En ny rapport, som Naturstyrelsen netop har offentliggjort, konkluderer, at ålekvabbeunger får misdannelser af miljøfarlige stoffer, som bliver ledt ud i vandmiljøet fra eksempelvis spildevand og skibstrafik.

Projektet viser, at stoffer som PAH’er og organotin virker umiddelbart giftige og ser ud til forårsage tidlig død og underudvikling hos ålekvabbeungerne, mens stofgrupper som bromerede flammehæmmere og perfluorerede stoffer er af større betydning for andre typer af misdannelser, som for eksempel misdannede indvolde, deforme rygrade, defekte eller manglende øjne og misdannelser i hovedet.

»Det, vi kan se, er, at visse stoffer, som er mere akuttoksiske (umiddelbart giftige, red.), ser ud til at have større betydning for, at yngel ikke overlever hele vejen til at bliver færdigudviklede fisk, og andre stoffer, som er mere lipofile (fedtopløselige, red.) og ikke er akuttoksiske, ser ud til at med til at give deciderede deformiteter,« forklarer Ingela Dahllöf, der er seniorforsker ved DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, ved Aarhus Universitet og har været med til at lave undersøgelserne.

Ingela Dahllöf mener, at man kan se misdannelserne hos ålekvabberne som en bioindikator for, hvordan vandmiljøet ellers har det, og derfor mener hun også, at problemet er udbredt til andre dele af det marine liv, der også bliver påvirket af stofferne.

»Det er et mere generelt problem, og det hænger sammen med samfundets udledninger, for man finder misdannelserne i områder, hvor man har mange mennesker, som udleder meget, eller i visse tilfælde også tung industri,« siger Ingela Dahllöf.

Mange deforme unger
Rapporten er afslutningen på Miljøstyrelsens FORMÅL-projekt, der er et undersøgelsesforløb til at forklare fundet af et stigende antal misdannede ålekvabbeunger i danske fjorde.

Projektet undersøger effekten på ålekvabber af en række stoffer, der er blevet udvalgt ud fra, hvilke stoffer der er fokus på i overvågningsprogrammer og forekommer i fisk. Ud fra det er nogle såkaldte stærke kandidatstoffer blevet udpeget, som kunne tænkes være årsag til misdannelserne, og de tæller kobber, organotin, polyaromatiske hydrokarboner (PAH’er), dioxin, dioxinlignende PCB’er, bromerede flammehæmmere og perfluorerede stoffer.

Der er blevet undersøgt tre danske lokaliteter; i Agersø i Storebælt og i Roskilde Fjord i Roskilde og i Frederiksværk i, som blev gennemført i 2009.

Resultaterne viser, at der er en stærkere sammenhæng mellem misdannelser i ålekvabbeunger og forekomsten af stofferne i hunnens æg end forekomsten i ungerne. Det betyder, at den mest sårbare periode over for påvirkning fra stofferne er fra hunnen anlægger æggene, til ungerne bliver udklækket cirka tre uger efter befrugtningen.

I Agersø havde ingen af de nye kuld ålekvabber i 2009 en andel af misdannede unger over fem procent, der anses for det normale niveau, mens det var gældende for 8,2 procent i Roskilde og 10 procent i Frederiksværk.

Kigger man i stedet på det totale antal af abnorme unger, hvor tidligt døde og underudviklede unger også bliver talt med, var der i Agersø 6 procent af kuldene, hvor mere end ti procent af ungerne var abnorme, mens det var tilfældet hos 14,3 procent i Roskilde og stadig ti procent i Frederiksværk.

Ikke et enkelt problem
Projektet er lavet med det formål, at Naturstyrelsen kan opstille forslag til indsatser, der kan imødegå de biologiske effekter i miljøet. Men helt enkelt er det ikke, når det kommer til at bestemme, hvilke stoffer der er mest skadelige, forklarer Ingela Dahllöf.

»Det er sådan, at man ikke kan pege på ét specifikt stof eller to specifikke stoffer som årsag til misdannelserne. Det er en cocktail, hvor mange stoffer har påvirkninger, der ligner hinanden,« siger Ingela Dahllöf.

Når ålekvabberne bliver udsat for blandinger af stofferne, er der nogle forstærkende effekter, men omvendt kan effekten også være mindre end for nogle enkeltstoffer. Og det gør det svært at gennemskue problemet, forklarer Ingela Dahllöf.

»Det er svært at pege på stoffer, som man burde regulere eller tage væk, når det er den samlede cocktail, der giver effekterne. Og det er et problem, fordi det er svært administrativt eller politisk at gøre så meget ved det, når der er tale om et samlet tryk,« siger hun, og tilføjer:

»På en måde er det en meget mere problematisk udvikling, end hvad vi tidligere har set. Da havde man ofte én fabrik i et område, som udledte rimelig høje koncentrationer af et stof. Nu kommer der i stedet mange forskellige stoffer fra mange kilder og i lavere koncentrationer. Det gør det meget sværere at udpege, hvilke stoffer man burde regulere,« siger Ingela Dahllöf.

Derfor er man ifølge Ingela Dahllöf nødt til at have et bedre datagrundlag for at kunne sige, hvilke stoffer, der er vigtigst at begrænse, så man kan lave en mere målrettet indsats og ikke bruger ressourcer forgæves på at begrænse nogle stoffer, som måske ikke giver den forventede forbedring af vandmiljøet.

Men det er Ella Maria Bisschop-Larsen, der er præsident for Danmarks Naturfredningsforening, uenig i.

»Vi fastholder, at man i alle tilfælde skal bruge forsigtighedsprincippet, og det vil sige, at man lader usikkerheden komme enten menneskene eller naturen til gode,« siger hun.

Hun mener, at rapportens resultater er et eksempel på den fare, der er ved at sprede stoffer ud i vores miljø.

»Det viser den store risiko, der er ved ukontrolleret at få spredt de farlige stoffer i vores miljø, fordi det er, som rapporten også viser, meget vanskeligt at få identificeret efterfølgende, hvor lige den effekt, som man ser i naturen, stammer fra. Tit er det som her også et samspil mellem forskellige stoffer, og derfor er der al mulig grund til at sikre, at de ikke spredes i miljøet,« siger hun.

Hun mener, at det er et langt og sejt træk og politisk vilje, der skal til for at få begrænset udledningen af stofferne og deres effekter på miljøet.

»Jeg hører også, at regeringen og også miljøministeren lægger op til, at forurening bliver stramt reguleret. Men det skal også gøres, det er ikke nok at sige det. Så vi vil naturligvis holde øje med, at det også sker,« siger hun.