Der vil ske flere og alvorligere atomulykker end branden i julen på den russiske atomdrevne ubåd Jekaterinburg, mener lederen af det norske Barenssekretariatet, Rune Rafaelsen.

Og det er et problem, for det norske Statens Strålevern og de nordnorske myndigheder er ikke tilstrækkeligt forberedt på alvorlige atomulykker. Det er en af erfaringerne efter branden på Jekaterinburg på et værft uden for Murmansk i torsdags.

Samtidig kritiserer det norske udenrigsministerium russerne for ikke at varsle branden.

»Vi havde meget gerne set, at russerne selv havde taget kontakt og informeret om det, der skete,« siger statssekretær Erik Lahnstein til den norske radio, NRK.

Der er rent faktisk en varslingsaftale mellem de to lande, men russerne mente ikke, at branden ville få en skadelig effekt i Norge.
Derfor arbejder Statens Strålevern på at få sænket varslingstærsklen.

Kritikken skal ses på baggrund af, at det østlige Finnmark med sit naboskab til Kolahalvøen befinder sig tæt på verdens største koncentration af atomubåde og -våben.

Andrejevabugten ligger 55 kilometer fra den norske grænse. Der er ifølge Rune Rafaelsen lagret højradioaktivt atombrændsel fra mere end 100 russiske ubåde samt store mængder flydende radioaktivt affald. Kola-atomkraftværket i Poljarnyj Zori kører med 36 og 34 år gamle reaktorer.

Sværere end julestormen
Men det norske beredskab er for dårligt i tilfælde af atomulykker på Kola, og det bør styrkes, siger Rune Rafaelsen til det norske nyhedsbureau, NTB.

»Der kommer til at ske alvorligere ulykker i fremtiden end den, der skete i torsdags. Så skal der være et beredskab, der kan håndtere en situation med masseflugt til Sverige og Finland,« siger Rune Rafaelsen, der begrunder sin kritik med det dårlige beredskab, da Vestlandet blev ramt af julestormen.

»En atomulykke nær Finnmark bliver langt sværere at håndtere,« advarer Rune Rafaelsen, som også kritiserer den manglende russiske varsling, når Norge netop har betalt russerne 1,5 milliarder kroner i ’atomsikkerhedsinitiativer’.

Adskillige alvorlige værftsbrande
Jekaterinburg, der er en af Ruslands fire strategiske atomubåde og som blev bygget i 1984, var under reparation i tørdok på værft, da ilden brød ud.

Barentssekretariatets netavis Barents Observer henviser til en række alvorlige brande på russiske atomdrevne fartøjer de seneste år.

For to uger siden døde to af mandskabet på atomisbryderen Vaigasj fra Murmansk, da den brød i brand til havs.

I februar 2010 brød den delvist ophuggede atomubåd Bars i brand, mens den lå til kaj ved marineværftet i Severodvinsk.

Samme sted brændte atomubåden Kazan, der også skulle hugges op, i oktober 2009.

Og samme sted gik der i marts 2009 ild i atomubåden Orenburg.

Den mest alvorlige brand skete ud for Bjørnøya i april 1989, da atomubåden Komsomolets brændte og sank. 41 mand om bord omkom.
»Det er ingen grund til at tro, at niveauet er blevet bedre. Derfor skal beredskabet være i orden,« siger Rune Rafaelsen til NTB.