/forskning

Fund af ny partikel giver viden om den stærke kernekraft

Partikelknuseren i Cern har opdaget en ny tung variant af en partikel, der kun kendes fra en opdagelse i 1977. Opdagelsen giver ny viden om kræfterne, der holder partikler sammen.

Klik for at se billedet i stort

A Toroidal LHC Apparatus eller blot Atlas er detektoren med de bredest mulige anvendelser. Med en længde på 46 meter, en bredde og en højde på begge 25 meter er det den mest voluminøse partikeldetektor, der nogensinde er bygget. Atlas skal søge efter Higgs-bosoner, supersymmetriske partikler og ekstra dimensioner og dermed give partikelfysikerne svar på deres mest brændende spørgsmål om universets opbygning. Atlas har som alle moderne partikeldetektorer fire forskellige detektionssystemer.


Tema

Large Hadron Collider (LHC)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Jens Ramskov, fredag 23. dec 2011 kl. 12:36

Mens alle venter på nyt om Higgspartiklen, har forskere ved LHC-detektoren gjort en anden opdagelse.

De har fundet en tung variant af bottomonium, som er en partikel, der er sammensat af en bottom-kvark og dens antipartikel. Botttomomium blev opdaget ved Fermilab i USA i 1977.

Den nye variant kaldes også Chi_b (3P) og Atlas-forskerne har beskrevet fundet af den nye partikel i en artikel, som er tilgængelig via arxiv-serveren.

Partiklen har længe været forudsagt, og dens masse var skønnet til omkring 10,52 GeV (regnet i energienheder). Målingerne viser nu, at massen er 10,539 GeV.

Opdagelsen af partiklen skete på baggrund af dens henfaldsproces, som resulterer i dannelsen af to myoner, en positiv og en negativ, som kan detekteres i myonspektrometeret, som er en del af Atlas-detektoren.

Roger Jones fra Lancaster University forklarer til BBC, at opdagelsen er vigtig, fordi den giver forskerne yderligere viden om den stærke kernekraft, som holder partiklerne sammen.

»Jo bedre vi forstår den stærke kernekraft, des bedre forstår vi de data, vi ser, og som ofte er baggrund for de mere interessante ting, vi leder efter – som Higgspartiklen,« siger Roger Jones.

Ingeniøren sætter ekstra fokus på Cern mellem jul og nytår, hvor vi bringer en lang række artikler og videoer om de danske forskeres arbejde.



23. dec 2011 kl 13:55

avatar

Christian Vorm

.

Er der nogen der kan åbenbare for mig, hvad det kan have af anvendelige konsekvenser, at forstå atomets opbygning helt ned på kvarkniveau?


23. dec 2011 kl 14:14

John Vedsegaard

Re: .

Nå forskerne engang kommer til at forstå alle atomets bestanddele, vil de også vide der er muligt at hente uanede energi via inderkernens funktion som tidstransportør, man kan for eksempel lave et link direkte til solens overflade og derved transportere ubegrænsede mængder energi den vej.
Meeen med de primitive maskiner de bruger i øjeblikket, vil det nok vare nogle år før sådan noget bliver muligt.
For øvrigt er det vel dybest set længere ned i atomet end kvarks egentlig er.


23. dec 2011 kl 14:48

avatar

Christian Vorm

Re: .

Link til solen? Det lyder som noget der kunne gøres eller udelukkes af den generelle relativitetsteori.

Og ja, det er lige et trin længere end kvarker. Men vi kan jo alligevel ikke bygge atomer af andet end protoner og neutroner, medmindre vi holder dem svævende i et magnetisk felt, så hvorfor ikke udforske det noget mere? Hvis man havde brugt CERN-budgettet på en computer, der kunne regne på konsekvensen af forskellige kombinationer af let tilgængelige grundstoffer, så kunne man jo muligvis have fundet afløsere for platin til katalysatorer, neodymium til magneter, iridium og gallium til elektronik og andre ting, som vi kommer til at mangle i fremtiden


23. dec 2011 kl 17:10

Emil Jørgensen

Re: .

Problemet er vel at der ikke er nogen, der kan forudse præcis hvad vi vil kunne bruge resultaterne til. Men Husk på at sådan er det med al grundforskning. Da Columbus sejlede vestpå, rystede de fleste folk på hovedet fordi det ville give langt mere mening at forbedre de allerede eksisterende handelsruter mod øst.

For meget skepsis bremser fremskridtet. Grundforskningen er det der gør at vi udvikler os som samfund!


23. dec 2011 kl 19:16

Niels Nielsen

Re: .

A) test af Standardmodellen, dvs. Om fysikernes model for elektromagnetiske, svag og stærk vekselvirkning passer.
B) en del spin off i form af teknologiske udvikling i forbindelse med etableringen at et stort Grid, der skal flytte data rundt i hele Verden. Informationsmængden på internettet skulle efter sigende stige med mange procent når data behandles.

