Hvad så med light-produkterne der er rene kemikaliebomber?
Citat:
Aspartam – et kemisk våben
Før i tiden stod aspartam på Pentagons liste over kemiske våben. I dag er det en integreret del af vores moderne kost.
Under kommercielle dæknavne, som Nutrasweet og Canderel, findes aspartam i mere end 5000 forskellige fødevarer som for eksempel light sodavand, tyggegummi, sødemidler, slanke og diabetikerkost, morgenmadsprodukter, marmelade, slik, vitaminpiller, håndkøbsmedicin samt receptpligtige præparater.
Alene i Europa sælges der årligt 2000 tons af dette sødemiddel. Dette gør det sandsynligt at du og din familie er blandt de to tredjedele af den voksne befolkning og de 40 % af børn, som regelmæssigt indtager dette dødelige kunstige sødemiddel.
Aspartam er 200 gange sødere end sukker. Fordi det ikke indeholder kalorier, og fordi de ikke kender sandheden om aspartam og det faktum, at det kan fede i stedet for at slanke (mere om det senere), anses det af sundhedsbevidste forbrugere overalt i verden som et mirakelmiddel.
Uafhængige forskere mener imidlertid, at aspartam kan medføre en lang række foruroligende sygdomstilstande hos dig og din familie, blandt andet:
· Kræft
· Hovedpine
· Hukommelsestab
· Humørsvingninger
· Slagtilfælde
· Sklerose
· Parkinson's-lignende symptomer
· Svulster
· Dødsfald
Bekymringerne omkring aspartams giftighed betød, at US Food and Drug Administration (FDA) i otte år nægtede at godkende det og effektivt holdt det ude af markedet.
Dette var baseret på overvældende bevismateriale, frembragt af fremragende forskere, sagførere og forbrugergrupper, der vidste at aspartam medførte alvorlige skader på centralnervesystemet og medførte cancer hos forsøgsdyr.
Faktisk mente 3 ud af 5 forskere i FDA, at aspartam skulle forbydes. De, der mente, at aspartam skulle forbydes, blev udskiftet med mere ”aspartamvenlige” forskere. Til sidst vandt politisk magt og PENGE over de videnskabelige beviser, og aspartam blev godkendt til levnedsmidler i 1981.
Dette var kort tid efter, at fabrikanten af aspartam GD Searle ansatte Donald Rumsfeld som ny topchef. Rumsfeld brugte sin politiske magt i Washington til at påvirke FDA’s beslutning (dette har siden resulteret i et $350 millioners sagsanlæg mod den tidligere forsvarsminister og hans kumpaner!)
FDA’s kovending åbnede sluserne for massegodkendelser fra mere end 70 af verdens regulerende myndigheder, men som dette sødemiddels usædvanlige historie viser, er dette frikort, udstedt af de myndigheder, hvis job det er at passe på os, ikke det papir værd, det er trykt på.
Fakta er, at aspartam tegner sig for 75 % af ALLE negative reaktioner, som indberettes til FDA!
Aspartams giftige indhold
Aspartam består af tre kemikalier: aminosyrerne aspartamsyre, phenylanalin og methanol. Det kemiske bånd, der holder disse kemikalier sammen, er relativt svagt. Resultatet er, at aspartam nemt nedbrydes til sine bestanddele under forskellige omstændigheder:
I flydende varer; under længere opbevaring; når det udsættes for varmegrader over 30° celsius, og når DU indtager det. Disse bestanddele nedbrydes yderligere til andre giftige biprodukter, nemlig formaldehyd, myresyre og aspartylphenylalanin diketopiperazin (DKP).
Ifølge neurologer er effekten af aspartams bestandele på hjernens funktion det centrale for dets kendte bivirkninger.
Aspartam er en såkaldt ’excitotoksin’ – en neurotransmitter, som gør, at hjerneceller kan kommunikere. Kemikalierne i aspartam kan medføre, at dine hjerneceller bliver så overgearede, at de udbrænder sig selv og dør.
Hver enkelt af aspartams hovedingredienser er en velkendt neurotoksin i stand til at frembringe en enestående række af ubehagelige bivirkninger:
1. Phenylalanin
Den essentielle aminosyre phenylanalin udgør 50 procent af aspartam. Hos folk med den genetiske forstyrrelse phenylketonuria (PKU) kan leveren ikke omsætte phenylanalin, som så lagres i væv og blod.
