Batterier.

Jeg har selv haft stor succes med lithuim batterier.

Hvis det er ting som bruger 3V så kan man som oftest bruge et gammel Li-Ion fra en mobil eller lignende til at erstatte 2aa eller aaa batterier.

Gjorde det første gang med en fjernbetjening for 5år siden, det har aldrig været skiftet eller opladt, og det køre upåklageligt.

Nu har jeg gjort det i et par andre fjernbetjeninger og småting, det virker også fint, skulle ikke undre mig hvis du kan slippe godt fra det med et ur.

Det eneste du skal sikre dig med et ur, er at du enten finder en underspændings sikring eller et batteri med det indbygget, så uret ikke kan aflade batteriet til under 3.2V-ish, der omkring ligger den nedre grænse for afladningen.

Alle batterier har en livstid.

Det er måske smart at kunne oplade alle dine ure, så du aldrig skal købe batterier, men alle batterier har en livstid på et par år.
Det betyder at du måske kun får opladet batteriet 8 gange, hvor du egentlig kunne have gjort det 1000 gange i et mere krævende apparat, før det blev dårligt.
Derfor skal man altid overveje, om det kan betale sig at bruge opladelige batterier i ure, fjernbetjeninger, trådløse muse og tastatur.

Opladelige batterier kan efter min overbevisning afgive mere strøm per time, men har så 0,2 volt mindre over sig.
Engangs kan ikke afgive så meget strøm per time, men har så 0,2 volt mere over sig, hvilket giver længere levetid ved lavt forbrug.

Miljø messigt kender jeg dog desværre ikke noget til de batterier.

Ret mig gerne hvis jeg tager fejl, men bruger selv engangs batterier til fjernbetjeninger og ure, og opladelige til alt der andet.

Batterier

Når man har anskaffet sig et kamera så anbefales det at man anvender NIMh genopladelige batterier hvis det anvennde AAA størrelser,. De holder bestemt også længere i starten.....men efter en tid så kan de ikke levere det antal billeder som de kunne i starten og pludselig kan alkaliske batterier levere langt flere billeder per sæt batterier.

Et sæt med 4 stks NiMh batterier koster det samme som 70 alkaliske batterier fra Harald Nyborgs tilbud på 90 kroner. for 60 stk AAA batterier.Når de er på tilbud ...Pas på for der tage ofte 140 kroner for det samme antal i den butik!

Jeg har erfaret at når de alkaliske batterier ikke mere kan drive mit kamera (canon) så kan de sagtens levere acceptabel strømmængder til Lommelygter, Cykellygter, Ure og andet grej som som har batterirer nødvendige i meget lang tid derefter og at 70 batterier fint rækker til mit årsforbrug til mit fotografiske behov.

Jeg har også et meget tidligt Sony kamera hvor dets lithium/ion batteri har en forbøffende holdbarhed, men det er nu også pænt stort, det batteri :o)

Batterier

Bruger selv de nyere ready to use batterier. De skulle kunne holde ca. 80% af strømmen i et år. Så dem bruger jeg i stedet for engangs batterier til det meste. Aldi har alkaline til ca. 18kr for 8 stk AA eller AAA, så det bliver brugt til udendørs ure, hvor frost (eller vand/tø-sne) gør batterierne flade.

Vær også opmærksom på levetid. Har købt batteriet i f.eks. Harald Nyborg og trods de lå i en skuffe i 1-2 år lækkede de og begyndte at irre. Har i forbindelse med arbejdet også købt bly batterier og de er op til 2-3 år gamle når man får dem.

Har selv en ansmand energi 8, som altid aflader batterierne inden den lader dem op. Om det slider mere ved jeg ikke, men når den blinker rødt, ved jeg at jeg kan kassere batteriet (miljømæssigt korrekt) for så er det HELT færdigt. Og lad mig bare sige at en del af mine ældre batterier var HELT færdige. Har brugt 4 stk AA til kamera og det er sur r.. at tage 10 billeder, fordi ET af batterier ikke er gode. Det problem har jeg ikke haft siden jeg har fået den nye oplader. De billige lader jo bare op, også selv om kapaciteten er meget lav.

Ved ikke om det virker med NIMH, men til blybatterier har jeg haft stor succes med at måle med multimeter ved belastning. Tage en forlygte pære, og er spændingen på under 10 volt efter 30 sek (for et 1,2-3 amp), så kassere det. De færdige batterier bliver ved med at tabe spænding og starter hårdt ud med 11,5-12 volt, men efter ganske kort tid (10 sek) kan de falde til under 7 volt (trods de er opladet) Men som sagt, om man på samme måde kan belaste NiMH ved jeg desværre ikke. Syntes dog du skal forsøge, for er de ladet helt op, kan du jo stadig sortere de dårligste fra

Brug gode batterier...

