Disse to, meget simple regler og tiltag...
Kraften i vind svarer til vindhastigheden i tredie og det er problemet i en nøddeskal.
Ang. priser, så kan du finde en masse på nettet. Offshore koster nok cirka 2-3 gange så meget som onshore, og kapacitetsfaktoren er nok tættere på et par og fyrre procent for offshore og omkring de 30 for en fornuftigt placeret onshore.
Ud over omkostninger til selve parkerne, så skal der også betales for nettilslutning, backupkraft ...
Vh Troels
Ja, det er netop sagens kerne, at propellens dimension og vindens intensitet på den pågældende placering af møller, er helt bestemmende for, hvor meget EL der kan komme ud af de installerede MW på møllerne.
I 1. halvår af 2011 producerede hver MW installeret på havet i Danmark omkring 1,75 gange så meget EL per installeret MW som landmøllerne. Det viser produktionsstatistikken.
Tendensen er desværre, at de nyere store vindmøller i de nyeste vindmølleparker på landjorden meget ofte ikke kommer op på mere end 20 til 25% i kapacitetsbelægning. Vindmøllerne på 2 MW og opefter har foruden dette problem også problemer med støjgener. Vestas meddelte miljøministeren i 2011, at såfremt en grænseværdi på 20 dBa lavfrekvent støj indendørs bliver indført, vil man få vanskeligheder med at opstille de mest økonomiske store vindmøller på omkring de 3 MW op på landjorden. Grænseværdien er nu indført. Hvis man fremover vil opstille de store vindmøller på landjorden vil man latså blive nødt til at neddrosle dem meget i støjen. Det sænker møllernes kapacitetsbelægningen meget. Med skrappere støjregler, vil kapacitetsbelægningen alt andet lige blive noget lavere på de store landbaserede vindmøller. Hvor en 3MW mølle ville opnå 25% med de tidligere støjregler, vil den måske kun kunne opnå 18 til 20% som neddroslet (støjdæmpet) 3MW-mølle under den nye støjbekendtgørelse.
Mølleindustrien skælder de nye støjregler ud for at være for skrappe. De får således konsekvenser. Måske har det været således indtil nu, at de 2 og 3 MW møller på landjorden, som kun opnår 20 til 25% kapacitetsbelægning faktisk er støjdæmpede (neddroslede) for at beskytte naboerne mod støj efter de gamle regler. De går i fuld last ved høj vind, men ikke ved 6 m/s og 8 m/s, hvor støjreglerne gælder. Det betyder, at støjreglerne indtil nu har medvirket til at de seneste vindmølleparker på landjorden faktisk ikke kunne opstilles fornuftigt på landjorden og give over 30% kapacitetsbelægning. Dermed har støjdæmpningen på vindmøllerne medvirket til gøre det meget kostbart at indføre vindenergi. Med de nye strammere støjregler, bliver det nærmest umuligt at placere ret mange store vindmøller på landjorden. Det bliver vel næsten umuligt at komme ret meget over 20% kapacitetsbelægning med de nye regler, med mindre man sætter endnu mindre generator på de store landmøller. I stedet for 3,6, 3, 2,3, 2 og 1,8 MW, skal man måske ned på 1,0 eller 1,5 MW generator på disse mølletyper ev.t uden gear, så transmissionstab undgås, før der fremkommer et realistisk forhold mellem støj, kapacitetsbelægning og årlig produktion pr. installeret MW.
Tendensen er tydelig allerede. I Syddjurs kommune har 3 vindmølleopstillere forsøgt at skabe et flertal i kommunalbestyrelsen for 3 vindmølleparker gennem 2011. Først planlagde man med 3 gange 3 stk. 3MW møller, men i to af parkerne byggede planen på, at møllerne skulle neddrosles for overhovedet måske lige akkurat at kunne overholde støjgrænserne. Bland tre forskellige firmaer i vindmøllebranchen ville de to af dem således neddrosle 3MW møller på landjorden i den kommune og dermed planlægge en dårlig kapacitetsbelægning fra starten for at overholde de tidligere støjregler.
Disse planer kunne imidlertid ikke skabe flertal, hvorfor alle vindmølleplanerne i næste omgang blev ændret til 3 gange 3 stk 2 MW møller, som ikke skulle neddrosles. De planer blev ikke vedtaget i 2011, og nu kom de nye og skrappere støjregler pr. 1. januar.
Lige nu, har det ene af de tre firmaer set sig nødsaget til at fjerne en af de 3 stk. 2 MW møller. Tilsyneladende på grund af de strammere nye støjregler. Måske kommer et andet af firmaerne også til at skulle fjerne en mølle af de 3 eller støjdæmpe de 3 stk 2 MW møller.
I Syddjurs kommune førte støjreglerne til, at ønskerne om at installere 27 MW på landjorden i tre vindmølleparker med dårlig kapacitetsbelægning, nu foreløbig er blevet til et ønske om at installere 16 MW i 3 vindmølleparker, som stadigvæk er meget uønskede i lokalbefolkningen. Spørgsmålet er så, om kapacitetsbelægningen kommer højt nok op eller om de mindre møller er uøkonomiske, sådan som Vestas siger. Kapacitetsbelægningen skal jo op over mindst 40% for at møllerne ikke bliver uøkonomiske i det samlede EL-system. Havmøllerne ved Horns Rev er over 48%. Spørgsmålet er også, om det kan betale sig at genere en hel kommune så meget, med 3 vindmølleparker, blot for at opstille 16 MW, måske kun 14 MW. Befolkningen (naboerne) er slet ikke overbiviste om, at de nye støjregler rent faktisk beskytter dem særlig godt.
Fremtiden tegner endnu mere dyster for landmøllernes kapacitetsbelægning. Ved Tim i Vestjylland har man planlagt at rejse 12 stk 6 MW møller. Møllerne må således være den seneste teknologiinovation fra Siemens. Stedet er en af landets bedste vindplaceringer, men alligevel forventer man ikke, at møllerne vil kunne producere mere end 22% kapacitetsbelægning.
Din økonomiske betragtning overser, at jo mindre forskel der er mellem den nominelle kapacitet og den gennemsnitlige produktion, som er det produktionsmål møllerne er dimensioneret til, jo billigere bliver alle de nødvendige investeringer i transmission, backup kapacitet osv. Det kan godt være at møllen bliver lidt dyrere men de nødvendige investeringer i det resterende system bliver meget billigere end møllen bliver dyrere. Det er fejlagtigt at tro, at kun havmøller udløser en kostbar transmission. De 12 møller ved Tim på tilsammen 72 MW kræver et selvstændigt EL-overførselssystem med stor transformer osv., som skal være meget overdimensioneret fordi fuldlasten på 72 MW er meget stor i forhold til gennemsnitsproduktionen. Hvis de 72 MW var installeret på Horns Rev, ville søkablet og transformeren have samme dimension, men den samlede overførsel af EL ville jo være 48% af de 72MW i gennemsnit, mens den kun bliver på 22% på kabel og transformer fra de 72 MW i Tim.
Hvis vi fortsætter med landbaserede vindmøller, kan vi alligevel ikke finde plads til alle MW, den direkte omk. pr. kWh bliver den samme som på havet, men de møller, som vi står med, skaber store støjproblemer og de vil producere så meget EL når det blæser og de går i fuldlast på en gang, at vi bliver nødt til at slukke for møllerne når de kan producere bedst, selvom vi har dimensioneret resten af systemet til at tage imod strømmen eller også skal den kunne lagres eller sendes til udlandet. Men hvis der ikke er behov i udlandet, må vi slukke for møllerne, hvis ikke vi har batterier. Begge dele er unødvendige, sålænge man kan dimensionere hver installeret MW således, at den kan belægges med 50%. Det skal i hvert fald gælde for den gennemsnitlige vindmøllekapacitet i fremtiden.
Pointen er således meget klar. Måske koster det en smule mere pr. kWh produceret på vindmøller, at installere dem på havet (subsidiært gøre generatoren relativt mindre på land), men besparelsen i det resterende EL-system og energisystem vil langt overstige den marginal. Desuden er det usikkert om batterier vil blive udviklet i praksis eller om udlandet vil og kan aftage så stor overskudsproduktion.
Det er faktisk sådan, at i dag har vi to energisystemer, fordi vi har ca 20% El fra vindenergien. Det kræver både vindmøllerne og et helt system ved siden af vindmøllerne. Vindmøllerne sparer kun råstoffer og Co2, men ikke investeringer i dobbeltsystemer. Hvis vi skal nå målsætningen om 50% fra vindenergien kommer vi snart til at skulle investere i et tredje energisystem ved siden af de to andre, hvis vindmøllernes kapacitetsbelægning kun er ca 25% i gennemsnit. Vindmøllesystemet bliver i så fald på 4000 MW, hver gang det grundliggende system / behov er 1000 MW. Men fordi vindmøllesystemet bliver 4 gange så stort som grundsystemet for at nå 50% af grundsystemet, vil man få brug for at et tredje system til at tage overskudsproduktionen væk fra vinsystemet, når det peaker. Det betyder, at der skal etableres et tredje system på op til 2000 MW, hver gang grundssystemet er 1000 MW ved siden af vindmøllerne. Jeg påstår ikke, at batterier for eksempel ikke kan være en del af grundsystemet på linje med køb og salg til udlandet. Men behovet svinger også.
Da det ikke er muligt at opstille store vindmøller på landjorden og opstilling på havet har et væsentligt effektiviseringspotentiale, vil det let føre til, at hver kWh produceret på havmøller faktisk bliver billigere end tilsvarende på landjorden. Men med 50% kapacitetsbelægning vil man stort set kunne undgå at skulle investere i det 3. energisystem ved siden af det dobbelte system, som kræves ved brug af vindenergi. Landbaserede vindmøller er fortidens teknologi i Danmark. Det bliver meget kostbart på længere sigt og det vil skabe en usikker energiforsyning med risiko for at mere end halvdelen af møllerne skal slukkes når det blæser godt, for eksempel ved 9 og 10 m/s.
Selvom der regnes i runde tal, ændrer det ikke ved, at proportionerne er markante. Derfor er det bedre at anskueliggøre en rigtig analyse end ay gøre forkert anlagte beregninger meget nøjagtige. Nøjagtigheden rummer endda den risiko, at den får skær af stor troværdighed alene ved sin nøjagtighed. Det kan jo ikke afvises, at 6 MW møllerne ved Tim vil vise sig kun at nå op på 18% kapacitetsbelægning selvom de er regnet til 22%. Men det ændrer ikke markant på analysens resultat.
