Et antal teknologihistorier har været igennem nyhedsmøllen hen over julen og de handler alle om at manden der ved alt mangler:
I Ingeniørens julemagazin forklarer Finn Jensen hvorledes Ansaldo Breda bare gav sig til at skrue computere ind i IC4, uden at tænke den mindste smule på systemintegrationen imellem dem, før det var for sent.
I Fukushima endte man med at ringe til ham der engang havde designet rørsystemet, da man skulle finde ud af hvor brandbilen skulle kobles på.
Seneste nyt om JSF projektet siger at softwaren tidligst bliver færdig i 2015, sandsynligvis langt senere, for de forudser allerede nu 10.000 designændringer over de næste 4 år.
Den væsentligste forskel på IC3 og IC4 ser ud til at være at IC3 havde en arkitekt der brændte for sit tog og som kunne tage beslutninger.
Om de alle sammen var gode er mindre vigtigt end at de faktisk blev taget.
IC4 ser ud til at have ligget i limbo i flere årelange perioder, simpelthen fordi ingen, hverken hos A-B eller DSB, tog de nødvendige beslutninger for at komme videre.
Fukushima lærer vi stedse mere om, men en gennemgående tendens er at folk der burde vide enten ikke gør det, eller ikke er involveret.
JSF er totalt afsporet, alene af den grund at der ikke sidder en person i DoD der kan tage beslutninger, uden at alle fire værn og Kongressen kommer med indbyrdes modstridende kontraordrer.
Min personlige teori er, at når et projekt når ud over, eller simpelthen ikke har, "en mand der ved alt", er det for alle praktiske formål dømt til undergang i unødvendig komplexitet.
På et helt fundamentalt niveau, kræver det et godt overblik at kunne og turde erklære en bestemt feature eller facilitet overflødig.
At der skal to motorproducenter på JSF flyet er et godt eksempel: Det handler om arbejdspladser og derfor er der visse politikere i kongressen der mener det er en god ide.
Det har taget Pentagon fem år at blive enige om de faktisk har brug for eller gavn af to forskellige motorer.
Svaret var "nej", men kom først lang tid efter at kongressen havde vedtaget den anden motor første gang.
Når TDC kunne nå frem til en omkostning på næsten en milliard kroner for at erstatte deres spaghetti-IT løsning, kan det kun skyldes at ingen i firmaet var istand til at overskue hvad der faktisk var brug for.
Hvis man prøver at køre et stort komplext projekt igennem, uden "manden der ved alt" har man skudt sig selv gevaldigt i foden, længe inden man når igang.
Hvornår lærer vi det ?
phk
27. dec 2011 kl 22:06
Hvis han virkelig findes, kan jeg godt forstå, at han ikke melder sig! Han vil jo blive flået i stumper og stykker af alle de desperate stakler, som vil have ham til at løse alverdens problemer, fra finanskrise til Fukushima :-).
Hvem siger i øvrigt, at det er en mand??
Det er blot lidt galt formuleret. - Ja, man kan næsten sige, at man mangler "manden der ved nok til at have det fundamentale basale overblik - og lidt nok til ikke at lade sig afspore".
Steve Jobbs var åbenbart en sådan mand. Han tabte aldrig fokus på, hvad produkterne skulle kunne:
Tilfredsstille kunden ved at fungere "naturligt".
Han tilbragte så også hele sit liv ved samme firma, hvilket er en anden central parameter.
I dag skal ambitiøse forskere og udviklere helst ikke være mere end 3 år på et sted for ikke at "gå i stå" og tabe oversigt over det nyeste indenfor deres specialistområde.
Det giver fantastiske specialprodukter, men det bliver vanskeligt at få nogen til at få disse til at "hænge sammen" på en optimal måde.
I Japan har det f.eks. indtil for helt nylig været regelen, at en arbejder var hele sit liv på samme fabrik - eller i hvert fald i samme firma. Derfor har japanske biler og andre produkter sat en helt ny standart mht. fejlfrihed og "teknisk-design-harmoni".
Derfor er dit eksempel med Fukushima heller ikke helt godt, idet problemet her tydeligvis er, at det var første gang i 35 år, man have brug for at koble den slange, og ham, der vidste, hvor den var, var der måske ikke mere. - Ja, man fandt ham tilmed - men med nogen forsinkelse.
En anden - måske meget vigtig grund - er den tiltagende aggressivitet i kritikken, når noget går galt, fordi folk er så vandt til, at det meste fungerer.
- Det giver behov for ansvarsfraskrivelse, og det er lettest, når der er områder i projektet, man ikke har deltaget i, og hvor man kan lægge skylden for en dårlig funktion.
