/energi

‘IKEA-løsninger’ skal skære 20 procent af møllevingers vægt

Et nystartet firma tager syv patenter med sig fra DTU Risø, som kan være med til at spare op til 20 procent af vægten på en vindmøllevinge. Flere af dem virker, som noget man kan finde hos IKEA, forklarer forskerne.

Læs mere om

Dokumentation

Af Marc Prosser, fredag 23. dec 2011 kl. 10:21

Sådan kan du skære op til 20 procent af vægten på de store vindmøllevinger. Det lyder måske som titlen på en meget specifik selvhjælpsbog, men det er et svar, som forskere fra DTU Risø mener at ligge inde med.

Spørgsmålet kan stamme fra de producenter af vindmøllevinger, som forskerne i fremtiden vil tilbyde deres ekspertise og syv patenterede teknologier.

De har nemlig startet firmaet Bladena, som fremover skal rådgive vindmølleproducenter i forhold til vingedesign.

»Når vi ser på udviklingen af vindmøller, så bliver de større og større. På en 1,5 MW mølle vejer vingerne omkring 6 tons, mens de på de møller, vi ser komme på markedet, vejer helt op til 40 - 45 tons. Vægten af vindmøllevinger stiger i tredje potens med længden, så det er ikke uvæsentligt, hvis vi kan formindske vægten med op til 20 procent,« siger Søren Horn Petersen, direktør for Bladena.

Syv patenter
Hans medstifter, Finn Mølholt Jensen, har en baggrund på DTU Risø. Med sig i bagagen herfra har de to - ud over mange års erfaring - syv patenter, der kan hjælpe med at afstive vingerne og dermed nedbringe deres vægt.

Da der er tale om patenterede løsninger, vil man fra Bladenas side helst ikke ud med de præcise tekniske detaljer. Men det drejer sig dog om syv patenter, der kan afstive møllevingens struktur, så vægten kan mindskes, uden den mister stivhed og dermed risikerer at gå i stykker.

»Man kan sige, at en vindmøllevinge internt er bygget som en stigereol fra IKEA. Vores patenter tillader, at der kan være længere mellem afstiverne i reolen,« siger Søren Horn Petersen.

»De syv kan kombineres i et vingedesign, men det er højst fire af løsningerne, der vil kunne optræde samtidigt i ét enkelt design.«

Fra to til 20
I begyndelsen vil firmaet bestå af de to, men det er planen at Bladena i løbet af en årrække skal vokse sig større.

»Vi er i første omgang to mand, men det er planen, at vi skal nå op på mellem 15 og 20 fastansatte i løbet af de næste fem år. De arbejdspladser regner vi med primært vil ligge i Danmark,« fortæller Søren Horn Petersen og forsætter:

»Vi fastholder også vores tætte tilknytning til DTU Risø og vil komme til at bruge en del af deres udstyr og ekspertise.«

Bladena går efter at arbejde sammen med firmaer, som har en relativt kort historie i forbindelse med at designe vindmøller.

Søren Horn Petersen fortæller, at der hos denne type firmaer er en større evne til at tænke nyt, end hos de ‘gamle’ og store leverandører, der har opbygget megen viden i deres udviklingsafdelinger, men samtidig også har svært ved at tænke udenfor kassen.

Og kunderne skal findes både herhjemme og i udlandet.

»Vi kan være globale, og tilbyder vores ekspertise og løsninger til alle. Det kunne være mindre danske producenter eller firmaer i udlandet - for eksempel kinesiske firmaer som Mingyang og Envision Energy eller Doosan fra Korea,« fortæller Søren Horn Petersen.



23. dec 2011 kl 10:41

Christian Clausen

Snurra

Ser frem til at gå i IKEA og købe en "SNURRA" 1,5MW mølle ;-).


23. dec 2011 kl 11:30

Lars Uhlott

Re: Snurra

Jeg ser så til gengæld frem til, at se dig samle den :-)


23. dec 2011 kl 13:05

kim scholer

Re: Snurra

Det blir lige så let som at samle en af de 'STENA' hashboder fra IKEA, som pusherne ude på Christiania er så glade for.


23. dec 2011 kl 13:25

avatar

Flemming Rasmussen


23. dec 2011 kl 13:26

Lars Uhlott

Re: Hashboder

Lige nøjagtig der må jeg bøje mig for din større indsigt i området.


23. dec 2011 kl 13:46

Karsten Andersen

Patenter

Jeg håber da de har betalt for de patenter !
Dety kan da ikke passe at offentlige ansatte frit kan tage patener med sig over i det private !
Altså udvikle på statens regning og sælge til ens egen lomme !!!
Hvis de er lavet i DTU regi skulle de jo være offentligt tilgængelige !


23. dec 2011 kl 14:17

Henning Larsen

Ikea vindmøller

Bare man ikke skal i IKea lørdag for at hente dem.


23. dec 2011 kl 16:17

avatar

Pierre Debié

Re: Patenter

...Dety kan da ikke passe at offentlige ansatte frit kan tage patener med sig over i det private !

Mon ikke det er skruet sådan sammen, at DTU får royalties, hvis patenterne kaster noget af sig(?)!


23. dec 2011 kl 16:49

Erik Jensen

Patent

"Da der er tale om patenterede løsninger, vil man fra Bladenas side helst ikke ud med de præcise tekniske detaljer"

Øhh... står de tekniske detaljer ikke i patentansøgningen? Ellers er den da ikke meget værd.
Og hvis de har patenteret noget, så kan de da roligt snakke om det, da andre ikke kan kopiere det, da det netop er patenteret.


23. dec 2011 kl 21:29

Rud W. Wichmann

Re: Snurra

Jeg ser så til gengæld frem til, at se dig samle den :-)

Husk at gemme umbrako-nøglen og efterspænd efter Hellig Tre Konger !!!


24. dec 2011 kl 13:08

Jens Lindhard

Nej. Det er ikke noget Patent!

Prøv en sailwing.

Det er længe siden, i hvert fald 30 år, jeg så på nogle af møller, der har haft vindflade som bøgelig vindprofil, når den forlader vingen og har en forkant, som skal både holde fassogen (mod vindretningen) og holde til den udaf rettedet tanginalkarft.

[...] Membranen indstiller sig efter vindhastigen hed over vinden, hvilket sikrer en høj virkningsgrad. [...]

Det kan læses i "Sol og Vind" fra 1978.

Der er ikke noget i vejen for at opstille en mølle af den type! (Det skulle være for man er lille i forhold til Bladena).

Ha.

mvh

Jens Lindhard


24. dec 2011 kl 15:32

Erik Nørgaard

Havmøller og Volvo Race

har måske nogle fælles parametre der kan bruges. De trækker store mængder energi ud af vinden.

Hvorfor skal sejlbådene have kevlarsejl og specialmaster med vant(er) der supporter Rejsningen, når møllerne skal have så store tunge klodsede ekstreme konstruktioner hængende.

Propellerne på en Spitfire jageresnurrede adskilligt hurtigere end de stakkels møller der bruges i dag.

Så er der nogle der vil råbe op om tiphastigheder.
Så vil jeg blot spørge til sejlarealet i relation til det bestrøgne areal.

Der kunne måske udvikles nogle meget lette konstruktioner med "master" med vant og justerbare sejlflader - måske automatisk rebning ved at rulle sejlet ind i mastprofilet.
Konstruktionerne vil ikke kunne bæres af en enkelt mand, men de ekstreme montagekraner kunne reduceres voldsomt.


24. dec 2011 kl 15:39

Preben Maegaard

Hvem ejer offentligt erhvervede patenter

"Hans medstifter, Finn Mølholt Jensen, har en baggrund på DTU Risø. Med sig i bagagen herfra har de to - ud over mange års erfaring - syv patenter, der kan hjælpe med at afstive vingerne og dermed nedbringe deres vægt.

