Kritik af elselskabernes mange sideforretninger
Jyllands-Posten Elselskaber sælger forbrugerelektronik og designerbænker, og det møder kritik, fordi det sker med hjælp fra en opsparet formue på 68 mia. kr.
Læs også
Læs mere om
Landets elselskaber er i fuld gang med at udvikle sig til forretningsmæssige imperier.
Salg af computere og huselektronik over nettet, cykelstativer, bredbånd og designerbænke er blot nogle af de ting, som elselskaber i dag sælger, efter el-markedet blev liberaliseret, og elselskaberne fik adgang til en opsparet formue på 68 mia. kr.
Det skriver Jyllands-Posten.
Argumentet for at liberalisere el-markedet var, at danskerne ville få billigere el, men Per Andersen, lektor i miljøøkonomi ved Syddansk Universitet, har svært ved at se det forretningsmæssige rationale i at bruge elkundernes penge på at producere f.eks. cykelstativer.
»Det minder om kommuner, der går ind på nogle områder, hvor de ikke nødvendigvis har en erhvervsmæssig kompetence,« siger han ifølge Jyllands-Posten.
Anders Larsen der er ekstern lektor i økonomi ved RUC mener, at mange af elselskabernes nye forretninger aldrig var blevet til noget uden den lette adgang til el-milliarderne.
»At forretningerne overhovedet er blevet til noget, skyldes først og fremmest, at der pludselig bød sig nogle finansieringsmæssige muligheder mere end udsigten til at gøre en god forretning,« siger han.
Læs, hvad Dansk Energi svarer til kritikken, her