Men vi bliver ikke bedre til at udføre fussion forsøg. Det er et helt andet eksperiment


24. dec 2011 kl 00:44

Stig Larsen

Re: .

Er der nogen der kan åbenbare for mig, hvad det kan have af anvendelige konsekvenser, at forstå atomets opbygning helt ned på kvarkniveau?

Kvantecomputeren er vel noget af det nærmeste, der kan ligne praktisk anvendelse af kernefysik, altså udover atomkraft og bomber.
Men som andre har sagt, der er ikke noget bestemt formål med grundforskning.


24. dec 2011 kl 08:22

avatar

Morten Fordsmand

Re: .

Egentlig ledte selv columbus ikke efter det ukendte, men prøvede blot at kapitalisere på en hypotese, nemlig at man kunne nå indien af bagvejen.

Men jeg er enig i at kun gennem vores udforskning af det ukendte kommer vi videre.


25. dec 2011 kl 00:07

avatar

Lars Kristensen

Hvad består partiklerne egentlig af?

Det mest interessante er, at alle de partikler der observeres, både detektormæssigt og teoretisk, alle består af elektromagnetiske kraftfelter.

Hvis vi starter med fotonen, så er den ud fra videnskabelig definition en kraftpartikel for elektromagnetismen eller er den? Den består af elektromagnetiske kraftfelter, men er den også bæreren af elektriske og magnetiske kræfter eller er der en tredje kraft fotonen er bærer for?

Hvilke kraftfelter vekselvirker med hinanden og danner W og Z partiklerne, som er de kraftbærende partikler i den svage kernekraft?

Hvilke kraftfelter vekselvirker med hinanden og danner gluonerne, som er de kraftbærende partikler i den stærke kernekraft.

Det kan næppe være de elektriske og magnetiske kraftfelter der vekselvirker ved alle tre kraftpartikler.

Derfor må der vel eksistere en tredje kraft, ud over de elektriske og de magnetiske. Kan det være tyngdekraften? eller kan der eksistere en fjerne kraft vi endnu ikke kender eksistensen af?

Hvordan organiserer de elektriske og de magnetiske kræfter sig i kvarkerne, elektronerne m.v., så partiklerne opfører sig som de gør?

Kraftfelterne må på en eller anden måde manifesterer sig på forskellig vis i den forskellige elementarpartikler, men hvordan gør de det og er der mere end bare de elektriske og de magnetiske kræfter på spil i elementarpartiklerne?

Hvilke svar har partikelfysikerne på de spørgsmål?

Det kunne jeg da godt tænke mig at høre/læse.


25. dec 2011 kl 02:54

Bernhardt B. Husen

En elementær partikel...

...er noget jeg kan se på i dag og i morgen, men det kan man underlig nok kun med ganske få af de såkaldte elementære partikler, alle andre forsvinder igen. Ordet "elementær" bruges på en underlig måde...


25. dec 2011 kl 16:12

John Vedsegaard

Re: Hvad består partiklerne egentlig af?

Det er jo lidt specielt at svare på, men kender man udseenet af et atom indvendigt, består det af 1 yderkerne, som ligner en skal. Nogle 3-farvede spiraller med et hvidt felt i enden, som bevæger sig fra inderkernen til yderkernen og derefter ved berøringen "falder hen", disse spiraller vokser hele tiden frem, langsomt måske med 1-2 i sekundet.
Derudover inderkernen, som mest af alt ligner et energifelt med en hård skal udenom.
Muligvis har de 2 "skaller" jeg beskriver endnu nogle partikler i sig, det kan mit udstyr ikke vise.


25. dec 2011 kl 19:28

Søren Fosberg

Gæst fra fremtiden?

Nå forskerne engang kommer til at forstå alle atomets bestanddele, vil de også vide der er muligt at hente uanede energi via inderkernens funktion som tidstransportør, man kan for eksempel lave et link direkte til solens overflade og derved transportere ubegrænsede mængder energi den vej.

Her er en debattør som befinder sig på en vidensniveau som resten af verden først vil nå frem til langt ude i fremtiden. Kan vi ikke få ham præsenteret ordentligt? Mig forekommer det at John må være en tidsrejsende fra fremtiden. Det er jo en sensation. Kan redaktionen ikke undersøge sagen nærmere.

Mvh Søren

PS: Jeg tror Jens Arne skal trække sine ord om Ingeniøren som en provinsiel tryksag tilbage.


25. dec 2011 kl 20:14

avatar

Henning Djursing

Re: Hvad består partiklerne egentlig af?

