/forskning

Simulering af dyk til 14 meter genopliver ubrugelige hjerneceller

De første undersøgelser af trykkammerbehandlings effekt på hjerneskader er undervejs på blandt andet Rigshospitalet. De foreløbige resultater er godt nyt for patienter med svære hjerneskader eller kræft i hjernen.

Af Marc Prosser, onsdag 28. dec 2011 kl. 07:38

En kommende behandlingsform kan være godt nyt for mennesker som har fået svære hjerneskader efter for eksempel trafikuheld eller er blevet opereret eller er blevet opereret i hjernen.

Behandlingen består af en række ophold i et trykkammer, og de foreløbige resultater tyder på, at den kan sætte gang i hjerneceller, som ellers var holdt op med at virke.

»Disse former for skader efterlader nogle hjerneceller i en tilstand, hvor de er ikke døde, men heller ikke fungerer, som de skal. Det højere ilttryk vi udsætter dem for, betyder at der kommer mere ilt til disse celler. Det ser ud til at sætte gang i dem igen,« forklarer Overlæge Erik Jansen fra Rigshospitalet, som er en af lægerne bag forsøget.

Godt nyt for børn og unge
Kommende patienter, som kommer igennem behandlingen, kan sende en venlig tanke til den sårede danske soldat, Morten Mathiasen.

Han tog i sin tid på egen hånd til USA og gennemførte en række trykkammerbehandlinger, som senere overbeviste Erik Jansen om at starte forsøget.

»Man kender til denne type behandlinger i USA og Rusland, hvor de har været brugt i forbindelse med en række forskellige behandlingsformer, men det har aldrig været klinisk dokumenteret, hvad effekten er,« fortæller Erik Jansen.

Han har nu i to omgange behandlet Morten Mathiasen i trykkammeret, som befinder sig i kælderetagen under Rigshospitalet, og resultaterne tyder på, at metoden giver forbedringer i hjernens funktioner, som kan føre til både en større selvstændighed for patienten og på sigt en lavere sygeregning til det offentlige.

»En lille forskel for den enkelte patient, hvor personen kan klare flere af dagligdagens opgaver på egen hånd, betyder meget - både for den enkeltes selvværd og for samfundets behov for at tage vare på patienten,« fortæller Erik Jansen og fortsætter:

»Hvis man for eksempel ser på unge, der får konstateret kræft i hjernen, kan en hjerneoperation og strålebehandling betyde, at patienten overlever, men der er en risiko for et efterfølgenmde handicap. De vil være nogle af dem, som denne type behandling måske vil kunne hjælpe til et bedre liv.«

Efter en hjerneoperation og efterfølgende kemoterapi kan grupper af hjerneceller henfalde i den samme dvalelignende tilstand, som man ser hos mennesker, der har været igennem et alvorligt hjernetrauma, som for eksempel ses ved alvorlige trafikuheld.

30 gange på 14 meter
Under de foreløbige forsøg har man på Rigshospitalet startet med at lave en neurologisk- og en fysioterapeutiske test af testpersonerne. Desuden bliver der lavet PET-skanninger af deres hjerne, og desuden har man bedt dem beskrive deres tilstand med deres egne ord.

Dernæst har man givet dem i alt 30 behandlinger i trykkammeret, hvor de hver gang i 90 minutter bliver udsat for et tryk, der svarer til at dykke ned på 14 meters dybde på ren ilt.

Under forløbet bliver der taget en række målinger, og til slut gennemgår patienterne de samme test, som før behandlingerne startede.

Her har det vist sig, at der er tale om en forbedring – specielt i patienternes beskrivelse af, hvordan deres tilstand er, men også på det neurologiske område sker der en række ting for patienterne.

»Ud over tilførslen af ilt til cellerne, mener vi, der formentlig sker en dannelse af nye blodkar i hjernen. Amerikanske undersoegelser har vist, at efter omkring 20 behandlinger ser vi også en stor tilvækst i antallet af stamceller. Man kan antage, at stamcellerne har en positiv indvirkning på hjernens kapacitet,« fortæller Erik Jansen.

»Hjernevævet i det traumatiserede område er formentlig også inflammeret. Ved inflammation har de hvide blodlegemer en tendens til at klistre sig fast til området. Det får behandlingerne også løsnet op for.«

Andre forsøg på lavere dybde
Ud over det danske forsøg, som på nuværende tidspunkt stadig er i opstartsfasen er der kliniske forsøg i gang i USA og Israel.

