I stedet for at blive ved med at kvetche om det her, hvad så med om du spurgte de relevante steder ?
Poul
Hvad syntes du om svaret fra Direktør Ib LArsen Energistyrelsen se
http://www.nhsoft.dk/work/FG22....pdf
PÅ skrivelse her :
Kære Direktør Ib Larsen.
Energistyrelsen og Energitilsynet er bla. sat i verden for at tilse at landets lovgivning i praksis udøves og overholdes (energiområdet)!
At energibranchen som et hele, og fjernvarmebranchen specielt er aldeles inkompetent, til at kombinere energisystemer, og se nye muligheder så ressourcerne udnyttes ordentlig og her i første række møllestrømmen, så fossilenergi virkelig udfasses. Disse forhold bevirker i praksis, et helt og holden utilstedeligt overforbrug af brændsler og hertil udbygning af ibrugtagning af energisystemer til så enorme milliardbeløb, som i store træk på ingen måde udnytter de ressourcer som er til rådighed ordentlig. Dette kan Energistyrelsen og navnlig Energitilsynet ikke umiddelbart klandres for.
Ved hæft: Oplæg til omlægning af Regionen Randers, Hammel, Hinnerup til Varmepumpedrift sammen med meget effektivt halmkraftværk.
Vedhæft: Viborg kraftværk ombygget til Halm og termisk varmelager.
Det forholder sig sådant at kollektive varmesystemer gør brug af nogle helt specifikke forholdstal omkring miljøbelastning (co2), som ligger til grund for den endelige godkendelse af et projekt, som afspejles i denne tabel for en fjernvarmeudstykning i Odense se
http://nhsoft.dk/Coppermine142...ze=1
Hvis man i et kollektiv varmesystem bruger strøm feks varmepumper ude i en bydel til forsyning af 2-500 husstande via det nuværende fjernvarmenet, så miljøbelaster denne varmeproduktion forholdsvist meget, fordi der bruges strøm, og det ifølge de opgørelsesmetoder, som ligger til grund for kommunalbestyrelsers godkendelse af et kollektivt energiprojekt. Også selv om der via lavtemperaturdistribution til varmepumpens energioptagelse, er lavet tiltag, så el-forbruget er absolut minimalt, og herunder at møllestrømmen faktuelt vægtes omkring varmepumpens el-forbrug. Herunder at det samlede brændselsforbrug i praksis er negativt i forhold til de nuværende kraftvarmesystemer, fordi de produktionsenheder som yder strømmen får langt mere brugbar strøm ud af brændslerne fordi disse kraftværker ikke er afhængig af at skulle yde fjernvarme, så de dels yder mere strøm men vigtigst at de kun yder strøm når der er brug for denne.
Hvis derimod: Når H C Ørsted og Svanemøllen omsætter 2,7 Twh gas i 2009, hvor stort set hele gassens energi omsættes til fjernvarme til København, så miljøbelaster fjernvarmeenergen fra naturgassen stort set ikke, selv om gassen kun har ydet 18 % strøm, hvor et effektivt moderne gaskraftværk kan yde 60 % strøm.
Det må jo i bund og grund være en politisk beslutning, at det skal være sådan.
Men!
At man i Kjellerup, Silkeborg og Viborg, nu bruger i nærheden 2 mia til geotermi, affaldsforbrænding og en fjernvarmeledning mellem byerne. Alene 300 mio til en fjernvarmeledning mellem Viborg og Silkeborg, det er man selvfølge i sin fulde ret til..
At ledelsen i EnergiViborg ikke ønsker at igangsætte et projekt omkring halm og det termiske varmelager og bruge 100.000 kr til DTU for at undersøge den faktuelle udformning af systemet og at Silkeborg og Kjellerup Fjernvarme ikke ønsker at optage en brøkdel af spildenergien på Silkeborg kraftværk se Link og overfører denne energi i lunkent vand til store Sabroe ammoniakvarmepumper i Kjellerup, som forbruger et absolut minimalt strømforbruget og koster en brøkdel af det man nu har igangsat, så er det 100 % ledelsen ved værkerne og deres afgørelse og det er de i deres fulde ret til.
Det fjernvarmeværkerne som typisk er aktieselskaber, derimod ikke kan tage som en selvfølge, er at de skal have ret til at levere energi til et fjernvarmenet under varmeforsyningsloven.