Da der er tale om patenterede løsninger, vil man fra Bladenas side helst ikke ud med de præcise tekniske detaljer. Men det drejer sig dog om syv patenter, "

Det er en noget pinlig ”solstrålehistorie” her ved juletid. De to forskere har øjensynligt taget forskningsresultater og patenter med sig fra deres hidtidige (og også nuværende arbejdsplads?) altså forskning, som er betalt med offentlige midler. Eller kan det tænkes, at de to forskere har arbejdet som frivillig arbejdskraft? Næppe.
Det afgørende er, om man indenfor vindmølleindustrien har haft adgang til den samme viden og de samme forskningsresultater som de to begunstigede DTU forskere. Dersom patenterne er vigtige, kunne de jo være af stor værdi for den danske vindmølleindustri, som må være de primære brugere af den forskningsviden, som danske skatteydere betaler for.
Både LM, Siemens og Vestas har store udviklingsafdelinger for vinger med mange ansatte. Det kan meget vel tænkes, at de er bedre til at omsætte den pågældende vinge know-how til nye produkter, end de nævnte DTU forskeres to-mandsvirksomhed kan i deres eget firma, ”Bladena”, som ikke ensidigt burde kunne lukrere på forskning, som samfundet har betalt for.
Særlig tvivlsomt bliver den private udnyttelse af offentligt betalt forskning og de deraf afledte patenter, dersom forskerne sælger deres viden til udenlandske vingeproducenter, hvorved udenlandske virksomheder får konkurrencemæssige fordele, som de danske virksomheder ikke har. Det kan man i Danmark ganske enkelt ikke være interesseret i. Dansk erhvervsliv er i forvejen rigeligt udsat for en stadigt voksende udenlandsk konkurrence.
I Danmark bestræber man sig på med offentligt betalt forskning at ruste erhvervslivet bedst muligt i den internationale konkurrence. Men når den offentlige forskning så ikke kommer erhvervslivet direkte til gode på lige og regulerede vilkår, men bliver de på forskningsinstitutionerne ansattes private ejendom i form af patenter, så opnår man ikke de ønskede forbedrede konkurrencevilkår for erhvervslivet, som bliver afhængig af deres egen interne forskning for at kunne hævde sig i den internationale konkurrence.

Herefter kan man spørge, hvor vigtigt det i grunden er at drive skatteyderbetalt forskning, når den alligevel ikke kommer den tiltænkte målgruppe til gode. Sådan må man uvilkårligt tænke i en politisk sammenhæng.
Da vi i 1970erne og op i 1980erne med stor succes skabte den danske vindmølleindustri, var der ikke patenter, som hindrede udnyttelsen af den bedste viden. Forskningsresultaterne kom fra mange sider, fra udlandet, højskoler, opfindere, Tvind, mv. Alle stillede med glæde og generøst deres viden til rådighed for industrien, som blomstrede i disse år i forhold til andre lande, som ofte havde langt større offentlige forskningsbudgetter, end man kunne drømme om i Danmark. Det var ikke mindst som følge af den frie og lige adgang til viden, at den danske industri udviklede sig så dynamisk.
Det kunne man sikkert lære noget af i dag, hvor den danske vindmølleindustri konstant taber terræn i den internationale konkurrence. Situationen bliver bestemt ikke bedre af, at offentligt betalte forskningsresultater, ikke når ud i industrien, men bliver til de offentligt ansatte forskeres private ejendom.
Dersom man på de institutterne og universiteterne ikke har tilstrækkelig kontrol og styr på, hvad der sker med de ansattes forskningsresultater, så bliver det nødvendigt at få det klaret med lovgivning på området.


24. dec 2011 kl 15:54

Bjarke Mønnike

Bortset fra at jeg er

......ganske enig med Preben Maegaard i at forskning er offentlig og at forsknings resultater er offentlige og skal gavne danske virksomheder......så er der en detalje der forbigår Preben Maegaards opmærksomhed....jeg forsvarer ingen.....men peger på at Bladena er en dansk ejet virksomhed og Vestas og Siemens begge er underlagt udenlandske ejere og som derfor kunne hvis de ville flytte dansk betalte forskningsmidler til udlandet hvis det passede dem.