Kronisk forhøjede værdier af phenylanalin og nogle af dets biprodukter kan medføre alvorlige neurologiske problemer, hvilket er årsagen til at aspartamholdige produkter skal have en advarsel til folk, som lider af PKU.
Men følsomhed overfor aspartam er ikke begrænset til folk, der lider af PKU. Der er beviser på, at indtag af aspartam, specielt sammen med kulhydrater, kan medføre forhøjede værdier af phenylanalin i hjernen selv blandt folk, der ikke lider af PKU.
Store mængder phenylanalin i hjernen kan sænke mængden af serotonin, som kontrollerer humøret, og gøre depressioner både alvorligere og mere sandsynlige. Ophobning af phenylanalin i hjernen kan også forværre skizofreni eller gøre folk mere modtagelige for slagtilfælde. Desuden kan et fald i serotonin medføre en stærk trang til kulhydrater. Dette forklarer delvist, hvorfor aspartam ikke er meget bevendt som slankemiddel.
2. DKP
DKP er et biprodukt af phenylanalin, som dannes når aspartamholdige væsker opbevares i længere tid. I dyreforsøg har det forårsaget hjernesvulster, polypper og ændringer i blodets indhold af kolesterol.
Før FDA godkendte aspartam, var mængden af DKP i vores kost stort set nul. Så man kan ikke acceptere påstandene om DKP’s sikkerhed som troværdige, indtil der er lavet langsigtede undersøgelser af ordentlig kvalitet. Sådanne undersøgelser er endnu ikke lavet.
3. Aspartamsyre
Aspartamsyre (også kaldet aspartat) er en ikke essentiel aminosyre, som udgør 40 procent af aspartam. I hjernen fungerer den som en neurotransmitter – varetager overførslen af informationer fra den ene hjernecelle (neuron) til den anden. Forsøg både med dyr og mennesker har vist en betydelig stigning i blodets indhold af aspartat efter indtagelse af aspartam i drikkevarer.
For meget aspartat i hjernen producerer frie radikaler, der er ustabile molekyler, som skader og dræber hjerneceller.
Mennesker er fem gange så følsomme over for aspartamsyre (det samme gælder glutaminsyre, som findes i mononatriumglutaminat/smagsforstærker – E621) som gnavere og tyve gange mere end aber, fordi vi ophober disse excitotoksiske aminosyrer i blodet i meget højere koncentrationer og i meget længere tid.
Aspartamsyre har en kumulativ skadelig effekt på det endokrine system og på reproduktionssytemet. Adskillige dyreforsøg har vist, at excitotoksiner kan gennemtrænge placentabarrieren og skade fostre.
Samtidig med at mængden af aspartamsyre i kroppen stiger, stiger også mængden af den vigtige neurotransmitter norepinephrin (også kaldet noradrenalin), et stresshormon, der påvirker de dele af hjernen, som kontrollerer opmærksomhed og impulsivitet.
For store mængder norepinephrin er sat i forbindelse med symptomer som angst, ophidselse og manisk adfærd.
4. Methanol
Methanol (træsprit) udgør ti procent af aspartam. Det er en livsfarlig gift, som frigøres fra aspartam, når temperatuen overstiger 30° celsius – for eksempel ved opbevaring eller inde i menneskets krop – DIN KROP.
EPA anser methanol for at være en 'kumulativ gift' på grund af den lave udskillelse når først det er blevet optaget, hvilket betyder, at selv små mængder aspartamholdige fødevarer kan ophobes i kroppen.
De mest kendte problemer ved methanolforgiftning er;
· Synsforstyrrelser
· Skader på retina og blindhed
· Hovedpine
· Svimmelhed
· Kvalme
· Mave-tarmproblemer
· Svaghed
· Hukommelsessvigt
· Følelsesløshed
· Strålende smerter i arme og ben
· Adfærdsforstyrrelser
EPA overvåger nøje, hvor meget methanol vi udsættes for, og tillader kun ganske små mængder i vore fødevarer og i miljøet. Den tilladte mængde i aspartam er syv gange højere, end den EPA tillader andre at anvende.
5. Formaldehyd
Den methanol, der absorberes af aspartam omdannes til formaldehyd i leveren. Formaldehyd er en nervegift og kendt som et kræftfremkaldende stof. Det forårsager skader på nethinden og på fostre, det forstyrrer kromosom-delingen og har vist sig at forårsage hudkræft i dyr.
Flere forsøg med mennesker har vist, at et vedvarende, lavt indtag af formaldehyd forårsager flere symptomer, bl.a.:
· Hovedpine
· Træthed
· Smerter i brystet
· Svimmelhed
· Kvalme
· Koncentrationsbesvær
· Slagtilfælde
6. Myresyre
Myresyre er en kumulativ gift, der opstår ved nedbrydningen af formaldehyd. Det koncentreres i hjernen, nyrerne, rygmarvsvæsker og andre organer og er meget giftigt for cellerne.
Myresyre medfører ophobning af syre i kropsvæsker, en tilstand kaldet acidosis. De små mængder myresyre fra methanol, absorberet fra aspartam, kan måske være farlige; der findes endnu ingen forsøg med mennesker eller pattedyr til at oplyse os om dette.
ER ASPARTAM SKYLD I KRÆFT?
Den respekterede italienske forsker Morando Soffritti fra Cesare Maltoni Cancer Research Centre konkluderede efter at have undersøgt rotter gennem otte år, at aspartam kan forårsage kræft.
Resultaterne, offentliggjort første gang i Juli 2005 og udgivet i USA i Marts 2006 i U.S. Department of Health's tidsskrift "Environmental Health Perspectives", modsiger tidligere undersøgelser finansieret af firmaet, der fremstiller sødemidlet G.D. Searle & Company, som forsikrer os om, at aspartam er uskadeligt for mennesker.
Soffrittis' resultater indikerer, at aspartam kan være kræftfremkaldende på mange måder selv ved daglig indtagelse af så lidt som 20 milligram per kilo kropsvægt. Dette er mindre end den mængde FDA maksimalt anbefaler (50 mg/kg kropsvægt) og EU (40 mg/kg).
Hans undersøgelser viste også for første gang, at aspartam øger forekomsten af ondartede svulster hos rotter. Hos hunner øges forekomsten af leukæmi og lymphona samt af kræftceller i pelvis og urethra. Hos hanner øges forekomsten af ondartede svulster i de peripherale nerver.
Hans undersøgelser bestrider også påstanden om, at aspartam kan hjælpe dig til vægttab.
GØR ASPARTAM DIG FED?
Har du nogensinde lagt mærke til, at de personer, som drikker flest light-drikke, ofte er de mest overvægtige? Hvordan kan det hænge sammen? For hvis de virkede efter hensigten, ville vi alle have mave som et vaskebræt.
Desuden findes der ikke en eneste langsigtet undersøgelse af sukkerfrie læskedrikke (baseret på kunstige sødemidler), som har vist, at de kan hjælpe folk med at tabe sig.
Faktisk er det lige modsat. Lige så snart du smager noget sødt på tungen, begynder kroppen at omdanne glukose i blodet til fedt, hvilket får blodsukkeret til at falde. Hvis det ’søde’, du indtager, ikke indeholder kulhydrater, vil du opleve lavt blodsukker og få trang til mad.
Resultatet er, at du kan finde på at spise hvad som helst, du kommer i nærheden af, uanset om det er sundt eller ej. De kunstige sødemidler i drikkevarer narrer din krop til at tro, at den får noget sødt, og når det søde så udebliver, får det dig til at spise hvad det skulle være. DETTE kan få dig til at lagre mere fedt!
TID TIL HANDLING
Historien om aspartam er historien om magt og penges sejr og triumf over videnskabens beviser. Den sætter spotlight på de ofte korrupte og useriøse retningslinier for godkendelse af tilsætningsstoffer.
Vi indtager tilsætningsstoffer dagligt, men deres godkendelse er ikke underlagt den samme videnskabelige grundighed som medicin, og i modsætning til at indtage medicin er der ikke noget krav om overvågning af de bivirkninger, som opstår, når først tilsætningsstofferne er i brug.
Godkendelsen involverer ikke, at man kigger på, hvad folk spiser i forvejen, og om det pågældende stof reagerer med andre stoffer. Den tager heller ikke hensyn til, om stoffet forstærker skader, der er forårsaget af andre aspekter af vores moderne livsstil (for eksempel neurologiske skader fra indtagelse af eller udsættelse for pesticider).