Det de heller ikke syntes at være helt klar over, er at de skal leve op til projektbekendtgørelsen, om at flere projekter skal undersøges inden et projekt godkendes af kommunalbestyrelse, og navnlig at det bedste projekt skal vælges, og det er nødvendigvis ikke varmt vand som produceres et centralt sted (fjernvarmeværket) ved typisk at 'brænde noget af'. Det kan lige så godt være individuelle varmepumper i boligen, som modtager lavtemperatur energi fra industriens spild, eller store centrale varmepumper, som forsyner fjernvarmenet for bydele, og som modtager lavtemperaturenergi fra en meget effektiv el-produktion eller industrien. Herefter er både det samlede energiregnskab, samfundsøkonomien og brugerøkonomien er den bedste sammenholdt med de projekter man typisk vælger...
I den praktiske verden, er det langt overvejende sådan, at ledelsen for byernes fjernvarme ikke vil modtage spildvarme fra Industrierne, eller tilbyder en betaling, som er så lille at industrien afstår fra at afsætte varmen til byernes fjernvarmenet.
Den substitutionspris værkerne udregner (hvad de langt fra gør i praksis), som skal ligge til grund for vurdering af om en ekstern leverandør, skal have adgang til fjernvarmenettet, den er stort set altid fordrejet i værkernes favør, så en industri typisk ikke får adgang til fjernvarmenettet!
NU er der ikke helt nogen helt klar konsekvens forbundet mellem varmeforsyningsloven, projektbekendtgørelsen og endelig tilslutningsbekendtgørelsen.
Men! Kollektiv varmeforsyning via et fjernvarmenet som i den praktiske verden er et monopol for en by, det må i forlængelse af Energitilsynets praktiske afgørelser, og varmeforsyningsloven kunne tolkes som:
1. En ekstern leverandør af fjernvarme til en bys fjernvarmenet, skal kunne levere til den såkaldte substitutionspris. Hvor substitutionsprisen skal være reel og både indeholde reduktioner af lønudgifter, vedligehold, brændselsindkøb feks på det kommunale varmeværk, når varmeproduktionen reduceres på det kommunale værk eller det varmeværk som varetager hoveddelen af forsyningen.
2. Hvis en ekstern leverandør kan garantere, at han kan levere varme (hele året med den nødvendige temperaturkrav) til en lavere pris end det nuværende varmeværket, så må det kommunale eller nuværende varmeværk vige og enten lukke eller reducere produktionen, og det er jo netop et resultat af at man ikke har overholdt projektbekendtgørelsen og netop fundet det bedste projekt. Med mindre det er et andelsselskab, hvor brugerne har forpligtet sig til at aftage varme fra det fælles anlæg via indskud og underskift, hvorimod alm varmebrugere som via tilslutningspligt og et alm købeforhold køber varme via fjernvarmenettet, skal sikres den billigste varme under varmeforsyningsloven.
Og det betyder i henhold til lovgivningen: Når man i praksis ikke overholder projektbekendtgørelsen ved landets offentlige fjernvarmenet, om at undersøge flere projekter og vælge de bedste projekter. I forlængelse af dette, da der faktuelt er langt billigere og miljømæssig langt bedre projekter, så må konsekvensen være, at man må lukke de kommunale eller nuværende varmeværker og de må gå konkurs, fordi man ikke har efterlevet landets lovgivning.
Eller når fjernvarmeledelser i Dronninglund, Randers Viborg mf. har brugt flere milliarder på fjernvarmeprojekter ved geotermi, solvarme, affaldsforbrænding, biomasseanlæg osv og varmesystemer i det hele taget, som afsætter varme, som er alt for bekostelig og når varmepumpeprojekter ved effektive kraftværker og møllestrøm og spildvarme fra industrien, kan levere varmen 100 % co2 neutral og langt billigere og i øvrigt få langt mere brugbar energi (strøm) ud af de omsatte ressourcer. JA! Så må disse kommunal-godkendte projekter gå konkurs og samfundet har tabt mange mange milliarder, netop fordi man har ikke efterlevet landets lovgivning...
Varmepumpesystemer som modtager lavtemperaturenergi og virker i boligen eller for flere i fjernvarmenettet kan både betale afgift til den strøm som omsættes og evt afgift til spildvarme..
Mvh Nhsoft v/Niels Hansen
22
