/transport

IC4-projektets 'overingeniør', svagstrømsingeniør og systemintegrator Finn Jensen har været med på IC4-projektet siden 1999, hvor et lille hold i statsbanerne gik i gang med at forberede udbuddet af de kommende fjerntog. Finn Jensen er dermed et billede på kontinuitet, overblik og teknisk indsigt i et IC4-projekt, som ellers har været præget af turbulens. (Foto: Das Büro)

IC4-projektets 'overingeniør', svagstrømsingeniør og systemintegrator Finn Jensen har været med på IC4-projektet siden 1999, hvor et lille hold i statsbanerne gik i gang med at forberede udbuddet af de kommende fjerntog. Finn Jensen er dermed et billede på kontinuitet, overblik og teknisk indsigt i et IC4-projekt, som ellers har været præget af turbulens. (Foto: Das Büro)

IC4-ingeniøren efter 12 års tumult: Nu skal arbejdet gøres færdigt

Allerede i 2003 var han klar over, at den var helt gal med IC4-togene fra Ansaldobreda. I dag er han overbevist om, at IC4 bliver lige så driftssikkert og populært som IC3. For første gang står IC4-projektets 'overingeniør' frem i offentligheden og giver sin personlige vurdering af IC4-togets grundlæggende problem.

Klik for at se billedet i stort

Finn Jensen. (Foto: Das Büro)


Blå bog

1999: IC4-projektet, chefkonsulent og systemintegrator.
1997: ET-projektet (Øresundstogene på Kystbanen) Udbud, kontrakt, leverance i idriftsætning.
1989: IR4-projektet (den elektriske udgave af IC3-toget). Udbud, kontrakt, leverance og idriftsætning.
1987: IC3-projektet. Leverance af de første togsæt.
1981: Første ansættelse i DSB. Elektrificeringsprojektet. Forberedelse og idriftsætning af den første elektrificerede strækning på kystbanen med drift-start april 1986.
1979: To år som ulandsfrivillig.
1978: Første ansættelse hos virksomheden Søren T. Lyngsø. Udvikling af kontrolsystemer til fuldautomatiske foderstofsfabrikker.
1978: Afgangseksamen som svagstrømsingeniør fra DTU.


Tema

IC4


Læs også

Læs mere om

Af Nicolai Østergaard, fredag 30. dec 2011 kl. 11:24

SB køber Ferrari-tog for fem milliarder, lød overskriften i Ingeniørens netavis 12. december 2000. Dagen før havde DSB's bestyrelsesformand Knud Heinesen underskrevet ordren på de 83 'højhastighedstog' til den indenlandske fjerntrafik.

Dengang hed DSB's administrerende direktør Henrik Hassenkam, og transportministeren hed Jacob Buksti.

I mellemtiden har der været syv forskellige transportministre, fem forskellige DSB-direktører og tre forskellige IC4-projektdirektører. Og leverancen af de 83 Ferrari-tog er fortsat ikke afsluttet.

Helt anderledes er det med IC4-projektets 'overingeniør', svagstrømsingeniør og systemintegrator Finn Jensen. Han har været med på IC4-projektet siden 1999, hvor et lille hold i statsbanerne gik i gang med at forberede udbuddet af de kommende fjerntog. Finn Jensen er dermed et billede på kontinuitet, overblik og teknisk indsigt i et IC4-projekt, som ellers har været præget af turbulens.

Finn Jensen udstråler da også præcis den stoiske ro og det overblik, som man ville forvente af en erfaren tekniker, og den mangeårige indsats for at løse de tekniske problemer med IC4-togene er en kamp, som han har prøvet før på tidligere generationer af nyt DSB-materiel.

»Jeg medgiver, at problemerne med IC4-materiellet indtil videre har været i en liga for sig. Men tag nu f.eks. de Øresundstog, som i dag kører Helsingør-København og videre til Sverige. I de første år havde de en driftspålidelighed, der var på samme lave niveau som IC4. Men vi gik systematisk til værks og eliminerede fejlene én efter én, og i dag fungerer Øresundstogene tilfredsstillende. Derfor tvivler jeg slet ikke på, at det vil lykkes os at gøre IC4 til et driftssikkert tog. Men det kræver et langt sejt træk. Min erfaring fra andre togtyper siger mig, at det tager fem år endnu, før IC4 er lige så driftssikkert som Øresundstoget,« siger han.

Troen på IC4's fremtid er dog også iblandet en følelse af træthed. Finn Jensen er dødtræt, og føler sig i lighed med kollegerne slidt godt og grundigt i bund:

»Vi føler, at vi bliver udråbt som idioter i medierne, bare fordi vi passer vores arbejde og tror på, at det nok skal lykkes at få IC4 til at køre som et driftssikkert tog. Og det er ekstra hårdt og ekstra frustrerende, når kritikken kommer fra en eller anden professor, som aldrig har beskæftiget sig med IC4-teknikken, men alligevel kræver toget skrottet. Den slags nedslider medarbejderne og skaber usikkerhed i hele organisationen.«

Den første tvivl

Man skal dog ikke misforstå Finn Jensens tillid til IC4-materiellet som, at han har været en 'IC4-jubeloptimist' siden den decemberdag i 2000, hvor togfabrikken Breda vandt kontrakten. Dengang var Ansaldo og Breda to selvstændige togproducenter, som dog fusionerede kort tid efter IC4-ordren.

Snarere tværtimod.

Finn Jensen var måske den dansker, der først blev i tvivl om, hvorvidt italienerne overhovedet var i stand til at levere et togsæt, der levede op til specifikationerne.

»Den første gang, jeg tvivlede på projektet, var i 2003, da de første togsæt ankom med skib til Aarhus Havn, og vi fandt ud af, at togsættet var 23 ton tungere end specificeret i kontrakten. Dengang tænkte jeg, at der var noget helt, helt galt,« erindrer Finn Jensen.

Den næste store tvivl opstod i 2006:

»På det tidspunkt kørte italienerne fuldstændig i ring og var helt ude af stand til at løse de problemer, som blokerede for, at toget kunne komme til at leve op til specifikationerne. Der skete ganske enkelt ingen fremskridt, og det var svært at se, hvordan projektet nogensinde skulle komme videre.«

I 2008 var DSB's tålmodighed omsider brugt op, og man stillede Ansaldobreda det berømte 'Ultimatum', hvor man gav italienerne ét år til at vise, at de kunne levere et tog, som de danske sikkerhedsmyndigheder rent faktisk ville godkende. Senere kom DSB's beslutning om selv at overtage færdiggørelsen af togsættene - nu med DSB i rollen som togproducent og Ansaldobreda i rollen som underleverandør.

Men burde DSB ikke allerede i 2003 eller 2006 have taget konsekvensen og annulleret kontrakten og smidt de første togsæt tilbage på skibet til Italien?

»Det er altid let at være bagklog. Jeg ved om nogen, hvor lang tid det ville tage at annullere kontrakten med italienerne og gennemføre de efterfølgende retssager, mens man samtidig forbereder nyt EU-udbud og gennemfører processen frem til kontraktunderskrivelse og leverance. Den proces tager så mange år, at vurderingen hos en hvilken som helst togkøber næsten altid vil være, at det bedst kan betale sig at arbejde sammen med producenten om at løse problemerne. Fra udbudsrunden vidste jeg jo også, hvad det var for nogle togtyper, som kunne komme på tale som alternativ til IC4. Og de konkurrenter, der bød sig til, var bestemt ikke særligt attraktive.«

Vitale opgraderinger

Da Ingeniøren møder Finn Jensen, er alle IC4-tog taget ud af drift efter to hændelser, hvor et IC4-tog ikke nåede at bremse før et rødt signal. Det betyder lange arbejdsdage sammen med Havarikommissionens eksperter, hvor Finn Jensen hjælper med at finde en eventuel teknisk forklaring på de to såkaldte signalforbikørsler.

Finn Jensen kan på alle måder se tilbage på et hæsblæsende år på IC4-projektet:

Det hårde vintervejr i begyndelsen af året faldt sammen med, at DSB begyndte at køre med to sammenkoblede IC4-togsæt i passagerdrift, hvilket gav anledning til store problemer.

