Tv-fremtiden: Internettet haler ind på traditionelle broadcast-teknologier
Fjernsynet, der har over 100 år på bagen, er på vej mod en dekonstruktion, hvor højtalere, funktionalitet og skærm bliver skilt ad, mens de traditionelle broadcast-teknologier nok kommer til at bestå lidt endnu, lyder det fra DR.
Infografik:
Se tv-udviklingen gennem tiderne
Som flere nok har bemærket, så har et moderne tv-apparat ændret sig en del i forhold til de apparater, der fandtes for bare 20 år siden. Faktisk er der i dag mere tale om blot en skærm frem for et apparat som sådan. En udvikling, som seniorkonsulent i Danmarks Radio Carsten Corneliussen kalder 'dekonstruktion'.
»Et gammeldags fjernsyn stod henne i hjørnet pakket ind i en træblok. Det er netop blevet til en fladskærm og til en set-top-boks og til et eksternt surround sound-anlæg. Man har taget et fuldstændigt lukket system, som man altid har kaldt for fjernsynet eller fjernsynsapparatet, og så har man dekonstrueret det ved at flytte billedflade og lydflade ud i egne systemer,« siger han.
Carsten Corneliussen påpeger, at der ved at dekonstruere det gammeldags tv-apparat, er opstået en hel anden mulighed for fleksibilitet, fordi brugerne nu selv har mulighed for at sammensætte de enkelte komponenter, der tidligere sad inde i fjernsynsapparatet.
Og en anden udvikling – i forlængelse af dekonstruktionen – er, at komponenterne ikke længere behøver være fysiske som sådan. Eksempelvis forsøger både Apple og Google at få en bid af det lukrative mediemarked med løsninger som henholdsvis Apple TV og Google TV, der hovedsageligt består af internetstreaming af medieindhold. På den måde bypasser de to konglomerater helt traditionelle broadcast-teknologier og udbydere som DVB-T og eksempelvis Yousee.
Det er en anden udvikling, som Carsten Corneliussen og DR følger nøje, altså internettet som bæremedie, og han påpeger da også, at elementerne i hans dekonstruktionseksempel, der mest bestod af hardware som en højttaler, i princippet lige så godt kunne bestå af softwarekomponenter, hentet eller købt via nettet.
Åbne standarder
Hvorvidt man engang udelukkende kommer til at sende via nettet, er for tidligt at sige noget om, fortæller Carsten Corneliussen, men fra politisk hold er public service-stationen blevet pålagt at møde danskerne, hvor de er. Og det vil blandt andet sige på internettet. Derfor har Danmarks Radio udviklet DR Nu, som er en online-tjeneste, hvor DR's tv-programmer samt DR's kanaler kan følges – sidstnævnte live.
»Vi gør det samme på åbne platforme, som det er muligt at gøre på lukkede. Det er vigtigt at holde fast i, at vi ikke indgår på tredjeparts-platforme og i tredjeparts-forretningsaftaler,« siger Carsten Corneliussen med henvisning til, at DR bestræber sig på at bruge åbne formater i forbindelse med formidling af medieindhold.
Selvom DR i stigende grad satser på distribution via nettet, så kan Carsten Corneliussen også sagtens få øje på flere faldgruber ved distributionsformen.
»Den udvikling, der er på nettet, går rigtig hurtigt, og hypen er stor, men det er altså ikke blevet et massemarked endnu. Og jeg tror selv på, at der går adskillige år, før man forretningsmæssigt kan begynde at tale om, at man nu også skal lukke DTT-nettet (det digitale broadcast-net i Danmark, red.),« siger han.
Hvis det traditionelle broadcast-net blev omlagt til internet, så kunne det meget vel også samtidig betyde enden på virvaret af broadcast-standarder, som forbrugerne bliver bombarderet med i forbindelse med indkøb af nyt udstyr. Altså standarder som DVB-T, DVB-T2, MPEG2 og MPEG4.
Ved overgangen til ren internet-transmission ville transmissionsstandarderne formentlig i vid udstrækning kunne erstattes af software, som vil kunne opdateres uden at udskifte hardwareudstyr løbende, dog med det forbehold, at processorkraften rent hardwaremæssigt skal være til stede.
Carsten Corneliussen anerkender, at der er flere fordele ved at overgå til ren internettransmission i forbindelse med broadcast, men kan dog også få øje på flere ulemper. Først og fremmest, så er internettet i dets nuværende form en upålidelig størrelse, hvor det kan være svært at garantere en minimum-kvalitet – også kaldet quality of service eller QOS, fortæller han.
Og så vil der også komme en udfordring i forhold til at transmittere datastrømmen til forskellige formater, så den bedste kvalitet – eller i hvert fald en acceptabel kvalitet – kan opnås på henholdsvis en skærm i tablet-størrelse og så en 50" fladskærm.
»På tablet vil kravene være anderledes end på en storskærm til 20.000 kroner. Det kommer til at give alle kæmpemæssige problemer – ikke bare for indholdsleverandøren, men også idistributionsleddet omkring formatteringen, middlewaren og ikke mindst i forhold til rettigheder,« siger Carsten Corneliussen.