Som feks. Sanyo Eneloop batterier(sikkert også andre producenter med samme NIMH teknologi), så havde du sikkert slet ikke skulle skifte batterierne i de 1½år, da de har nogenlunde samme selvafladning som et alm. alkaline.

Sjov diskussion

Det må være nogle strømkrævende ure som spørgeren Jørgen Klitgård har, siden denne årlige udskiftning. Samtlige af mine batteriure i boligen, både alm. og radiostyret, kører fint 2-3 år på et enkelt AA batteri. Når de ikke vil længere, kan jeg måle en spænding på lige godt 1,0 volt. Nu har de genopladelige stakler kun en startspænding på 1,2 volt, så derfor varer det jo ikke så længe før spændingen er nede på de 1 volt. Bruger uret 2 celler, altså 3 volt, får det nu kun godt 2,4 volt i starten, og ved godt 2 volt stopper uret - såre simpelt. Til langtidsbrug er de genopladelige celler generelt noget skidt, hvilket også blir beskrevet mht. brug i et kamera. Gode genopladelige celler er dyre, ligeså er laderne, så økonomisk er det en dårlig og besværlig forretning til ure og kameradrift, mens det kan være godt til andre formål, eks. lommelygter der bruger strøm. Så er der lige det med bortskaffelse...

Køb en intelligent lader

Jeg har denne: http://www.mahaenergy.com/stor...=423

Super lader, som giver dig et klart billede af hvilken tilstand dine batterier er i. Især funktionen "Break-In" har været guld værd for mig. Jeg havde nogle gamle (men gode!) batterier der ikke længere kunne holde mere end 150 mAh, mod de 2500 mAh de kunne engang. En tur igennem "Break-In"-programmet, og så kunne de holde 2200 mAh.

.

Batterier fra harald skrald er elendige. Jeg købte engang en pakke, og mange af dem viste sig at være DoA.

Jeg bruger selv Eneloop genopladelige batterier. De er lidt dyre, men de holder ekstremt godt på strømmen ligesom lithiumbatterier. Med normale genopladelige batterier dræner batteriet sig selv på en måned via selvafladning.

Mht. gamle NiMH-celler har jeg hørt om et trick til genoplivning. Det var noget med at give dem høj overspænding i et splitsekund, fx 12 volt. Bare lige piske polen med en ledning, så der springer en lille gnist. Det skulle efter sigende kunne genoprette en stor del af kapaciteten. En vigtig detalje er, at det skal gøres på hver enkel celle. Gør man det over flere i seriel, vil det have en negativ effekt på de celler, der ikke har brug for det.

Re: .

Batterier fra harald skrald er elendige. Jeg købte engang en pakke, og mange af dem viste sig at være DoA.

Pudsigt, for en ven og jeg blev lidt overrasket da vi åbnede op for et Kameda alkaline AAA batteri fra HN, og opdagede at bagsiden af omsvøbet var Duracell logo. Det er derfor ret sandsynligt at det er en underleverandør til Duracell som producerer for HN, eller det er et billigmærke fra Duracell, hvis fabrikken er deres egen.

Interessant...

.... indlæg om batterier.

For længe siden gravede jeg dybt i ladning af batterier, dengang hvor NiCD var sagen.
Der var adskellige interessant konstruktioner til afladning / opladning, og Varta var vist dengang dem, som havde lavet kronen på værket.
Deres lader kunne (vistnok) lade en celle op på ca. 15 minutter. Så er der pænt med strøm igennem, især når det (givetvis midtvejs) går vildest for sig.
Jeg mener at disse ladere målte på en lang række variabler, såsom spænding, deltaspænding, strøm, temperatur, tid m.v
Man brugte pulserende ladning, og efter hver puls målte kredsløbet på spændingen på cellen, som gradvist steg, som ladningen løb fremad.
Når cellen var næsten færdig-ladet, begyndte spændingen at falde en lille smule, 10mV eller noget i den retning, hvorefter den så gav sig til at stige igen.
- Og lige på dette punkt, hvor kurven ændrede retning, var indikation for at cellen var ladet færdigt.

Men nok om NiCD ladere.