Samtidig var der testkørsler med tre sammenkoblede togsæt på banen mellem Gedser og Nykøbing; masser af ture til Vojens for at køre testkørsler med de mange nye IC4-togsæt, som Ansaldobreda havde sendt til Danmark i årets løb samt to måneders ophold i Italien for at teste IC4's lillesøster, IC2, og få typegodkendt togsættet. Sideløbende har han arbejdet på at forberede og igangsætte en større serie af små og store modifikationer på de IC4-tog, som DSB allerede har overtaget.

Sidstnævnte opgave er altafgørende i Finn Jensens verden. Den såkaldte Pakke2-opgradering af DSB's IC4-tog indeholder vitale og altafgørende modifikationer, som skal forbedre IC4-materiellets driftssikkerhed og bringe de strømlinede Pininfarina-tog frelst gennem endnu en hård vinter. Det er disse opgraderinger, der skal skaffe bedre tal for IC4-materiellets driftssikkerhed og dermed fortælle politikere, ministre og passagerer, at det går den rigtige vej for IC4.

»Vores plan er at gennemføre 150 tekniske ændringer på hvert togsæt. Hver eneste ændring skal efterfølgende underkastes grundige testforløb for at tjekke for negative sideeffekter. En modifikation på togcomputeren kan gennemføres på næsten ingen tid - men den efterfølgende verifikation i forhold til sikkerhed og drift tager typisk flere måneder,« forklarer Finn Jensen.

En af de ændringer, som passagererne vil komme til at mærke, er en opgradering af den software, der styrer togets klimaanlæg, så passagererne ikke igen kommer til at opleve iskolde tog om vinteren og overophedede passagerafsnit om sommeren. Ligeledes skal der ske en opgradering af softwarestyringen af de varmesystemer, der sikrer, at vandtanke og rør bliver sat ud af spillet i hård frost.

Hovedløs systemintegration

Da transportministeren tidligere på året hyrede en række udenlandske eksperter til at undersøge IC4-togets teknik, lød konklusionen, at IC4-toget består af gode og ordentlige komponenter - hyldevarer fra anerkendte producenter. Dermed blev alle postulater om, at IC4 består af spaghetti-teknik, manet i jorden. Men hvis IC4 består af komponenter, der lige så godt kunne sidde i et tysk eller fransk højkvalitetstog, hvorfor så de mange problemer? Hvad er det grundlæggende problem?

I Finn Jensens ingeniør-optik er italienerne gået til opgaven med systemintegration på en måde, som strider imod alt, hvad en almindelig dansk ingeniør lærer på studiet.

»En systemintegrator som mig ville som noget helt naturligt anlægge en topdown-synsvinkel på noget så komplekst som integrationen af de mange systemer i et IC4-tog,« siger Finn Jensen.

Han påpeger, at den danske ingeniør ville formulere et overordnet billede af det samlede systems funktionalitet og herefter arbejde sig hele vejen ned gennem systemet, hvor han til sidst ville ramme bunden. Herefter ville han arbejde sig hele vejen op til toppen igen og endelig sikre, at systemerne fortsat interagerer som ønsket.

»De italienske konstruktører er begyndt stik modsat. De er begyndt fra bunden uden et klart, samlet billede af det samlede system og dets funktionalitet. De har stolet på, at de nok skulle kunne få tingene til at spille sammen i sidste ende ved hjælp af software-justeringer. Men det skulle vise sig at være en skæbnesvanger forhåbning.«

Finn Jensen giver et eksempel på denne tilgang til systemintegration:

IC4's klimaanlæg er designet til et særdeles raffineret funktionsniveau sammenlignet med forgængeren IC3. Men i forsøget på blot at få de grundlæggende elementer til at virke og på grund af det hårde tidspres gik italienerne bare i gang med at konstruere og installere klimaanlæggets funktioner én efter én, og fik aldrig analyseret, hvordan alle systemerne ville virke, når de skulle fungere side om side. Og man evnede langtfra at løse problemerne med software, inden toget skulle sendes til Danmark.

»Det andet hovedproblem er den dårlige samlekvalitet på de italienske fabrikker. Hvad hjælper det med gode, sunde komponenter, hvis der trænger vand ind i de elektriske installationer under taget og panelerne sidder løst?«

Den dårlige samlekvalitet hænger ifølge Finn Jensen sammen med, at Ansaldobreda har udliciteret færdiggørelsen af togsættene til underleverandører, hvor medarbejdernes faglige niveau ikke er højt nok.

»Vi kan påpege fejl og mangler ti gange i træk til disse underleverandører uden effekt. Det har givet mange frustrationer,« siger Finn Jensen.

Han understreger dog, at hovedproducenten, Ansaldobreda, har mange højt kvalificerede jernbaneingeniører.

IC4 er et fremskridt

I takt med IC4-togets vedvarende problemer med driftssikkerheden har rygraden i DSB's fjerntogsmateriel, IC3, vundet stadigtstørre popularitet. Finn Jensen er dog sikker på, at passagererne vil komme til at opleve IC4 som et skridt fremad, når driftssikkerheden bliver bedre.

»Som en næsten to meter høj togpassager mærker jeg tydeligt, at IC4 er et fremskridt - der er bedre benplads og højere til loftet. Lavtgulvsvognen vil med lette og ubesværede indstigningsforhold også blive populær - det ved vi fra de andre togtyper, som har lavtgulvsvogn.«

Finn Jensen medgiver dog, at støjniveauet er for højt. Derfor har han udarbejdet en plan for en række akustiske modifikationer af passagerafsnittene, som vil afhjælpe problemerne.

Og ud over det komfortmæssige vil IC4 på den lange bane også vise sig at rumme tekniske fremskridt.

»IC4 er designet med 100 pct. redundans på computersiden, hvilket vil betyde, at konsekvenserne ved computerfejl vil blive langt mindre end på andre togtyper. Og så skal man jo ikke glemme, at IC4 er forberedt til at køre 200 km/h, hvilket kommer til at betyde noget, når den nye jernbane mellem København og Ringsted åbner i 2018,« påpeger han.

Stort pres på medarbejderne

Et enormt pres har i de seneste mange år hvilet på medarbejderne i IC4-organisationen. Hver dag har været en kamp mod tiden.

»Men på det personlige plan er jeg blevet overrasket over mig selv. Jeg elsker planlægning, men har til min store overraskelse udviklet mig til lidt af en fatalist. Man kan ikke gøre sig selv ansvarlig for hver eneste brudte aftale og hver eneste tidsplan, der bliver overskredet. Min indre fatalist hjælper mig til at håndtere alle frustrationerne og ærgrelserne,« siger Finn Jensen.

Du var med til at gennemføre IC4-udbuddet og udvælge vinderen. Havde I aldrig en mistanke om, at italienerne havde lovet mere end de kunne holde?

»Ikke noget, der på nogen måde kunne give anledning til at droppe det italienske tilbud og i stedet vælge en af de andre kandidater. Men selvfølgelig diskuterede vi eventuelle svage punkter i tilbuddet fra Breda. Fabrikken havde et meget velsmurt salgsteam, og der var ingen grænser for, hvad der kunne lade sig gøre. Så vi drøftede da risikoen for, at de næste led i organisationen ikke kunne følge op på de mange løfter. Men det er altså vigtigt at understrege, at Ansaldo og Breda dengang var meget velestimerede togproducenter, som leverede gode og ordentlige tog til den aftalte tid.«




30. dec 2011 kl 13:32

Martin Rishøj Jensen

kun 5 år

"Min erfaring fra andre togtyper siger mig, at det tager fem år endnu, før IC4 er lige så driftssikkert som Øresundstoget"

kun 5 år, det er jo kun et et knips med fingrene i et statsdreven virksomhed. Så når vi det jo nok...


30. dec 2011 kl 14:06

avatar

Michael Deichmann

PHK havde ret!

»De italienske konstruktører er begyndt stik modsat. De er begyndt fra bunden uden et klart, samlet billede af det samlede system og dets funktionalitet. De har stolet på, at de nok skulle kunne få tingene til at spille sammen i sidste ende ved hjælp af software-justeringer. Men det skulle vise sig at være en skæbnesvanger forhåbning.«

Dette afsnit er jo næste ordret den samme konklusion PHK kom frem til da han gennemgik de problemer han så ved IC4 ud fra de oplysninger han havde fundet frem, bl.a. ved et ing.dk arrangement.

