Pris for boret tunnel under Femernbælt: 50,8 milliarder
En boret tunnel under Femernbælt får en 'ubehagelig risikoprofil'. Det viser den tekniske beskrivelse af en boret tunnel under Femern Bælt, som Femern A/S nu fremlægger, mere end et år efter at have udnævnt sænketunnelen til sin favorit.
Tema
Læs også
-
Svensk projektchef og dr. techn.: »Tunneler bliver altid dyrere end ventet«
-
Femern A/S graver hul på 50.000 kubikmeter for at måle på verdens vanskeligste ler
-
Chef for Femerntunnel: Smart produktion sparede 5,8 milliarder kroner
Læs mere om
Dokumentation
En boret tunnel under Femernbælt bliver 25 procent dyrere at anlægge, end en sænketunnel, så alene ud fra den prismæssige synsvinkel er sænketunnelen at foretrække.
Tidsmæssigt vil den borede tunnel skyde åbningen af den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland halvandet år ud i tiden. I forvejen hedder den reviderede tidsplan for sænketunnelen 2020.
Det viser en teknisk undersøgelse af den borede tunnel, som Femern A/S fremlægger i dag. Undersøgelsen, som i mere end et år har beskæftiget en specialgruppe hos tunnelrådgiveren, Rambøll, Arup, TEC, viser, at risikoen ved at anlægge en boret tunnel er langt større end ved at anlægge en sænketunnel, sådan som Femern A/S for et år siden anbefalede Folketinget.
Sænketunnelen er knapt 18 kilometer lang og bliver anlagt med kendt teknik. Derimod vil tre borede tunneler på hver cirka 20 km skulle bores under meget vanskelige, geologiske forhold:
’Kombinationen af en stor tunneldiameter, lange borestrækninger og jordbundsforhold som er vanskelige at bore i, bevirker at en boret tunnelløsning er på grænsen af, hvad der anses som gennemprøvet anlægsteknologi, anfører Femern A/S, der er forbindelsens bygherreselskab.
Jernbanetunnelens indre diameter er på 15,2 meter og de to vejtunneler har hver en diameter på 14,2 meter.
Selskabets tekniske direktør, Steen Lykke, fastslår, at de tekniske undersøgelser af en boret tunnel ikke har rokket tunneleksperterne i deres oprindelige opfattelse:
»Tværtimod er vi blevet bekræftet i, at en sænketunnel har mange fordele frem for en boret tunnel på en række parametre. Det gælder tekniske risici, byggetid, anlægsomkostninger og omkostninger til drift og vedligehold.«
»Når den borede tunnel ikke dur, skyldes det, at den ligger på kanten af kendt teknologi. Vi er ikke i tvivl om, den vil kunne laves. Men i og med at det vil kræve meget store diametre på de seks tunnelboremaskiner, der hver især skal bore omkring 10 kilometer fra henholdsvis Lolland og Femern i meget blandede undergrundsforhold, får den borede tunnel en risikoprofil, der ikke er så behagelig at have med at gøre som på en sænketunnel,« siger Steen Lykke.
Tunnelboremaskinerne er en slags mobile fabrikker med specialfremstillede borehoveder, der skal matche de særlige forhold i undergrunden samt tunnelens længde og diameter. I dette tilfælde skal alle TBM’erne være muddermaskiner, der med et indre hydraulisk tryk i muddermassen (bentonit) samtidig støtter jorden foran borehovedet for at undgå kollaps. Muligvis bliver der endda behov for ’mixshield’-TBM’ere, der er forsynet med et dobbeltkammersystem, som præcist kan kontrollere overfladetrykket.
At tidsplanen derfor vil blive skubbet halvandet år er også væsentligt, siger han. Alt i alt skønnes den samlede pris for en boret tunnel at blive 10,1 milliarder kroner højere end for en sænketunnel, dvs. 50,8 milliarder i forhold til 40,7. Det svarer til en prisforskel på knapt 25 procent.
Når den borede tunnel fortsat bliver undersøgt til trods for sænketunnelens favoritposition, skyldes det den tyske procedure, hvor man skal argumentere for, hvorfor man ikke bygger et af alternativerne, forklarer Steen Lykke:
»I forbindelse med scopingmøderne i Tyskland, hvor miljøundersøgelsens omfang blev lagt fast, blev vi anbefalet at undersøge den borede tunnel i detaljer. Det har vi gjort rent teknisk nu. Og det har bekræftet os i, at sænketunnelen stadig er at foretrække og derfor kommer til at danne grundlag for ansøgningsdokumenterne i Tyskland og Danmark. Vi fortsætter nu med at undersøge den foretrukne løsning og dens alternativer, der også omfatter en hænge- og en skråstagsbro, med henblik på VVM-vurderingen.«
I Danmark bliver projektet endelig godkendt som en anlægslov, der bliver vedtaget af Folketinget. I Tyskland bliver projektet godkendt af den kompetente myndighed Landesbetrieb für Straßenbau und Verkehr Schleswig-Holstein i Kiel.
Det kommer efter planen til at ske i 2013/2014. Så går anlægsarbejdet i gang i sommeren 2014. Tunnelen under Femern Bælt ventes åbnet i 2020.






