/transport

ChoosEV indrømmer: Lynopladning af Leaf er urealistisk

Elbiloperatøren ChoosEV medgiver, at det slet ikke er muligt at lade batteriet på en Nissan Leaf op til 80 procent på kun 20 minutter.

Af Andreas Lang Hedegaard, tirsdag 20. dec 2011 kl. 12:35

Elbiloperatøren ChoosEV, der markedsfører elbilen Nissan Leaf, indrømmer nu, at det er for optimistisk at love, at elbilisterne kan få 80 procent af batteriet fyldt op på bare 20 minutter

»De 20 minutter er en teoretisk værdi, ud fra det, kvikladeren kan levere,« fortæller teknisk chef Per Praëm fra ChoosEV.

Muligheden for hurtigt at lade batteriet op er ellers helt centralt for ChoosEV, der har opbygget et koncept med hurtigladere til forskel for eksempelvis Better Place, der udskifter hele batteriet, når det er fladt.

Men som Ingeniøren oplevede i sidste uge, da redaktionen testede Nissan Leaf, er det ikke nemt at opnå de lovede 80 procent af batteriets kapacitet på 20 minutter.

På 32 minutter fik vi strøm til bare 72 kilometer. Det står i skærende kontrast til de 80 procent af batterikapaciteten, der burde give en rækkevidde på 140 kilometers kørsel.

Og nu medgiver Per Praëm altså, at de første 80 procent er urealistisk at nå på kun 20 minutter.

Kvikladeren eller hurtigladeren, der er produceret af ABB, kan levere op til 50 kW, men det er sjældent, at bilen kan optage så meget energi på én gang.

Pressechef i ChooseEV, Ann Frisenborg Marker, kan godt se problemet, og at man måske har taget munden for fuld i forbindelse med hurtigladning af Nissan Leaf.

»En ting er, hvor meget der står, at ladestanderen kan afgive. Noget andet er, hvordan den reagerer sammen med bilen. Så jeg vil i hvert fald undersøge, hvorfor Ingeniørens Nissan Leaf kun har fået halvdelen af det, I er blevet lovet,« forklarer Ann Frisenborg Marker.

Kulden påvirker ladningen
Ifølge den tekniske chef Per Praëm skyldes den langsomme ladning, som Ingeniøren var ude for, formentlig vejret. Han forklarer, at når det er koldt, er batteriet ikke så modtageligt. Derfor har hurtigladning af litiumbatteriet tre faser.

I første fase varmer man batteriet op med en svag strøm for at gøre batteriet klar til at modtage den store mængde strøm. I midten har man så 'bulk charge', hvor størstedelen af energien bliver overført. I sidste fase, lader man fra 80 til 100 procent, det der kaldes 'top charge'. For at spare batteriet, lades den sidste del langsomt.

»Det er et problem, når det er koldt, for hver gang temperaturen falder ti grader, halveres reaktionshastigheden på de kemiske reaktioner i batteriet. Så man kunne godt forstille sig, at når det bliver lidt køligt, så starter ladningen af batteriet langsommere,« forklarer Per Praëm.

Maksimalt 100 km på 20 minutter
Det er en kendt sag, at kulde påvirker opladningen, men meget tyder på, at det ikke er hele årsagen. Ifølge Nissans eget dataark til bilen, vil det tage 38 minutter at lade fra flad til 80 procent, så det virker usandsynligt, at ChoosEV og ABB skulle kunne lade de 80 procent på kun 20 minutter.

Kan vi blive enige om, at det er urealistisk at få 140 kilometers rækkevidde på 20 minutter?

»Ja, Nissan siger selv 38 minutter, og de lovede 140 km opnår du jo kun på en varm sommerdag, hvor du kører stille og roligt,« indrømmer den tekniske chef.

Ifølge ham er den teoretiske rækkevidde, man kan opnå med en hurtiglader på 20 minutter, i stedet omkring 100 km.

