/energi

Eksperter kritiserer NOx-afgift

Regeringens plan om at hæve afgiften for udledning af NOx mangler ifølge to eksperter en del arbejde, hvis den skal rykke meget ved, hvor meget NOx, der bliver udledt.

Af Marc Prosser, tirsdag 20. dec 2011 kl. 13:04

Rettet den 21. december, klokken 13:15.

Til sommer hæver regeringen efter planen afgiften på udledning af NOx fra 5 til 25 kroner per kg. Målet er, at afgiften skal få erhvervsvirksomheder og kraftvarmeværker til at udlede mindre NOx.

Men afgiften, som i denne uge færdigbehandles i folketinget, før den skal til afstemning, får hug med på vejen af Ole Schleicher fra Force Technology og Kåre Press-Kristensen fra det Økologiske Råd.

Civilingeniør Ole Schleicher arbejder til daglig for Force Technology. Han er en af Danmarks førende eksperter i udledning af partikler fra forbrændingsteknologier og har været med til at udarbejde rapporten om renseteknologier i samarbejde med Teknologisk Institut og Danmarks Miljøundersøgelser.

Han tror ikke på, at en femdobling af NOx-afgiften vil være med til at nedbringe udledningen af NOx fra små fyringsanlæg på op til nogle MW, der står hos firmaer, de mindre kraftvarmeværker eller varmeværker.

»Det er mit skøn, at afgiften stadig er for lav til, at det vil skabe en adfærdsændring. Den går fra 5 kroner til 25 kroner per udledt kg NOx, men det er stadig ikke nok til, at vi vil se store investeringer i SCR-anlæg, der simpelthen er for dyre til, at den investering kan betale sig for virksomheder eller små kraftvarmeværk,« fortæller han.

I et SCR-anlæg ledes forbrændingsluft gennem en katalysator, som fjerne op til 80 procent af NOx-gassen fra forbrændingsluften.

SCR-anlæg kan eftermonteres hos erhvervsvirksomheder og kraftvarmeværker, men koster ifølge Allan S. Jacobsen, administrerende direktør hos Catcon som installerer SCR-anlæg, også en pæn sjat penge.

»På en gasmotor på omkring 1 MW el koster det cirka 850.000 kroner,« har han tidligere fortalt Ingeniøren.

Hos Det Økologiske Råd er man i princippet glade for den nye NOx-afgift, som man tidligere har tilsluttet sig, men samtidig kritiseret for ikke at dække bredt nok eller være høj nok.

»Regeringen overser, at afgiften forsat er for lav til at realisere forureneren betaler-princippet,« lyder vurderingen fra Kåre Press-Kristensen fra det Økologiske Råd.

Forureneren betaler-pricippet betyder, at virksomhederne selv skal betale for teknologi, som kan begrænse deres udledning af forurenende stoffer og for opretning efter miljøskader.

Det økologiske råd opgør de sundhedsmæssige skader fra udledningen af NOx til omkring 100 kr. per kg.



20. dec 2011 kl 13:23

avatar

Jesper Storinggaard

Problemer=penge=problemer

Selvfølgelig hjælper det ikke på forureningen, men det er heller ikke pointen. Pointen er, kort og godt, at tjene flere penge. Hvis man fikset problemet, ville man ikke kunne tjene penge. Sådan hænger stort set alle problemer og pengestømme sammen, og er den direkte årsag til, at vores reelle problemer ikke fikses. Så hvad skal vi, fikse problemer eller tjene penge?


20. dec 2011 kl 14:12

Sofus Jensen

præcis

Ligesom det vil være en økonomisk katastrofe, hvis alle danskere tog cyklen istedet for bilen. Ca. 40 mia i registreringsafgifter ville mangle..til gengæld ville sundhedsudgifterne (måske) falde.


20. dec 2011 kl 14:17

Anders B. Jensen

Re: Problemer=penge=problemer

Selvfølgelig hjælper det ikke på forureningen, men det er heller ikke pointen. Pointen er, kort og godt, at tjene flere penge. Hvis man fikset problemet, ville man ikke kunne tjene penge. Sådan hænger stort set alle problemer og pengestømme sammen, og er den direkte årsag til, at vores reelle problemer ikke fikses. Så hvad skal vi, fikse problemer eller tjene penge?

Det er nemlig rigtig, flere skjulte skatter, underdække af klima debatten, alle nuværende og tidligere regeringer skulle skamme sig.

Tænk hvis alle "Grøne" klima " skatter dækket ind under godt for miljøet skatter blive brugt til "Vedvarende energi projekter" Geotermisk energi" Energi forbedring / reducering af offentlige bygninger, SOceller på offentlig bygninger / husstandsvindmøller på alle offentlige bygninger.

Men nå nej det skal bruges på rygekabiner + skudsikre minister biler + Spindoktorer + Pension til minister børn + Operahus + Motorveje i jylland + alt mulig andet meget mere vigtig.

Det burde simpelthen være forbudt for regeringen af indkræve grønne skatter så længe pengene ikke bliver øremærket miljøet og miljøforbedrenede ting.


21. dec 2011 kl 05:11

Anders Juhl Jensen

Re: Problemer=penge=problemer

@Anders B. Jensen




Tænk hvis alle "Grøne" klima " skatter dækket ind under godt for miljøet skatter blive brugt til "Vedvarende energi projekter" Geotermisk energi" Energi forbedring / reducering af offentlige bygninger, SOceller på offentlig bygninger / husstandsvindmøller på alle offentlige bygninger.


Eh nej for hvis skatter på energi blev fjernet, så ville energi være billig.

Hvis energi er billig så ville
""Vedvarende energi projekter" Geotermisk energi" Energi forbedring / reducering af offentlige bygninger, SOceller på offentlig bygninger / husstandsvindmøller på alle offentlige bygninger." ikke kunne betale sig. Det ville være både privat- og samfundsøkonomisk gallimatias.

Sådanne investeringer kan kun betale sig fordi energi via skatter er gjort unaturligt dyrt.

Nej energi er ikke noget man skal spare på. Det har vi fået galt ind i den kollektive bevidsthed med de bilfrie søndage i 70erne.

Forurening derimod skal betales af forureneren, evt. via afgifter påbud, regler eller bøder.

Derimod er det ikke syndigt at forbruge energi.

Det politisk mål og den ingeniørmæssige udfordring burde være at stille så meget stabil, super billig og forureningslet energi tilrådighed for verdensbefolkning, især de fattigste.

Tænk hvis alle milliarderne brugt til ""Vedvarende energi projekter" Geotermisk energi" Energi forbedring / reducering af offentlige bygninger, SOceller på offentlig bygninger / husstandsvindmøller på alle offentlige bygninger." osv. var blevet brugt til dette?


21. dec 2011 kl 08:29

Uffe Merrild

Hønen eller ægget


»Det er mit skøn, at afgiften stadig er for lav til, at det vil skabe en adfærdsændring. De 25 kroner er stadig ikke nok til, at vi vil se store investeringer i SCR-anlæg, der simpelthen er for dyre til, at den investering kan betale sig for virksomheder eller små kraftvarmeværk. I Sverige er afgiften 45 kroner per udledt kg,« fortælller han.

Så problemet er i virkeligheden at teknologien til at rense røggassen er for dyr, ikke at afgiften og dermed prisen på produktet er for lav.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk