/forskning

Forskere omskriver finanskrisens årsag med matematisk model

Stik imod den almene opfattelse viser matematisk analyse, at det var målrettet kursmanipulation mod banken Citigroup den 1. november 2007, der var medvirkende til at sende chokbølger gennem et ustabilt marked og udløse finanskrisen.

Af Jens Ramskov, tirsdag 20. dec 2011 kl. 16:11

Kursmanipulation kan have spillet en afgørende rolle for at sætte gang i finanskrisen, forklarer Yaneer Bar-Yam og to andre forskere fra New England Complex Systems Institute i en ny artikel.

Bar-Yams analyse er i direkte modstrid mod den almene opfattelse i økonomi- og finanskredse.

Her er synspunktet, at finanskrisen – som senere har udviklet sig til en økonomi- og gældskrise – alene kan forklares med anvendelsen af bestemte finansielle instrumenter og kreditbetingelser, hvorimod enkeltstående børshandlere ingen betydning havde på krisen.

Forskere fra New England Complex Institute anerkender, at der var en række underliggende faktorer, der havde stor betydning for krisen, men de påpeger, at kursmanipulation kan forstærke panikreaktioner i markedet.

Forskerne bemærker, at det er et generelt træk for alle komplekse systemer – hvad enten de er fysiske, biologiske eller sociale – at de kan modstå store påvirkninger, hvis de er meget stabile, men selv små chok kan giver enorme forandringer i ustabile systemer.

»Kursmanipulation under en periode med ustabilitet, som før en finansiel krise, kan forstærke eller endog sætte gang i et kollaps,« skriver forskerne i deres artikel Evidence of market manipulation in the finansial crisis.

Ulovligt bjørneangreb
Forskere fra New England Complex Institute har fundet et konkret og markant eksempel på ‘short selling’, hvor børshandlere sælger aktier, som de har lånt, i forventningen om, at aktiekursen efterfølgende vil falde, så aktierne senere kan købes til en lavere pris, når de lånte aktier skal afleveres tilbage.

Der var meget store udsving i handelen med aktier i Citycorp den 1. november 2007.

Der blev omsat 171 millioner aktier denne dag mod 73 millioner aktier dagen før. Antallet af lånte aktier steg med 130 millioner aktier til 3,8 gange gennemsnittet for en tremåneders periode.
Det førte til, at aktiekursen i Citycorp faldt med 6,9 pct. denne dag.

Et salg af aktier for at drive kursen ned kendes i markedet som et ’bear raid’.

Den 7. november 2007 var aktiekursen faldet yderligere med 4,82 dollar i forhold til slutkursen den 1. november. Samme dag faldt antallet af lånte aktier til det normale niveau.

Gevinsten ved at sælge den 1. november og købe tilbage den 7. november kan opgøres til 640 millioner dollar.

Regel der skulle forhindre angrebet var fjernet
Salget af de lånte aktier den 1. november brød med en regel fra 1934, som var indført efter børskrakket i 1929, og som kun tillod salg af lånte aktier til en pris, der lå over den umiddelbart forudgående.

Denne såkaldte ’uptick’-regel var indført for at undgå, at børshandlere bevidst kunne presse priserne ned i form af et ’bear raid’.

Security and Exchange Commission (SEC) havde dog afskaffet uptick-reglen 6. juli 2007 med den begrundelse, at markedet var så transparent, at denne beskyttelsesregel ikke længere var nødvendig.

Bevist kursmanipulation er dog under alle omstændigheder ulovlig, hvad enten den udføres som bear raids eller på andre måder.

Ikke noget tilfælde
Faldet i aktiekursen den 1. november 2007 blev i pressen udlagt som konsekvens af en analyserapport udgivet samme morgen fra en canadisk bank, der sænkede Citigroup til ’sector underperform’.

Denne nyhed kan dog ikke forklare, hvorfor short-sellere og andre investorer opførte sig markant forskelligt, skriver forskerne i deres artikel, som også skriver, at der er empirisk evidens for, at forholdet mellem short sellling og det totale salgsvolumen er nogenlunde konstant i sådanne situationer.

En ingående dataanalyse viser, at der kun er en sandsynlighed på 10^-12 for, at hændelserne den 1. november og 7. november er tilfældige.

Forskernes egen konklusion er denne:

»Så længe effektive reguleringsmekanismer og kontrolsystemer ikke er på plads, er det ikke sikkert, at ændringer i markedspriser er baseret på de økonomiske nyheder. De kan lige så vel skyldes kursmanipulation«.