»Hvis du kan overføre 50 kW, så kan du dividere det med tre, så har du det, du kan nå på 20 minutter. Det er så 16 kWh. Ifølge normerne er Leaf opgivet til at bruge 173 Wh pr. km under ideelle forhold. Så hvis du kan få 17,3 kWh over, så passer det med 100 kilometer. Men det er selvfølgelig kun i de bedste tilfælde.«

Tilmed er det Per Praëms erfaring, at Leaf typisk kun trækker omkring 30 kW, og det mener han skyldes, at Nissan har kalibreret de første biler konservativt, så man er sikker på at undgå skader. Altså skulle 20 minutter give ca. 10 kWh, hvilket udmønter sig i en rækkevidde på 57 km.

Datablad om Nissaan Leaf

Nissan Leaf



20. dec 2011 kl 13:49

avatar

Palle Jensen

RUF ladning på skinne

Det er interessante tal, som bekræfter at det er en langt bedre ide at lade på en skinne mens man kører.

Et eksempel:
En pendler har 20 km til arbejde i Kbh. området
Han kører hjemmefra og hen til skinnen. Det er typisk 2-3 km.
Da et fuldt opladet RUF batteri giver en rækkevidde på mindst 50 km er det uden problemer.
På skinnen accelereres til 150 km/t. Det kræver al den kraft man kan trække fra skinnen og tager typisk 30 sekunder. Gennemsnits hastighed er 122 km/t når man regner knudepunkts hastighederne på 30 km/t med.
Herefter skal der kun bruges strøm til at vedligeholde hastigheden, så der er strøm til overs til ladning på batterierne.

Ved at trække 10 kW til opladning på en typisk skinnetur på 15 km eller 60*15/122 = 7 minutter, svarer det til godt 1 kWh hvilket skulle muliggøre kørsel på vejen på over 5 km (til arbejde + retur til skinnen).

Denne pendler rytme gør, at en RUF bil pendler aldrig behøver at lade fra nettet. Det sker alt sammen undervejs.


20. dec 2011 kl 14:00

Erik Jensen

Re: RUF ladning på skinne

Så alle el-biler skal lades på samme tid hver morgen og aften? Var der ikke noget med, at vi skulle udnytte el-nettet bedre?


20. dec 2011 kl 14:05

Jesper Søgaard

2 problemer

Så der er faktisk to problemer i dette:

1) Bilen kan ikke modtage strøm hurtig nok og dermed opnås ikke den forventede hurtigladning - 140km på 20 minutter.

2) Bilen opnår i langt de fleste tilfælde ikke 140km fordi det kræver et optimalt scenarie.

Der er langt vej igen for el-bilerne.


20. dec 2011 kl 14:15

avatar

Palle Jensen

Re: RUF ladning på skinne

Så alle el-biler skal lades på samme tid hver morgen og aften? Var der ikke noget med, at vi skulle udnytte el-nettet bedre?

Du har ret i at det kunne give et problem med en belastningspeak i myldretiden.

Hvis man betragter en ruf som et rullende kontor for mange pendlere, kan man imidlertid brede myldretiden ud, idet pendler tiden regnes med til arbejdstiden.

En anden mulighed er at se det som et system, hvor bilerne kun behøver 1/3 af batterikapaciteten af normale elbiler (50 km rækkevidde mod 150 km). Det gør at man kan tillade sig at placere 2/3 af batterierne ved skinnenettet, hvor de kan anvendes som buffer (regulerkraft) til vindmøllerne. Disse batterier skal ikke bevæge sig og de serviceres af en operatør, så man kan anvende højeffektive høj temperaturs batterier (NaS?).

På denne måde anvender man samme batterimængde, som i elbil scenariet, men pendleren slipper for bøvlet. Det tager RUF selskabet sig af.


20. dec 2011 kl 14:41

avatar

Thomas Pedersen

Re: RUF ladning på skinne


Et eksempel:
En pendler har 20 km til arbejde i Kbh. området
Han kører hjemmefra og hen til skinnen. Det er typisk 2-3 km.
Da et fuldt opladet RUF batteri giver en rækkevidde på mindst 50 km er det uden problemer.

Hvis bilen har kapacitet til 50 km og kun skal køre 20 km, hvorfor så alt bøvlet med at lade undervejs?

Opbygning af sådan et skinnenet lyder som en meget omfattende løsning i forhold til alternativet; at lade bilen fra en stikkontakt i løbet af natten.


20. dec 2011 kl 15:10

avatar

Palle Jensen

Re: RUF ladning på skinne




Hvis bilen har kapacitet til 50 km og kun skal køre 20 km, hvorfor så alt bøvlet med at lade undervejs?



Opbygning af sådan et skinnenet lyder som en meget omfattende løsning i forhold til alternativet; at lade bilen fra en stikkontakt i løbet af natten.

Skinnen har jo andre meget vigtige konsekvenser:
Togdannelse på skinnen bevirker at luftmodstanden reduceres kraftigt
Drivsystemet gør det muligt at reducere rullemodstanden kraftigt
Computerstyringen gør at kødannelser på skinnen undgås
Pendlertid bliver arbejdstid
Gennemsnitshastighed stiger til 122 km/t på skinnen
Attraktiv kollektiv trafik bliver mulig
Danmark får en eksport artikel, som matcher vindmøllerne
Klima udfordringen kan håndteres

Batteri opladningen er kun en lille flig af RUF systemet


20. dec 2011 kl 15:35

Mark Petersen

Tesla Model S

det er forskelligt fra producent / model hvor kraftigt de kan lades
Tesla har oplyst at deres næste model vil understøtte at kunne lade med 80kW, så den vil kunne udnøtte laderen på 50kW 100%


20. dec 2011 kl 15:37

Anders B. Jensen

Kan det passe ?

Jeg forslår at Danmark + Norge + Sverige slår sig sammen, køber resterne af Saab, og begynder at producere EV´s

De etablerede bil producenter vil ikke !

Men min ide vil heller aldrig blive til noget for vores regering vil heller ikke, fordi de vil miste milliarder i afgifter / registreringafgifter / benzin afgifter hvis vi kørte i EV´s.

Vores monetære system, spænder ben for alle gode tiltag der koster for mange penge i tabte indtægter.

Og det er ligegyldigt hvor god ideen er og hvor mange mennesker der ville få et bedre liv, det bilver bare ikke til noget, hvis virksomheder eller regeringen taber indtægter på dem.


20. dec 2011 kl 15:39

Morten Lund

Godt? teoretisk ja, realistisk arrgh


Attraktiv kollektiv trafik bliver mulig
Danmark får en eksport artikel, som matcher vindmøllerne
Klima udfordringen kan håndteres

Nu tror jeg lige du strammer den lidt Palle.. ingen tvivl om at RUF systemet har nogle teoretiske fordele, meeeen der fra og så til at det egentligt virker i den rigtige verden er at overdrive.


20. dec 2011 kl 15:45

Henrik Rathje

Drop 1 og 3 fase af ladningen

Fase 1: Det er jo ikke just en tilfældigheds generator der bestemmer hvornår man skal 'tanke op'. Så der skal være en mulighed for selv at tænde for opvarmningen af batterierne eller at det sker automatisk ved f.eks 20% tilbage på batteriet. Under drift burde varmen fra inverter mm. ledes over til batterierne for at opnå maks ydeevne.

Fase 2: Her lades naturligvis med alt hvad udstyret kan holde til.
Ydermer, hvis det ikke er batteriet der sætter begrænsningen så burde det være muligt at lade via et rullefelt, som lader batterierne via bilens egen Elmotor. For Leafs 80Kw's motor, så burde det være muligt at lade med minimum 100Kw total. (hvis altså batterierne kan holde til det) Jeg er selvfølgelig godt klar over at rullefelts metoden giver øget slidt og dårligere virkningsgrad. Men hvis det var et tilvalg på tankstationen, så lad dog kunden betale ekstra for det, hvis kunden har travlt.

Fase 3: Bør kun bruges når man har tiden med sig. Hvis man er tvunget til at bruge 3. fase udover det, så skulle man købe et større batteri.


20. dec 2011 kl 15:46

Jens Madsen

Hvor fleksibel er RUF

Kan man sætte en skinne på busbanerne, og bruge den til RUF i stedet? Vil RUF kunne køre automatisk sammen med almindelige biler i trafikkryds? Selvom det måske er en smule risikabelt, så findes trods alt idag selvkørende biler, og man skulle tro at netop trafikkryds, hvor der er lysreguleret, burde være ligeså overskueligt for automatik, som for en buschauffør. Hvis RUF'en har rødt - så holder den. Har den grønt, er det rødt for de andre. Og de færreste bilister, ser sig faktisk for, når det er grønt. Så selvom RUF'ens overvågning kun er minimal, vil den sikkert være bedre end det som de fleste bilister gør (de trædder på speederen, når det er grønt).

At kombinere RUF'en med f.eks. laserafstandsmåling og andre teknikker, der bruges til selvkørende biler, tror jeg vil øge sikkerheden, og gøre at sikkerheden er stor nok, selvom der måske kun bruges normale busspor sammen med den øvrige transport. Det vil minimere udgiften, til stort set kun at være strømskinnen.

Samtidigt, tilbyder RUF også, at man kan have automatisk transport, til lav pris. RUF'en kan køre direkte i forhold til tog og busser. Og derfor hurtigere, end andre kollektive transportmidler, hvor der er et udbygget net.


20. dec 2011 kl 16:10

avatar

Palle Jensen

Re: Hvor fleksibel er RUF

Kan man sætte en skinne på busbanerne, og bruge den til RUF i stedet? Vil RUF kunne køre automatisk sammen med almindelige biler i trafikkryds?

I princippet kunne man godt bruge busbaner, men jeg tror de er for korte til at være interessante. Hvis man hele tiden skal af og på bliver det for kompliceret.
Derimod kunne man f.eks. på Lyngbyvejen lægge en skinne i det hurtige spor. Der er ikke brug for 3 spor, når man alligevel blot skal ind for at holde i kø. Det kan man lige så godt gøre i 2 spor.


20. dec 2011 kl 17:18

Anders Bargmann

Re: RUF ladning på skinne

Hvordan kan det være, at RUF aldrig er blevet til noget som helst - efter måske 25 års markedsføring?

Kan det skyldes, at konceptet er forkert?

Opfindere har normalt ret svært ved at se fejlene ved deres egen opfindelser. De er mere tydelige for os andre.


20. dec 2011 kl 17:25

avatar

Palle Jensen

Re: RUF ladning på skinne

Hvordan kan det være, at RUF aldrig er blevet til noget som helst - efter måske 25 års markedsføring?



Kan det skyldes, at konceptet er forkert?



Opfindere har normalt ret svært ved at se fejlene ved deres egen opfindelser. De er mere tydelige for os andre.

Prøv at læse den lange liste af anbefalinger i dette dokument:
www.ruf.dk/recommendations.pdf....pdf

Min konklusion er at jeg har ret, men der er for mange stærke kræfter imod.


20. dec 2011 kl 17:28

Lars Tørnes Hansen

NaS batterier?

NaS batterier er meget bilige og kan måske betale sig at bruge for at reducere prisen på en elbil?

http://energystorage.org/pubs/....pdf
er i den forbindelse ret interessant.

Side 9 i den PDF forudsiger en pris på USD 140 pr KWh ved automatiseret masseproduktion.

Med en 2500 oplade/aflade cyckluser er det vel egentlig ret billigt. Tidligere i samme PDF står der noget der ligner 5500 cyckluser, så det må være hvis ikke hele batteriets kapacitet bruges hver gang.

Så med et større overdimensioneret batteri, og noget styrelektronik der ikke vil aflade batteriet batteriet helt, kan man strække sådan et batteri til omkring 15 år.


20. dec 2011 kl 18:22

Mik Stangerup

Re: NaS batterier?

Det er interessant. Salt har vi jo masser af.
Var det ikke det batteri der blev brugt i nogle af de norske Think?
Udfordringen er vel drifts temperaturen. Ca. 300 C. Det kræver en god termoflaske en dybfrossen januar dag.


20. dec 2011 kl 19:16

Christian Klit Johansen

Hvad skal det koste?

Kære Palle Jensen, jeg skal bare lige høre, hvor meget jeg skal hæve i banken for at RUF kan komme ud og kører?

Du skal vel have en test bane der viser at det virker.


20. dec 2011 kl 19:50

Jens Madsen

Re: Hvad skal det koste?

I princippet kunne man godt bruge busbaner, men jeg tror de er for korte til at være interessante. Hvis man hele tiden skal af og på bliver det for kompliceret.

Mener du, at det vil tage for lang tid, at køre op/ned på skinner hele tiden? Det er vel ikke værre, end at skulle stoppe ved så mange stoppesteder, som busserne gør? Hvis det kun er et tidsligt spørgsmål, så kan der være "motorvejsbaner" med færre stop.

Hvis det er et problem at køre op/ned af skinnen, så kunne være fristende med en ekstra bane uden skinne, således der kan være relativt mange stop, uden man skal op/ned af skinnen hele tiden, og uden at derved skulle forsinke hovedtoget. Jeg ved så ikke, om en bane uden skinne, vil være så sikker, da der ikke er noget, at bilen sidder fast på. Specielt når det er glat, og sne, kan det måske være problemet. Måske kan det klares, med et autoværn på begge sider af banen, så bilerne ikke kan komme ind på RUF sporet.


20. dec 2011 kl 20:16

avatar

Palle Jensen

Re: Hvad skal det koste?

Kære Palle Jensen, jeg skal bare lige høre, hvor meget jeg skal hæve i banken for at RUF kan komme ud og kører?



Du skal vel have en test bane der viser at det virker.

Inden jeg fortæller dig mit konto nummer, så må jeg lige fortælle at RUF faktisk fra starten kan blive en overskudsforretning.
Der er afsat 3.7 mia. kr til en letbane på Ring 3
NIRAS og RUF International har beregnet at en RUF baseret letbane kan etableres for 1,5 mia. incl. en udviklingsfase på 300 mio kr.
Det er uden at udnytte dualmode mulighederne. Det er en helt simpel bane hvor maxi-ruf'erne erstatter sporvognene men der køres stadig mellem stationer på Ring 3 svarende til letbanen.
Det er billigere dels fordi det er langt nemmere at etablere en højbane end at flytte vejbaner og lægge skinner i Ring 3, dels fordi køretøjerne er mindre (ingen ståpladser), men flere.

Skulle du have for mange penge, så vil 20 mio. kr kunne række langt og demonstrere mulighederne overbevisende.


20. dec 2011 kl 20:22

avatar

Palle Jensen

Re: Hvad skal det koste?


Mener du, at det vil tage for lang tid, at køre op/ned på skinner hele tiden? Det er vel ikke værre, end at skulle stoppe ved så mange stoppesteder, som busserne gør?

Når jeg er nervøs ved at bruge busbaner, så er det fordi jeg ved at skiftet mellem vej og skinne er kritisk og kræver redundans for at være pålideligt. Derfor foretrækker jeg at det kun sker ved et begrænset antal knudepunkter mens resten foregår som små elektriske busser med chauffør i gaderne, som så til gengæld er mindre belastet af biler fordi mange ser en fordel ved at komme hurtigere og behageligt frem via RUF kollektiv trafik (+ evt. betalingsring).


21. dec 2011 kl 00:36

avatar

john Christiansen

Re: RUF ladning på skinne

Hvordan kan det være, at RUF aldrig er blevet til noget som helst - efter måske 25 års markedsføring?



Kan det skyldes, at konceptet er forkert?



Opfindere har normalt ret svært ved at se fejlene ved deres egen opfindelser. De er mere tydelige for os andre.

Anders Bargman. Jeg kan se det er mærkeligt, at vi ikke for længst kører i RUF.
Svaret er ganske enkelt. Folketingspolitikere - specielt transportministre - er så traditionsbundne, at de kun bevæger sig ud på projekter, som de tror giver stemmer, og understøttes af magtfulde fag- og interessegrupper. Ganske vist har tidligere videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen udtalt, citat: "RUF er en alt for god ide til ikke at blive gennemprøvet". Desværre havde hun ikke magten til at overbevise Folketinget/ transportministeren.
Kort sagt er den politiske træghed den stopklods, der skal flyttes, for at investorer kan komme på banen- offentlige eller private. I første omgang er en relativ lille udgift til testbane nødvendig.