..... kender man udseenet af et atom indvendigt, består det af 1 yderkerne, som ligner en skal. Nogle 3-farvede spiraller med et hvidt felt i enden, som bevæger sig fra inderkernen til yderkernen og derefter ved berøringen "falder hen", disse spiraller vokser hele tiden frem, langsomt måske med 1-2 i sekundet.
Derudover inderkernen, som mest af alt ligner et energifelt med en hård skal udenom.
Muligvis har de 2 "skaller" jeg beskriver endnu nogle partikler i sig, det kan mit udstyr ikke vise.

Findes der litteratur om dette?


25. dec 2011 kl 20:36

Søren Fosberg

Re: Hvad består partiklerne egentlig af?

Findes der litteratur om dette?

Givetvis. Men den er ikke udkommet endnu. Du skal nok vente et par hundrede år.


27. dec 2011 kl 01:03

John Vedsegaard

Re: Gæst fra fremtiden?

Det der er mest underligt,er at ikke én eneste har spurgt om hvordan jeg kan vide det...


27. dec 2011 kl 01:25

Søren Fosberg

Det er ikke underligt

Nå forskerne engang kommer til at forstå alle atomets bestanddele, vil de også vide der er muligt at

Du har jo selv svaret - eller rettere, svaret giver sig selv. Kan du ikke fortælle lidt mere. Hvordan ser verden f.eks. ud om 100 år?


27. dec 2011 kl 01:28

Søren Fosberg

Re: .

Er der nogen der kan åbenbare for mig, hvad det kan have af anvendelige konsekvenser, at forstå atomets opbygning helt ned på kvarkniveau?

Du må først forklare hvad du mener med anvendelig. Anvendelig til hvad?


27. dec 2011 kl 05:45

Bernhardt B. Husen

....giver viden om...

...og hvad består denne viden af, hvad forstår vi nu bedre på grund af Bottomonium... that we reached the bottom ? Facts please...


27. dec 2011 kl 11:36

avatar

Henning Djursing

Re: Gæst fra fremtiden?

Det der er mest underligt,er at ikke én eneste har spurgt om hvordan jeg kan vide det...

ja, spændingen stiger.....


27. dec 2011 kl 14:30

Finn Jensen

Re: Gæst fra fremtiden

@ John Vedsegaard

Var det George Gamow som skrev novellen "Det sidste spørgsmål?", tilbage i 50'erne.
Noget i stil med at man ikke kan jonglere med Uranstængerne i en Reaktor under drift ____ jeg mener hvordan har man egentlig tænkt sig en Fusionsreaktor ligesom være i drift.


02. jan 2012 kl 08:59

John Vedsegaard

Re: Gæst fra fremtiden

@ John Vedsegaard

Var det George Gamow som skrev novellen "Det sidste spørgsmål?", tilbage i 50'erne.
Noget i stil med at man ikke kan jonglere med Uranstængerne i en Reaktor under drift ____ jeg mener hvordan har man egentlig tænkt sig en Fusionsreaktor ligesom være i drift.

Aner det ikke, jeg læser ikke den slags.


03. jan 2012 kl 16:01

avatar

Lars Kristensen

Re: Det er ikke underligt

Nå forskerne engang kommer til at forstå alle atomets bestanddele, vil de også vide der er muligt at

Du har jo selv svaret - eller rettere, svaret giver sig selv. Kan du ikke fortælle lidt mere. Hvordan ser verden f.eks. ud om 100 år?

Den menneskefrembragte verden vil givet se anderledes ud på visse dele af Jordens runde ansigt, men selve Jordens natur vil nok se ligedan ud stadigvæk, såfremt vi mennesker ikke har fået den totalt ødelagt.

Vores forståelse af den verden vi lever og eksisterer i, både om mikroverdenen (partikler etc.) og makroverdenen (universet) vil helt sikker have flyttet sig i kvantespring, i forholdet til vor viden i dag om vor omverden fra for blot 100 år siden.

Den teknologi vi om 100 år vil kunne råde over i det daglige, er teknikker vi så småt kan se dukke frem fra små ubetydelige forskningsgrupper af alle kategorier og som endnu kun er på forsøgsstadiet.

Vil vi vide hvordan fremtiden vil se ud, så kik opfinderne over skuldrene. Det er dem der sidder med fremtiden i armene og vugger den.


03. jan 2012 kl 16:32

Søren Fosberg

Re: Gæst fra fremtiden

Den menneskefrembragte verden vil givet se anderledes ud på visse dele af Jordens runde ansigt, men selve Jordens natur vil nok se ligedan ud stadigvæk, såfremt vi mennesker ikke har fået den totalt ødelagt.

Det var ikke dig jeg spurgte Lars. Du er jo fra vor egen tid. Dine gætterier og gode råd kan være udmærkede, men jeg er ude efter hvad Vedsegård har set med sine egne øjne.

Han er nu ikke særlig snaksom. Det startede ellers så godt. Gu ve om han bare prøver at bilde os noget ind.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.