Hvis man skal sige noget DSB har gjort galt her, er det måske at der gik så langt tid før "overingeniøren" fik lov til at komme på banen og give det rette syn på sagen.


30. dec 2011 kl 14:38

morten knorborg poulsen

"Manána"


Italiernene er nu nogle mærkelige mennesker ! ...
Det er jo ikke fordi de ikke kan producere noget i høj kvalitet hvis de vil.
De laver f.eks nogle af verdens bedste dieselmotorer , lastbilkraner , kanoner, våbensystemer og skibe og sikkert meget andet..

Måske er det bare deres meget afslappede "manána" forhold til ting der gør at de ikke altid er kompatible med nordeuropæisk måde at drive forretning på .
Man skal heller ikke glemme at de ofte er stolte OG temperamentsfulde , så hvis man først begynder at skælde dem ud har de en tendens til at gå i helt baglås. Det er ihvertfald min egen erfaring.


30. dec 2011 kl 14:54

Lars-Ove Madsen

hvem var de andre der gav tilbud??

Kunne da være sjovt at høre hvem de andre bud giver var.
Når Italiernere nu var bedst.

Når det er sagt kan jeg nu godt forstå at det er hårdt at arbejde på projekt IC4.
en ting som alle har en mening om. Håber I kommer i mål med projektet. Keep up the good work


30. dec 2011 kl 15:00

Hans Eriksen

Forhåbentlig ikke flere ulykker

Det er utroligt hvad Knud Heinesen har lavet af ulykker i det danske samfund. Siden han fremkom med de falske oplysninger om afgrundens rand, som han har fået godt betalt, har han medvirket til, at TDC og lufthavnen er foræret væk til kapitalfonde, og han har så også haft fingre i, at vi har fået nogle ubrugelige tog fra Italien, selvom vi havde en udmærket togfabrik i Danmark.


30. dec 2011 kl 15:40

Carsten Kanstrup

Har DSB modet?

Tilsyneladende er der ikke de helt store grundlæggende mekaniske problemer (motorer, gearkasser, bremsernes mekanik etc.), så det er meget sandsynligt, at IC4 kan blive et rigtig godt tog, hvilket jeg også har givet udtryk for mange gange her på ing.dk. Spørgsmålet er bare, om DSB har modet til at foretage de grundlæggende ændringer på elsiden, som er nødvendige for bl.a. én gang for alle at slippe af med sammenkoblingsproblemerne, eller om man hellere vil fortsætte med "sikre" lappeløsninger i flere hundrede millioner kr. klassen og en masse kompromisser.

Med ca. 30 års erfaring med multimaster feltbusser fatter jeg f.eks. ikke, at man overhovedet kan snakke om sammenkoblingsproblemer - ja det vil sige efter at jeg har set, hvordan systemerne er bygget op, forstår jeg det godt (!) - og det er mig en gåde, hvorfor man vil lave et alarmfilter i stedet for at slippe af med de talrige fejlalarmer ved kilden. Gode sikkerhedsgodkendte dørkontakter og lignende er jo blot en enkelt telefonopringning væk.

Det her projekt kræver nok en meget hård hånd - duer, duer ikke, og det, der ikke duer, bør ikke forsøges opgraderet, men bør erstattes af noget, der duer. Det kunne måske oven i købet give arbejde i Danmark i stedet for i Italien?


30. dec 2011 kl 16:24

avatar

Pierre Debié

Off-topic: Forhåbentlig ikke flere ulyk.

@HE

Det er utroligt hvad Knud Heinesen har lavet af ulykker i det danske samfund. Siden han fremkom med de falske oplysninger om afgrundens rand...

Hvilke falske oplysninger tænker du på?


30. dec 2011 kl 16:28

jonas koch

Re: Har DSB modet?

det er meget sandsynligt, at IC4 kan blive et rigtig godt tog

nej det kan det ikke. det er forældet allerede nu. i modsætning til ic3, kan det heller ikke køre hybrid drift med ir4. en tung dieselhakker med sløve motorer - prøv selv at køre med toget, accelerationen går vildt langsomt; det er så langsomt man ikke kunne bruge det på svendborg banen hvor det blev testet. akustikken er desuden horribel i selve toget. lad dig ikke narre af det pæne design - det virker kort sagt som en degradering af ic3 (og i bedste fald ikke en opgradering). toget er og bliver en skændsel for DK - uanset om artiklens hovedperson prøver sit bedste for at forklare det ikke er (man vil vel ikke fyres).


30. dec 2011 kl 16:46

Niels Helmø

Imponerende at Finn og Co holder ved

Har hele tiden været klar over at vi kun fik historien set med de negative briller, og at det altid er let at kritisere, når man ikke kender hhv. sætter sig ind i forholdene, det være uanset om men er professor, journalist eller minister.
Jeg har den største respekt for de medarbejdere ved DSB der stadig kan holde dampen oppe.
Held og lykke.


30. dec 2011 kl 16:49

Hans Eriksen

Falske oplysninger


Knud Heinesen galpede op om afgrundens rand, med en moderat arbejdsløshed og en statsgæld på 160 milliarder, medens Schlütter efter de næste 10 år, pralede med genopretning, med en masse konkurser, en masse tvangsauktioner, enorm arbejdsløshed og en statsgæld på 860 milliarder. Så den afgrund var noget langt væk. Men hans udtalelse har været flittigt brugt, sammen med en masse historieforvanskning af neoliberalisternes propagandamaskine, for at fjerne velfærdssystemet, så vi kan kommen ned på samme sociale stade som USA, som er deres store forbillede. Det vare såmænd ikke længe før danskere også skal udvælges til hospitalsbehandling ved lodtrækning.


30. dec 2011 kl 16:57

Carsten Kanstrup

Re: Har DSB modet?

- prøv selv at køre med toget, accelerationen går vildt langsomt; det er så langsomt man ikke kunne bruge det på svendborg banen hvor det blev testet. akustikken er desuden horribel i selve toget.

Jeg har faktisk prøvet at køre med IC4.

Jeg giver dig ret i, at toget ikke kan starte (accelerere); men det tror jeg skyldes, at gearkassen skifter alt, alt for tidligt - så snart hjulene blot drejer det mindste. Toget kan jo faktisk holde køreplanen og tophastigheden, hvilket betyder, at motoreffekten må være til stede. Derefter er den mulige acceleration ifølge Newton = kraft/masse, og selv om vægten er noget større end specificeret, burde det være muligt med en acceptabel acceleration.

Jeg giver dig også ret i, at akustikken og lydniveauet er så horribel, at man faktisk føler behov for et høreværn. Især er et "beat" på ca. 1,5 Hz voldsomt irriterende; men det kan muligvis skyldes en lille hastighedsforskel mellem motorerne, som kunne klares med en almindelig ligeløbskobling?

I pressen og her på ing.dk fremhæves selv de mindste problemer ofte som totale "show stoppere" - f.eks. at vandbeholderne fryser; men der kan immervæk isoleres mange vandbeholdere for de ca. 2,5 milliarder, man har sparet.


30. dec 2011 kl 17:04

Hans Eriksen

Dårlig politik

I 10 år har offentilge foretagner, som f.eks. sundhedssektoren, undervisningssektoren og den offentilge transportsektor været udsat for den ene besparelse efter den anden. Det sætter sine spor.


30. dec 2011 kl 17:13

Svend Grønlund

Diesel?

I Og så skal man jo ikke glemme, at IC4 er forberedt til at køre 200 km/h, hvilket kommer til at betyde noget, når den nye jernbane mellem København og Ringsted åbner i 2018

Jeg går da ud fra, at en nybygget banestrækning bygges til eldrift? Der kan dieseltog vel kun være en reservekapacitet?


30. dec 2011 kl 17:34

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Diesel?

I Og så skal man jo ikke glemme, at IC4 er forberedt til at køre 200 km/h, hvilket kommer til at betyde noget, når den nye jernbane mellem København og Ringsted åbner i 2018

Jeg går da ud fra, at en nybygget banestrækning bygges til eldrift? Der kan dieseltog vel kun være en reservekapacitet?

Hmm,

60km ved 180km/h = 0.33 h

60km ved 200km/h = 0.30 h

Forskel fra Kbh til Ringsted: ikke over 108 sekunder.