21. dec 2011 kl 07:37

Anders Bargmann

Re: RUF ladning på skinne

Tja, efter min mening er projektet rent tankespind, der har langt mindre chance for at blive realiseret end en global stikkontakt. Og det har jo vist sig svært nok, selv om der utvivlsomt kan opstilles mange gode forslag.

En tredje infrastruktur ved siden af veje og jernbaner? Nej, tak. Grimme højbaner? Endnu mere nej, tak.

Det bliver aldrig til noget. Pæne støtteerklæringer er gratis.Og hvorfor er det altid staten, der tigges om penge, når ideer som denne føres frem?

Sikkert fordi alle private investorer forlængst har sagt fra. Markedet har talt. Det bliver aldrig til noget. Utvivlsomt en fin idé. Men som mange andre opfindelser håbløs at realisere, fordi ingen vil have den.

Opfindere er næsten altid ildsjæle, der brænder for deres ideer som var det deres børn. På sin vis positivt, men naivt, naivt, naivt.

Ingen opfindelse er mere værd, end markedet vil betale for den!

Tilføjelse: Efter IC4 kan man vel næppe fortænke politikerne i ikke at ville finansiere endnu et usikkert udviklingsprojekt....


21. dec 2011 kl 08:29

avatar

Palle Jensen

Re: RUF ladning på skinne


Pæne støtteerklæringer er gratis.Og hvorfor er det altid staten, der tigges om penge, når ideer som denne føres frem?


Sikkert fordi alle private investorer forlængst har sagt fra.

De 15 mio kr, der er investeret i RUF til dato (plus min tid) kommer fra:
Private sponsorer (Balslev, Siemens Danmark, NIRAS, NCC, Bravida, NESA m.fl.)
Miljøstyrelsen
Energistyrelsen
Undervisningsministeriet
Kulturministeriet
EU
Div. fonde

RUF er et infrastruktur udviklings projekt. Det er naturligt at staten skal være med, men de private midler har spillet en dominerende rolle.


22. dec 2011 kl 02:28

avatar

john Christiansen

Re: RUF ladning på skinne

Kære Anders. Det fremgår helt klart, at dit kendskab til RUF er meget perifert.
Palle har lige svaret på financieringen.
en 3`infrastruktur er der i første omgang ikke tale om, men en erstatning for eks. letbane, der for ring 3`kan gøres for under 1/3, og med væsentlig større kapacitet.
En RUF forbindelse med kapacitet som en 4 sporet motorvej, fylder 2 skinner på 85x58 cm på 4m søjler med tværsnit på 50x50 cm hver 20 m. Og så kan der sine steder være beplantning under. Vil det være grimmere end motorvejen.
Rentabiliteten bliver selvsagt høj, når etablerings- og driftudgifter bliver lavere end noget andet.
Den største hurdle er politisk, da det kun er politikere, der bestemmer hvilken infrastruktur vi skal have, og på trods af at vi har et ministerium for innovation, er det meget svært at få transportministeriet til at se på andet end hyldevarer.
Staten bør naturligvis være foregangsmænd for at støtte infrastruktur udviklingsprojekter som RUF.
På DTU arbejder der p.t 25 mand på at lave en Lands- Infrastruktur- Model, men ligesom Infrastrukturkommissionen, analyseres der kun på en mulig udvikling af den bestående infrastruktur. Altså ingen innovation.


22. dec 2011 kl 10:40

Anders Bargmann

Dårlig idé i det virkelige liv

Når opfindere ikke kan få deres opfindelser realiseret, vælger de typisk konspirationsteorien: Stærke kræfter kan ikke lide opfindelsen og modarbejder den. Bilindustrien er bange for at miste deres marked. Politikerne er konsevative og vil kun se på hyldevarer.

I bund og grund dårlige undskyldninger. En opfindelse kan være nok så teknisk fantastisk, men hvis der ikke er stærke kræfter, der går ind for den (hvilket betyder: vil skyde mange penge i den), så er opfindelsen en ligegyldig parentes.

Elbilen har en chance, fordi der dog investeres kraftigt i den for tiden. RUF har ikke en chance.


Rentabiliteten bliver selvsagt høj,

Selvsagt???