Mvh Peder Wirstad
Derfor er dit eksempel med Fukushima heller ikke helt godt, idet problemet her tydeligvis er, at det var første gang i 35 år, man have brug for at koble den slange, og ham, der vidste, hvor den var, var der måske ikke mere. - Ja, man fandt ham tilmed - men med nogen forsinkelse.
28. dec 2011 kl 00:47
Det er deres eget problem hvis der er tale om et privat selskab der skubber papkasser rundt i landskabet, men det er vores allesammens problem hvis det er et atomkraftværk.
28. dec 2011 kl 10:02
Den væsentligste forskel på IC3 og IC4 ser ud til at være at IC3 havde en arkitekt der brændte for sit tog og som kunne tage beslutninger.
28. dec 2011 kl 10:32
Det er deres eget problem hvis der er tale om et privat selskab der skubber papkasser rundt i landskabet, men det er vores allesammens problem hvis det er et atomkraftværk.
28. dec 2011 kl 10:48
Det er lige så vigtigt, at manden der ved alt, kan samle dygtige talenter omkring sig, og i virksomheder på TDC's sammensætning, bliver sådan noget lidt slå-i-dynen agtigt med folk, der trækker hver sin vej af alle mulige årsager, og hvor man aldrig har talt med den mand der sidder i kontoret ved siden af.
Jobs var ikke en mand, der vidste alt og han var meget længe om at lære det, men han formåede til sidst at samle en række infamt dygtige mennesker til at udføre ekstraordinære opgaver, hvor alle arbejder med den samme fælles bundlinje, og derfor må forstå at ofre sig, for at fremme produktets samlede kvalitet og skabe større loyalitet til virksomheden.
De fleste af os sidder i, eller kender til projekter, hvor en mand ved alt, og hvor det hele ville falde sammen, hvis manden forsvandt af forskellige årsager.
Derfor burde der gøres en større kultur ud af fralæring af mandens talenter til mindst 1 eller 2 andre, der kan bringes op på samme niveau af fokus i stedet for den sædvanlige kasseinddeling udtænkt af middle-managers.
Dette dilemma gennemgås også i Atul Gawandes' »The Checklist Manifesto« (http://gawande.com/the-checkli...to).
Meget kort er hans bud at man kan lave rimeligt gode gæt på usikkerhederne i større projekter, og - om ikke løse dem på forhånd - så afsætte tid til at klare det, når alle engang er blevet lidt klogere og problemet lidt mere håndgribeligt.
Jeg kom til at tænke på den måde Linux kernen er udviklet på. Måske er der en omskrivning af "manden der ved alt" til "den lille gruppe der ved alt". Der er Linus der ved det meste/meget, men ikke længere alt, og så er der en lille gruppe dedikerede løjtnanter som ved resten. Så, måske er det som kræves et lille team, på 5 max. 10 folk, som tilsammen ved alt, som er i jævnlig kontakt, hvor et medlem af gruppen aldrig checker helt ud mere end 1 uge eller 2 ad gangen. Harmonerer meget godt med min egen erfaring, og måske også med gamle Fred Brooks. Man kan sagtens have et monster projekt, hvor del-opgaver uddelegeres til folk, fra "den lille gruppe som ved alt". Systemet fungerer kun, hvis der løbende er nye folk som løbende kan oplæres af gruppen-som-ved-alt. Hvis man på et tidspunkt kommer i den situation at den lille gruppe ikke længere ved alt, er det tid til at skrotte projektet, da det derfra er på gyngende grund, og reelt en dødssejler.
28. dec 2011 kl 11:48
....tager fejl så lider alle under det
Henry Ford´s største fejltagelse var ,at da han skulle lave måle og kontrolværktøjer til sin produktion af biler, valgte han den svenske måleklodsvirksomhed C,E, Johanson, til at bestemme størrelsen af en amerikansk tomme. Den fandt CE Johanson til at være 25,36 mm.
Ford forlangte så at der skulle rundes op 25,4 mm som skulle være udgangspunktet for de "Joblocks"som skulle anvendes af Fords virksomheder.
Tænk hvis Ford havde rundet ned til 25 mm, så var der mange ting i denne verden der havde været enklere.
28. dec 2011 kl 12:06
Sådan som vores ledelseskultur er blevet, vil det være svært, at finde en dedikeret person eller gruppe af personer til opgaven.
Ledelse er i dag blevet politiseret, så man fokuserer på ansvarsfrihed mere end ansvarlighed. Typiskt sparkes "aben" nedefter til næste lag i pyramiden, så langt det kan lade sig gøre.
Vi har set det til bevidstløshed i eksempelvis sociale sager, hvor den ansvarlige kommune hiver regelkompendiet frem og siger, "vi har fulgt reglerne".
