/transport

Brand på russisk atomubåd 'under kontrol'

Pol.dk / Ritzau Flammer fra et stillads bredte sig sent torsdag aften til en russisk atomubåd, der lå i dok i Murmansk. Nordmænd frygter stråling.

Af Christian Østergaard, fredag 30. dec 2011 kl. 07:02

Ni personer er kommet til skade under en brand på en atomubåd, der ligger i dok på et russisk værft. Ingen er omkommet ved branden, oplyser de russiske myndigheder til nyhedsbureauet Reuters.

»Branden er lokaliseret og under kontrol«, sagde den russiske katastrofeminister, Sergej Sjojgu ifølge Ritzau i nat.

Hans udtalelse svarer dog ikke på, om der stadig er ild i ubåden. Tørdokken blev ellers sent torsdag aften fyld med vand for at slukke flammerne.

Branden skaber bekymring på den anden side af grænsen til Norge, der ligger ganske tæt på værftet i Murmansk.

»Vi har sendt folk til området, og vi måler konstant den radioaktive stråling«, siger Per Strand, afdelingsdirektør for beredskab og miljø ved Statens Stråleværn i Norge til Ritzau.

Den norske bekymring skyldes, at ubåden nu tager vand ind i mandskabets lokaler ombord, hvorfor nordmændene frygter, at der også kommer vand ind i reaktorrummet.

Branden ombord på ubåden spredte sig til ubådens skrog fra et træstillads, der blev brugt til reparation af ubåden.

Den brændte ubåd er af typen K-84 og blev bygget i 1984. Den kan rumme op mod 16 interkontinentale raketter.

Læs hele historien på Politikens netavis



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.