksomhederne ønsker, at det kommende energiforlig (forhandlingerne op til det begynder atter for alvor i næste uge) indtænker, at virksomheder kan deltage i solcelleprojekter frem for kun enkelthusstande.

»Vi vil gerne have solceller og forsyne en del af området med grøn energi, men med de nuværende regler er det ikke rentabelt, hvis flere parter og erhvervsvirksomheder er indblandet,« siger Michael Boel Olesen.

Kort sagt kunne vandrehjemmet aftage den strøm, som den varmeteknologiske fabrik ikke bruger efter fyraften, forklarer vandrehjemmets direktør, Jens Philipsen:

»Statens tab i afgifter på cirka en million kroner om året vindes ved at skabe 10 nye arbejdspladser, så staten tjener egentlig på det,« siger han og peger på, at det netto vil give staten en gevinst på samme beløb, idet en arbejdsplads sættes til at bidrage med 200.000 kroner.

Projektet til 22,5 mio. kr. er på 10.000 kvm solpaneler, hvor 80 procent er solceller og 20 procent er solfangere, der kan levere en tredjedel af Ribe Jernindustris energiforbrug.

Projektet lægges op som et pilotprojekt, hvor den lokale transformerstation indgår. Både Syddansk og Aalborg universiteter vil gerne gå ind og lave test på et sådant storskala-anlæg, oplyser Michael Boel Olesen.

Vi bør regne på det
Energipolitisk ordfører for Venstre Lars Christian Lilleholt forklarer, at grænsen er sat ved 6 kW, fordi nettomålerordningen er en temmelig gunstig ordning, som ikke er gratis for staten, og som nogen jo skal betale for:

»Men vi er klar til få regnet på omkostningerne for staten ved at flytte grænsen opad. Når vi skal gøre os fri af de fossile brændsler, kan vi ikke nøjes med vindmøller og biomasse alene, og her er solcellerne et vigtigt element. Ikke mindst fordi de producerer på andre tidspunkter end vindenergien,« siger han til ing.dk.

Lars Christian Lilleholt vil nu opfordre klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) til at få regnet på konsekvenserne ved at udvide nettomålerordningen i forbindelse med de igangværende forhandlinger om et nyt energiforlig.

Nettomålerordningen – der kun gælder for private og for ikke erhvervsmæssige institutioner – tillader solcelle-ejere at modregne elproduktionen fra solcellerne i husholdningens elforbrug på årsbasis.

Det betyder i realiteten en betaling pr. kWh solcellestrøm på omkring to kroner. Beløbet indeholder strømpris plus afgifter og moms, som staten således går glip af.