Eftehånden som håndbøger med code of conduct bliver indført, bliver det også almindeligt at henvise hertil, for at undslippe sit ansvar.
Mvh.
Jan
Ford forlangte så at der skulle rundes op 25,4 mm som skulle være udgangspunktet for de "Joblocks"som skulle anvendes af Fords virksomheder.
28. dec 2011 kl 12:50
Copenhagen Suborbitals må da om nogen være en gruppe af mennesker som tilsammen ved alt, eller vil vide alt, om rumfart og raketter. Ville det projekt køre hvis Peter Madsen pludselig forsvandt?
Mit bud er "ja", men jeg basere det udelukkende på en mavefornemmelse da jeg ikke har info nok om de andre dele af gruppen.
- David
28. dec 2011 kl 13:07
USA har næppe råd til endnu en Bush-type som præsident, ligeledes har landet næppe i længden råd til at have så mange slet kompetente bankdirektører der giver sig selv bonus. USA har nok mere brug for lederskab der både er kompetent og ansvarligt, men der er bare ikke så mange der ser fordelene ved det teknokratiske omend det er det nærmeste vi kommer en definition af "det der fungerer". Det er tilsyneladende bedre at leve i et land der ikke fungerer eller i et land der fungerer ved hjælp af magi der forventes snart at udfolde sig. Vi har faktisk så småt lært ved hjælp af populismen at det er helt ok at love mirakler. Og det bedste ved mirakelsystemet er netop at det er dem nede på gulvet der skal tage sig sammen, det er dem der skal tro på det, og dermed give bankdirektøren en endnu større bonus og hyldest til resten af klubben.
28. dec 2011 kl 14:33
Se her PHK.
Hvis du gad følge de råd du giver andre så er her lidt google google
http://sv.wikipedia.org/wiki/C...sson
C.E. Johansson lade grunden till möjligheten till massproduktion av verkstadsprodukter med hög måttnoggrannhet, en förutsättning för det löpande bandet inom bilindustrin. Tum-måttet (Eng. inch) som användes i England och USA skiljde sig åt på några tusendels mm, men genom C.E. Johanssons insatser kunde England och USA till slut enas om att konverteringsfaktorn mellan tum och mm, skulle uppgå till exakt 25.400 mm = 1 tum. Detta fastställdes som internationell standard 1933 av ASA (American Standards Association).
Detta fastställdes som internationell standard 1933 av ASA (American Standards Association).
28. dec 2011 kl 15:50
Men nu var emnet " Manden der ved alt" og hvad hans virke eller mangel på samme har bevirket.
Så har tre eller fire forkølede fysikere da sikkert siddet i en kommision og har fastslået den brøk du har streget ind med gult.
Det ændrer da ikke på at alt produktionsmaskineri og deres produkter er så forskellige, at man skulle have to af alting her i Europa i tomme og metrisk.
Samt at alle fly både er målsat efter ders maskinelementer og materialers oprindelsessted......det kostede 400 tyske jagerpiloters liv at tyskerne troede at de bare kunne omsætte amerikanske tommemål i de starfightere (F 104) de byggede på licens
Det havde været ulige mere praktisk at 40 tommer havde været lig en meter og ikke 1016 mm og her bærer Ford et stort ansvar. For havde han sagt 25 mm . så var det blevet 25 mm .
Tilføj:
Jørn Utzon (Sydney operaen) - han havde en arkitektur for sit byggeri - også interiør. Så en genudsendelse af en spændende Pi Michael udsendelse om manden og projektet. Så selv om IT verdenen ikke er nået til hvor byggeindustrien er, kan den også vise eksempler hvor man sparker manden der har overblikket og visionen ud med et ringere resultat end det oprindelige.
Det ændrer da ikke på at alt produktionsmaskineri og deres produkter er så forskellige, at man skulle have to af alting her i Europa i tomme og metrisk.
... og her bærer Ford et stort ansvar. For havde han sagt 25 mm . så var det blevet 25 mm .Jeg synes måske nok det er lidt at rette smed for bager! Og i bagspejlets krystalklare lys er alting nemt at se!
28. dec 2011 kl 16:28
Hej PHK.
Du tager fejl, når du skriver "ikke har, "en mand der ved alt", er det for alle praktiske formål dømt til undergang i unødvendig komplexitet." ... men du ved det nok godt. Forudsætningen for succes med komplekse projekter er at det kan nedbrydes i mindre enheder. Jeg vil tro at CERN og LHC er et godt eksempel på at du tager fejl, men reelt kender jeg det ikke godt nok til at være sikker i min sag.