Den største hurdle er politisk

Nej - markedsmæssig.


Vil det være grimmere end motorvejen

Ja, absolut. I kan da ikke være så naive at tro, at man afskaffer motorvejen, så udlændinge og udkantsdanskere ikke kan komme frem

Og nej, jeg gider ikke stoppe på en mark for at tømme bilen for børn, klapvogn og hund og skifte til RUF, når jeg skal besøge familien i København. Andre vil på grund af allergi ikke kunne bruge en fælles RUF, hvis andre har haft deres kat med. Nogen vil bruge vognene som toilet. Ideen er sympatisk, men håbløst naiv.

I øvrigt overser I den simple markedsmekanisme, at mennesker gerne vil have valg og bestemme selv. En betydelig udfordring ved al kollektiv transport.

De fleste af os vil gerne kunne vælge den bil, der passer til vors behov, og som vi kan lide. Derfor markedsfører Carslberg både HOF og Tuborg, selv om det er meget tæt beslægtede øl. For hvis danskerne ikke kunne vælge mellem HOF og Tuborg, ville de i stedet vælge mellem Carlsberg og Heineken.

Det er da klart uhensigtsmæssigt på et højere plan, lige som individuel transport. Men I får ikke succes ved blot at gentage, at alle da selvklart må kunne indse, at mennesket skal opgive det individuelle til fordel for jeres opfindelse.

RUF er simpelthen en dårlig idé i den ikke-ideelle verden, vi nu en gang lever i.

Den eksisterende transportverden opfatter ikke RUF som en trussel - bilfabrikkerne vil jo ikke en gang købe projektet for at begrave det...

Synd for jer - men RUF vil aldrig lykkes. Uanset hvor selvklart det er for jer... Historien har allerede bevist det.


22. dec 2011 kl 11:08

avatar

Palle Jensen

Re: Dårlig idé i det virkelige liv


Det er da klart uhensigtsmæssigt på et højere plan, lige som individuel transport. Men I får ikke succes ved blot at gentage, at alle da selvklart må kunne indse, at mennesket skal opgive det individuelle til fordel for jeres opfindelse.

RUF er simpelthen en dårlig idé i den ikke-ideelle verden, vi nu en gang lever i.

Den eksisterende transportverden opfatter ikke RUF som en trussel - bilfabrikkerne vil jo ikke en gang købe projektet for at begrave det...

Synd for jer - men RUF vil aldrig lykkes. Uanset hvor selvklart det er for jer... Historien har allerede bevist det.

Du må da vist have haft en dårlig dag :-)

Ting kan ændre sig.
Concorde flyet flyver ikke mere. Det var for extremt spild af energi.

Et system, som RUF, der giver mere mobilitet ved en langt lavere miljøbelastning og som kan startes som kollektiv trafik har en god chance for at blive realiseret når det begynder at gå op for beslutningstagerne at kinesernes og indernes bildrømme gør det umuligt at fortsætte som nu.


22. dec 2011 kl 12:04

Anders Bargmann

Re: Dårlig idé i det virkelige liv



Du må da vist have haft en dårlig dag :-)


Næ, det irriterer mig bare, at du hele tiden - igen og igen - benytter debatter om noget helt andet til at promovere dig selv.


22. dec 2011 kl 12:37

avatar

Palle Jensen

Re: Dårlig idé i det virkelige liv



Næ, det irriterer mig bare, at du hele tiden - igen og igen - benytter debatter om noget helt andet til at promovere dig selv.

Det jeg promoverer er en løsning på trafikproblemerne, som bør være interessant for danske ingeniører, da det er den slags vi skal leve af i fremtiden.
Når der er et emne, som handler om elbiler, så er RUF relevant.


22. dec 2011 kl 16:48

Jens Madsen

Re: RUF ladning på skinne

Ingen opfindelse er mere værd, end markedet vil betale for den!

Kunsten er netop, at kunne tvinge kunden, til at betale mere end de er villig til. Kun, hvis du kan opnå det, kan du få noget til at gå rundt. Hvis du spørger kunderne, hvad de vil betale, så vil de have alt, og intet betale.