Første dokumentation på et bear raid
Månederne efter blev begyndelsen på den tumult på børsmarkederne, der efter konkursen af Lehman Brothers i september 2008 førte til den finansielle krise, som vi kender alt for godt.

Den kendte finansmand George Soros var en af flere, som allerede i 2009 advarede mod, at bear raids kan føre til finansielle kriser, men Yaneer Bar-Yams analyse er den første, som viser, hvordan et helt konkret bear raid er foregået.



21. dec 2011 kl 19:52

avatar

Jens Krabbe

Hvilke argumenter er der for ...

...at tillade handel med værdier, penge aktier og lignende med det ene formål at skabe flere penge?
Er det ikke dybt uetisk at tjene penge på handel med værdier, uden at der er hold i virkeligheden for denne værdi?
Bør enhver handel ikke understøttes af reelle værdier?
Det er fint nok at investere i en virksomhed, som man forventer giver overskud på et tidspunkt. Men at spekulere i kursen for dens aktier blot for egen vindings skyld er at underminere dens eksistensgrundlag.
Hvem kan være tjent med det?
Dem, der tjener penge på handler med værdipapirer, hvilken værdi har de tilført samfundet, som står mål med den fortjeneste de har opnået?


21. dec 2011 kl 20:27

Thomas Jørgensen

Med John Cleeses ord

Next contestant, Mrs. Sybil Fawlty from Torquay. Specialist subject - the bleeding obvious. Men det er da dejligt hvis vi kan få en videnskabelig udredning af det ret så indlysende i at et system der ikke er understøttet af reelle værdier er mere ustabilt end ellers bare den så ikke samtidigt er nødt til at konkludere at det var den sidste dråbe der fik dæmningen til at bryde sammen hvilket jo kan give anledning til dolkestødslegender. Iøvrigt bør det vel også bemærkes at systemer der absolut ikke kan tåle en eneste idiot aldrig bør indføres sålænge der er mennesker på jorden. Som altid: Hvis man vil skabe den perfekte verden så skal man blot slå os alle ihjel.


21. dec 2011 kl 23:04

Thomas Grønborg

Money as debt

Er titlen på en film, der forklarer hvordan banksystemet skaber værdier (til sig selv) ud af det blå, dvs. igennem borgeres gældsætning.
Bankreformerne er kun med til at opretholde dette syge system.


22. dec 2011 kl 00:53

Jan Damgaard

"Uptick" og "Bear Raid"

Vi lærer altid noget nyt, som dog er noget gammelt. Men hvor blev den af med: "If it works, don't fix it".


22. dec 2011 kl 20:23

Thomas Jørgensen

Re: "Uptick" og "Bear Raid"

Problemet med et system der baserer sig på grådighed er jo at det er meget nærliggende at låne af fremtiden. Før i tiden skulle huset betales over max 20 tyve år og staten ejede stort set alt der havde offentlig interesse. Nu er alt der ikke er nagelfast solgt og den evige afdragsfrihed (næsten) indført. Liberalismen fungerer skam ganske glimrende, problemet er at det gør vi mennesker bare ikke, det eneste der giver mening er derfor at samfundet er i en konstant process uden noget endemål. Der skal nemlig være plads til at lære noget nyt, men den tankegang findes desværre ikke hos den del mennesker der har taget utopiernes vanvid til sig.


22. dec 2011 kl 23:51

Søren Fosberg

Re: "Uptick" og "Bear Raid"

Der skal nemlig være plads til at lære noget nyt, men den tankegang findes desværre ikke hos den del mennesker der har taget utopiernes vanvid til sig.

OK - hvad gør vi?


31. dec 2011 kl 14:17

Lasse Enevoldsen

Om årsag og udløsende faktor

Rigtig spændend artikel, men lad mig lige gøre opmærksom på at der jo er forskel på årsagen til et problem og så den udløsende faktor.

Som det også påpeges i artiklen, var markedet jo ustabilt i forvejen og systemet pilråddent. Om det så var Citigroup eller Northern Rock eller hvem det nu måtte være, som udløste katastrofen, er jo flueknepperi i min optik.

I øvrigt flytter den slags her jo fokus fra opgaven at fixe det globale økonomiske system, så noget lignende ikke sker igen, til bare at skælde ud på en tilfældig syndebuk.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.