(bane.dk opgiver det nye spor til at være 60km langt)


30. dec 2011 kl 17:51

avatar

Per Dalgaard

Et elendigt tog, dette IC4

Som tidligere systemchef på det gamle Scandia Randers, der på det tidspunkt jeg var der producerede IC3 tog, som var designet til danske forhold, er IC4 et tilbageskridt af rang.
Hvem kan finde på at bestille et tog, hvor servicevognen (den med kaffe og kager) ikke kan køre gennem togsættene uden problemer, men at der nu skal installeres elevatorer mellem togsættene for at få disse til at fungere?
Hvem kan finde på at bestille tog, hvor de kuffertstørrelser vi her i de nordlige lande rejser med, ikke kan være i vognene?
Hvem kan finde på at bestille tog, der ikke kan klare de frost temperaturer vi her i de nordlige lande oplever?
Hvem kan finde på at bestille tog fra områder (lande), som tidligere skulle levere stål til Storebælt, med store forsinkelser, med Metrotog med et hav af problemer, med leverancer af stål til vitale dele i nye helikoptere (EH101) som ikke kunne holde?
Man undres. Men hvad, staten betaler - altid.


30. dec 2011 kl 18:07

Carsten Kanstrup

Re: Diesel?


Hmm,

60km ved 180km/h = 0.33 h

60km ved 200km/h = 0.30 h

Forskel fra Kbh til Ringsted: ikke over 108 sekunder.

(bane.dk opgiver det nye spor til at være 60km langt)

Hmm,

Luftmodstanden er nogenlunde proportional med hastigheden i 2. potens. Det betyder, at et tog, der kan køre 200 km/h enten har ca. 23% større effekt end et tog, der "kun" kan køre 180 km/h, eller lavere luftmodstand.

Hvis det første er tilfældet, vil accelerationen kunne blive 23% bedre, hvilket giver en gevinst, der er meget større end blot de 108 sekunder.

Hvis det er luftmodstanden, der er årsagen, kan man vælge mellem 108 gratis sekunder, eller væsentlig mindre energiforbrug.

Det kan godt være, at IC3's udformning er smart ud fra et sammenkoblingssynspunkt; men når man kører ind og ud af storebæltstunnellen, er det tydeligt, at IC4 har væsentlig mindre luftmodstand end IC3.


30. dec 2011 kl 18:43

Carsten Kanstrup

Re: Et elendigt tog, dette IC4

@ Per Dalgaard

Hvem kan finde på at bestille et tog, hvor servicevognen (den med kaffe og kager) ikke kan køre gennem togsættene uden problemer, men at der nu skal installeres elevatorer mellem togsættene for at få disse til at fungere?

Det kan vel alle, der vil have en lavgulvsektion til brug for handikappede, ældre, cykler og barnevogne og samtidig skal have plads til motorer under gulvet (i andre dele).

Hvem kan finde på at bestille tog fra områder (lande), som tidligere skulle levere stål til Storebælt, med store forsinkelser, med Metrotog med et hav af problemer, med leverancer af stål til vitale dele i nye helikoptere (EH101) som ikke kunne holde?

Nu er der vel ingen problemer med stålkvaliteten - heller ikke på Storebæltsbroen; men jeg giver dig ret i, at man selvfølgelig burde have benyttet Danske arbejdspladser, så vidt det overhovedet er muligt inden for EU's udbudsregler. Nu ved jeg ikke, hvad Scandia Randers i sin tid tilbød DSB som alternativ til IC4; men i disse energisparetider havde I vel ikke tænkt jer, at man skulle køre 200 km/h i et braksnudet rugbrød :-)


30. dec 2011 kl 19:00

avatar

Per Dalgaard

Re: Et elendigt tog, dette IC4

På daværende tidspunkt var den første oliekrise overstået, så energibesparelse var ikke højt på dagsordenen. Danmark begyndte i 80'erne at producere olie, og blev først i 90'erne selvforsynende med olie og gas. Det har vi været i de sidste ca. 20 år, og vil fortsat være det i de næste 10 - 15 år yderligere (og længere, hvis det bliver rentabelt at injektiere CO2 i de eksiserende oliefelter). Men funktionalitet i togene var afggørende. Altså at der skulle være et fladt gulv. Det blev beregnet, at den luftpude denne fladsnuede næse ville skabe, var at sammenligne med et spids tog, sådan nogenlunde. De 200 km. pr. time var ikke målet. Højst 180 km. Vi har i DK stadig mange sløjfer i banenettet, og disse var der ikke tale om at rette ud.


30. dec 2011 kl 19:28

Niels Abildgaard

Re: Diesel?


Hmm,

Luftmodstanden er nogenlunde proportional med hastigheden i 2. potens. Det betyder, at et tog, der kan køre 200 km/h enten har ca. 23% større effekt end et tog, der "kun" kan køre 180 km/h.



Effekten ved 200 er ca 37 % højere end ved 180.


30. dec 2011 kl 19:35

Carsten Kanstrup

Re: Diesel?


Hmm,

Luftmodstanden er nogenlunde proportional med hastigheden i 2. potens. Det betyder, at et tog, der kan køre 200 km/h enten har ca. 23% større effekt end et tog, der "kun" kan køre 180 km/h.



Effekten ved 200 er ca 37 % højere end ved 180.

Det er muligvis rigtigt; men hvordan kommer du frem til det? (200/180)^2 = 1,23.

EDIT. Nå jo, effekten skal jo afleveres hurtigere ved 200 km/h, så det er i 3. potens.


30. dec 2011 kl 19:49

Niels Abildgaard


30. dec 2011 kl 20:00

Hans Eriksen

Uvederhæftige beslutningstagere

Til Peter Dalgaard om hvordan det kunne gå til, at det blev en statsstøttet italiensk virksomhed der kom til at levere, kan ikke undre når Knud Heinesen var involveret. Det er nok også sjovere med betalt ferie i Italien end i Randers.


30. dec 2011 kl 20:15

Thomas Jørgensen

Miraklernes tid

Tilbage i 2003-2006 kunne alt lade sig gøre helt uden at man behøvede at lægge hovedet i blød, det var jubeloptimisternes tid, man tjente flere penge ved at eje mursten end ved ærligt arbejde, man skulle blot hoppe på vognen så var der sådan set ikke så meget andet at bekymre sig om. Produktivitetsstatistikken lyver vel ikke?

Men nu skriver vi så 2011 næsten 2012 og fremtiden blev ikke den gyldne tidsalder der ellers var så smækkerlækker at selv hårdføre skeptikere ud i de alternative behandlingstilbud ikke rørte på sig, de sagde i hvert fald ikke meget. Så hvem har skylden? Er det mon Finn vi skal bebrejde det hele eller kan han dog ikke bare bruges en lille smule som syndebuk? Bare lidt!


30. dec 2011 kl 20:17

Lars Tørnes Hansen

Re: Et elendigt tog, dette IC4


Hvem kan finde på at bestille tog fra områder (lande), som tidligere skulle levere stål til Storebælt, med store forsinkelser, med Metrotog med et hav af problemer, med leverancer af stål til vitale dele i nye helikoptere (EH101) som ikke kunne holde?

Nu er der vel ingen problemer med stålkvaliteten - heller ikke på Storebæltsbroen; men jeg giver dig ret i, at man selvfølgelig burde have benyttet Danske arbejdspladser, så vidt det overhovedet er muligt inden for EU's udbudsregler. Nu ved jeg ikke, hvad Scandia Randers i sin tid tilbød DSB som alternativ til IC4; men i disse energisparetider havde I vel ikke tænkt jer, at man skulle køre 200 km/h i et braksnudet rugbrød :-)

Man kan vel nå ret langt ved at gøre som i Frankrig.

Der er der sjovt nok sådan at man laver mange ordrer der "tilfældigvis" er lige under EU-udbudsgrænsen.


30. dec 2011 kl 20:34

jonas koch

Re: Et elendigt tog, dette IC4


Man kan vel nå ret langt ved at gøre som i Frankrig.

ja det er korrekt - se SNCF 82500...
http://en.wikipedia.org/wiki/S...2500

men nej, vi slipper ikke for ic4 selvom vi så skal kæmpe med det resten af dets levetid.