En anden pointe er dog, at hvis man kan forenkle et system til at være overskueligt for én mand (ikke nødvendigvis hvem-som-helst, men en som sætter sig ind i sagerne), så er chancerne for succes steget adskillige faktorer. Det vil alt andet lige kunne nedbringe omkostningerne.
Der findes mange eksempler, som kan underbygge din påstand. Problemet er at der findes eksempler på det modsatte, hvilket gør at generalisering ikke dur.
Jeg er så heldig at have deltaget i projekt "ny bil" på en bilfabrik (som ansvarlig underleverandør). Lederen af projektet kender ikke alle detaljer - og det behøves heller ikke. Vigtigt er nedbrydning, samt at der er en signal-vej op til lederen, muligvis også en prioritering (mit område, audio, havde lav prioritet og måtte bøje sig for andre områder med højere prioritet - f.eks. design, sikkerhed osv.).
Muligvis er projekt "ny bil" et skoleeksempel - bl.a. fordi det er en procedure der afvikles hvert år, når en ny bilmodel kommer på tegnebrædttet, så firmaerne bag projektet kender de grundlæggende spilleregler.
I DK kunne jeg have nævnt projekt "nyt skib" i stedet, hvor værftsmedarbejdere er rutinerede og kender proceduren.
Det er straks mere vanskeligt når projektet på alle måder er nyt og de mennesker der skal udføre opgaven ikke har prøvet det før. Det kræver god projektstyring, et skarpt øje for usikkerheder og ukendte faktorer, m.v. Tingene bliver ikke lettere hvis der blandes politik i sagen, hvilket kræver gode projektledere med politisk tæft.
Mvh,
Claus
... og her bærer Ford et stort ansvar. For havde han sagt 25 mm . så var det blevet 25 mm .Jeg synes måske nok det er lidt at rette smed for bager! Og i bagspejlets krystalklare lys er alting nemt at se!
Der findes mange eksempler, som kan underbygge din påstand. Problemet er at der findes eksempler på det modsatte, hvilket gør at generalisering ikke dur.
28. dec 2011 kl 18:55
... Og da den kyndige og ansvarlige kernemedarbejder næppe er vennernes ven, meget langt fra en sjover, og så tilmed mand! er han naturligvis enhver HR-afdelings naturlige fjende. En af hans andre fejl er at han gør alt for at holde det han lover og aldrig lover mere end han er ret sikker på at han kan holde, det er ikke hans spidskompetence at love friværdi til alle i al evighed så det burde vel være klart at han er ved at uddø.
Resultatet bliver nok derefter. Endnu blot et bevis på at den enes frihed er den andens fængsel og at omtale frihed som noget absolut er okkult absurd uanset at man også har successer at prale med.
28. dec 2011 kl 19:01
Når en regering ikke kan tage beslutninger og kun løser pseudoproblemer, så hører man ofte ønsket om en stærk mand ved roret.
Problemet er blot at ønsket sjældent opfyldes. Det man som oftest får er en svag mand med stor magt. Eksemplerne i Europa er utallige.
Det er demokratiets, staters og store virksomheders evige og uløselige problem.
PHK's pointe må kunne eftervises ved at se nærmere på virkelige projekters forløb.
29. dec 2011 kl 00:23
Dette er min personlige betegnelse for den tilstand, som kan opstå i store pyramideopbyggede organisationer.
Den dækker over den tilstand, hvor der er 100% effektiv 'galvanisk' isolation uden overhøring imellem kommunikation fra ledelsen til 'gulvet' og den modsatte vej
Ledelsen kan derfor ikke længere se, om der er reaktion på ordrer, og indberettere af faresignaler får opfattelse af at de ikke bliver taget alvorligt
Slutresultatet er at koordination i kristske situationer svigter 100 % og alle går i vejen for alle
Kære debattører
Jeg har fjernet en række indlæg i denne tråd, der intet havde med emnet at gøre men blot var rene personangreb samt svar på disse.
Hold venligst diskussionen sober.
Godt nytår!
Julian Henlov, Community Builder og debatredaktør, Ingeniøren
29. dec 2011 kl 14:51
Der er vel nogle ordensregler for blogging på Ing.dk som skal overholdes - også af bloggeren??
29. dec 2011 kl 14:57
Jamen kære mænd - tænk lige på jeres kone / kæreste / mor. Hvis I skal være helt ærlige, er det vel ikke en mand der mangler?
Hvem har overblikket over børn, vasketøj, måltider, indkøbsliste, jule- og fødselsdagshilsner til familie og venner m.m.m. hjemme hos jer? (;-))
Og godt nytår til jer alle! / Nina
Bravo Nina......
12
