En ny type byggesten skal løse det murede byggeris største problem: Det er for dyrt og murene bliver for tykke. Højteknologifonden har givet 7,6 mio. støtte til projektet, som ledes af Gråsten Teglværk.

Sammen med Aalborg Universitet og Teknologisk Institut, vil teglværket over de næste tre år udvikle en ny mursten, der har mere til fælles med en gasbeton-byggesten end de små gule og røde teglsten, der i dag sidder i facaden på mange danske bygninger. Byggestenen kaldes foreløbigt CleanTechBlock og skal både på pris og isoleringsevne konkurrere med dagens mest udbredte løsning: bærende bagmur af beton og skalmur af tegl.

»Vi satser på at kunne gøre det billigere end både fuldmurede huse og løsningen med beton og en skalmur af tegl,« fortæller Jacob Bendtsen, der er maskiningeniør bestyrelsesmedlem i Gråsten Teglværk og ophavsmand til ideen om at kombinere tegl og glasskum.

»Folk kan godt lide teglsten, fordi det giver en meget robust og vedligeholdelsesfri facade, og indvendigt bliver indeklimaet godt, fordi den tunge konstruktion udjævner temperaturudsving og kan optage og afgive fugt. Men folk vil ikke betale for en fuldmuret løsning – og de nye energikrav gør, at væggene bliver op mod 50 cm tykke, hvis de udføres traditionelt.«

Lettere, hurtigere, billigere
Ideen er at byggestenen skal bestå af en kerne af isolerende glasskum med en skal af tegl på hver side. Blokken skal være 228 mm lang ligesom en traditionel mursten, men den bliver omkring 30-40 cm. bred afhængigt af, hvor god en isoleringsevne, glasforskerne fra Aalborg Universitet kan fremdyrke i glasskummet. Teknologisk Institut skal beregne, hvor tynde teglskallerne kan være, hvis stenene samtidigt skal kunne bære tagkonstruktionen.

»Det kan være, at vi kan komme ned i en størrelse, hvor der kun skal være to centimeter tykke skaller på hver side af glasskummet. Det vil være fantastisk, for så vil blokken ikke veje mere end en almindelig mursten (der er 11 cm. tyk, red). Det vil både give en let konstruktion med alle den tunge konstruktions fordele, og betyde, at vi kan spare co2 både til produktionen og transporten. Desuden bliver konstruktionen hurtigere, når man bygger inder- og ydermur op på en gang og isolerer samtidigt.«

Fordi de danske beskatningsregler og regler om bebyggelsesprocenter tager udgangspunkt i en bygnings udvendige areal, er det en god forretning at gøre væggene så tynde som muligt – det giver mere boligareal for de samme penge.

Jacob Bendtsen fik ideen til at kombinere tegl og glasskum gennem sine bestyrelsesposter i Gråsten Teglværk og Als Produktionsskole.

»På produktionsskolen skiller vi billedrørsfjernsyn ad, og på teglværket har vi eksperimenteret med, om vi kan knuse frontglasset - og det kan vi godt. Så vi kan lave glasmel til isoleringen ud fra frontglas, som ellers bare bliver deponeret i Tyskland i dag. Det giver en ekstra positiv værdi.«

Sprækker giver glasekspert hovedbrud
Projektet rummer imidlertid store tekniske udfordringer, forklarer professor Yuanzheng Yue fra Institut for Kemi og Bioteknologi på Aalborg Universitet.

»Det bliver en udfordring at kombinere de to materialer, for de har forskellige termiske udvidelseskoefficenter. Vi kommer til at eksperimentere både med glasskummets komposition, opskumningsmidler og porositeten.«

En anden udfordring er, at finde ud af, om man kan bage stenene og glasskummet på en gang, eller om teglskallerne skal brændes først og derefter varmes op igen med glasskummet i midten, siger sektionsleder Abelone Køster fra Teknologisk Institut.

»Vi skal jo prøve at lave en løsning, der bruger mindst muligt co2, så det er et åbent spørgsmål, om vi kommer til at bage det på en gang eller ej.«

Look-a-like eller helt ny teglarkitektur
Et andet spørgsmål er, hvordan stenene skal sammenføjes.

»Vi kan ikke anvende normal mørtel, for det vil både give en kuldebro og transportere fugt ind i konstruktionen, men vi satser på en løsning, hvor man ikke kan se forskel på et hus bygget med blokken og normale teglstenshuse,« siger Jacob Bendtsen

Abelone Køster er mere åben overfor andre udformninger.

»Vi kan selvfølgelig mime noget, der findes i forvejen, eller vi kan finde på et nyt tegldesign i sin helt egen ret. Men vi skal selvfølgelig snakke med arkitekterne, for at finde noget, som også har et håndværksmæssigt udtryk. Vi er meget opmærksomme på, at det æstetiske udtryk har en stor betydning, og det er mørtlen selvfølgelig en del af i dag.«

Projektet har fået tre år til at gøre ideerne til et færdigt produkt. Hvis det lykkes forventer Jacob Bendtsen en stor eksportsucces.

»Vores største marked er lige omkring os her i Sønderjylland: Danmark, England, Sverige, Norge, og Tyskland er det største. Men hvis vi får en meget let blok, så kan vi måske komme ind på nye markeder, fordi vi vil kunne transportere det længere. Indtil videre er Tyskland dog mest interessant, fordi de er så langt fremmed med regulativer om højtisolerede huse.«