30. dec 2011 kl 21:05

arne lund

Øresundstog


Finn Jensen hævder, at Øresundstogene fungerer tilfredsstillende. Gid det var så vel! På 11. eller er det 12 år? er der stadig store og regelmæssige problemer med døre, der ikke kan åbne/lukke, med traktionen, med toiletter, infosystemet mv. I betragtning af deres alder, er de langt mere ukomfortable end både IC3 og IR4.
Så tilfredsstillende? - tja, det er nok som man vil se det. Det er i hvert fald ikke et udsagn de faste rejsende på Kystbanen deler med Finn Jensen.


30. dec 2011 kl 21:10

Thomas Gade

Re: Diesel?

I Og så skal man jo ikke glemme, at IC4 er forberedt til at køre 200 km/h, hvilket kommer til at betyde noget, når den nye jernbane mellem København og Ringsted åbner i 2018

Jeg går da ud fra, at en nybygget banestrækning bygges til eldrift? Der kan dieseltog vel kun være en reservekapacitet?

Problemet er at folk (befolkning+politikere) absolut vil køre direkte uden togskift fra Frederikshavn til Østerport. Derfor skal der åbenbart køre dieseltog hele vejen, selvom elmasterne rækker mellem Frederecia og Helsingør.

Det fornuftige er at have en passende blanding af eltog og dieseltog så der er pladser nok over Storebælt.
Derfor bør vi købe el-hyldevarer nu så der er eltog nok mellem Frederecia og Østerport, så dieseltogene kan bruges nord for Frederecia og vest for Roskilde.
Enkelte lyn-dieseltog kan så køre hele vejen mellem NordJylland og København.

Og Esbjerg skal selvfølgelig elektrificeres som det første.


30. dec 2011 kl 21:27

Niels Abildgaard

Re: Diesel?

I Og så skal man jo ikke glemme, at IC4 er forberedt til at køre 200 km/h, hvilket kommer til at betyde noget, når den nye jernbane mellem København og Ringsted åbner i 2018

Jeg går da ud fra, at en nybygget banestrækning bygges til eldrift? Der kan dieseltog vel kun være en reservekapacitet?

Problemet er at folk (befolkning+politikere) absolut vil køre direkte uden togskift fra Frederikshavn til Østerport. Derfor skal der åbenbart køre dieseltog hele vejen, selvom elmasterne rækker mellem Frederecia og Helsingør.

Det fornuftige er at have en passende blanding af eltog og dieseltog så der er pladser nok over Storebælt.
Derfor bør vi købe el-hyldevarer nu så der er eltog nok mellem Frederecia og Østerport, så dieseltogene kan bruges nord for Frederecia og vest for Roskilde.
Enkelte lyn-dieseltog kan så køre hele vejen mellem NordJylland og København.

Og Esbjerg skal selvfølgelig elektrificeres som det første.

Alle bør stige om i Taulov.Den tid der går hermed kan snildt indhentes ved at to ud af tre tog østpå først holder i København.Lyn og torden.


30. dec 2011 kl 22:38

Steen Thomassen

Re: Et elendigt tog, dette IC4

De 200 km. pr. time var ikke målet. Højst 180 km. Vi har i DK stadig mange sløjfer i banenettet, og disse var der ikke tale om at rette ud.

Der er beslutning om at gøre København-Aalborg hurtigere. Hvordan ved man ikke. Men Transportministreret har sat processen igang med få alle de modeller og rapporter som mangler, for at man kan tage en beslutning, så 200 km/h eller mere kan bruges i lang store omfang i Danmark. Imellem København og Odense skal det være muligt inden 2020 at sætte hastigheden op.


30. dec 2011 kl 23:57

Chris Bagge

Hvor meget mangler, 80 eller 20% ?

Først tak til Finn Jensen for at give god information om virkeligheden. De fleste af dem, der kritiserer projektet har en stor respekt for jer der står midt i arbejdet, men er meget skeptiske omkring hele projektets forløb. Der er mange dygtige og engagerede medarbejdere på projektet. Det store spørgsmål er hvad med omfanget af projektet? Hvor meget er det der mangler? Hvad med ressourcerne til at færdigudvikle det? Det der er brug for her, er systemteknikere og ingeniører med viden inden for sikre systemer, og de hænger ikke på træerne.

Finn Jensens egen beskrivelse af problemerne med klimaanlægget viser hvor sløjt det står til med systemdesignet. Man har ikke et system. Man har et antal stumper der er sat ind i et tog, og skal til at designe et system, så det forhåbentligt kan spille sammen. Og så er dette end ikke et af de sikkerhedskritiske delsystemer. Når man ikke har kunnet arbejde med et ordentligt systemdesign her, hvad så med resten?

Lad os derefter se på det andet meget kendte problembarn, dørtrinene. Hvad det er der er gået galt, har vi endnu ikke fået at vide, men det er dørene der giver de største forsinkelser. Det er ikke, i løbet af 6 år lykkedes at få en stabil løsning frem. Hvor meget er det der skal ændres? Hvis det grundlæggende er et mekanisk problem, så står vi overfor en kæmpe arbejdsopgave. Der er tale om 332 vogne der skal rettes til! Ting tar tid.!

Det de fleste af os udenfor projektet fornemmer er, at 'nogen' endnu ikke har gjort sig klart hvor stor en del af det samlede projekt systemarbejdet er, og hvor meget af det der mangler. Samtidigt er der formodentligt brug for flere ressourcer, og det er ikke 'bare lige' at få nye folk ind. Det trækker rigtigt mange ressourcer hos dem, der i forvejen har travlt. Hertil kommer så, at der også skal rettes op i dårlige konstruktioner/samlearbejde. Det at rette op på f.eks. kabelføring kan kræve rigtigt meget tid.

Kort sagt, lad os komme væk fra skønmalerierne.


31. dec 2011 kl 00:13

Hans Eriksen

Hvad er alternativet.

Det er noget skidt, som uduelige politikere har rodes os ind i, men har vi et fornuftigt alternativ, hvis vi ønsker tog? Starter vi forfra, risikere om 12 år at stå i samme situation med et andet tog, som andre uduelige politikere har skaffet. Der er dog kasser med stole og hjul, er det ikke en begyndelse ?


31. dec 2011 kl 00:14

Chris Bagge

Køre hurtigere i Danmark?

Sådan som det danske banenet snor sig, er 200 km/t ikke realistisk ret mange steder. Det er heller ikke realistisk med de korte afstande der er mellemstationerne. Det er direkte farligt at stå på en perron, hvis der kommer et gennemkørende tog med 200 km/t! Hvis man først skal til at lave nye sporføringer så koster det, meget mere end at elektrificere! Derudover skal der så bruges væsentligt mere vedligehold af skinnerne. Jeg har prøvet at køre 180 km/t med IC3. Det rystede og kastede sig til siderne.Det var ikke rart for mig, men meget værre for den stakkels togstewardesse. Det skyldtes ikke toget, men slidte skinner (hov, ikke DSB men Bane Danmark).

I Sverige bliver man fremover nødt til at sætte farten ned nogle steder på hovedstrækningerne. Deres nuværende X2000 tog er lavet til at læne sig indad i de snævre sving. Det gør deres nye tog ikke, da nogle bliver køresyge ved det. Derfor må de sænke hastigheden.


31. dec 2011 kl 00:18

Chris Bagge

Re: Diesel?

I Og så skal man jo ikke glemme, at IC4 er forberedt til at køre 200 km/h, hvilket kommer til at betyde noget, når den nye jernbane mellem København og Ringsted åbner i 2018

Jeg går da ud fra, at en nybygget banestrækning bygges til eldrift? Der kan dieseltog vel kun være en reservekapacitet?

Hmm,

60km ved 180km/h = 0.33 h

60km ved 200km/h = 0.30 h

Forskel fra Kbh til Ringsted: ikke over 108 sekunder.

(bane.dk opgiver det nye spor til at være 60km langt)

Det der tager rigtigt meget tid i øjeblikket, er ofte stykket Tåstrup - Valby-København. Her bliver man jævnligt overhalet af S-toget.

Hvad hjælper det at køre stærkt, hvis man ikke kan lave noget fornuftigt fordi man hele tiden skal klamre sig til stolen?


31. dec 2011 kl 00:43

Thomas Gade

Re: Køre hurtigere i Danmark?

Sådan som det danske banenet snor sig, er 200 km/t ikke realistisk ret mange steder.