24. dec 2011 kl 16:32

avatar

Pierre Debié

Re: Bortset fra at jeg er

.....Vestas ... er underlagt udenlandske ejere...

Hvilke?


24. dec 2011 kl 16:45

stig per andersen

Re: Bortset fra at jeg er

Hej Pierre

Det kan sq selv en gammel blind hane som Bjarke finde:

http://www.vestas.com/da/inves...aspx

Giv ham da ikke disse lette julegaver ....


24. dec 2011 kl 17:08

Bjarke Mønnike

Pierre

Hollandske og amerikanske pensionsselskaber.

Men læs det link som SPA med glæde har leveret :o)


24. dec 2011 kl 17:23

avatar

Pierre Debié

Bjarke & Stig

Jeg var endda inde på Vestas hjemmeside før jeg spurgte - det er vist mig der er en gammel blind hane...

Kan I ha en god jul ;-)


24. dec 2011 kl 18:58

Martin Leong

Re: Hvem ejer offentligt erhvervede patenter

Risø/DTU har sikkert haft førsteret til forskernes IPR, men har måske ikke ment at patentet var pengene værd. Bare fordi der kan tages patent på en ide behøver den jo ikke automatisk at være særlig god;)


24. dec 2011 kl 19:52

Søren Lund

Re: Bortset fra at jeg er

.....Vestas ... er underlagt udenlandske ejere...

Hvilke?
Hej Pierre

Det kan sq selv en gammel blind hane som Bjarke finde:

http://www.vestas.com/da/inves...aspx

Giv ham da ikke disse lette julegaver ....

Så længe Vestas' to udenlandske storaktionærer kun repræsenterer godt og vel 10% af aktiekapitalen tilsammen, er de dem på ingen måde underlagt.

Resten af aktiekapitalen ejes af menige aktionærer, uden stemmeret.

Det er i bestyrelsen afgørelserne træffes, og her er langt de fleste medlemmer danske, ligesom både formanden og direktøren.


24. dec 2011 kl 22:05

svend erik Venstrup-Nielsen

http://www.ikeahackers.net/

Hejsa

Det er en ide de har fået her:

http://www.ikeahackers.net/


svend-ev


25. dec 2011 kl 04:39

Karsten Andersen

menige aktionærer, uden stemmeret

Alle har da stemmeret !
1 aktie = 1 stemme !!
Så vidt jeg ved har Vestas ikke A og B aktier !!

de ikke navnenoterede aktier at være ejet af aktionærer i udlandet.
Hvor mange udenlandsdanskerer har aktier i Vestas ?
Jeg ved at rigtigt mange udenlands danskerer fokuserer deres investeringer på danske aktier !
Så jeg vil godt påstå at mere end 50% af alle aktier i Vestas er på danske hænder ! En del ligger bare i depot i udenlandske banker, men er ejet af danskere som ikke gider betale skat af dem !


25. dec 2011 kl 15:38

Søren Lund

Re: menige aktionærer, uden stemmeret

Alle har da stemmeret !
1 aktie = 1 stemme !!

Formelt, ja - i praksis, nej!

Med 165.000 navngivne aktionærer, er det ikke praktisk muligt at afholde en generalforsamling der lever op til lovens krav, om de så lejer Parken i København.

Afgørelser træffes derfor suverænt i bestyrelsen, og her er det kun de to storaktionærer, hver med minimum 5% af aktierne, der er repræsenteret.

Køber du for 6 mia kr aktier (og det er jo ekstremt billigt, sammenlignet med tidligere ;-), så får du indflydelse på Vestas' beslutningsprocess.


29. dec 2011 kl 04:46

Peter Hansen

Unbrako, ikke Umbrako

Firmaet og skruen hedder altså ikke Umbrako, men derimod Unbrako som er en omskrivning af det engelske unbrake.
http://www.unbrako.com

http://da.wikipedia.org/wiki/U...rako
Citat: "Hovedparten af den danske befolkning udtaler og tror, at skruetypen hedder umbrako, hvilket er en misforståelse, idet firmaet rettelig hedder Unbrako."


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk