Professor skærer igennem: Træpiller er skidt for klimaet
Professor og medlem af den tidligere klimakommission, Jørgen E. Olesen giver medhold til den grønne tænketank Concito: Forkert at give kraftværkerne klimakredit for at brænde udenlandsk træ af.
Læs også
-
Forsker: Sådan dyrker vi selv erstatning for forhadte træpiller
Læs mere om
Det er helt forkert, at den lille million ton træpiller, som de danske kraftværker hvert år får sejlet til landet fra hovedsageligt Baltikum og Nordamerika, tæller som CO2-neutral erstatning for kul.
Det fastslår Jørgen E. Olesen, professor ved Aarhus Universitet. Han er ekspert i biomasse og dens betydning for atmosfæren og var på den baggrund medlem af den tidligere regerings klimakommission.
Træpiller er Danmarks hurtigste voksende kilde til vedvarende energi, fordi de er enkle at fyre ind i kraftværkskedlerne som erstatning for kul. Allerede i dag er Danmark verdens største importør af træpiller.
Det tager årtier, inden CO2-regnskabet er i balance
Jørgen E. Olesen understreger på linje med andre forskere, at træpillers bæredygtighed afhænger af, hvor de kommer fra. Oprindeligt var der tale om et restprodukt fra savværkerne, men i dag bliver de i stigende grad produceret af hele træer.
»Man vælter træer fra skove i Baltikum, Norge, Rusland og Canada - der, hvor det er billigst,« konstaterer han.
Nogle steder bliver træet endda tørret ved hjælp af naturgas, tilføjer professoren.
»Der vil gå en årrække, og i de kølige egne årtier - inden det kulstof er samlet op igen. Det er endnu værre, hvis man fælder hele stykker af skov. Vi er nødt til at tage tidsperspektivet i betragtning,« siger Jørgen E. Olesen.
Skovene skal blive ved med at opsuge CO2
Årsagen er for det første, at træer kun optager lidt kulstof, mens de endnu er små. Men lige så vigtigt er det at se på, hvad der var sket i skovene, hvis træerne ikke var blevet fældet.
»For at vi skal undgå alt for store problemer med det CO2, vi blæser ud fra afbrændingen af kul og andre fossile brændsler, er vi afhængige af, at et par teraton bliver bundet i skovene. De skal være et nettodræn for CO2,« forklarer professoren.
Dermed lægger han sig helt på linje med den grønne tænketank Concito. Den udgav for nylig en rapport, der fastslår, at den danske import af træpiller gør mere skade end gavn i hvert fald frem til 2050. For skovene er meget længere om at binde samme mængde CO2, som var blevet lagret, hvis ikke træer fra et areal på størrelse med Sjælland i 2010 havde endt deres dage i danske kraftværker.
Fem af Jørgen E. Olesens forskerkolleger fra Københavns Universitet har ellers beklaget sig over, at Concitos rapport var fyldt med fejl. Men det bider ikke på Aarhus-professoren.
»Vi skal helst finde noget andet end træpiller at lave vores energi af. De løser ikke klimaproblemet,« siger han.
Træpiller bør ikke have fuld klimakredit
I samme åndedrag medgiver professoren, at det naturligvis er enklere sagt end gjort. For vi kan ikke udbygge sol- og vindkraft med den hastighed, som er nødvendig for at blive fri af fossiler i 2050.
I stedet mener Jørgen E. Olesen, at vi skal sørge for at dyrke mere biomasse - i første omgang hovedsageligt pil - på arealer, som i dag ikke udnyttes effektivt til andre formål. Det vil blive mere attraktivt, hvis træpillerne ikke automatisk - og efter hans mening ufortjent - for fuld klimakredit for hvert gram kulstof, der er bundet i veddet.
»Vi skal have en certificering, som afspejler, hvor meget CO2 forskellige træpiller fra forskellige skove fortrænger. Det skal med i kvotesystemet med den procentsats. Det giver incitament til ikke ukritisk at fyre med træpiller og til at benytte andre former for energi, som fortrænger mere CO2,« siger han.
