Låg til sodavandsdåser skal redde liv
Børsen En dansk opfindelse, der skal omdanne bruge sodavandsdåser til kanylebeholdere bliver nu sat i produktion.
Læs også
Læs mere om
En dansk opfindelse, der har potentiale til at forhindre millioner af dødsfald verden over, bliver nu sat i produktion.
Det drejer sig om den såkaldte Yellowone Needle Cup, et låg, der placeres på en sodavandsdåse og dermed gør den til en sikker beholder for brugte kanyler.
Genbrugte kanyler dræber hvert år 1,3 millioner mennesker verden over. Hertil kommer 21 millioner tilfælde af leverbetændelse og 260.000 hiv-infektioner årligt.
Yellowone Needle Cap var et afgangsprojekt fra Designskolen i Kolding tilbage i 2005. Siden da har opfinderen forsøgt at få den produceret, hvilket er lykkedes nu.
Opfinderen hedder Han Pham. Hun flygtede som barn fra Saigon mod Danmark og blev undervejs stukket med en inficeret sprøjte, en oplevelse, der nær kostede hende livet. Derfor har hun de seneste år kæmpet for at markedsføre sin opfindelse.
»Det er en genial opfindelse, Han Pham har gjort. Nu handler det for os om at få opfindelsen foldet ud, så den rammer det globale marked optimalt,« siger Kjeld Guldmann, der er direktør for Imakers, som skal til at igangsætte produktionen.
Læs hele historien i Børsen på side 16