I USA har man testet på en blandet patientgruppe af soldater med hjernetraumer fra krigszoner og patienter med hjerneblødninger i én stor fællesmængde. Forsøgene koster 28.000 dollars for patienter at være med i.

De foreløbige resulatater er postive. Det amerikanske forsvar har startet et større projekt med 5 deltagende trykkammercentre. Resultater herfra foreligger endnu ikke.

Forsøgene i Israel er inspireret af et møde mellem den israelske forskergruppe og Erik Jansen til en konference.



28. dec 2011 kl 19:44

Niels Jørgen Hermansen

Dykkere

Det får mig til at tænke på om dykkere måske har mindre tilfælde af kræft.


29. dec 2011 kl 00:46

Henrik Untiedt Værø

Re: Dykkere

dykkere måske har mindre tilfælde af kræft

Jeg opfattede artiklen sådan at patienten får ren ilt ved forhøjet tryk; altså at iltens "partialtryk" er over hvad der svarer til at indånde 100% ilt ved 1 atm.

Artiklens beskrivelse af "simulering af dyk til 14 meter" læser jeg som at patienten er i en tryktank med 2,4 atm.

Hvis jeg har forstået det rigtigt, får kroppen ved den behandling altså et ilttryk som er 2,4 / 20% = ca. 12 gange det normale.

Der står ikke direkte at patienten får ren ilt, men hvis ikke, så kan jeg ikke se ideen ved at bruge en dyr tryktank i stedet for en simpel iltmaske.


29. dec 2011 kl 02:31

Dan Poulsen

Re: Dykkere

Det er korrekt forstået at man tryksætter tanken med flere atmosfæres tryk og med ren ilt.
Du kan ikke helt regne som du gør da den største del at ilten som er indeholdt i blodet er bundet til hæmoglobin, og en langt mindre del er opløst som gas.
En af de store fordele ved en tryksætning med ren ilt er at man kan optage ilt gennem huden og dermed ikke skal bruge blodet som transportør. Dermed kan man opnå en god heling i blodfattige områder, f.eks. dødt væv efter stråleskader (kræft behandling) og komplicerede sår (f.eks. skinnebens sår på diabetiker).


04. jan 2012 kl 13:08

avatar

Peter Bue Westh

ilt partialtryk

højeste tilladelige partialtryk for ilt ligger i de internationale dykkeruddannelser i øjeblikket på 1.4 bar. Mange vil kunne tåle et højere partialtryk uden at få forgiftningssymptomer, men med et ilttryk på 2.4 bar kan det blive problematisk, Iltforgiftning kan medføre bevidstløshed og kramper. Desuden er der udsagn fra dykkerlæger om, at ren ilt under tryk slider på- og nedbryder nerveceller. Derfor er ovenstående artikel ekstra spændende for dykkere, der netop undgår de høje ilt partialtryk.
PS: jeg er også CMAS* dykkerinstruktør og i besiddelse af et norsk S erhvervsdykkercertifikat.


04. jan 2012 kl 15:34

Frank Sode

Iltoptagelse i kroppen

Når man ikke kan nøjes med en iltmaske, er det netop fordi man ønsker et partialtryk over 1 bar, som er det højeste man kan opnå ved at indånde ren ilt under normalt tryk. Man kan derimod godt give folk en maske INDE i trykkammeret, så man undgår at hele kammeret er fyldt med ren ilt.

Hæmoglobin er praktisk taget mættet med ilt under normale forhold, så indånding af ren ilt, evt under tryk, vil ikke give større mætning. Men det høje ilt-indhold i lungerne vil opløse mere ilt i blodet (fysisk opløsning), så partialtrykket i blodet i det store hele svare til omgivelsernes, når det forlader lungerne.
Kapaciteten er dog ikke tilsvarende øget, da mængden af opløst ilt ganske rigtigt er mange gange mindre end den mængde der er bundet til hæmoglobinen, og lige så snart kroppens celler bruger af blodets ilt vil partialtrykket falde drastisk.
Kunsten er så nok at have så højt er partialtryk i blodet, at det gør en forskel i cellerne, uden at det giver de skader som Peter beskriver.

Jeg tror derimod ikke at der generelt optages ilt gennem huden. For nogle -OK, en hel del- år siden arbejdede jeg lidt med emnet, og jeg mener bestemt at kan huske nogle artikler der konkluderede at gas-udvekslingen over menneskets hud er forsvindende i forhold til den gennem lungerne. Noget andet er at der kan være en lokal effekt, f.eks. ved åbne sår eller hvis huden er beskadiget.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.