Rigsrevisionen kommer frem til en forkert konklusion, når de blander tal fra 2001-2009 sammen i en ny rapport om sikring af grundvandet.

De danske vandværker skal analysere for 21 stoffer, når de tester for pesticider i grundvandet. Men sådan var det ikke før 2005. Der skulle vandværkerne kun teste for 20 stoffer.

Det betyder altså, at grundlaget for tallene i rigsrevisionens beretning er forkert. Det kommer bag på rigsrevisor Henrik Otbo.

»Det har jeg ikke hørt før. I så fald medgiver jeg, at det i beretningen kan forstås sådan, at det var et krav, at man skulle teste for 21 stoffer i perioden 2001-2009, og jeg er enig i, at det ikke er fair over for vandværkerne. Tabellen burde kun have vist årene 2005-2009,« siger han.

Naturstyrelse erkender mangelfuld info
Når Rigsrevisionen blander tal fra 2001-2009 sammen, kommer de frem til, at hver fjerde lille vandværk i Danmark ikke testede for de pesticider, de skulle, sådan som Ingeniøren skrev i sidste uge.

Det undrede både vandværkernes brancheforeninger og en ekspert, der ikke helt troede på tallene.

Rigsrevisionen tager udgangspunkt i de oplysninger, Naturstyrelsen har givet, og kontorchef i Vandsektor, by- og klimatilpasning i Naturstyrelsen Inger Bergmann erkender, at oplysningerne har været mangelfulde. Hun skriver:

»Naturstyrelsen er i besiddelse af udtræk, gennemført af Geus i forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse, som tyder på, at rigtigt mange vandværker, store som små, har analyseret for de 20 pesticider og dermed i perioden 2001-2005 formodentlig har fulgt reglerne.«

»Det tyder på, at opgørelsen af, hvor mange procent af vandværkerne der har opfyldt reglerne, kan være højere end det fremgår af Rigsrevisionens rapport, som tager udgangspunkt i 21 stoffer. Hvor meget højere har jeg ikke grundlag for at vurdere.«

Analysefirma forsvarer sig
I Rigsrevisionens beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider står der, at kun 74 procent af de små vandværker, 82 procent af de mellemstore værker og 98 procent af de store værker får analyseret for de pesticider, de skal.

Det er Geus, der har leveret datamaterialet til Naturstyrelsen, som har givet det videre til Rigsrevisionen, og ifølge geolog Walter Brüsch fra Geus var forklaringen på tallene, at analysefirmaerne manglede et enkelt stof i den analysepakke, de tilbød vandværkerne.

Men ifølge direktøren i et af de største analysefirmaer, Karsten Jørgensen fra Eurofins, har de fulgt reglerne. For indtil 2005 var det ene stof - dichlobenil - ikke med på listen over de stoffer, der skulle testes for.

Reglerne er smuttet
Det har hverken Geus eller Naturstyrelsen været opmærksomme på, men Naturstyrelsen bekræfter ændringen i 2005 over for Ingeniøren.

»I boringskontrolvejledningen fra 1997 er der en fodnote ud for dichlobenil, hvor der står, at der kun skal tjekkes for stoffet, hvis der er fundet nedbrydningsprodukt,« skriver Inger Bergmann i sit svar.

»Det betyder, at de kommuner, som har godkendt kontrolprogrammer for vandværkerne i overensstemmelse hermed frem til den nye vejledning 3/2005 træder i kraft, har gjort som de skulle, og at de vandværker, der har ladet laboratorierne udføre analyser i overensstemmelse hermed, også har gjort som de skulle,« skriver hun videre.

De små og mellemstore er stadig problematiske
Ud fra Geus’ dataudtræk kan man herefter med sikkerhed kun sige, at ud af de 234 små vandværker, der har indberettet sine analyser i 2009 lever 86 procent op til kravene om at teste for 21 stoffer.

Værre ser det ud for de 622 mellemstore vandværker, hvoraf kun 83 procent lever op til kravene, mens tallet er 90 procent for de 29 store vandværker, der har indberettet sine analyser.

Naturstyrelsen vil nu fremsende et brev til kommunerne, hvor styrelsen gør opmærksom på, hvilke forpligtigelser kommunerne har som tilsynsmyndighed i forhold til at sørge for, at vandværkerne får testet for de stoffer, de skal.