Europæiske lande vil genindvinde sjældne jordarter fra udtjent elektronik
Miljøstyrelsen vil gå med i front, når et nyt miljødirektiv ikke alene skal forbedre miljøet, men også øge Europas muligheder for at holde sig forsynet med sjældne jordarter, når Kina presser prisen i vejret.
Læs også
-
Millioner af sparepærer fyldt med kviksølv ryger lige i forbrændingen
-
Elektronikbranchen kræver erstatning for nedlagt elskrotordning
-
Elektronikbranche i flæsket på ministerudtalelser i Weee-sag
-
Pladesaks og røntgenstråler afslører ulovlige kemikalier i elektronik
Læs mere om
En lang række sjældne jordarter er nødvendig for produktion af elektronik, og 95 procent af disse jordarter findes i Kina. Derfor har de en uhyre store magt over de europæiske elektronikproducenter, men det håber Miljøstyrelsen nu, at et nyt Weee-direktiv vil afhjælpe.
EU-Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet blev kort før jul enige om retningslinjer i et nye direktiv, der skal sikre, at de europæiske lande indsamler langt mere elektronikaffald end tilfældet er i dag. Ikke alene vil det gavne miljøet, men måske også hjælpe til at modstå presset fra Kina, fortæller fuldmægtig Søren Freil, som har været Miljøstyrelsens ekspert i forhandlingerne i Bruxelles på vegne af Danmark.
»Vores fremtidige vækst i Europa vil bl.a. afhænge af, at vi har rådighed over disse sjældne jordarter. Vi genbruger dem ikke i dag, men fra dansk side vil vi gøre vores til, at vi begynder at gøre det, for det vurderer vi, bliver nødvendigt,« siger han.
Han fremhæver indium, palladium og tantalum, som nogle af de metaller, som en mobiltelefon kan byde på til genbrug, men som ikke bliver genanvendt i dag. I stedet har fokus i højere grad været på kobber og aluminium, hvor priserne har været højere.
Fordobling af kravene
I dag påbyder det europæiske Weee-direktiv, at landene indsamler mindst fire kg elektronikskrot pr. indbygger i hvert af landene. Det nye direktiv siger, at landene skal sende 65 procent af det markedsførte elektronikudstyr på genbrugsstationen, dvs. af den mængde, som elektronikproducenterne og -importørerne har indberettet til styrelsen.
Disse to målemetoder er ikke direkte sammenlignelige, men Søren Freil fastslår, at kravene er hævet betydeligt.
»I dag ligger EU-gennemsnittet på omkring 30 procent, så vi er godt tilfredse med resultatet, selv om vi gerne ville have det indført lidt hurtigere,« siger han med henvisning til paragraffen om, at landene har syv år til at nå målet med gradvist stigende procentsatser.
»Det handler om, at østlandene endnu ikke har infrastrukturen til det og synes, det er en stor opgave,« siger han.
I dag overholder Danmark allerede de 65 procent og indsamler 15 kg elektronikaffald pr. indbygger årligt. I det hele taget er de skandinaviske lande dukse på det punkt, fortæller Søren Freil.
Europa på begynderstadiet
Alligevel bliver det formentlig ikke i Danmark, genindvindingen af de sjældne jordarter kommer til at finde sted, men der er alligevel penge i det.
»Indtil nu har det ikke kunnet betale sig at genindvinde jordarterne, fordi råvarepriserne har været for lave. Derfor er vi stadig på begynderstadiet, når det handler om metoder til at genindvinde brugte jordarter, men der vil der komme større fokus på nu,« siger han og fortsætter:
»Til gengæld har vi en del sorteringsanlæg i Danmark, og det er ofte her, pengene ligger. Hvor genindvindingen så skal foregå, ved jeg ikke, men vi må se på det med europæiske øjne og få dette nærmere beskrevet i standarderne i direktivet,« siger Søren Freil.
Forhandlingerne om den tekniske tilpasning af direktivet kommer til at foregå i den kommende tid, og her fastslår Søren Freil, at Danmark kommer til at blande sig lige så meget som i udarbejdelsen af selve direktivet.
»Vi skal have lagt rammerne for, hvordan vi får genindvindingen til at køre, men nu handler det i første omgang om at få samlet affaldet ind. Så må vi finde teknologien bagefter,« siger han.






