Hvornår skal det genopladelige batteri stedes til hvile?
Spørg Scientariet
Nu kan du også udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!".
Klik for at deltage i quizzen og test dine venner.
Dokumentation
Jørgen Klitgaard spørger:
»Jeg har selvfølgelig læst, at genopladelige batterier ikke kan genoplades uendeligt. Siden jeg for år tilbage begyndte ret konsekvent kun at benytte genopladelige batterier, har jeg, når vi skulle skifte mellem vintertid og sommertid samtidigt skiftet de genopladelige batterier i de otte ure i huset, der drives af et AA-batteri. Og indtil for 1-1½ år siden har jeg ikke oplevet, at et ur er stået af mellem disse skift, men det sker nu jævnligt.
Jeg forsyner nyindkøbte batterier med labels, hvor anskaffelsestidspunktet står. Men jeg ville da hellere kunne måle, hvornår kassationsgrænsen er nået. Jeg vil jo helst kunne måle det selv med et elektrisk multimeter, men hvis det ikke kan fungerer, så har jeg ikke noget imod en gang imellem at gå hen et eller andet sted og få målt en portion batterier. Men hvorhen?«
Poul Norby, seniorforsker på Afdelingen for Materialeforskning, Risø DTU, svarer:
»Der er to problemstillinger for genopladelige batterier, som volder både producenter og forbrugere hovedbrud:
* Hvordan bestemmer man på en enkel måde et genopladeligt batteris øjeblikkelige ladningstilstand (procent opladningsgrad, dvs. hvor langt kan jeg køre endnu eller hvor længe går der før min PC/telefon/… løber tør for strøm)?
*H vordan bestemmer man enkelt den resterende kapacitet af et genopladeligt batteri (dvs. hvor meget af den oprindelige kapacitet kan jeg fylde på batteriet.)?
Der vil altid være et kapacitetsfald på genopladelige batterier i løbet af deres levetid, som stammer dels fra ”slid” hver gang batteriet op- og aflades, dels fra spontan degradering ved opbevaring, selv hvis batteriet ikke er i brug.
Det betyder, at man med tiden kan lagre mindre og mindre energi i batteriet, og når kapaciteten er faldet under et vist niveau, må batteriet kasseres. I tilfældet med batterier til urene vil antallet af genopladninger være meget lavt (genopladning ca. hvert halve år), men kapaciteten er tydeligvis faldet til under det niveau, som kan drive uret i et halvt år.
Der er ikke nogen enkel måde at bestemme restkapaciteten på f.eks. med et multimeter. Men det kan lade sig gøre ved at købe et batteritestapparat, som kan lave en kontrolleret afladning/opladning. Når man kender tiden og strømmen, kan man tælle elektronerne og sammenligne den målte kapacitet med den, som var i starten. Dette er en investering på nogle tusinde kroner, som nok er lidt over, hvad man i de fleste tilfælde vil ofre på sagen og måske også lidt mere omstændeligt i brug, end mange vil synes om.
En løsning, som i hvert fald kan forlænge brugstiden for et batteri i et ur, er at købe genopladelige batterier med en betydelig højere kapacitet end den mængde, som bruges i et ur på et halvt år. Selv om kapaciteten så falder til f.eks. det halve, vil der stadig være nok til at drive uret. Om det er en rentabel løsning må du selv beregne.
Som en tilføjelse kan nævnes, at det at bestemme opladningsgraden af et genopladeligt batteri heller ikke er trivielt. Det er ikke muligt at bestemme det nøjagtigt ved bare at måle spændingen eller spændingsfaldet når man trækker strøm. Batteriets karakteristika afhænger af kemien, dvs. hvilken type katode- og anodematerialer der bruges, og ændrer sig desuden løbende med tiden og antal op- og afladnings cykler.
Nogle batterityper har en meget flad afladningskurve, hvilket gør det vanskeligt at vide, hvor man er på kurven ved en enkel måling. Det er muligt, f.eks. i en PC eller en bil, at estimere hvor lang tid der vil gå før batteriet er tomt ved at måle forbruget løbende og derfra beregne opladningsgraden.«
Rambøll i Indien: At bygge bro mellem kulturerne er et langt, sejt træk
Er mørkt stof en negativ tyngdekraft?





