To forskere fra Københavns Universitet har netop færdiggjort et dybdegående litteratur-review af, hvad der internationalt er publiceret omkring effekter og bivirkningerne af ADHD-medicin hos børn op til 18 år.

De hæfter sig ved, at stort set ingen af studierne har varet længere end fire uger.

»Studierne er af meget kort varighed, to til fire uger. Men dem, der skal tage medicinen, skal gøre det i flere år, og det vil sige, at man ikke ved noget om, hvilke langtidsvirkninger af medicinen de kan opleve,« siger professor Ebba Holme Hansen fra Institut for Farmakologi og Farmakoterapi ved Københavns Universitet.

Der findes dog nogle ganske få studier af længere varighed, men her er typisk mellem halvdelen og to tredjedele af forsøgspersonerne faldet fra undervejs på grund af bivirkninger.

Man ved fra andre lægemidler, at der dukker bivirkninger op, efter man har taget den i anvendelse, og tusindvis af mennesker har brugt den i tro på, at den ikke har alvorlige og kritiske bivirkninger. Gennem de seneste ti år er forbruget af ADHD-medicin steget med 1.400 procent, og det forstærker problemet, mener Ebba Holme Hansen.

»Jeg synes, det er problematisk, at forbruget af medicinen nærmest eksploderer, uden at man kender langtidsvirkningerne af den,« siger Ebba Holme Hansen.

Hun forventer, at der for eksempel vil være store problemer med afhængighed og misbrug af ADHD-præparaterne, fordi det blandt andet er amfetamin og amfetaminlignende stoffer, de indeholder. Men det er ikke undersøgt i de kliniske afprøvninger.

Man ved desuden, at medicin kan påvirke børns psykiske, læringsmæssige og fysiske udvikling, og at der, så længe børns organer ikke er fuldt udviklede, kan ske varige påvirkninger af dem, som kan skade dem i voksenalderen. Og det får forskerne til at efterlyse flere og længere studier af medicinens bivirkninger.

»Jeg synes, der er et stort behov for at få udbygget den viden, der er om bivirkninger af ADHD-medicin, specielt med undersøgelser af længere varighed. Man bør lave studier, hvor man følger de børn, der får ordineret medicinen, gennem flere år, for at se, hvad det betyder for deres udvikling,« siger Ebba Holme Hansen.

Uklare bivirkninger
Men det er ikke kun langtidsvirkningerne af medicinen, der ikke er overblik over. Spredningen af registrerede bivirkninger i studierne er også meget stor, selvom forsøgene ligner hinanden med samme lægemiddelstoffer, forsøgsopstillinger og patienttyper.

»Det fortæller mig, at pålideligheden af studierne med hensyn til bivirkningsundersøgelse er meget lille. Hvis man tager det samme lægemiddel og afprøver på samme type af patient, og man så finder ud af, at der er forskellige bivirkninger med meget stor spredning, så er der noget, der tyder på, at studierne er tilrettelagt sådan, at de ikke kan identificere bivirkninger ordentligt,« siger Ebba Holme Hansen.

Hun mener, at forklaringen på det dårlige overblik over bivirkningerne skal findes i, at studierne er betalt af dem, der producerer medicinen, som er interesserede i at se på virkninger af medicinen og ikke er specielt interesseret i at undersøge virkningerne gennem længere tid eller afdække alle bivirkninger.

»Det gør, at der er nogle bivirkninger, som er almindelige, og som man har registreret, mens dem, som man ikke forventer og ikke har registreret, får man måske slet ikke øje på. Det betyder, at der kan være flere bivirkninger, som vi slet ikke ved noget om, og vi ved heller ikke, hvorvidt de bivirkninger så kan være alvorlige,« siger Ebba Holme Hansen.

De typiske bivirkninger af ADHD-medicin er hovedpine, nedsat appetit og vægttab og smerter i maveregionen. Derudover oplever forbrugere af medicinen også kvalme, svimmelhed og søvnproblemer.