Mange af de nuværende krøllede strækninger kan køres med 180 km/t.
Jeg har lavet en skitse her, som viser nye baneføringer udenom jyske byer :
http://maps.google.dk/maps/ms?...c34b
Der er bl.a en kombineret vej/bane-bro over VejleFjord.

De gamle baner kan befares af lokaltog, de nye af hurtigtog.


31. dec 2011 kl 01:00

Finn Petersen

@Per Dalgaard

Jeg kan ikke huske om I bød ind på IC4; men hvis DSB havde valgt Jer, så var det sikkert blevet meget dyrere og tungere og fyldt med montagefejl.
Jeg husker nogle røde S-tog, som kørte i 20 år med periodiske fejl. Det viste sig så at være fordi et par ledninger var byttet i klemrækkerne, og så længe de to vogne var sammenkoblede fungerede alt fint; men når man fik et andet sæt ind imellem opstod problemerne.
Ligeledes var der vist også nogle nye S-tog der blev skrottet fordi de blandt andet var for tunge, foruden de øvrige fejl.
Dette var bare et par eksempler på at en dansk virksomhed heller ikke kan lave fejlfrie leverancer, måske nok bedre, men garanteret også dyrere.
IC4 er jo nærmest gratis og DSB's omkostninger for at få skidtet til at køre, ville nok være kommet alligevel, måske lidt mindre og Finn havde hurtigere kunnet få nye opgaver.

Til Finn
Sørg nu for at få din nattesøvn og hold dig til 37 timer. Du er jo også ved at blive gammel.
vh
FP


31. dec 2011 kl 02:27

Max Winther

Kun 5 år...

Jeg fatter ingenting. Jeg forstår simpelthen ikke at denne såkaldte overingeniør skal lovprises for at have være med hele vejen på en sådant håbløst stykke ingeniør arbejde. Jeg har nu læst et artikler i Ingeniøren og her på ing.dk, og ligefrem set ham i TV, hvor han tilsyneladende slipper godt fra at have sit eget statsfinanserde hobbyprojekt til store gene for pendelere og enhver fornuftigt udvikling af jernbanen i DK.

Manden har været med til at specificere skidtet, og han syntes nok det var underligt at det vejede 23 ton i år 2000, altså for 11 år siden. Manden har vidst det fra starten at den var gal. DSB kunne have stoppet dette cirkus for mange år siden.

Havde det bare været den første togbestiling som han havde været med til, havde det været OK, man skal han have lov til at fejle og lære, men det her er mandens tredje togprojekt, og det er de samme histore på dem alle; gud det bliver koldt i DK, gud skal togene koble sammen, gud skal der være varme i togene. Lær dog DSB, der er ingen som får så mange chancer.

Om ikke andet skulle han og hans team havde ladet andre taget over for mange år siden. I det mindste bare for at have haft æren i behold, for ham selv og andre som har taget deres tur frem og tilbage til Sletten.

Og nu beder han os om 5 år mere. Stop nu.

Til Finn

Sørg nu for at få din nattesøvn, gå på pension.
vh
MW


31. dec 2011 kl 03:32

jonas koch

Re: Hvad er alternativet.

ic4 kører ikke pt. og trafikken går forholdsvis ok. vi behøver ikke det tog; ic3 kan levetidsforlænges m.v. - der er mange muligheder. se f.eks. mit overstående indlæg omkring hybrid toget 82500 - værs'go, hyldevare fra bombardier.

man vil hellere smide gode penge efter dårlige... man nævner hele tiden den "store rabat" vi har fået - men hvad om ~5-10 år? "ting tager den tid de tager" er vist mottoet i de her 12 år. og skidtet står pt. stille. det siger alt. pengestrømmen til finn jensen & co flyder uforandret, uden konsekvenser eller deadlines. jeg må desværre give MW ret; finn jensen burde gå på pension - og så kan han passende lege med märklin i skala 1:87 i stedet for 1:1. det kører bare !

ingen politiker vil træde på bremsen, hverken den foregående eller nuværende. atkins rapporten frikender jo alt og alle, uanset at flere på ing finder fejl på fejl; se bare PHK's gennemgang via phloggen. men bare een rapport siger toget er sundt, ja så er skindet reddet. men politikerne skal jo heller ikke bruge toget. så snart ministerbilerne er erhvervet er det hele jo ligegyldigt. de burde rulles i fjer og tjære... eller tvinges ud af bilerne og ind i ic4.

godt nytår !


31. dec 2011 kl 09:32

Andreas Szekacs

Fra socialismen

Fra mine unge dage i socialistiske Ungarn husker jeg flg. vittighed:
Hvad er socialismen?
Socialismen er en ubønhørlig, aldrig ophørende, udviklende, målbevidst, krævende kamp mod problemer og vanskeligheder som ellers ikke ville eksistere.
Erstat venligst ordet "socialismen" med "IC4-projektet"

Godt Nytår!


31. dec 2011 kl 10:03

Henrik Hansen

Re: Kun 5 år...

Manden har været med til at specificere skidtet, og han syntes nok det var underligt at det vejede 23 ton i år 2000, altså for 11 år siden. Manden har vidst det fra starten at den var gal. DSB kunne have stoppet dette cirkus for mange år siden.

Så tidligt som i 2004 havde jeg en interressant samtale med en værkmester fra DSB omkring IC4 togene. På det tidspunkt var en forsinkelsen en kendsgerning og DSB-manden fortalte at man allerede i 2004 var klar over det grundliggende problem med IC4, nemlig at de enkelte stumper toget var bygget af som sådan var gode og kendte komponenter, men indbygning og sammenkoblingen kunne bedst betegnes som udført med en skovl - altså et syndigt rod uden nogen klar systematik.

At DSB først nu - 7 år efter - officielt fortæller at det hænger sådan sammen, er en skandale. I den mellemliggende periode har alle udmeldinger omkring IC4 være gennemtykket af DSB spin-mølle, mange kunne hurtig gennemskue at de forskellige udmeldinger ikke var teknisk funderet, men kun et udtryk for spin, men DSB fastholdt stædigt at det var sandheden.

Spinet blev 110% med indsættelsen af Søren Eriksen i direktørstolen, magen til 'cirkus-direktør' skulle man lede længe efter - manden levede i et parrallel samfund, hvilket sagen omkring DSBFirst danner bevis for.

At DSB nu bringer Finn på banen, er et udtryk for damage control, man har efterhånden bragt sig selv i en situation, hvor spin ikke længerer kan redde situatiuonen, men kravet er ægte informationer fra manden på gulvet og ikke fra presseafdelingen.

Man kan kun ønske Finn al held og lykke med projektet, han får om nogen brug for det, hvis dette projekt skal 'lande' sikkert om 5 år - kun 17 år efter man bestilte toget....


31. dec 2011 kl 13:38

avatar

Per Dalgaard

Re: @Per Dalgaard

Finn Petersen. Til info; IC4 projektet og tilbud var efter jeg forlod Scandia Randers. Men, guderne skal vide, at der var fejl på de tog SR leverede. Dengang, i 80-90'erne, var der altid en dialog med de der skulle køre togene, det medførte ofte (altid) ændringer af design og indretning, fordi netop de der skulle køre togene, hele tiden kom med nye krav, som blev gennemført, og der blev betalt ved kasse 1 næsten uden problemer. Derfor blev togene ofte dyrere end projekteret. Men det var trods alt på en dansk fabrik, disse tog blev lavet. Der talte man dansk, og de havde/har en dansk produktionskultur, hvor man kunne stole på at et ord er et ord. En renovering/opgradering af IC3 har jeg foreslået direktionen på den nuværende Bombardier fabrik i Randers for flere år siden. Uden respons.
Med de mange fejl, der her er nævnt, og det manglende, overordnede systemdesign, ser det sort ud for et velfungerende IC4 tog. Med de to-cifrede MIA. den nye regering vil spilde på en stærkt øget vindmølle-el, vil et køb af en hyldevare til jernbanerne i stedet være givet meget bedre ud. Hvem der så vil have, var det 332 uduelige togvogne, til at stå i sin baghave, må tiden vise. Måske de kan bruges til hjemløse boliger? Hvem ved.


31. dec 2011 kl 13:42

Max Winther

Re: Kun 5 år...

