Forskere har fundet de to hidtil mindste exoplaneter i Mælkevejen. De to nye planeter har radier, der er henholdsvis 1,03 og 0,87 gange Jordens radius.

Det betyder, at den mindste planet er mindre end Venus.

De kredser om stjernen Kepler-20, der befinder sig 945 lysår fra Jorden, og som allerede er kendt for at have tre større planeter.

Før denne opdagelse blev gjort, var den mindste kendte exoplanet en planet, der kredsede om stjernen Kepler-10 560 lysår fra Jorden, og som havde en radius, der var 1,42 gange Jordens radius.

De to nye planeter er for små til at give en tyngdemæssig påvirkning af deres moderstjerne, som kan måles med den nuværende teknologi.

Forskere har derfor benyttet en statistisk analyse, der fastslår, at målingerne mere end 1000 gange bedre understøtter hypotesen om de to planeter end alternative hypoteser.

I den videnskabelige artikel giver forskere en detaljeret beskrivelse af, hvordan de kommer frem til den konklusion.

Forskere konkluderer desuden, at planeterne har nogenlunde samme opbygning som Jorden med en jernkerne (32 pct.) og en siliciumholdig kappe (68 pct.). Planeterne har en temperatur på henholdsvise 432og 767 grader Celsius.

Omløbstid på henholdsvis 6 og 19 dage
De to stjerne kredser ganske tæt på stjernen, som i størrelse og masse minder meget om Solen.

Den mindste har kun en afstand på ca. 7,5 millioner kilometer. Den største har en afstand på ca. 16,5 millioner kilometer. Det betyder, at omløbstiden kun er henholdsvis 6,1 og 19,6 dage.
Til sammenligning befinder Merkur sig 58 millioner km fra Solen – den har en omløbstid på 88 dage.

Det vil dog være muligt for det yderste (og største) af de to planeter at opretholde en vandholdig atmosfære i milliarder af år, hvis den oprindeligt er dannet længere borte fra stjerne for sidenhen at bevæge sig ind mod stjernen.

Dansk forsker har deltaget i arbejdet
Det er en stor international forskergruppe, der står bag opdagelsen.

Lars A. Buchhave fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet er af de 36 forskere, som er medforfattere til den videnskabelige artikel, som er offentliggjort online af Nature.

Artiklens hovedforfatter er Francois Fressin fra Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics i USA.