22. dec 2011 kl 16:51

Jens Madsen

Re: RUF ladning på skinne

Synd for jer - men RUF vil aldrig lykkes. Uanset hvor selvklart det er for jer... Historien har allerede bevist det.

Jeg tror, at ovenstående er blevet sagt om næsten enhver opfindelse - også dem, der faktisk er blevet til noget. PC'en, er ingen undtagelse. Og samme med Internet. Microsoft blev taget på sengen, og måtte i hast til at udvikle en browser, da virkeligheden omsider gik op for dem, og WWW var blevet en realitet.

Jeg tror dog, at RUF konceptet bør ses meget nøje igennem, inden man investerer meget i det, for at finde ud af, om noget kan forbedres. Måske er det kun småting, men man finder næppe ud af om noget skal ændres, eller kan gøres bedre, uden der investeres.


22. dec 2011 kl 17:00

Jens Madsen

Vil RUF tillades af EU?

Vil RUF kunne betragtes som en "teknisk handelshindring". Hvis vi vælger RUF, så vil der jo foregå en stor del af udviklingsarbejdet, og produktion i Danmark. Dette må vi ikke for EU. Det er et krav, at så store projekter udbydes i licitation, og står klart på forhånd, at vi vil vælge RUF, så vil det kunne betragtes som en teknisk handelshindring. Vi står bedst, ved at vælge et ikke-dansk projekt, hvis vi vil undgå, at få EU på halsen.


22. dec 2011 kl 17:05

avatar

Palle Jensen

Re: RUF ladning på skinne




Jeg tror dog, at RUF konceptet bør ses meget nøje igennem, inden man investerer meget i det, for at finde ud af, om noget kan forbedres. Måske er det kun småting, men man finder næppe ud af om noget skal ændres, eller kan gøres bedre, uden der investeres.

Det er altid klogt at kigge konceptet grundigt igennem.

Det jeg selv har gjort, da jeg ikke har nogen penge, er at lade studerende (mere end 200 fra hele kloden i løbet af 15 år) arbejde med delaspekter af RUF i det regi, der hedder EPS (European Project Semester) på Ingeniørhøjskolen.
Det er ikke altid der kommer noget brugbart ud af det, men det tvinger mig til at svare på alle deres mange spørgsmål. Det er meget sundt og det gør at RUF faktisk er mere gennemarbejdet end de fleste aner.


22. dec 2011 kl 17:17

avatar

Palle Jensen

Re: Vil RUF tillades af EU?

Vil RUF kunne betragtes som en "teknisk handelshindring". Hvis vi vælger RUF, så vil der jo foregå en stor del af udviklingsarbejdet, og produktion i Danmark. Dette må vi ikke for EU. Det er et krav, at så store projekter udbydes i licitation, og står klart på forhånd, at vi vil vælge RUF, så vil det kunne betragtes som en teknisk handelshindring. Vi står bedst, ved at vælge et ikke-dansk projekt, hvis vi vil undgå, at få EU på halsen.

Det er et godt spørgsmål.

EU kender RUF.
dels fordi jeg har fået forskningspenge 2 gange (CyberCar og CyberMove), dels fordi de har inviteret mig til møde i Bruxelles (hos transport kommissærens stab) for at orientere om RUF.

Det bedste der kan ske er at EU ser det som et så vigtigt projekt at de støtter udviklingen af en RUF standard, som alle bil- og tog fabrikanter så kan bygge køretøjer efter.
Så kommer der konkurrence og variation i udbuddet af RUF biler.

De skal kunne bruge den samme skinne og de skal kunne kommunikere med det samme styresystem.

Det kan måske blive en tung sag, og så er der en reel risiko for at Indien eller Kina løber med teknologien. De er ligeglade med EU's licitations regler.

Der er patent på de centrale dele, men kan det håndhæves ?

Min repræsentant i Indien er heldigvis jurist i den Indiske højesteret, så det kan måske hjælpe :-)

Jeg mener at så længe RUF er i forsknings fasen, så kan der ikke være de store problemer. Ellers ville ingenting kunne udvikles.

Et evt. udbud kunne jo også gå på hvem der vil bygge et RUF system til f.eks. Ring 3


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.