Regeringen kan sagtens reducere antallet af kampfly yderligere, hvis den vil. Det har været nævnt flere gange blandt andet i Fair Løsning-oplægget som et mål til at spare penge på milliardindkøbet af nye kampfly.

Normalt vil færre enheder betyde højere stykpriser, men det gælder ikke for F-35, lyder det fra Lockheed Martin, der er i Danmark for at briefe om udviklingen i programmet. Det skyldes at anskaffelsesprisen vil være ens for alle uanset ordreantal, fortæller Lockheed Martins ansvarlige for kampagnerne i Danmark, Norge og Holland, Jim Latham.

»Reduktionen er så lille i forhold til det samlede program, at den vil være ubetydelig, set over en fire-fem årig årrække,« siger Jim Latham.

Danmark har i forvejen barberet antallet fra oprindeligt 48 til 30 kampfly.

Det fremgår blandt andet af et appendiks fra et møde i JSF-styregruppen fra 11. november 2010.

I dokumentet, der er underskrevet af den danske repræsentant i JSF-styregruppen, oberst Henrik Lundstein, fremgår det, at Danmark nu forventer at købe 30 F-35 startende med fire fly i 2016, 10 fly i henholdsvis 2017 og 2018 samt seks kampfly i 2019.

Det er naturligvis forudsat, at politikerne altså vælger F-35.

»Danske kampfly vil koste det samme som alle andre landes kampfly produceret i de pågældende år,« siger Jim Latham.

Antallet kan sagtens blive endnu lavere, hvis regeringspartierne S og SF ønsker fra ’Fair Løsning’ realiseres. Det skal i givet fald godkendes af forligskredsen, men pointen er klar: Der er ikke penge til storstilet shopping på våbenmesserne, og kampflyene er ingen udtagelse.

Lockheed Martin understreger dog, at selv om stykprisen i anskaffelsen ikke vil ændre sig, vil driftsomkostningerne, der som en tommelfingerregel udgør to-tredjedel af de samlede omkostninger, afhænge af danskernes krav til rådighedsgrad, årligt antal flyvetimer og andre krav. Den del af købet skal aftales direkte med USA’s regering, men oplysningerne bliver baseret på prisinformationer fra Lockheed Martin.

»Der bliver ingen forhandlinger på prisen. Danmark betaler det for flyene, som USA selv betaler,« siger Jim Latham.

Det vil dog stadig blive betydelige beløb, der skal bruges på selve anskaffelsen, fremgår det af beregninger fra Norge. Her har debatten raset, efter at repræsentanter fra det norske forsvarsdepartement fremlagde beregninger af de samlede levetidsomkostninger for 56 kampfly, der var 90 milliarder norske kroner højere, end tidligere udmeldt.

Statssekretær i det norske forsvarsministerium Roger Ingebrigtsen har efterfølgende forklaret forskellen med, at man havde omregnet fra nuværdi i 2008 til reelle kroner i 2011. Der var med andre ord ikke tale om nye tal, skriver han i et læserbrev i Stavanger Aftenblad.

Det interessante i læserbrevet er, at Ingebrigtsen samtidig opgør selve anskaffelsen af de 56 norske kampfly til 61 milliarder norske kroner i reelle 2011-kroner. Det svarer til 1.089 millioner norske kroner per norske kampfly. Det tal inkluderer fire træningsfly, som er tidligere i udviklingsfasen og dermed dyrere end efterfølgende fly fra de store produktionsserier.

Samlet skal de norske skatteydere altså betale det, der svarer til godt en milliard danske kroner per kampfly i anskaffelsen. I løserbrevet bliver det dog ikke oplyst, om der er andet inkluderet i prisen ud over selve flyene i selve anskaffelsen.

Tallet er alligevel interessant set med danske øjne, da det kan give en indikation af, hvad Danmark kan forvente at betale per kampfly, hvis politikerne beslutter sig for F-35.

Det skal bemærkes, at Norge ifølge dokumentet fra JSF-styregruppen forventer at købe 20 kampfly, før Danmark begynder at købe sine. Det vil gøre de 20 fly dyrere ifølge de læringskurver, som Lockheed Martin ofte ynder at vise frem.

Omvendt vil de fly, som Danmark og Norge køber i samme periode, ifølge Jim Latham, vil have samme anskaffelsespris, og Danmark køber flere fly på senere og dermed billigere tidspunkter.

»F-35 skal give tryghed til de kommende generationer af nordmænd. Det er en stor investering, men det er en meget vigtig investering for Norges sikkerhed,« skriver Roger Ingebrigtsen i sit læserbrev.