Min pointe er at overingeniøren har været med hele vejen. Jeg er ikke i tvivl om han og hans team gode intentioner. De har bare haft så mange chancer for at sige stop. Det virker som han og DSB har mistet jordforbindelsen, mistet den grundlæggende ingeniør egenskab, som er at analyser problemet objektivt og find rigtige løsninger. IC4 projektet er hans "barn", og han prøver at overbevise os andre om det er sundt projekt, men barnet var et misfoster fra starten.

De 5 år, som jeg tvivler på holder, vi har hørt den før med IC4, vil være en katastrofe for DSB og deres kunder.

IC4 tog i drift, med nedbrud på hovedstrækningerne i DK, vil sprede sig som ringe i vandet. For ethvert nedbrud vil det give forsinkelser på alle tog, der ligger i kø efter et nedbrudt tog. Jeg tør ikke tænke på DSB's udgifter til erstatningsrejser og tabte kunder.

Køreplansmæssigt vil det ligeså være et helvede. Skal man regne med den kapacitet IC4 togene giver, eller skal man se bort fra dem. Kan de kører sammenkoblet som de store IC afgange kræver eller skal det være enkelt stammer.

Desværre er jeg ikke tvivl om at DSB desperat vil insistere på at bruge IC4 togene for at vise at de er en succes historie.


31. dec 2011 kl 13:46

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Kun 5 år...


At DSB nu bringer Finn på banen, er et udtryk for damage control, [...]

Det tror jeg faktisk ikke: På mig virker det mere som om nogen inde i og i toppen af IC4 projektet har valgt at benytte chef-løsheden til at få sprængt den lukkethed som bestyrelse/direktør tidligere havde installeret.

Både læserarrangementet ude ved øresund og interviewet med Finn der blev aftalt ved samme lejlighed er meget velkomne forbedringer i kommunikationsstrategi og man må håbe at den næste direktør tager ved lære.


31. dec 2011 kl 13:58

Max Winther

Re: @Per Dalgaard

Jeg tilslutter mig klart en opgradering/levetidsforlængelse af IC3. Til forskel for IC4 er de grundlæggende sunde i deres design. De levere den funktionalitet, der kræves til IC traffikken i DK. Endvidere har de vist med deres modulopbygning at det er er muligt at opgradere dem løbende.

Personligt mener jeg man burde købe nye IC3/IR4 togsæt medens man løbende elektrificerer DK, og sælg så IC4 togene. Bevares havde IC3 og IR4 deres børnesygdomme, men de lærepenge er betalt, lad os ikke betale dem igen med IC4.

DSB burde bygge videre på et godt koncept som IC3. Det var IR4 og det efterfølgende Øresundstog. Dette svarer vil hvad NASA gjorde for nogle år siden; brug velafprøvet teknologi, start ikke forfra hele tiden, det koster for meget.


31. dec 2011 kl 14:14

Jørgen Rasmussen

Direktør udskiftning?

Hvordan kan det være at direktørerne bliver udskiftet når de ledere der i virkeligheden har lavet noget dårligt arbejde ikke er blevet udskiftet?

For mig at se er direktørerne flygtet for at de ikke skulle blive smidt i bås med de tilsyneladende urørlige inkompetente ingeniører der stod for IC4 projektet. En typisk fejl i mange virksomheder åbenbart!!


31. dec 2011 kl 14:40

Henrik Hansen

Re: Kun 5 år...



At DSB nu bringer Finn på banen, er et udtryk for damage control, [...]


Det tror jeg faktisk ikke: På mig virker det mere som om nogen inde i og i toppen af IC4 projektet har valgt at benytte chef-løsheden til at få sprængt den lukkethed som bestyrelse/direktør tidligere havde installeret.

Den omtalte 'damage control' kan godt have sit udspring i IC4-projekt gruppen, som sikkert igennem hele perioden med 'jerntæppet' har været godt og grundig træt af, de hele tiden skulle læse en mere eller mindre fantasifuld beretning fra direktionen omkring hvor godt det gik.


Både læserarrangementet ude ved øresund og interviewet med Finn der blev aftalt ved samme lejlighed er meget velkomne forbedringer i kommunikationsstrategi og man må håbe at den næste direktør tager ved lære.

Helt sikkert. Det er mig endnu en gåde, hvad den tidligere direktion ville opnå med den meget særegne form for kommunikation der foregik omkring IC4 projektet.

Jeg ved ikke om Søren Eriksen og den øvrige direktion til sidst selv troede på hvad de fortalte offentligheden omkring både IC4 (og DSBFirst) - man havde helt mistet jordforbindelsen til sidst.


31. dec 2011 kl 17:58

Finn Petersen

Kommentar til kommentarerne

Det virker som om man tror, at der ikke har været et detaljeret udbuds materiale. Hvilket der helt sikkert har været, men hvis tilbyderne ikke læser kontrakten eller udbudsbeskrivelserne særlig grundigt, som jeg fik indtryk af på arrangementet, så er det jo ikke nemt at få det man forventer.

Resultatet er at man sidder, som man gør nu med alle problemerne.

I min optik virker det fjollet at indbygge software til at styre temperaturen i et tog, hvor der findes elektrisk støj i massevis. OK det må ikke støje jvnf normer og regler, men det gør det altid på uheldige tidspunkter alligevel. Sæt en mekanisk termostat ind, hvor det er muligt. Det samme gælder for vandrørene, så er der ikke mulighed for at de systemer kan påvirke togcomputeren uheldigt.

Ingen tvivl om at Finn Jensen nok skal få de bedste tog ud af det. Bare rolig om 30 år vil man sige at der ikke findes noget bedre end IC4, for så er alle problemerne glemt og de næste togleverancer viser sig totalt håbløse.


31. dec 2011 kl 19:05

Lars Tørnes Hansen

Re: Kommentar til kommentarerne


I min optik virker det fjollet at indbygge software til at styre temperaturen i et tog, hvor der findes elektrisk støj i massevis. OK det må ikke støje jvnf normer og regler, men det gør det altid på uheldige tidspunkter alligevel. Sæt en mekanisk termostat ind, hvor det er muligt. Det samme gælder for vandrørene, så er der ikke mulighed for at de systemer kan påvirke togcomputeren uheldigt.

Elektrisk støj kan ikke være et problem. Det er kendt viden hvordan man håndterer elektrisk støj.

Er der et sted med massiv mængde støj kan man ty til lysledere i stedet.

En termostat er dyrere end elektronik+software, fordi du kan ændre adfærd ved at ændre i software. Med mekaniske ting skal du lave en ny mekanisk ting med den nye egenskab, og så er fejlmeldingsegenskaber ikke med i en termostat. Altså du skal alligevel have en computer til at håndtere fejl i en mekanisk komponent.

Kan du lige forklare mig hvordan en VVS installation i et IC4 togsæt påvirker togcomputeren? (hint: det med vandrørene)


31. dec 2011 kl 22:09

avatar

Lars Buhrkall

Sorry Finn,

Du har altid været, og cementerer med dette epos at du stadig er, den største charlatan i den danske jernbanebranche. Hvad var det du sagde engang - "Der er ingen sammenhæng mellem strøm og spænding"? Eller din håndtering af Øresundstogenes "problemer" med at køre ved rimfrost på køreledningen - når ingen andre elektriske tog har haft disse problemer, skyldes det jo alene, at de ikke har dén helt overflødige overvågning du selv hittede på.

Det må være at denne postering koster mig evt. fremtidigt arbejde ved DSB, og det må jeg så leve med - men dén gang selv-helgenforklaring du her iscenesætter, kan jeg som dansk skatteyder simpelt hen ikke holde ud at læse.

Skam dig, Finn.

Hilsen - Lars Buhrkall


01. jan 2012 kl 01:18

jonas koch

Re: Kommentar til kommentarerne


Ingen tvivl om at Finn Jensen nok skal få de bedste tog ud af det. Bare rolig om 30 år vil man sige at der ikke findes noget bedre end IC4, for så er alle problemerne glemt og de næste togleverancer viser sig totalt håbløse.

sikke noget pladder. hvordan kan et tog der har været 12 år undervejs - og som pt. står stille - og som er forældet, være godt på nogle måder.

de næste toglev. er hyldevarer; vores politikere har forhåbentlig lært lektien (...) - og til den tid er største parten af bane nettet elektrificeret !


01. jan 2012 kl 19:52

Erik Griswold

Oslo 1999

"Men det er altså vigtigt at understrege, at Ansaldo og Breda dengang var meget velestimerede togproducenter, som leverede gode og ordentlige tog til den aftalte tid."

Hmm, Hvis man har kunne kiggede lidt nord paa:

http://www.aftenposten.no/nyhe....ece


01. jan 2012 kl 21:16

avatar

Jon Bendtsen

Re: Oslo 1999

"Men det er altså vigtigt at understrege, at Ansaldo og Breda dengang var meget velestimerede togproducenter, som leverede gode og ordentlige tog til den aftalte tid."

Hmm, Hvis man har kunne kiggede lidt nord paa:

http://www.aftenposten.no/nyhe....ece

Artiklen er Publisert: 23.des. 2004 (12:03) og skriver
Siden den første trikken ble levert i 1999, har problemene stått i kø

Aftalen om IC4 blev indgået i 2000 http://da.wikipedia.org/wiki/I...2007
DSB var måske vidende om begyndende problemer i Oslo, men det er sikkert helt normalt at der altid lige er indkøringsvanskeligheder. Derfor mener jeg sagtens at den sætning du kommenterer kan være korrekt.


02. jan 2012 kl 00:17

Thomas Gade

Re: Sorry Finn,

Skam dig, Finn.

Lars, jeg er udenforstående i sagen og er usikker på om du her mener hr. Jensen eller hr. Petersen?

Dernæst, kan du som fagperson sige om der er tekniske vanskeligheder ved hovedsageligt at køre eltog mellem København og Frederecia, eller det "blot" er politiske/køreplansmæssige eltogs-problemer der fastholder dieseltog (IC4) på strækningen fremfor eltog?

Som ikke-fagperson gætter jeg på at det skulle være en smal sag at anskaffe eltog som hyldevare, og foreløbig kun bruge dieseltog nord for Frederecia. Men som ovenfor nævnt, synes der at være et stærkt krav om at køre uden skift mellem Frederikshavn og København, og dermed køre diesel over Storebælt selvom der er el.


02. jan 2012 kl 01:35

Finn Petersen

svar til Lars Tørnes Hansen


quote Er der et sted med massiv mængde støj kan man ty til lysledere i stedet.

En termostat er dyrere end elektronik+software, fordi du kan ændre adfærd ved at ændre i software. Med mekaniske ting skal du lave en ny mekanisk ting med den nye egenskab, og så er fejlmeldingsegenskaber ikke med i en termostat. Altså du skal alligevel have en computer til at håndtere fejl i en mekanisk komponent.

Kan du lige forklare mig hvordan en VVS installation i et IC4 togsæt påvirker togcomputeren? (hint: det med vandrørene) /quote

Det håber jeg ikke den gør, men hvis man bygger diverse software til at styre et varmelegeme ind, med tilbagemeldinger til computeren, så kan det lige pludselig give problemer.
Du har da ret mht fejlmeldinger, men en "lampe" vil ikke påvirke hele styresystemet.
Elektrisk støj kan være meget generende især når den ikke skulle kunne være der. Hvis der i programmet til termostaten, optræder et 1 i stedet for 0, så har den fået en ny funktion. Ja lysledere er godt til meget eksempelvis transmissionslinjer, men det er ikke løsningen på alt.


02. jan 2012 kl 05:15

avatar

Lars Buhrkall

Re: Sorry Finn,

om der er tekniske vanskeligheder ved hovedsageligt at køre eltog mellem København og Frederecia (....) Som ikke-fagperson gætter jeg på at det skulle være en smal sag at anskaffe eltog som hyldevare

Nja, det er der i princippet ingen vanskeligheder med, men det er ikke alle eksisterende 50 Hz tog f eks fra Frankrig som umiddelbart kan anvendes. Sammenlignet med øvrige 50 Hz lande har Danmark en noget lavere grænseværdi for den såkaldte psophometriske støjstrøm (en slags frekvensvægtet harmonisk forvrængning, grænseværdien er 1,5 A mod typisk 10 A), og i praksis bliver værdien endnu lavere fordi det skal eftervises at toget et kompatibelt med EA-lokomotivet (som på grund af en særlig konstruktionsmæssig detalje fungerer som "støjstrømsstøvsuger"). På nyproducerede tog er de nødvendige tekniske modifikationer er dog forholdsvis enkle, medens det kan være mere problematisk at tilpasse allerede eksistrende tog.


04. jan 2012 kl 11:47

Franz Frederiksen

17 år contra 10 minutter

Tak til Ingeniøren for fortsat at beskrive denne tragiske føljeton. Bliv endelig ved. Måske vil den trods alt kunne tjene som skrækeksempel til gavn for andre projekter. Også selvom kommentarerne her ikke længere har mulighed for at kaste nyt lys.
Alligevel lige denne betragtning: 12+5 år = 17 års udviklingsarbejde, der har lagt jernbanens kundeorienterede materielsituation skakmat, contra 10 minutters længere køretid mellem København og Århus i de to daglige lyntogsløb, der nu køres med lokomotivtrukne dobbeltdækkertog.


06. jan 2012 kl 19:00

anne albinus

Re: hvem var de andre der gav tilbud??


Ingeniøren skrev om de andre tilbudsgivere her: http://ing.dk/artikel/34998-ad...dier

I Rigsrevisionens rapport om anskaffelsen af IC4 tog, 2006, står:

30. DSB har oplyst, at det evalueringsværktøj, som lå til grund for DSB’s evaluering af de indkomne tilbud, var udar- bejdet i samarbejde med et udviklingsteam under Carl Bros industridivision. De tilknyttede udviklere havde erfaring med jernbanesektoren. DSB vurderer derfor, at DSB har foretaget evalueringen på baggrund af et evalueringsværktøj, som på det tidspunkt var ”best practice” på markedet, og derved sikret sig det bedst tænkelige udgangspunkt for at vurdere realismen i AnsaldoBredas tidsplan.

http://www.rigsrevisionen.dk/m....pdf


14. feb 2012 kl 07:25

sadek alamood

Kan AnsaldoBreda levere el-tog

Hvis man kunne bestille et IC4 el-tog til Intercity strækninger med El-ledninger
og IR4 kunne køre på Regionale El-strækninger som det nu er lavet til. IC3 kan køre på regionale Diesel strækninger. og vi skiller os af med både de lånte Dobbeltdækkere og de gamle MR-tog


14. feb 2012 kl 09:27

Frithiof Andreas Jensen

Re: Sorry Finn,

Sammenlignet med øvrige 50 Hz lande har Danmark en noget lavere grænseværdi for den såkaldte psophometriske støjstrøm ....

Groft sagt: formodentligt et produkt af dette særprægede og (forhåbentligt) ganske unikke Danske juristeri, pernittengryneri og verdensfrelsersyndrom, som efterhånden fortrænger enhver kompetence.

Eftersom de andre landes udstyr overlever forringede vilkår, så er der vel tale om et regelsæt som passende kan skrives om? *FØR* man sender noget i udbud - for eksperimentets skyld?

*) Jeg forstår ikke helt hvorfor Jydepotten hakker på Svenskerne hele tiden; der er da bestemt rigeligt at passe på vores side af vandet!!!


14. feb 2012 kl 13:13

avatar

Jon Bendtsen

Re: Sorry Finn,

Sammenlignet med øvrige 50 Hz lande har Danmark en noget lavere grænseværdi for den såkaldte psophometriske støjstrøm ....

Groft sagt: formodentligt et produkt af dette særprægede og (forhåbentligt) ganske unikke Danske juristeri, pernittengryneri og verdensfrelsersyndrom, som efterhånden fortrænger enhver kompetence.

Så vidt jeg har forstået så følger vi EU standarden tættere end de andre EU lande gør.


18. feb 2012 kl 10:02

Frithiof Andreas Jensen

Re: Sorry Finn,

Så vidt jeg har forstået så følger vi EU standarden tættere end de andre EU lande gør.

Til Gengæld for denne guldstjerne ud for "Danmark" i dukse-bogen kan vi så, tilsyneladende, ikke blot købe de samme elektriske tog som de andre, "ringere standardiserede", EU lande kan. Et klogt valg, forstår man.

Prioritering - endnu "noget af det vi skal leve af i fremtiden!?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.