For ikke mindre end 12 år siden købte jeg en "alm" bosch batteriboremaskine, i kender sikkert alle sammen de grønne "hobby-modeller".
Den maskine har været med i krigen imellemtiden, og brugt ekstremt meget.
I de senere år har den dog stået meget stille, måske går der et halvt år imellem den bliver brugt.
Det har dog undret mig meget, at den STADIG kører med sit originale batteri, som stadig fungerer fint, og ikke engang selvaflader nok til at den er "død i det" efter 6 mdrs. stilstand ? Batteriet er NiCD.

Min nyeste batteriboremaskine er også en bosch, denne gang een af de "professionelle" blå modeller.
Den er langt yngre, har været brugt en hel del mindre, og kører nu på sit tredie batteri. De holder bare ikke, selvafladningen er enorm, især på de batterier der oprindelige fulgte med (dem med den knaldrøde plastikkant, hvis nogen kender dem?)
Denne maskine bruger NiMH

Re: .

Batterier fra harald skrald er elendige. Jeg købte engang en pakke, og mange af dem viste sig at være DoA.

Jeg bruger selv Eneloop genopladelige batterier. De er lidt dyre, men de holder ekstremt godt på strømmen ligesom lithiumbatterier. Med normale genopladelige batterier dræner batteriet sig selv på en måned via selvafladning.

"Nickel-based batteries are not always fully formatted when they leave the factory. Applying several charge/discharge cycles through normal use or with a battery analyzer completes the formatting process. The number of cycles required to attain full capacity differs between cell manufacturers. Quality cells perform to specification after 5 to 7 cycles, while others may need 50 or more cycles to reach acceptable capacity levels. Lack of formatting might cause a problem when the industrial user expects a new battery to work to specification right out of the box. Organizations using batteries for critical applications often verify performance through a discharge/charge cycle as part of quality control. Automated analyzers (Cadex) apply as many cycles as needed to achieve full capacity."

Kilde: http://batteryuniversity.com/l...ries


Derfor jeg altid bruger break-in på nye batterier - det har utroligt meget at sige.

Kunsten stiger

Seneste indlæg på engelsk beskriver fint hvad det er for en tricky størrelse vi har med at gøre, og eksemplerne omkring bore/skruemaskiner fortæller også noget om denne svært gennemskuelige jungle. De senere år har flere fabrikanter bevidst forsynet deres apparater med dårlige batterier, f.eks. tidligere iPhone, og der er mange andre eksempler hvor man ej heller kan få reserve batterier, f.eks. Falke værktøjer hos Jem&Fix.
Arbejder man med modelhobby, bruges LiPo celler, og lades disse ikke efter alle kunstens regler med op/afladecyclusser og balancering, holder de ikke længe eller risikerer at eksplodere som en mindre håndgranat.

Da udgangspunktet var genopladelige batterier til ure, som fint beskrevet i starten, kun holder til 15-20 opladninger i deres levetid, er diskussionen jo kørt lidt af sporet, men har fint belyst, at genopladelige celler er en hel verden for sig og skal bruges med stor omtanke.
Tænk o.a. har nu og da batteritest, og her kommer de dyre Duracell sjældent på en førsteplads, så det giver god mening i mange tilfælde at købe billige supermarkedsbatterier, specielt til urene i hjemmet.
Men det er enhver frit for at gå over åen efter vand.
God jul til alle.

Ikke til digitalure

Genopladelige batterier har relativ høj lækstrøm, men det afhænger meget af fabrikatet, og står som oftest ikke opgivet på batteriet. Nogle batterier kan holde 1-2 år på en opladning. Meddens ikke genopladelige batterier nemt holder 5 - 20 år på en opladning. Et godt digitalur med LCD display bruger ca. 1µA/1.5V og kan holde ca. 20 år, på et kvalitets AA batteri, hvis batteriets lækstrøm ikke får den ædt inden. Min nummerviser har holdt 5 år, på et ikke genopladeligt AA batteri, så det er også et dårligt sted at bruge genopladeligt. Moderne elektronik bruger så lidt som 0.15µA, hvis det stort set kun indeholder et ur.

Normalt kan kun betale sig med genopladelige batteri i strømslugende udstyr.

Re: Ikke til digitalure

Jeg har læst de meget fornuftige indlæg.

Men det er ikke nævnt at batterier holder længere, når de opbevares koldt; f.eks. i køleskab. Det gør at de kemiske processor går langsommere.

Jeg mener at huske at forsvaret opbevarer batterier i køleskab.

Test af "batterier"

Det er ikke å let endda at måle kapaciteten på batterier, det svarer lidt til at undersøge om alle tændstikker i en Tordenskjold tændstikæske er OK. Lidt lettere (men tidskrævende ) er det at teste akkumulatorceller. De kan dog lades op igen. Jeg var for en menneskealder siden beskæftiget med at teste batterier (og akkumulatorceller) Vi producerede selv Nihybrid pakker der, skulle kunne afgive 15A og dengang kunne man jo også gå ind og udskære en enkelt 1,2 volt celle og erstatte den med en frisk. Min metode var at belaste "batteriet" 20 % i 120 min og derpå belaste det 90 % i 1min det svarede lidt til dets brug. Ved gentagne forsøg hvor vi sammenlignede tiden før spændingen faldt til a 80% dannede vi et billede af hvilke celler vi burde bruge og hvad vi kunne sige til vore kunder.
På lignende vis testede jeg nogle 9 volts alkaline batterier da kunder klagede over dem vi leverede med vore apparater. men her må man jo tage et skønsomt udvalg (valgt efter alle prøveudtagningens principper) som så må kasseres. Som der skrives så er visse apparater mere følsomme over for dyk i spændingen og et ubelastet alkalinebatteri er netop karakteriseret ved at regenerere til son oprindelige spænding når det ikke belastes,.
Korrekt! i flyvevåbnet brugte vi køleskabe til nogle af vore akkumulatorer, men en vigtig årsag dertil var jo også at så havde vi et forsvarsbetalt køleskab til vore madpakker og sodavand, og noget skal man jo begrunde med, Jeg ved ikke om det havde nogen virkning på batterierne at de veg plads for madpakker og de tog tilsyneladende ikke skade.
Har man et gammelt styresystem der kan adressere parallelporten på en ældre computer kan man lave et fint batteritestsystem for under 100 kr. Moderne styresystemer og USB porte er for fancy men måske har nogen prøvet!
Jeg mener for øvrigt at man i moderne akkumulatorer bruger temperaturen som indikator for opladningsgrad.

Re: .

Batterier fra harald skrald er elendige. Jeg købte engang en pakke, og mange af dem viste sig at være DoA.

Pudsigt, for en ven og jeg blev lidt overrasket da vi åbnede op for et Kameda alkaline AAA batteri fra HN, og opdagede at bagsiden af omsvøbet var Duracell logo. Det er derfor ret sandsynligt at det er en underleverandør til Duracell som producerer for HN, eller det er et billigmærke fra Duracell, hvis fabrikken er deres egen.

Hvor mange batterifabrikker findes der i verden, min fornemmelse er at det ikke er så mange.
Så hvis de producerer i forskellige kvaliteter (livslængde) er der så nogen mærkning som kan give os stakkels købere en ide om produktet.
Jeg har faktisk gode erfaringer med batterier fra Fætter BR.

Break-in = kickstart= redning.

Jeg har haft god erfaring med at oplade et ellers "dødt" genopladeligt batter (brugt i Brio tog, biler og lignende medt stort strømforbrug) med min laboratorie strømforsyning. Start med en god høj spænding og strømbegrænsning på 250 mA (AA typer). Så kommer der liv igen, derefter sættes strøm spænding ned til 150 mA i nogle timer (check temperaturen på batteriet, - det er en god indikator).
De "små sorte" strømforsyninger oplader kun med 50-60 mA, så der skal god tålmodighed til at oplade et 2500 mAh batteri..
Det er utroligt hvor mange jeg har "reddet", - også dem fra Harald Godt Nok.
Tidligere anvendelse af Durecell, Varta og GP har haft samme forløb, og har ikke været overbevisende om kvaliteten/holdbarheden, men har fået samme tur i laboratoriestrømforsyningen til stor glæde for mit barnebarn der fik nogle ekstra køretimer uden at jeg skulle ud efter nye genopladelige batterier.
Som sagt så rigtigt af mange ovenfor: Genopladelige batterier (bortser fra mobiltelefon hvor opladning og afladning i særdeleshed er styret standby/tale) er til store strømforbrug. Alkaliske er til det lange sejge minimalistiske forbrug.

Tak for svar og kommentarer

Tusind tak til Julian Henlov for at medtage spørgsmålet i Scientariet, til Poul Norby for et fyldigt svar og til de foreløbigt 17,som har kommenteret.
Da der tilsyneladende ikke findes en let målemetode til at finde kassations-grænsen, har jeg nu gjort følgende:
- fulgt Rasmus Hjuls og Christian Vorms råd og købt Sanyo Eneloop batterier
- fulgt Jonathan Dybkjærs råd og købt en Maha Powerex MH-C9000 oplader og
- degraderet de gamle Kameda batterier og Kameda MW8168GS oplader til
sekundære formål og senere kassation.